New to the big city (Victoria)

Tid: 12:30
sted: torvet
Omgivelser: En del er begyndt at dukke op rundt omkring ham
påklædning: påklædning

Robert vidste ikke hvorfor han skulle med sin far og var det ikke fordi han var blevet vred på ham da Robert nægtede havde han sikkert været derhjemme for at læse eller male. De skulle være der i en uge og allerede nu følte han sig utilpas og dårlig. Der var så mange mennesker omkring ham, hvilket han ikke var vant til dog var der ingen som lagde mærke til ham som han smuttede ind på kroen. Han vidste ikke hvordan skulle finde tilbage til sin far, men lige nu tænkte han ikke så meget over det. Han havde nogle få penge med så hvis han blev sulten kunne han bare købe noget at spise. Der han kom der ind troede han ikke sine egne øjne og det stod klart for ham at han var kommet et sted som kun hans vilde fantasi kunne lave, men han besluttede sig hurtigt for at han ikke var pæn nok, skyndte sig ud. Han havde altid tøj på som måtte blive beskidt og det var hans også. Det var forskellige klatter af maling finde på det meste af hans tøj ja selv på hans hænder havde han klatter af maling. Efter hans forlovede forsvandt var det blevet hans liv at male. Han kom sjældent ud og politik og krig var for ham så mærkeligt, han mente de skulle tage sig sammen og arbejde sammen skabe et land hvor alle kunne være, ligemeget deres forskelligeheder. Han forstod ikke krigen og slægterenes evige kamp. Han havde ikke lyst til slås, men hans far hvade andre planer hvis dog hans far kunne finde en som ville træne ham i det. De få han  havde haft havde måtte give op. Når han nægtede noget kunne han stå fast. Han vidste godt at det skuffede hans far som havde regnet med at han skulle beskytte familien og tage over efter ham. Det var ikke fordi han havde lyst til nogen delene, men hans far skulle nok får ham til det. Jo mere stædig Robert var jo mere pressede hans far bare.

Efter at være gået i et stykke tid endte han i torvet troede han, det var smukt og fredeligt, men det varede ikke længe før nogen kom op skændes begyndte slås. Det måtte de selv om han forsatte ned af denne lange gade. Til han fandt et sted hvor han kunne købe ting til tegne med og istedet for mad for købte ham en blok og noget kul. Han tog det med ud af butikken og smilede svagt han ville finde et sted hvor han kunne tegne i fred og gerne noget af denne smukke gade.  Han fandt sted hvor han kunne sidde og kiggede det var et dejligt vejr solen skinnede, dog var det en en smule køligt, men ikke lagde mærke til da han begyndte at tegne sine omgivelser på papir. Han lagde aldrig mærke til tingene omkring sig når startede og der var det samme hvis han fandt en bog. Han blev så opslugt af det.  Det var den måde han ville sætte sit præg på verden. Han havde bestemt ikke løst til at kæmpe og han ville sikkert død som en ensom kunster, men det var trodsalt bedre end død i krig efter hans mening.
Han stoppede ganske kort for at vende siden og begynde på ny, med en lidt bedre skitse, han havde aldrig rigtigt ladet nogen se hans tegninger eller malerier det var for ham noget personligt de en var en smule som hans børn når først han startede krævede de hans fulde opmærksomhed. Folk var begyndt at give torvet liv folk kom til caféerne og gav dem en vis varme og liv. Han var så optaget at ikke lagde mærke til at en kvinde ville låne en stol, men da gjorde blev han en smule forvirret og skyndte sig gemme sine tegninger, han nikkede og sendte hende et forsigtig smil.