I am so sorry, i should never have Judge you.

S Windmill distrket The core of nature
V solen skinner svagt, men er lige så stille ved og gå ned.
Tid 18,30
O Andre fra hans egen slægt af og demonstranter.
P En løs hvid skjorte og et par blå jeans.
Emnepartner: @Alycia aka Butterfly;9


Caleb bevægede sig  gennem de fleste folk han måtte finde ud af om hun stadig var i live, hvilket gjorde at han skubbede sig selv gennem langt de fleste af demonstranterne. Han kunne ikke bære at, hvis hun var væk var det sidste han, havde sagt til hende at de måtte tag afstand, de havde såret hinanden og det kunne han ikke leve med. Hele dagen, havde han skubbet sig forbi og prøvet og finde hende.

Men det var som om hun var forsvundet, han havde nægte og spørge lederens mor om hun, havde set hende det var ikke noget de skulle hjælpe med det her var hans egen grund til og være her og han ville ikke bare lade andre hjernevaske hende. Men han var ved og opgive og finde hende, han stod et øjeblik, hvor han så satte kursen ind mod midten the core of natur.

Han satte sig ned med hoved i hænderen og var ved og opgive da han så hende ikke så langt fra ham. Han begynde og løbe der hen af, mere eller mindre. Han stoppet op da han stod overfor hende med et par meter mellem hinanden. "Alycia you are alive, thank natur, i heard something went wrong."
Man kunne sagtens høre, hvor bekymret han var, selv om han prøvede og holde sig fokuseret, på noget andet.

Han ville ikke komme tæt på hende, alt efter, hvad han vidste var hun en anden persons nu, så han kunne ikke kramme eller sådan noget uden og få lov af dem, eller hende. "I am sorry how i ended things, i really am i was just in chok you know, finding out about you getting married and, you having friends in other blodlines, because you gift." Det var mere eller mindre, hvad man kunne sige uden og bryde sammen, men  hun kende ham nok til og vide, hvad han havde gjorde var for at beskytte hende det regnet han med, men han ville altid være bekymret for hende.

Påklædning

---

Hun var kommet for præcis idag, nok til at kunne nå selskabet imorgen eftermiddag. Sarah havde givet hende et bad og nye klæder - så Alycia bagefter kunne gå ud og nyde omgivelserne. Det var så hvad Alycia havde gjort. The Core of Nature var et fantastisk sted, så rolig og hun følte sig mere tilknyttet naturen end nogensinde før. Alycia havde siddet her lidt, til hun så nogle børn spille bold. Et stort smil blev bredt ud på læberne, som hun deltog og spillede med dem. Alt den drama i den anden ende af byen bed hun ikke mærke i - desuden havde hun været van til værre drama end det. Desuden var hun en af brikkerne der skulle hjælpe med at stoppe dramaet - som om det ville blive så let. Da der var gået en time, var det på tide at børnene skulle hjem - folk hilste på Alycia ganske venligt - men Alycia var heller ikke andet end smilende samt imødekommende. Så snart hun stod alene begyndte hun at gå rundt let for sig selv. Tankerne fløj henover hovedet på hende, Elijah var i live. Hun havde fundet sin storebror, og imorgen skulle hun møde Aaron. Tingene skete så hurtigt, og ovenpå hinanden- hvis det ikke var fordi, at hun var van til det - ville hendes hoved gå ned med stress.


Så fløj tankerne tilbage på Oakstrong City, hvordan hende og Caleb havde efterladt tingene. Alycia brød sig ikke om den følelse der var efterladt der. Alt den sorg og tristhed. Mistillid. Let sank hun en klump som hun prøvede at slå den ud af hovedet igen. Det lykkedes hende dog hurtigt, men kun fordi, at der pludselig var en der var ved at løbe ind i hende. Alycia blinkede overraskende, og det tog hende få sekunder for faktisk at tro på - at det var Caleb. Alycia you are alive, thank natur, i heard something went wrong. Først skulle hun lige finde ud af, hvordan hun skulle reagere på at han var her. Alligevel i alt forvirringen kunne hun ikke undgå at smile.
"There was some trouble on the road yes." Svarede hun meget kortfattet, for hun kunne fornemme på det bekymrende toneleje - at resten af historien kunne vente lidt. Let sank hun så en klump. Hvorfor var han her overhovedet, det kunne ikke være alt sammen på grund af hende? Kunne det?

I am sorry, how i ended things, I really am I was just in shock you know, finding out about you're getting married and, you have friends in other blodlines, because your gift. Endnu engang sank hun en klump, og slog blikket ned. Dog da han nævnte hendes venskaber i andre slægter og hendes evne, tyssede hun hurtigt på ham.
"I didn't tell you that so you could yell it out to everyone." Hun var ikke vred, blot en anelse bestemt lige der. Hendes overlevelses evne, tilpasnings evne - hvis den kom ud til alle - så ville der ikke være meget ved den længere.
"It's not only on you how things ended. I know it was shocking news." Let åndede hun tungt ud og så ham i øjnene. "All this.. The things I have done. I have done them to stay alive... I know how to keep my life." Tilføjede hun og sendte ham et skævt smil. Mødet med hendes bror havde gjort hende en anelse mere skarp - også fordi, at nu havde hun lidt familie tilbage. Men at smide det i hovedet på Caleb ville ikke være fair.
"I've missed you." Indrømmede hun og sank en klump.

Caleb, havde taget der ind på grund af hende ingen anden grund, hvilket til en hvis grad kunne mærkes men, med mindre hun havde behov for at snakke om det ville han ikke smide spørgsmål i hendes hoved, hvilket gjorde at han selv kunne tænke lidt. Da hun bestemt kom ud med at han da ikke lige frem skulle råbe det sank han en klump og rødmet, det var måske ikke den bedste ide og tale højt om det, men måske gjorde det os at han havde lidt mere kontekst.

Han nikkede til hende, " i know and like i understand it just hurt a bit, there was nothing els too do with it, but yeah." Da hun nævnte at hun havde savnet ham kunne han ikke lade være med og smile til hende, "i missed you too Sunshine." Kom det fra Caleb, hvorefter han sende et svagt men dog tøvende smil til hende, "that was about it, i just wanted too make sure you where alive and well, i could not live with myself if after our last metting that we when off like that i just could not."

Calebs øjne skinnet svagt. "all i care about is that you are safe, no matter what, and i would never leave you, if there ever is anything just contact me, i will be there for you even when you are getting married if you need me, i wil be there never forget that Sunshine." Lød det fra Caleb, hvorefter han trådte et skridt tætte på hende, hun betød alt for ham og grunden til han var taget afsted så snart den besked om hendes ulykke, havde nået ham, der var han taget afsted. Han trådte et skridt tætte på hende, men stadig så de, havde et mellemrum mellem hinanden.

Let åndede hun ud da han reagerede okay på, hendes lidt bestemte toneleje. Det var ikke ligefrem noget der lagde hende naturligt at være bestemt - men når det omhandlede evnen og hendes sikkerhed reagerede hun voldsommere. Det havde allerede afsløret for meget i Dark Daphne Forest, men det var en anden historie. Alycia nikkede til ham som han sagde han forstod det. Det havde såret ham - og ærligtalt forstod hun godt hvorfor. Det var ikke ligefrem let for mange at vide, at hun havde været blandt fjenden. Heldigvis havde Elijah forstået det, eller ikke forstået det - men ladet den være begravet i fortiden. Det var rart at se ham her, det kunne hun ikke undgå at syntes. Måske lidt farligt for hende, for han var klar over hendes tilstand - de kunne kun ses som venner intet andet. Aaron var den hun tilhørte nu, også selvom hun aldrig havde mødt ham. I missed you too Sunshine. Svarede han hende så, og Alycia smilede større end før.

That was about it, i just wanted too make sure you where alive and well, I could not live with myself if after our last meeting that we when off like that i just could not. Let sank hun en klump og smilet falmede lidt hen.
"Don't tell me that you are going back to Oakstrong already?" Sagde hun og sank en klump. Han var den eneste udover Dylan, som hun faktisk kendte sådan okay godt. Der var et sørgmodigt glimt i hendes øjne, mest fordi hendes hjerte ikke var klar til at give Caleb op - sætte ham fri, selvom hun vidste at det var hvad hun skulle gøre. All I care about is that you are safe, no matter what, and I would never leave you, if there ever is anything just contact me, I will be there for you. Even when you are getting married if you need me, I will be there never forget that, Sunshine. Sætningen fik hende til at synke en klump ganske nervøst. Han trådte tættere på hende, tæt nok på at hun kunne mærke hans ånde der nærmest dansede henover hendes læber. Det fik det til at sitre i hende, og det pirrede hjertet at det ikke kunne få hvad de begærede.

Alycia blev nød til at træde et skridt tilbage, og slå blikket ned.
"I'm glad you are here. I am." Let greb hun ud efter hans hånd og gav den et klem. "You will always be the moon of my life. No matter what happens." Tilføjede hun og lagde hovedet let på skrå. De kunne ikke virke romantiske interesseret i hinanden lige nu, ikke på sådan en åben plads. Imorgen ville folk skulle se hende an, og hvis de havde hørt eller set noget.

Caleb smilede svagt da han hørte hende tale, hvilket gjorde at han tænkte lidt mere over, mens han så på hende, han var glad da hun spurgte om han tog afsted "i can proably, if it makes it easy wait a bit before taking off, maybe enlist in the army agian as a spy, maybe that would be and idea." Lød det svagt fra Caleb af, hvorefter han så hen på hende denne kvinde, ville altid være i hans hjerte men han var glad for de havde, lagt deres brud væk igen, det havde været en pine og den bedste ting var at hun stadig var i live.

Caleb så hen på hende, med et svagt smil, hvorefter han så hen på hende. Da hun trådte et skridt bagefter forstod han hende godt de kunne ikke være sammen så længe hun var lovet væk, måske var det den bedste ting ved disse ting, eller værste.
Caleb så hen på hende, hvorefter han mærket hendes hånd han, havde savnet hende ingen tvivl om det, hvilket gjorde det lidt svære. Da han hørte hende sige at han altid ville være hendes måne, tog han fat med den anden og klemte om den.

"we should proably take a walk, if i am gonna stand still anyway i maybe lose my sanity more than, i already, have"
Lød det drillende, men der var dog noget seriøst i det siden han ikke kunne få hende, hvilket gjorde at han så hen på hende, med et drillende smil, mens demonstranterne kunne høres i baggrunden.

Øjnene strålede en anelse kraftigere, som svaret kom; I can proably, if it makes it easy wait a bit before taking off, maybe enlist in the army agian as a spy, maybe that would be and idea. Alycia vippede hovedet på skrå.
"You don't have to If you don't want." Pointerede hun og sendte ham et kært smil. Han skulle ikke gøre noget, som han ikke havde lyst til - og specielt ikke på grund af hende. Alycia havde det svært nok med at skulle ægte en anden, at have Caleb skulle være til stede og se på det - var ikke ligefrem en smerte hun ønskede at bringe op i ham.

Det værste var hun ikke inderst inde var tilfreds med sit svar, da hun havde sagt ja. Men det var ikke et svar der kunne ændres på. Aftalen var lagt, og det ville blive sådan. Selv Elijah havde prøvet at forklare hende, at hun godt kunne springe fra i sidste ende - men sådan så Alycia det ikke. Hun ville ikke svigte, og hun følte sig selvisk hvis hun ikke gjorde det. Han tog hendes anden hånd og gav den et klem. We should proably take a walk, if I am gonna stand still anyway I maybe lose my sanity more than, i already, have. Let rullede Alycia blidt øjne af ham, og gik så igang med at gå rundt. Demonstranterne kunne høres i baggrunden, og deres råb og klager irriterede hende. Hvorfor ikke bare lade det ligge og lagde Aaron gøre, hvad han mente der var bedst for hans folk.
"It's a beautiful place, don't you think? You can feel the nature in a whole other way here." Sagde hun imens de tog bevægede sig ud af the core of nature. Hvis de skulle snakke, skulle det være et mere privat sted. Deres skænderi havde været oppe og ringe over Alycias fortid. Men nu ønskede hun at fortælle om den, hvilket var et stort skridt for hende.
"I wanna tell you.. about the past.. But it needs to be in private." Pointerede hun. Sarah var ikke hjemme vidste hun, så de kunne tage derhen. Hvis nogle spurgte, ville hun blot sige Caleb var en af hendes livvagter - eller noget. " I wanna tell you, if you wanna know."

Caleb bed sig selv svagt i underlæben måske var det ikke en dum ide og vælge noget, hvorfor skulle han spilde mere af sit liv uden og komme igang med noget, måske kunne Dylan hjælpe ham lidt på det punkt. Han kløede sig bag øret da hun talte igen for et tidspunkt, havde han lige været kort væk. Han havde personligt aldrig lagt mærke til det men nu når hun nævnte det kunne han godt mærke det.
"Well i see what you mean like, it aint the same like in Oakstrong it fells more centeret i would say." Kom det fra ham, hvorefter smilede til hende, han lyttet til hun gerne ville forklare ham det, hvis han ville vide det om hendes fortid, på en måde ville han ønske og få det og vide. Men på den anden side var det ikke det samme så, måske sku de bare glemme alt omkring det. "Well only if you need to tell me it, i dont wanne say i need to know it, its all up to you if you wanne talk about it."

Lød det fra Caleb, hvorefter han sende hende et skævt smil, måske var det mere for at ligge låg på det at han ikke ville tale om det, men sådan måtte det altså være. Han bevægede sig med hende hen mod, hvor der var et hus, hvor han så gik ind med hende, Caleb kunne gætte sig til det var Arrons mors hus, eller noget i den del. Han stillede sig ved siden af hende, hvorefter han havde fået fjernet sine sko af ren høflighed resten lod han være på. Han så afventene på hende, mens han gjorde sit bedste fo at lytte, hvis hun ville fortælle ham om det.

Let trak hun på skulderen, som de snakkede om naturen her. Hun fortrak helt sikkert Oakstrong. Der var mere natur, her var det kun i parken og the core of nature - hvor man virkelig kunne mærke naturen. Ikke at Alycia havde meget erfaring med sin slægtevne.
"I like the nature in Oakstrong much better tho. It's more alive there then here." Indrømmede hun imens de gik frem ad. Var Alycia overhovedet klar til at nævne mere af sin fortid, det var sådan et sårbart emne, og alligevel stolede hun nok på Caleb til at dele det med ham. Alle hendes hemmeligheder lå i fortiden. Alle de ting hun havde gjort for sin overlevelse - som hun aldrig havde delt med nogle. Caleb havde lige dømt hende på en lille ting, mon han ville forlade hende i foragt efter sandheden kom på bordet? Det pirrede hende lidt ikke at vide, hvad der kunne ske. For ærligtalt alt kunne ske.
"There might be things I need to say to someone, and you might be one of the persons that I trust the most." Sagde hun og sank en klump. For Elijah var en sandhed kommet frem, og det havde gjort de andre hoppede i hende for at komme ud også. For at hun ikke skulle gå med alt alene. Caleb vidste hvordan det var at gå rundt med smerte alene og lade det kradse hul på sjælen. De kom indenfor i det pæne stenhus.
"Sarah is not home.. she is helping Aaron with some things for the party tomorrow." Pointerede hun som de kom indenfor. Alycia satte sig forsigtigt i sofaen og gjorde tegn til at han kunne sætte sig også.

"When I escaped and my parents died.. I was soon captured again.. I don't wanna go in details about what they did to me.. but after a long time there.. I escaped, and I ran into a Redwood lady. She helped me, and took me in. As she learned about my power to change color, it were much more easy for me to stay there. I became the enemy." Startede hun ud og sank en klump, det var ikke ligefrem lette sager at indrømme, men de skulle ud af hendes sind og være fortid. "She helped me learn to get over the past, and a while after she hired me in her dance troop. Showdancing. First I hated it.. but I came to love it. And yeah I just did what I needed to do." Tilføjede hun og så Caleb i øjnene.
"I lived like that in years.. and yes I know Redwoods. The last time something happened.. it was not the Redwoods who were my enemy. A little group of Naailas, whom I have looked as my bloodline since I was a child.. attacked me.. If it wasn't for the kingslayer.. Katherine Redwood - I would have been dead by now." Alycia sank en klump og så ned - hænderne blev foldet på midten. "Because of what happened there.. I'm somethings a little paranoid.. I don't like people getting to close to my body.. but I'm fine. I'm alive.. I meet you again 3 years ago in Oakstrong. I have been fine ever since."

Da hun satte sig ned, stillede Caleb sig op han, havde det altid lettest med og stå op når de talte måske fordi han ikke mente at han ikke, mente han havde den lov til det da det var hendes kommene mands familie sted, hvilket gjorde at Caleb sende hende et svagt, smil og lod hende forklare.

Han lyttet uden og gøre mine til og stille spørgsmål bare til hun,  havde fået det alt sammen ude af sig igen. Han prøvede og få styr på langt de fleste ting og det fik han til dels os, "so thats why they knew, you."

Kom det svagt fra Caleb af, hvorefter han så på hende the kingslayer, hende der havde myrdet alle andre redwoods. "wtf, she just let you go, i can get my head around this right now, but i understand, and i am not mad at you, thanks for sharing." Kom det fra Caleb, hvorefter han sende hendet et svagt, smi "you did what you did to get out alive, but show dancer, never thought of you as that, "

lød det flabet fra Caleb, hvorefter han sende et svagt blik med det ene øje.
"Aaron is a verry lucky man." Kom det fra Caleb, hvorefter han så på hende med et svagt smil, hun fortjente ham og han fortjente sikkert os hende.

//kort sorry xD < 3 //

Let sank hun en klump og pustede så ud.
"That is the thing. You can be angry at me for it. I wouldn't blame you. The redwoods did alot of awful things.. but we shouldn't be judged by a color? We are the people we are, because of our actions and the things we see." Sagde hun og så Caleb i øjnene. "Even if you were mad at me, it wouldn't change what happened. I wasn't always in pain there. I lived." Tilføjede hun og sank en klump. Det var på sin vis rar at være ærlig, og faktisk være i kontakt med sig selv.
"You don't have to work your brain around Katherine. Katherine is what she always have been. A trickster - but I did see a heart behind all the darkness." Pointerede hun, hvis Katherine ikke havde haft nogen form for menneskelighed - så havde Alycia nok ikke været i den stand hun var i nu. "I became some kind of a friend to her, I killed a little bit of the darkness - but not enough. But she did save my life, maybe not from some trauma - but from getting killed." Tilføjede hun og trak let på skulderen. Alycia var ofte den folk så på, som hel og uden skade - den glade og positive. Det var hun også, men ikke hel eller uden skade. Hun var blot bedre til at håndtere mørket end mange andre. Hun lod det ikke påvirke sig.

"What is that supposed to mean? I'm a brilliant dancer - perhaps the best Kingdom street has ever seen." Selvsikkerheden tak ud af øjnene på hende, noget man ikke så ret tit - for Alycia pralede ikke, specielt ikke hvis hun ikke følte behovet for hende. Men der var noget nyt over hende, en lille flamme der var vækket bagved øjnene. Som om, at det gav hende endnu mere liv at have fortalt omkring disse ting. Det gjorde hun kunne ånde ud. Livet føltes ikke som en hemmelighed mere, hun behøvede ikke at lyve overfor Caleb når han spurgte om hendes fortid. Aaron is a very lucky man. Ordene fik hendes hjerte til at sige en lyd. Den lyd når noget stille gik fra hinanden - men hun samlede det op.
"Maybe." Svarede hun blot og sank en klump.

Calebs hjerte holde kort op med og slå, mens han sagde det han vidste godt at det aldrig ville kunne blive dem hun var lovet væk, hvad det betød var at hendes fremtid var forudbestemt, mens hans mere lå i en tåge og tågen ville nok aldrig lette, hvilket gjorde at han måtte få sig selv set i spejlet, hvorefter han måtte træffe et valg men han ville ikke forlade hende, selv hvis de ikke kunne være sammen var han der for hende og ville altid være det, derved skulle han være klar til bare og våge over hende beskytte hende uden nogen form for følelser der kunne ændre det, måske var det bare bedste sådan.

Caleb så tænkene ud da hun sagde han ikke skulle tænke over denne Katherine, at hun altid ville være en trickster fik ham bare til og tænke mere på, hvordan hun havde håndteret det da det var sket. Han smilede dog da han hørte hende tale om, hvordan hun var en danser og sikkert stadig, havde det denne gang, måske før. "Well, i would have loved to seen that, before you got promise away."

Caleb var ikke god til og håndtere disse følelser og derfor, havde han ikke tænkt sig at bukke under for det han holde hoved koldt og adskilte hans hjerte fra hans krop eller pakket den væk han, havde opnået så lidt i hans liv og nu var det som om det eneste han, havde ville blive taget væk fra ham, men han måtte være glad for hende, der var ingen anden ting han kunne gøre, selv hvis der var ville han ikke kunne lade andre komme så tæt på igen.

Men han kunne kun håbe hun ville være lykkelig det var det eneste der fik ham til og holde hans hoved oppe, at han var sikker på hun var i gode hænder, måske var livet bare lettest på den måde. "But nothing like i said i would have loved to seen you in that element." Lød det svagt fra Caleb, hvorefter han fik fremtvunget et smil, hvad lavede han. Han skulle bare ha set til hende, ikke slå sig ned vede siden af hende, det ville aldrig kunne lade sig gøre.

Well, I would have loved to seen that, before you got promise away. Let rullede hun med øjnene, hvorefter hun let trak på skulderen.
"A showdancer might be very ... very sexy while dancing.. very attractive. But don't mistake it it's takes a lot of passion and talent to dance." Sagde hun med et skævt smil. "It's not a dance you dance just to your husband.. it's just a dance." Tilføjede hun, eller måske var det ikke. But nothing like I said i would have loved to seen you in that element. Alycia sendte ham et varmt smil. Det element, hvis han havde set hende i det - ville han ikke have kunne genkendt hende. Ganske vidst var hun ikke meget anderledes end nu, men der var en hvis anden karakter som hang over hende når hun skulle spille sig ind i en rolle.
"Well. Maybe someday." Svarede hun ham og lagde blidt hånden imod hans kind.

//sorry det blev lidt kort D:

//out//