Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
» Maybe I'm foolish...(Alexei)
Today at 3:30 am by Alexei

» Masks & Mirrors - Alexei
Yesterday at 2:07 am by Alexei

» Sikke et fint besøg hvad skyldes æren (Zachariah)
Fre nov 17, 2017 9:04 pm by Semira

» A special request- Zachariah.
Fre nov 17, 2017 2:21 pm by Margnus

» ♢ Emnesøgning for Cassius ♢
Fre nov 17, 2017 10:13 am by Margnus

» A small trade- Ria
Fre nov 17, 2017 10:11 am by Margnus

» Fancy meeting you here! (Elena)
Fre nov 17, 2017 9:41 am by Zachariah

» The Conspiracy! (Ria)
Fre nov 17, 2017 9:33 am by Zachariah

» Partytime! ~ Fællesemne
Man nov 13, 2017 7:25 pm by Alexei

Top posting users this month
Zachariah
 
Margnus
 
Alexei
 
Elena
 
Ria
 
Madeline
 
Hydra
 
Lucius
 
Semira
 
Audra
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Anders

Vores brugere har i alt skrevet 4149 indlæg in 476 subjects

Share | 
 

 I don't need help, I need you ~ Katherine

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Charles
Admin
avatar

Titel : Administrator - Leder af The Redwoods og konge af Redhawk-regionen
Antal indlæg : 270
Reputation : 19
Bosted : I sit palads i Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: I don't need help, I need you ~ Katherine   Lør sep 09, 2017 8:23 pm

S: Redwood's Mansion, Charles' sovekammer
T: Sen aften (1176)
V: Udenfor blæser det og der er også regn i ny og næ.
Emne til: @Katherine min elskede <3

Han havde haft alt under kontrol. Han havde haft hele Redhawk-regionen i sin hule hånd. Hans allierede havde han holdt på plads såvel som hans fjender. Det havde ikke været nem. Det var noget som han havde kæmpet for hver evig eneste dag i over et årti blot for at opretholde. Og så skulle én tåbelig mand ødelægge det hele. Èn erklæring og så var alt som han havde bygget op ved at falde fra hinanden.
Det hele gik galt, da den tidligere leder af The Oikans døde. Charles kendte godt hans næstkommanderende. Han havde mødt ham til fester, men han havde aldrig været den snaksaglige type, eller han virkede i hver fald ikke snaksaglig nok til at Charles følte for at spilde sin tid på ham. Det var svært nok at holde lederen fanget. Han havde virkelig kæmpet for at opretholde den alliance der blot var blevet skabt af hans afdøde onkel og far gennem tvang og mytteri. Ikke hårdt nok åbenbart. Han kunne egentlig godt forstå The Oikans, hvis han skulle tænke på hjertet - hvor var det egentlig pinligt at de indgik en alliance med dem, som de startede krigen med at kæmpe i mod i håb om at vælte af tronen. Men nu tænkte Charles altså med hovedet og ikke hjertet, og det var Cayden Oikan var en tåbe for at gå i mod ham. Det var grundet ham, at de havde fået bygget Springheat City op til den storslået by den var. Nu ville han sørge for at hvert hus ville blive brændt ned, hver gade dækket af soldater. The Oikans var blevet den anden største slægt ved guldslægtens hjælp, og når de ikke længere ønskede den, skulle de ikke længere have den ære. Det skulle Charles nok sørge for. Han vidste også, at det ville kunne lykkedes. Præcist hvordan havde han stadig travlt med at finde ud af.

Han havde ikke fået én eneste pause den sidste uges tid efter krigserklæringen. Det var møde efter møde, så skulle han holde tale, gå ind og snakke med krigsfanger, og så tilbage til møder. Når han endelig havde tid for sig selv, endte han med at sidde og planlægge i stedet for rent faktisk at slappe af. Søvn havde der heller ikke været meget af, men han havde nu aldrig været god til at sove tungt. Han vidste alt for godt, hvad der kunne ske en, så snart man lukkede øjnene.
Hans tanker rasede rundt. Det føltes som om han skulle til at eksplodere. Det her var ikke den første krig som han havde været konge i. Men da han blev konge i Guldkrigen var gangen allerede sat, og han skulle mere fokusere på at rydde op sin onkels rod end på at vinde krigen. For med The Takumaras og The Oikans på deres side, havde de sådan set allerede vundet. Denne her gang var det ikke sådan, og nu hvor krigen lige var blevet erklæret, var hans folk sønderknuste. Det sidste han kunne bruge nu var en borgerkrig.
Alle disse tanker snurrede rundt i hovedet på ham og gav ham en voldsom hovedpinde, der passede perfekt til hans rastløshed. Han havde brugt de sidste ti minutter på at traske frem og tilbage, forgabt i tanker, og bandet for sig selv. Han havde egentlig besluttet sig for at lægge sig til at sove - han havde luftige bukser på, som han aldrig ville ses med i offentligheden og så en natskjorte på - men havde hurtigt givet op. Udmattet og frustreret havde han sendt bud efter Katherine.
Så snart hun åbnede døren ind til hans værelse - hun var den eneste, som han lod komme ind uden at banke på. Nok egentlig den eneste han overhovedet lod komme ind - åbnede han munden.
"Jeg gør alt rigtigt," siger han, nærmest mere til sig selv end til hende. "Alt. Jeg har ryddet op i den tåbe Ardens fejl, og der var nok fejl til at smide guldslægten af tronen. Jeg har sørget for at alle slægter har territorier, selv forrædder-slægten, Adara, har fået en by!"
Han slog ud med armene og hans stemme hævede mere og mere for hvert ord der kom ud af hans mund. Det var egentlig godt at komme ud med det hele. Men det fik også vreden til at boble inden i ham. "Jeg promoverer ikke slaveri eller tortur - ikke offentligt i hvert fald - og jeg har endda en kvinde som sergent!"
For første gang siden Katherine kom ind standsede han og vendte i mod hende. Hans øjne lynede af raseri og muligvis også lidt galskab. Det var hvad flere dages mangle på søvn kunne gøre ved en.
"Og alligevel bliver jeg stemplet som en tyran! Af Cayden Oikan, en mand der ikke en gang har været et år på tronen for sin slægt men tror at han ved bedre end selve kongen af Redhawk-regionen?!"
Det sidste råbte han højt op, vreden tordnede ud af ham. Hans brystkasse hævede og sænkede sig voldsomt og han stod anspændt fra krop til tå. Han så på Katherine ventende, som om han forventede at hun på en eller anden måde havde svar på de spørgsmål han ikke havde stillet.

_________________
~ Charles Redwood ~

~ Ruler of them all ~
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://redhawk.danskforum.net
Katherine

avatar

Titel : Højre hånd for Redwoods
Antal indlæg : 31
Reputation : 0
Bosted : Hun bor på paladset i Amber Districtet med Charles

IndlægEmne: Re: I don't need help, I need you ~ Katherine   Lør sep 09, 2017 10:34 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en form for natkjole på, den sidder tæt omkring brystet og løst andre steder. Den går hende til anklerne Link. Hun har ingen sko på
- Hår + Smykker + Make-up Hendes hår hænger løst, det er krøllet og går hende til livet, det har en svag duft af lavendel. Hun har ingen smykker på. Hun har intet make-up på

Det havde været en lang dag, og som altid forsøgte hun, at være der for Charles, men det var ikke altid nemt. Hun sukkede og lod børsten glide gennem, hendes ellers så krøllede hår, som gav en svag duft af lavendel fra sig. Med sin titel som Charles højre hånd, kom der også en del priviligerer med sig, og dette var en del rigdom. Som hun sad og nynnede, blev hun bragt ud af sine tanker, da der blev banket på hendes dør. Normalt blev hun aldrig forstyrret, medmindre den kære Charles kedede sig og sendte bud efter hende, eller også var det en af hendes elskere, der ønskede hendes selskab. Ofte reagerede hun hurtigere, hvis det var Charles, hun havde trods alt kendt ham længere og bar mere loyalitet imod ham, end hun gjorde imod sin elskere. De var trods alt nemme at erstatte, og hvis de begyndte at kede hende, røg de væk og blev aldrig kigget imod.
Hun rynkede brynet, lagde børsten fra sig, og med en lethed gik hun hen imod døren "What do you want?" spurgte hun lettere irriteret, efter hun fik åbnet døren og hun så en tjenestepige på den anden side "It's the king Ms Redwood, he is asking for you" hun lagde hovedet på skrå, og straks forsvandt det irriterede udtrykke, og det blev hurtigt erstattet med et legesygt et. Hun vidste at når Charles kaldte på hende, var det enten fordi han havde for mange tanker, og havde behovet for at hun hjalp ham af med dem, eller også ville han snakke med hende. Normalt var hun ret ligeglad med andres mening, men hun havde en uendelig mængde respekt for ham, og hun vidste hvad han gjorde var svært, hvilket nok også var derfor, at hun smed alt hvad hun havde i hænderne, og begav sig imod hans sovekammer.
Som altid vadede hun blot ind, han havde efterhånden kendt hende så længe, at han vidste hun ofte ville gå ind, som ejede hun stedet og han var en gæst. Selvfølgelig var det snarer stik modsat. Hun nåede knap nok, at komme ind før han begyndte at tale, og under det hele, sagde hun ikke så meget som et eneste ord. Det var dog tydeligt i hendes gyldne øjne, at hun rent faktisk lyttede på hvad han sagde. Hun rynkede brynet, hun kunne næsten smage hans vrede i luften, og selvom hun var vant til det, vidste hun også det ikke var godt, for hans rygte. Hvis folk så ham vred, hvis de så hans facade knække, så ville der vokse et had imod ham og det var ikke godt, specielt ikke lige nu. Det var dog endnu mere tydeligt, da han vendte sig om, præcis hvor vred han var. Hun sukkede og gik imod ham, let lagde hun sin hånd imod hans bryst "Cayden is a foolish child playing with his toys, and he believes himself better, because of his stupidity. You are the one true king, and you will always be the one true king. As long as I have breath in my longs, I will always believe so" hun skubbede ham imod sengen "But your mind is clouded, you're anger however hot is it, is taking away your control" hun gik imod ham, og let rev hun hans skjorte på "So how about we do something about that, and while I make you feel good, you will forget about that stupid child" hun kravlede let hen over ham, og blidt strøg hun ham hen over maven, før hun bøjede sig ned og plantede det ene kys efter det andet. Hun stoppede op, som hun nåede til hans hals, hvor hun i stedet plantede sit ansigt få cm fra hans "You are the one true king" hviskede hun, og som hun sagde ordene, bevægede hun sit ansigt tættere imod hans, og hun stoppede først da deres næser ramte imod hinandens
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
I don't need help, I need you ~ Katherine
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: Amber Eye District :: Redwood's mansion-
Gå til: