you want to travel with me? ehh, alright ( Lysenea )

omgivelser: tidlig morgen, folk er ved og åbne butikker, og folk står op, natte vagter blir skiftet ud med morgen vagterne, og byen blir vækket til live, fuldebøtter da kæmper sig hjem, og folk da gør klar til rejse, eller hente vand til morgen grøden.

vejr: let overskyet, koldt, men ikke frost, og ingen regn, bare lidt kold blæst fra nord.

beklædning: tunge brune læder støvler, kraftige uld bukser i grå snit med lommer og et bælte, en kraftig grå uld trøje, en grå uld hue og et tørklæde for ansigtet, så man knap kan skimpe han's øjne, trods han ser fint ud.

ting han har med: sin viking lignene kamp økse i bæltet, sin jæger dolk i støvlen, en fløjte i en pose, og en rygsæk, med forsygninger, som brød, grønsager, tørredet kød, og vand dunke, forude en pakke som han er meget på vagt over for.

Loki havde sovet på kroen Den Flyvende flamme, for at stå op, og tørre sig i ansigtet, han satte sig op i sengen, for og tjekke kort om alle han's ting var der, især en pakke, da lå på bordet, og han rejste sig op, for at tage tøj på, iform af beskrevet, og hang sin økse i bæltet, forude lagde sit dolk i hylsteret ved støvlen, hvor den ikke ku skade ham, men let trækkes, og han lagde pakken i rygsækken, med forsygninger, som han havde fået, for og tage den på ryggen, og gå ned i kro stuen.
han fik et godt måltid mad, for den sum penge han havde fået af manden da ville have pakken til LilyPad village, og bare den kom frem, så var han glad, men han havde kun fået det halve af pengene, så han var nød til og komme tilbage efter resten, dog nød han den gode mad bestående af æg, bacon, persille, og gulerødder, og en rigtig kop kaffe til, som var højde punktet på han's dag, det var sku hans morgenkaffe, og guderne trøste dem da forstyrrede ham i morgenkaffen, som dog forløb sig fint, for at takke kromutter, og betalte en mønt mere end han burde, så den ældre dame blinkedet til Loki, og han smilede, for og trække tørklædet op for ansigtet, og bevæge sig ud i den lette morgen kulde, som dog ikke generedet den store mand.

Han bevægede sig ned af gaderne, i stille og rolig gå gang, undgik en bræk pøl fra en fuldebøt, og bevægede sig videre, nikkede til en ung pige, da gik i en stor bue uden om ham, tydelig nervøs for den bevæbnedet maskeredet mand, og han fortsatte så i jævnt tempo på vej imod hoved udgangen i byen, imens han nød omgivelserne, trods det lette ubehag ved tanken om den ild folk kunne bruge, så han skyndte sig lidt mere, for at gå ned af hovedvejen, og ende midt i torvet, og så bevæge sig videre imod porten, som han fik i åsyn til sidst, og han bevægede sig rask imod den, for at stoppe op, da han hørte råben, noget med grå hue, og han så sig forvirredet omkring, hvabeha? han kiggedet sig skeptisk omkring, for til sidst at få øje på en smuk ung pige, da råbte grå hue, og han stoppedet op, for og kigge nysgerrig på hende, hva mon hun ville? han stoppede op, for og lægge de muskeløse arme over hinanden, kiggede ventende.

// håber dette går an

Da Gråhue rent faktisk hørte hende lyste hele hendes ansigt op i et glitrende smil og de røde øjne tindrede af barnlig iver. Lettere genert trådte hun tættere på manden, der virkede så muskuløs, at han sikkert ville kunne knække hende midt over, hvis det var det han ville.

Derfor var det med største forsigtighed og ikke så lidt nervøsitet, at hun nu stod foran ham og vippede lidt på fødderne, imens hun ledte efter det rigtige at sige.

”Jeg vil virkelig gerne ud at rejse igen. Jeg rejste kort med en anden, men han gik sin vej og mine søstre siger, jeg ikke må rejse alene,” begyndte hun sin forklaring og talte i første omgang så hurtigt, at hendes ord næsten smeltede sammen til et uforståligt pløre af underlige smånervøse lyde.
Gradvist svandt hendes nervøsitet dog bort og hun så på ham med et uskyldigt, imødekommende smil.

”Du skal ud af byen ikke? Må jeg ikke nok komme med?” bønfaldt hun og sendte ham de bedste hundeøjne hun nu kunne mønstre, når hun syntes at være født med øjne, der brændte som helvedes flammer.
”Det må også være kedeligt at være alene hele tiden. Så har du jo kun dig selv at snakke med,” pointerede hun i et næsten snusfornuftigt tonefald og lagde triumferende de slanke arme over kors, som om hun lige havde serveret den bedste grund i verden til, at han skulle tage hende med sig videre.

”Jeg kan også synge og du får aldrig nogensinde problemer med at tænde et bål igen,” argumenterede hun videre for sin sag.

Så gik det op for hende, at hun havde været så optaget af at finde måder at overbevise ham på, at hun ikke engang havde præsenteret sig.

”Undskyld. Jeg hedder Lysenea, Lysenea Claudette Dracel,” præsenterede hun sig og rakte en spinkel hånd frem mod ham, før hun hurtigt og næsten endnu mere ivrigt tilføjede: ”Men du kan bare kalde mig Lys, for det gør alle mine venner nemlig,” som om hun allerede var vis på, at de nok skulle blive de bedste venner i hele verden.

Loki så den unge kvinde lyse op i et smil da kunne lyse hele stedet op, han var ikke sikker på om han sku trække tørklædet ned og smile igen, eller om hun var totalt sindsyg, men hun virkede nu flink nok, hun havde ikke sat ild til ham, eller lagt ham i halsbånd, så det kunne da ikke gå fuldkommen galt, håbedet han da, dog virkede hun genert, så han stod helt stille, for ikke og skræmme hende, så hun rent faktisk satte ild til ham.

Han hævedet sit buskedet øjenbryn så man ku se det, imens han ventede på hun sagde et eller andet, men han var ikke fjendelig, mest af alt bare nysgerrig, han trak masken ned, så hun kunne se hans ansigt, så det virkede lidt mindre akavet, hvis man kunne kalde det det.

Loki stirrede på hende, han sagde ikke noget de første par sekunder, da det lige sku hænge sammen i hans hjerne, han sagde så roligt "du vil gerne rejse med mig? Fordi du ikke må rejse alene? For dine.. ehh, søstre?" Han virkede til at han ligr skulle forstå det, selv om det gav mening for ham, så han tænkende på hende da den kønne dame fortsatte, han lyttede roligt, for og tænke lidt, hva kunne der ske ved det?.

Han nikkede til hende, jo han skulle ud og rejse, og han kiggede fortsat på hende, for og svare roligt "altså hvor skal du da hen? Skal du til Lilypad Village? Det er der jeg drager afsted, nogle dages gå tur, i rask tempo" han sagde det ikke for og forskrække hende, men det var simpelt sådan han gjorde, men da hun sagde det måtte være kedeligt bare og gå og snakke med sig selv, og han sagde muntert "tjoh, det er det til tider, så derfor spiller jeg fløjte" han så hende lægge armene over kors, og hun virkedet til og være ret sikker i sin sag, hun virkede ganske flink, han så overbevidst ud, hvilket han også var, men han klukkede ved at hun ku synge og tænde bål, ja så kom man jo langt.

Han svarede muntert "så må jeg jo lære dig nogle fræser, og så kan du tænde bål, og jeg laver mad?" Han så muntert på hende, han smilede venligt tilbage til hende, tænksomt.

Han tog venligt hendes hånd, med sin ru hånd, da var størrelse af en trænet mand, for og ryste hendes hånd blidt, mest så han ikke brækkede hendes hånd "rart og møde dig, Lysenes, jeg er Loki Bjørnedræber, folk kalder mig bare Loki" han slap hendes hånd så han ikke var uhøflig, og han sagde venligt "jamen så kom, Lys, vi drager afsted nu, i såfald du er klar, eller skal du have ordnet noget hurtigt? Rejse tøj, forsygninger, gode støvler? Eventuelt våben?" Han så roligt på hende, hvis hun var klar, ville han drage imod porten, dog i et tempo hun kunne følge, og sku hun hente noget, ville han fortælle at han ville vente på hende, og når hun kom tilbage, ville han stå der hvor hun havde efterladt ham, for at han ville vinke til hende med et smil, og når hun kom over, hilse på hende, og så bevæge sig afsted.

Han gik i et rask tempo, som Lys ville kunne følge, imens han holdt om stropperne på sin taske, og han nød den friske kolde luft, og han skævede til tider til Lys for og se om hun fulgte med, for at fortsætte i sit tempo, og han ville til sidst finde sin fløjte frem, da var en pæn fløjte på omkring 12 cm, for at begynde og spille en munter blid tone, nogen ville kalde harmonisk, med den kolde luft, og hvis hun så sagde noget til ham, ville han fjerne fløjten for at svare, dog endte han med og spørge hende nysgerrig.
"Hvordan kan det være du ikke må rejse alene for dine søstre? Hvis man er eventyr lysten, skal man bare have lov til at tage ud i den store verden og rejse, har jeg gjort meget og jeg nyder det bestemt stadigvæk"
Han ville klukke, for at spille videre, imens de gik ned af grusvejen, og ud i den store verden, på vej imod Lilypad village, dog ville han stoppe med og spille stadig hvis hun snakkede til han, og han ville svare.

//håber dette går an, så er rejsen begyndt, blir spændende, og så kan vi altid aftale hva da skal ske, eller skrive PM hvis da noget vi kunne tænke os, skal nok blive sjovt det her
Jeg svare i næste emne med Loko, med hensyn til at han spiller fløjte, og hvis hun snakker til ham ^.^

Helt klar var hun ikke endnu. Hun skulle jo trods alt lige fortælle sine søstre, at hun ikke var blevet kidnappet eller myrdet, når hun nu pludselig forsvandt om lidt.
Så efter nøje, at have forsikret sig, at han ikke havde planer om at gå sin vej uden hende, spurtede hun så hurtigt hjem, at hun nær havde tabt sine sko midt på vejen og kun med nød og næppe undgik at støde ind i alle bare nogenlunde morgenfriske mennesker i Springheat City.

Da hun endelig nærmest brasede ind i hallen i huset stirrede alle tre af hendes søstre helt forvildede på hende og hun måtte trække vejret dybt ind et par gange, før hun overhovedet kunne gøre sig håb om at forklare noget som helst for dem alle sammen.

For en tid var den eneste lyd, der hørtes i mamorhallen med det overdådigt malede loft, vandet i springvandet, der stod i midten af lokalet.

Lys så lidt rundt og forsøgte at få sin tunge til at lystre, lænede sig op ad en guldmønstret søjle og overvejede for sig selv, om hun overhovedet var klar til at forlade det her sted.
Til sidst endte hun med at nikke for sig selv og hun åndede næsten lettet op, før hun endelig fik sagt:

”Jeg skal ud og rejse,” erklærede hun og smilede bredt til dem.

Søstrene sukkede som med én mund, men endte med at give hende et kram, som hun til sidst var nødt til at trække sig fra i det hun praktisk talt kunne mærke sine ribben knage.

Så skyndte hun sig op på sit værelse, pakkede hastigt noget tøj og et par ting, der egentlig kun havde sentimental værdig sammen i en taske, rettede på sine handsker og lagde derefter alle sine andre ting ordentligt på plads, så værelset var klar til, at hun engang kom hjem igen.

Herefter sagde hun farvel til sine søstre en sidste gang og spadserede af sted for at finde Loki igen.
Hun besvarede ivrigt hans vinken og løb over til ham, som om de var barndomsvenner, der havde været adskilt de sidste hundrede år.

Da han begyndte at gå fulgte hun med i et noget mere adstadigt tempo, så skulderremen på tasken ikke gnavede sig ind i hendes skulder.
”Er du født i SpringHeat City?” spurgte hun efter at have brugt noget tid på bare at gå og lytte til hans fløjtespil.

”Jeg tror nok jeg er født her. Jeg har i hvert fald aldrig fået andet at vide og jeg har aldrig boet i et andet hus,” fortalte hun ivrigt og sprang nærmest af sted ved siden af ham, som en eller anden hjort.

”Men så igen. Jeg bliver heller ikke sat ind i så meget, så jeg kunne sikkert i princippet være fra månen og ikke vide en pind om det,” funderede hun leende.

”Har du virkelig dræbt en bjørn?” skiftede hun så fuldstændig emne og hentydede til hans efternavn. Egentlig havde hun ikke de store problemer med at forestille sig det. Han lignede lidt en, der kunne have fundet på at slå bjørnen ihjel med de bare næver og så flå og æde den bagefter, konstaterede hun for sig selv.

”Jeg kunne ikke dræbe en bjørn,” fastslog hun så, som om det ikke var åbenlyst.

Loki stod roligt og så hende spurte afsted, så han lænede sig op af en bygning for at vente, han valgte og hive en hjemmerullet tobak frem, kaldet en cigaret, for og tænde den med tændstikker, selv om en tilbød ham og tænde den med en ildkugle, som faktisk fik Loki til og overveje det, dog lod hans angst ikke gøre det, men hende Lys var en interresandt tøs, og han pustede røg ud mellem læberne, brummede tilfreds, og lænede sig tilbage for og nyde det.

Den store Loki så hendes ivrige vinken, for at klappe hende på skulderen blidt da hun kom over til ham, og han spurgte hende venligt, imens de gik imod porten, hvor han viste papirer, som betød han havde betalt for og komme ind.

"Fik du sagt farvel, og pakket det nødvendige? Da går noget tid før vi kommer tilbage, så håber du også har soveskind med"

Han så venligt på hende, imens de gik ud på landevejen, og han spillede på sin fløjte, når hun havde svaret, og da hun begyndte og snakke, så han roligt på Lys, for og svare roligt, imens han pakkede fløjten væk, og tænkte lidt.

"Jeg er ikke født i Springheat City, men i The Underground, et sted for udstødte, eller.. ja kriminelle, men jeg boede der med Mor og Far, og det er Far da har lært mig og slås, for at overleve, men tja jeg havde en god barndom, tja det sku dog høre op en dag, da de døde, i et røveri, men ja.. jeg har kæmpet lige siden, men det var Mor da lærte mig og spille fløjte, så det ikke kun dårlige ting jeg har lært"

Han trak på skuldrende, han nød og slås, men også musikken, og han hørte hende, for og tænke lidt over det, før han svarede, imens han roligt gik ved siden af hende, med armene ned langs siden, let svingene, i en tung gang, dog fordi det svært og gøre andet, dog hvilede hans hånd på økse hovedet.

"Så er du nok født her, Lys, og du bor kun sammne med dine søstre? Hva laver i så for at leve?"

Han lød oprigtig nysgerrig, uden noget skumle bagtanker, det lå ikke til den store mand, imens han så sig omkring, imens de kom længere væk fra byen og sikkerheden, han så en vogn da blev trukket af 2 heste, med en ældre mand og to bevæbnede unge mænd i vognen, da så mistroisk på Loki og Lys, dog vinkede Loki for og vise sin venlighed, dog strammede de grebet om deres spyd, som fik Loki til og trække på skuldrende, han så på Lys da hun nævnte hun kunne leve på månen, og han sagde drillende.

"Jeg er ret sikker på vi ikke er på månen, men her på jorden i Redhawk, men det kunne være sejt, gad vide om man kan leve der oppe? Håber da er kaffe der oppe"

Han grinte sammen med hende, for at dreje ned af en sidevej, hvor da var åbne marker på højre side, og skov på venstre, og han så sig stadig omkring, i tilfælde af at de sku blive overfaldet, dog var det et pænt vinter område, da var nogle bønder på marken som gjorde den klar til foråret, til såning, og i skoven var der tyst, trods Loki var dybt på vagt.
Loki så på Lys da hun spurgte ind til hans efternavn, og han svarede muntert.

"Ja det har jeg.. skete for noget tid siden, da jeg var i Lilypad skoven, og stødte på den her lejer, jeg troede var forladt, så spiste noget mad der, og jeg tog noget, dog kom en jæger, som var ret utilfreds, og ja, krævede jeg dræbte en bjørn, så ja, tænkte hvorfor fanden ikke? Og fulgte efter jægeren, og tja tog kampen med bjørnen, og brugte min dolk til og stikke den, men også næver og fødder.. til sidst må jeg have ramt noget i dens hals, fordi den kinda faldt død om, og ja.. sådan blev jeg Bjørnedræber"

Han trak på skuldrende, og så smilende på Lys, for at svare venligt, og blidt klappe hende på armen.
"Det kan trænes, så det kræver bare træning, Lys, eller øvelse, hmm har du nogen form for kamp træning, Lys?"
Han så tænkende på hende, med et lille smil, for og kigge ned af vejen, hvor en bonde stod med en vogn, da var bukket sammen i den ene side, og han så roligt på Lys, for og se spørgende på hende, for så at nikke, og gå over imod vognen, og hilse på bonden, som så lidt mistænkelig ud, dog lod Loki ikke til,og tage sig af det, da hesten manglede, og han spurgte bonden om han havde brug for hjælp, Bonden nikkede, og Loki gik over, for at lægge hænderne under vognen, og løftede den lidt, så bonden ku kigge på det øadelagte hjul, dog stod bonden nu og vinkede.

Loki skævede til Lys, ret undrende, og slap vognen med et brag, for og vende sig om, yeps, banditter, herligt, fire af dem, forude bonden, som havde trukket en dolk.
Banditterne var maskerede og i sølle tøj, som tegn på det var simple banditter, bevæbnet med stave og dolke, Loki så på Lys igen, for og nikke, han løb direkte ind i den forklædte bonde, og slog ham i maven, for og dukke sig for en dolk, sparke bagud så en anden fik et spark i maven så han fløj bagud ind i vognen.
Han trak sin økse, for at dukke sig og hamre den ind i siden på bonden da havde rejst sig, og flået øksen ud, manden faldt død om, og blev liggende, han så til Lys om hun var okay, en bandit stormede imod hende med en stav, og han kastede sin økse efter banditten, som fik den i ryggen og røg ned med et brag, han dukkede sig for en stav, og kastede sig ind i modstanderen, og løftede ham op og hamre ham i jorden, for og slå ham flere gange i ribenene, så man ku høre noget brække, han sprang op for og blive ramt i skulderen med en stav, som fik ham til og bande, gribe fat i staven, og flå den fra banditten, og slå gutten så hårdt i hovedet at staven knækkede, og han faldt om.
Han vendte sig imod den sidste bandit, da stirrede på Loki, han trak sin dolk, og bevægede sig imod banditten, da på bulerne i blusen, var en kvinde, han tog fat i hende's hals for og sparke benene væk under hende, og placere dolken ved hendes ribben, og hamre dolken ind mellem hendes ribben, så da kom en hvæsen fra hendes mund, og han slap hende, så hun faldt om efter han havde trukket dolken ud, og tørreder blodet af i trøjen.

Han sagde roligt til Lys.
"Kysten er klar, Lys"
Han lød rolig, fuldkommen rolig, trods han lige havde dræbt 5 mennesker, og gik over til banditten da var løbet imod Lys, og trak sin økse ud, så da kom en knasende lyd fra liget da øksen blev trukket fri, han tørredet blodet af, og gik igang med og undersøge ligende for brugbare ting, som penge, eller værdi genstande, tydeligvis upåvirket, han undersøgte alle, for og finde en lille pose mønter, og undersøgte så vognen, for og finde et skind fra en hjort, som han rullede sammen og proppede i tasken, og fandt et soveskind i nogenlunde stand, som den forklædte bandit havde, det virkede rent, og det blev taget med, og han tog en af stavene fra banditterne, for og veje den og svinge den rundt lidt, i øvet bevægelser, og satte øksen i bæltet, han ledte en sidste gang i vognen, for og finde et drikke skind, åbne det og snuse til det, æble mjød, og han jublede indeni, og gemte det i sit skind, hvis Lys fandt nogle ting, ville han lade hende beholde det, uden indvending, for og gå over imod Lys, for og se om hun var okay.

/du bestemmer selv om Lys deltager i kampen, men tænkte det ku være sjovt, og, så har jeg noget andet i tankerne, som jeg lige vil vende indeni, dog er det en del mere positivt, men det omhandler gøglere og musik :3