Please let me help. I just want to help you Loki

Tid: 20:30
sted: The Underground
omgivelser: mange mennesker
påklædning: hendes kjole og kappe hendes maske kan du finde på hendes profil

Helia var taget med Bernard, han var inviteret af en gammel ven med til en burkamp. Helia brød sig ikke om det, men hun kunne nu godt bruge noget tid med Bernard. Som altid bar hun en kjole som var alt for fin til Undergrunden, men det var det eneste hun havde med  mindre hun brugte noget af Nellies eller Bernard tøj. Bernards var dog alt for stort, men som regel fortrak  hun det når hun ikke havde noget rent. Hun følte  det var rart at have noget tøj hvor hun kunne gemme sig lidt i det.Hun hørte ham kun snakke om hvor godt det ville blive og hvem som skulle kæmpe imod hvem, der var endda kampe hvor flere kæmpede imod hianden. Helia skar svagt en grimasse og man sagde at hendes gamle slægt var voldsom og babrisk. Dette  var mindst lige så voldsomt og babrisk og noget som burdes stoppes efter hendes mening, men hun kunne ikke gøre noget desuden måtte der ligge noget under som gjorde at de blev nød til det.Hun blev revet ud sine tanker og kom i tanke om at kappens hætte var nede  så man kunne se hendes ansigt, hun trak hun den op over hovedet så ingen kunne se hendes øjne. Længere fremme var folk begyndte at komme nogle råbte og flere steder bredte der sig en latter. Helia fulgte Bernard imod hans ven, ligesom Bernard var denne mand ældre, men hvor Bernard var kugle rund så var denne tynd som en pind. Han betragtede Helia med et blik som kunne dræbe. Det var kølligt "I can see you took your Redwood pet with you Bernard" sagde han og vendte sig sit blik imod Bernard. Det var tydeligt at han sagt det for at såre hende.
Hun smilede så bredt hun kunne og vidste ham at det ikke rørte hende alt det han havde sagt og det var tydeligt at manden blev forrundret over at det ikke rørte hende spor at han ned gjorde hende " It´s nice to meet you Mr. Davenport" sagde hun venligt som om hun ikke havde hørt hvad han havde sagt omkring hende. Hun var vant til at folk som ham havde en mening omkring hende og mange af dem var ikke den gode af slagsen. Han skulle for at få hende til at blive ked af ´det, kalde hende for værre ting inden de havde en effekt og selv der ville han ingen gang kunne se at det rørte hende. Helia var blevet god til gemme de forkerte følelser som tristhed, vrede og endda kærlighed hun  havde for travlt til at kunne elske nogen. Hun havde  havde elsket en mand, men  havde måtte opgive for at kunne gøre det hun så længe inden havde holdt skjult for omverden.Det eneste som hun havde fortrudt var at forlade den mand hun før havde elsket, men sådan var det nu en gang, hun havde så travlt med at holde sig selv beskæftigt så hun ikke ville blive mindet om det. Helia mærkede en hånd i hendes kiggede på Bernard, en af de eneste som ikke så hende som værende en Redwood og farlig. De så hende som den datter de mistede i krigen, de havde uden tøven lukket hende ind i deres hjem.Hun bed sig svagt i læben som de begyndte gå imod der hvor kampene startede, de havde nogle gode pladser og kunne nemt se hvad der ville komme til at forgå. Helia sad imellem Mr. Davenort og Bernard. Hun vidste hvad end der ville komme til at ske ville det ikke være noget hun brød sig om. Hun tog sin maske frem fra en taske og tog den på så hun var sikker på at ingen ville se hendes ansigt. Kampene stille at starte. De virkede kedelige på hende, men sagde hun sad bare stille studerede de kæmpende.

påklædning: lette sko og bomuld's bukser, i sort, bundet stof om hænderne, for og beskytte dem lidt.

humør: kamp beredt, og vred, dog lettere usikker.

Loki sad derhjemme i sin lille bunkalow, for og læse i et blad, og gjorde sig klar til dagens kamp, men han var nu mere optaget af og læse, om dem på overfladen, en form for news blad, og han brummede over dem med slægter, for og smide bladet fra sig, og gå ind til sin bokse pude, og hamre næverne ind i den, sparke til den, og bare gå igennem sine øvelser og sæt, til han svedte, for at kigge på klokken, han så sig om efter Hela, men hun var nok ude, så han tog et hurtigt bad, og hoppede i sit tøj, for og tage en tank top på, og bevæge sig ned imod kamp området, han sagde ikke noget til nogen, men dem da kendte ham, gik uden om ham, for ikke og tirre den vrede mand, da i det hele taget aldrig var i specielt godt humør, han fortsatte dog, for og gå ned af et side sving, han gik fortsat da ud af, for og støde på døren ind til Burkamp's område, hvor dørmændene lukkede ham ind, han gik rundt ind til Staff rummet, og ind i sit rum, for og tage sin tank top af, og vaske hænderne i varmt vand, for og pleje sin gigt lidt, og så tørre dem, vinkle stof om sine hænder, og kigge på klokken, han satte sig ned, og tog sig en slurk saft, som en slags forkælelse til sig selv, for og kigge da en ansat kom ind, og sagde det var tid.
han rejste sig op, og fulgte med ud, for at gå ned af de lange gange, og ud hvor dobbelt døren blev åbnet, og han kom ind i lyset, folk råbte op, at det var Loki, og heppedet, stampedet i gulvet, og han brummede bare, selv om det ikke stoppede folk's hepperi, og han gik ind i buret, hvor en anden mand ventede, samme med 6 andre, og han kiggede på dem, for og gå over og brofiste dem, simpel høflighed, og gik så tilbage til sit hjørne efter at have fået sine brofist, og så sig omkring først nu, for og se nogle enkelte folk i pænt tøj, han brummede igen, for og kigge videre rundt, og trak på skuldrene så de kræftiget muskler bevægede sig, og han stillede sig klar, imod sine 7 modstandere, og de blev præsenteredet, en for en, og de 7 mænd, var ikke just nogle da var kendte, men de havde været oppe og slås med Loki før, og han så sig omkring atter en gang da han's navn blev nævnt, han så på de pæne folk, for og brumme, og så ringede klokken.

han sprang frem frontalt, for og sparke en af modstanderne ind i buret, så han bandedet og gled ned, og de andre sprang på ham, han startedet med og forsvare sig, imens han skiftevis slog, og sparkedet igen, imens folk råbte og heppedet på dem de kendte og holdt af.
det så ud til og gå Loki godt, selv om han's hænder smertedet slemt, så han's slag var ikke lige så kræftiget som i starten, og han så ud til og tabe overblikket, men kæmpedet indædt videre som en galning, hvilket folk gav godt kritik for, da de fleste ville have givet op, dog var han stupid på det punkt, og kæmpede den håbløse kamp videre.
han kunne mærke den bevidstløse følelse, før smerten, og han væltede omkuld i kampen, for og ligge stille i mørket, imens vinderne blev råbt op, og han blev hjulpet ud, fuldkommen væk i sin bevidstløshed, og hjulpet ud på sit værelse, hvor han blev lagt på en seng, og imens de gik ud for og finde nogen da ku hjælpe, da han tydeligt var voldsomt skadet, og da blev råbt på en læge ude i salen, så alle ku høre det.
imens hældte de vand på Loki's hoved, for og holde ham i ro, da han rystedet let i sin tilstedeværelse, og han svævedet let rundt i mørket, og han registredet meget svagt, at der blev taget hånd om ham, af blide hænder, han brummedet let, dog stadig væk i mørket.

// håber dette er godt nok

Helia var ikke længe om at se dette ville ende galt for den ene mand som de kaldte Loki hun, rejste op hastede videre, imod stedet hvor han var blevet båret ud. Folk prøvede på at stoppe hende, men de stoppede op da de så hendes gule øjne "where is he?" spurgte hun og ignorede de folk som kom for at smide hende ud af rummet. Dog var der nogen som pegede på en dør og hun gik med hastige skridt imod den. Hun var sådan set ikke en læge, men hun havde en viden omkring helbredende urter og det gjorde hende vel kvalificeret til at hjælpe. Hun så hvordan de hældte vand i hovedet på ham, men han reagerede stadig ikke på de kræftige stemmer. Hun viftede svagt sine hænder foran hans hoved "Are you okay sir?" spurgte hun betragtede han var helt klart ikke ved bevidsthed hun vendte sig rundt for betragtede dem som stod omkring hende og med fik øje på Bernard, han vidste med det sammen hvad han skulle gøre og begyndte at hente noget vand. Da Bernard kom med vandet begyndte hun at skylle sine fingre. En kvinden kom lidt efter med nogle bandager og en klud. Hun kunne ikke bede om mere og var taknemlig for kvindens hjælp. Hun fandt en pose frem med forskellige urter allesammen helbredende. Hun havde ikke noget hun kunne knuse urterne med så hun blev nød til at trygge dem. derefter puttede hun de første i noget af vandet og rørte rundt i det med hendes ene fingre. Da det var blevet til en the lod hun svagt sine fingre glide imellem hans læber så hun forsigtigt kunne hælde væsken ned i hans hals.
Urterne i theen var smertestillende og når kom tilbage skulle han hvis de virkede på ham, have det en smule bedre, derefter tog hun en bandagde og puttede den i det kolde vand og puttede den omkring et sted hvor hun syntes at det så en smule hævet ud.Folk var så stille begyndt at blive sendt væk og der var nu kun hende og Bernard tilbage hun vidste ikke hvor længe der ville gå før han vågnede, men ville vige fra hans side endtil hun sikker på at han var okay. Hun talte af og til ham for at tjekke om han var ved komme til bevidsthed. Hun betragtede Bernard som døren åbende sig. Mr. Davenport kom ind i rummet tydeligvis utilfreds med måden hun bare var gået på. Hun sad halvt med ryggen til og blev en smule forskrækket idet Mr Davenport rømmede sig meget vredt. Hun rejste sig op betragtede den fremmed mand fra Adaras slægten en mand som troede at han var herre over hende " I did what i suposed to, no one else would help him" sagde hun og hendes stemme var køllig "if you can´t see i´m trying to help, then please go Mr. Davenport" sagde hendes stemme var så køllig at man kunne fryse ihjel på den.
Hun kendte ikke til denne kæmpers temprament og hvis hun havde, havde det stadig ikke ændret hendes holdning til at hjælpe ham. Han havde ikke fortjent  at ingen ville hjælpe, Mr. Davenport vendte sig smækkede med døren gik. Efter han vendte hun sig imod sine urter og begyndte tygge nogle andre og begyndte at tjekke hans krop for sår og rifter.

det hele snurredet rundt for ham i bevidstløsheden, selv om han svagt registredet noget, ord, var han sikker på, ikke hvad, han mumledet noget, ordet Mor, for og bevæge sig uroligt, mest fordi han var urolig i ubevidstheden, han sansedet svagt tingene omkring sig, uden da sku ske noget, for til sidst og smage noget bidsk, som fik ham til og synke, uden omtanke for hvad det var, da fingrene var blide, som han's Mor's, han mærkede roen sprede sig over ham, for og mærke smerten forsvinde, imens han lå helt stille og mærkedet det kolde, da han var ved og komme sig, men stadig tungt omtåget.
Han's første blik faldt på en smuk kvinde, og han blinkedet usikkert, hun talte til ham, han svarede dog ikke, han bevægede svagt øjnene rundt, så sig omrking, for og se hvem der var der, han hørte den kølige stemme fra kvinden, og manden da var Mr. Davenport, som virkede til og være en ubehalig bæ, han sagde stadig intet, hørte døren smække, selv om han lå meget stille, mest fordi han var øm, men også hårdhudet, han sagde til sidst ''what an ass, that Mr. Davenport guy, Aye?'' han så roligt på hende, nu en del mere bevidst, og lod hende tjekke han's krop for sår og rifter, selv om det mest var blå og gule mærker, han så nysgerrig på hende, og sagde roligt ''you look like a fine lady, but you seem's eager to help me, so you are either kinless, or just helpfull, but i don't got any money, i lost the fight, so.. i can't thank you with money, other that i own you a favor'' han så mistroisk på hende, om hun mon ville være grov, fordi hun var en fin dame og se på, så han undrede sig over hvad hun lavede der?.
Han satte sig op, for og kigge på hende, imens de kræftige muskler snurredet, han så mistænkeligt på den anden mand, da ikke var Davenport, for og lukke øjnene sammen til smalle streger, da tydet på en kamp hund, da undersøgte en mulig fjende, for så at kigge på hende, og spørge skeptisk ''are that little guy, with you?'' han lød som en da overvejede om han ville blive angrebet af alt og alle, men han var tydeligvis en skeptisk og fjendelig type af natur, men ville man ikke kunne undre ham, når man tænkt på han's livstil.
han mærkedet på sit hoved, den kolde klud, og så taknemmeligt på den fremmede kvinde, for og komme med et af han's sjældne, små smil, og sagde roligt ''my name is Loki, and you are, my Lady?'' han lød høflig, og venlig nu, mest fordi han vidste hun ikke ville skade ham, fordi hvorfor skulle hun ellers hjælpe ham?, han havde heller ikke så ondt, som regnet med, nok det bidske hun havde hældt på ham, måske læge urter? sikkert, noget han ikke havde råd til og betale med.

// prøvede og stave slægtløs, som Kinless o-o

Hun smilede som han begyndte komme til sig selv, så vidt hun kunne se var der helidgvis ikke andet end blåmærker spredt rundt omking på hans krop hun betragtede døren  da han nævnte Mr. Davenport. Folk kunne enten lide hende eller også kunne de ikke hun var ved at være vant til at de ikke brød sig om hende. De havde så delte følelser omkring hende og det var ved at være hverdag for hende, men jo mere de satte sig imod jo mere kæmpede hun for at vinde deres tillid. Hun smilede svagt og rystede kort på hovedet, det var det her hun gjorde " don´t think about money,  I did it to help you, it was quite a fight" sagde hun og trak kappens hætte ned omkring hovedet og et par gule øjne ramte ham. Hendes blik var varmt og der var intet fjendligt i dem måske han nu kunne forstå hvorfor nogen folk snakkede til hende som de gjorde. Efter lidt tid trak hun kappens hætte op omkring hovedet igen " don´t think about him either he is just a jerk" sagde hun da hun var færdig rejste hun sig gik hen til Bernard hun snakkede lavt til Bernard vendte sig om imod Loki " I´m Helia and this is Bernard he is like a father to me" sagde hun nikkede til ham som hun gjorde det satte han kursen imod døren, Loki virkede ikke fjendtlig så hun regnede med at hun sagtens kunne klare resten sammen med Loki. Hun lagde forsigtigt en hånd på hans arm og gav den et opmunterende klem " you can call me Helia" sagde hun og gik igang med rulle de forbindninger sammen som havde rullet sig ud imens hun havde arbejdet. De var dog ikke alene længe da nogen bankede på døren. Hun kendte ikke vedkommende, men var sikker på at det var nogen som arbejdede her, de ville sikkert tjekke op og se om Loki var okay. Manden værdigede ihvertfald ikke hende blik og så ud til at have mere travlt med Loki end med hende.
Helia forsatte med at pakke de få ting som hun havde fået forbindningerne lagde hun på et bord derefter gik hun hen og vaskede sine fingre endnu en gang. Hun betragtede manden som først nu kiggede på hende, heldigvis ytrede han sig ikke omkring hende. Hun nikkede svagt da hun blev spurgt om han var okay. derefter vendte han atter sit blik imod Loki efter lidt tid hvor han bare havde stået og kiggede vendte sig for at gå. Han takkede hende ikke for at have hjulpet. og en del af hende vidste godt hvorfor han gjorde som han gjorde Hun var en Redwood hun var af den slægt som udstødte dem og smed Andaras på porten hun kunne virkelig ikke bebejde dem det, hun hadede dog sin egen slægt og valgte at hjælpe til hvor kunne, men til sidst havde været nød til at flygte og det var har hun var endt. Hun vidste at vejen ville være lang og at der skulle meget til for bevise at hun ikke var farlig og at man kunne stole på hende, men der var mange der valgte ikke stole på hende, men hun ville heller stole på en Redwood hvis hun var i deres sted. Hun sank svagt en klump gik tættere på ham " you should take a break and rest your head, it was quite a hit and I can´t tell if you have a concussion" sagde hun man kunne høre en svag bekymret tone i hendes stemme, men det var sådan hun var, Helia var en smule modsat andre Redwoods og hun havde ikke lyst til at skulle være højere end alle andre. det virkede forkert hun synes man skulle arbejde sammen om at få en bedre verden. Hun vidste nok også at det nok aldrig kom til ske, men man skulle starte et sted og det kunne lige så godt være her som det kunne være andre steder.
Det betød også at hun var en forræder, men det kunne hun leve med hun havde ikke lyst skulle være som dem vis det betød at man ingen medfølelse havde med andre. Det betød også at hun måttte tage sine forholdsregler, når hun hjalp andre end dem der tættest så hun vidste aldrig sit ansigt frem, hun gemte sig for verden. Hun var ikke klar til at blive kendt, hun stolede på få, men Loki havde fortjent se hendes ansigt og der var noget ved ham som hun fandt tiltalende. Hun overvejede sprøge ham om noget, men hun vidste ikke helt hvordan skulle få det sagt uden at det lyd forkert, men på den anden side så kunne vel lige så kaste sig ud i det "why do you fight in this I mean a man like could you do so much more" det var nu tydeligt at hun ikke brød sig om disse kampe, men der var så lidt hun kunne gøre. Hun var nysgerrig der måtte være en grund til at han gjorde som han gjorde og hun ville gerne vide hvorfor.

Han smilede tilbage til hende meget kort, dog skeptisk om hun ville have noget for det stadig, men han havde en slags ro i tankerne, ikke særlig ondt, bare ro i kroppen, han havde fået en smule tillid til hende, fordi hun ville ikke bare bruge værdifulde læge urter på ham for sjov, og hun bad ikke om penge, så da måtte være noget godt i denne Helia kvinde, han så tænkende på hende, for og spørge roligt ''but why help me, and then don't get anything out of it?'' han lød nysgerrig og lidt skeptisk nu, usikker på hvad hensigten var med denne her venlighed, intet var gratis i denne verden, men han grinte da hun kaldte Mr. Davenport for en nar, og han nikkede enig mod Helia, hun virkede så flink og rar, havde hun haft en let barndom? han vil ikke sige han manglede kærlighed, men de havde været fattige, og havde solgt hvad de kunne af tyve koster fra andre, men på et tidspunkt, ville tiden tage sin hævn og karma ramme, så han's forældre var blevet slået ihjel, og han havde levet på sulte randen, til han var begyndt og slås for penge, hvilket var det eneste han kunne finde ud af.
Han så manden da kom ind fra staff'en i kamp området, og han forsikrede manden om han var okay, takke være Helia, som han forklarede manden, men han kiggede roligt på hende, for og spørge nysgerrig ''what are you doing here in The Underground? you look like a fine lady?''
han lød nysgerrig og blid, men da hun bad ham om og tage den med ro, og han havde sendt manden ud, rejste han sig, for og tage sit tøj på, og følge med, han så roligt på hende, for og svare muntert ''i can't take a break, then i will starve, and Hela too'' han smiledet blidt og stille, da han sikkert ville sulte.
Han så på den kønne Helia, og så nysgerrig på Helia, da hun spurgte hvorfor han sloges, han svarede muntert ''because i can't do anything else, i don't know a craftmanship, other that stealing, or fighting, mostly fighting, sometimes we fight, to the one of us does not wake up, ya know? we are kinless, and unwanted, so we fight to entertain the rich, because we are worthless, so i don't know what else i should do, that is much more, i have no dreams, i have no future, other that fight, to survive another day'' han smilede blidt, for og følge med hende ud, og lukke døren, efter Barnard er fulgt med ud, hvis han gør, ellers blev døren lukket alligevel.
Han så tænkende på Helia, og spurgte nysgerrig ''have you never needed to fight, to survive? the rush of battle, the warcry, the blood in the air, the fist when they hit the target, shatter bones to pieces, and make them scream for mercy, but the only mercy, will come when Odin will judge them to gain entrace to valhalla, or forever be kept away in Hel's world of the dammed? some say i am an evil man, some say im a warrior of fortune, and then there is those who say im just a thug, and all may be right, and wrong, we will never know, it's a matter of perspective, and when you have someone to take care of, and when hunger is close, you can sense the black in the corner of the eyes, then you fight, either you win.. or you die.. victory.. or valhalla''
han var ikke fanatiker, han var bare troende, og de nordiske var han's guder, han var også en hård mand, hærded af sult, kulde, fjendelige stærke slægter, slave arbejde, magtesløshed, og slås for at underholde de rige og noble, for selv at få et ben som var gnavet næsten rent for kød, så man lige akkurat ku stilne sulten.

// sorry jeg har skrevet så lidt, det føltes bare som så meget mere o.x

Helia vidste ikke hvad hun skulle sige, hun stolede næsten aldrig på nogen hun lige havde mødt, men hun fandt ham værd at snakke med, hun bed sig svagt i læben og tydeligvis svært ved  at finde ud af hvad hun skulle svare da han sagde hun var en fin dame skar svagt en grimasse "I was once, but not anymore" sagde hun det tøj havde på  var det eneste hun havde kunn tage med da det var det eneste hun havde. Hun havde valgt et liv hvor hun rangerede lige så lavt som alle de andre slægt løse.  Hun så sig som en af hans slagsuden rigtig at være det. Hun bed sig svagt i læben inden hun kiggede over  på ham "do you think we are alone now?" spurgte hun og fugtede kort sine læber da døren ikke vidste nogen tegn på at det var nogen trak hun vejret dybt " I´m a tratior to my to my bloodline, because i did was I think was right" sagde hun. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og tog kappens hætte samt masken af og stirrede på  ham " sometimes  we have have do what is right and damn  consequences, I was ashamed how people like you was treated by my bloodline the war changed me" sagde hun og selv nu var der folk som ikke brød sig om hende og derfor holdte hun som regel sit ansigt skjult. Hun fnøs kort da han fortalte hende hvorfor han var her "see that´s what mean this something Redwoods people say to make Kinless stay in line, you and everybody else can do whatever you want" sagde hun trak kappens hætte ned som han gjorde tegn til at ville gå. Da han sagde ikke kunne holde pause stoppede hun "you have to or else you may never come home, let me tell you and Hela can stay with me and my friends for awhile I can keep you both fed and you and Hela can sleep in one of the rooms " sagde hun hunhavde også en anden plan med det. Hun ville have ham til se at han kunne så meget andet end bare at kæmpe. " all I ask is that you and Hela take part in the work we do" sagde hun smilede svagt. Hun ville ikke tage et nej for et svar han blev nød til at passe på sig selv, især hvis han havde et barn med sig. Hun kunne ikke fatte at dette var måden at gøre det på.Hun havde godt hørt han var mistroisk, men det var hun vant til og hun fangede hurtigt lyde i folk stemmer som oftest noget man gjorde ubevidst. Hun trak ham op af en muren som tættst " I mean it you can´t say no, you have think about whats right for you and your child" sagde hun  og man kunne sagtens høre i hendes stemme at hun mente det. Hun vidste ikke om det ville gøre ham vred, men det måtte hun tage når det kom  til det. Hun  begyndte at gå efter at hun stået rimlig tæt op af ham imens hun havde skubbet hen imod væggen. Hun havde ikke haft særlig hårdt greb, men blev nød til at understrege hvor vigtigt det var at passe på sig selv. Noget hun ikke selv var  så god til. da hum stadig var såret efter et par pile. De heldigvis kun havde snittet hende, men det betød stadig ikke

at det var okay skulderne dunkede stadig ind imellem, men hun kunne ikke gøre så meget ved det for der var folk som skulle hjælpes. Hun betragtede ham ganske kort og forsatte. Hun var tavs sagde ikke meget på vejen tilbage. Hun følte sig en smule akavet, men det gjorde hun tit lige for tiden. Der kommet nye følelser op i hende som hun før gemte væk fordi hun arbejde så meget og det arbejde hun lavede indebar ikke følelser. Desuden plejede hun at være god til at skjule dem, men for tiden havde det været svært for hende.
Hun havde opgivet så meget for at gøre de ting som hun gjorde, men hun ville ikke have det anderledes med noget af det. Hun hadede at folk ikke kunne se hende for den hun var, men så hende som værende som hendes slægt kigerisk, bare fordi hun havde gule øjne. Hun ville dog blive ved end til den dag hvor hendes hjerte ville stoppe med at slå. Det betød så meget for for hende at hjælpe. Ikke bare de slægts løse, men alle andre som havde haft et dårlig øjeblikke med hendes slægt. Det var nu ikke fordi hun så sig som værende Redwood længere, det havde hun gjort længe. Hun var glad for at være kommet væk så hun aldrig skulle være en pyntedukke som skulle gå til fester bare se pæn ud. Hun kunne dog ikke lade sig selv dvæle ved fortiden, det eneste hun skulle var at se frem ad. Små skridt i den rigtige retning var bedre en ingen ting.[/b]

Loki så roligt på Helia, med sine tomme grå mattedet øjne, han så dog at hun bed sig i læben, som fik ham til og hæve øjenbrynet, men han kluklo dog da hun sagde hun ikke var en fin dame, og han tog roligt fat i hende's hage, og han sagde blidt ''you can be anything you want, is you got the fantasi'' det var ikke en hån, det var noget han's mor havde sagt til ham, og han havde sagt han ville lære og spille musik og synge som han's mor kunne, trods hun solgte tyve gods, men da hun spurgte om han mente de var alene, nikkede han roligt, for at lytte til hende, og han spurgte nysgerrig ''why be a traitor to you're own bloodline? i know you do what you thing is right, but you can't fight a war on you're own, Helia'' han så blidt på hende, han havde dog sluppet hende's hage, han så tænkende på hende, da hun sagde man bare sku skide på konsekvenserne, og han sagde roligt ''but sometimes you have to fight.. have you ever killed a human being? i have.. but can you?'' han så roligt på hende, med sine grå matte øjne, men da hun tilbød ham at hun kunne give ham og Hela mad, så han nu med fornyet interesse på Helia, men da hun sagde han sku tiltage i det arbejde de lavede, så han tænkende på hende, for og svare roligt ''aye, i will help you with you're work, Helia, aslong you keep me and Hela with food and a room to stay for a little time, then yea.. i will help you, Helia'' han nikkede samtykkendet, han klukkede dog da hun sagde han's barn, og han smilede blidt ''she is not my child, more a little sister, i found her in the underground, many years ago, and well, she is still around though'' han smilede blidt, for at klukke muntert, men han havde bare lagt hænderne på hende's hofter da hun havde lagt ham op af muren, mest for det sku se mere normalt ud, end et overfald, han så roligt ind i hende's øjne, for at smile et lille smil til Helia.

han fulgte roligt med Helia, med hænderne i lommerne, han bemærkede uroen i hende, men ville ikke spørge, det ville være uhøfligt, medmindre hun gerne ville spørges? han vidste det ikke, han var bare der for og hjælpe hende, så han fuglte lydigt med hende, til hvor end de skulle hen, men hvis hun ville have hjælp, ku hun altid spørge.
Han vidste ikke hva hun gik og tænkte på, men tumledet selv med sine egne tanker, og han gik igang med og synge en lille ballade, som lød i retningen.

my dear Kinless, have no fear.
the dark will not shade forever.
so follow me into the light.
we have a lot sorrow in our chest.
never to feel good again, was our fate.
so we have a burning hate now in our vision!.
so now we stand before the gallow, i sing the fallen words!
at sunrise we will dance with the hanged man!
so full our mug, and let's take another swing!
the curse of the kinless, will never fade away the light!

han sang videre nynnende, imens han gik ved siden af Helia, han sang godt, syntes han selv, selv om det lød lidt groft med han's dybe stemme.

Hun havde mærket hans hænder imod hendes hofter og det havde vækket en følelse som hun også havde lagt bag sig den var kommet så pludsligt, men hun havde alligevel fået den lidt på afstand nu hvor de gik side om side. Hun sikker på at det var nærværet det at hun havde været så tæt på en anden. Hun havde ikke tid til det og det kom sikkert heller ikke til at ændre sig, men en ting var hvad hendes hoved tænkte en anden var hvad hendes krop syntes den havde behov for. Hun havde slet ikke tænkt i de baner hun havde kæmpet så længe med vinde folks tillid, desuden var der ikke tid til at finde nogen som kunne lide hende for størstedelen af dem her nede nærede mistro til hende var sikker på at hun var en trussel, men hun trænede næsten hverdag med Bernard i sværdkamp, men hun valgte kun at bruge det hvis det  var strængt nødvendigt og aldrig hvis hun kunne komme væk på andre måder. Hun havde evner som gjorde hende til omvandrende våben og lige meget hvor hun gik  kunne ikke ændre på det. Hun lyttede til det han sagde og skulle tænke sig om. Helia var tavs i et stykke tid hun anede ikke helt hvad skulle sige, hun havde aldrig lukket så hurtigt op for nogen som hun havde med ham selv ikke med ham hendes forældre havde valgt hun skulle giftes med, selvom hun var faldet for den person der var gået noget tid før hun havde fået føleser for ham og det havde også taget lidt tid med Nellie og Bernard. Hun havde det med at føle for stærk for dem hun havde tæt på og det var lige meget så en som familie eller venner.

Helia vidste ikke hvordan hun skulle forklare det, hun kæmpede ikke fordi, hun gerne ville have folk til at se at hun var noget andet. Kæmpede hun dræbte nogen ville hun ikke blive set som andet end Redwood det var dem hun holdte på afstand. og lyttede til hans sang, det var ikke dårligt han sang godt, selvom stemme var meget ru og dyb. Hun forsatte i et stykke tid og gik hen imod et hus, det var ikke det største hus, men det var okay og havde 2 etager. Hun åbende døren gik ind. Hun ventede på at han kom lukkede døren "this is me and my friends house" sagde hun og tog kappen og masken af så hendes ansigt var synligt. Hun vidste godt at hun stadig ikke havde svaret på hans spørgsmål hun begyndte gå hen til nogle hylder og som var den ene side modsat ildstedet, rummet nederunder var et stort rum hylder prydede væggene hvor der var plads der var et ildsted og et stort bord man kunne spise ved ikke så langt fra ildstedet bænke var ved bordet. Hun fandt nogle laner frem til Hela og Loki senge hun viftede for at få ham til at følge med. Hun gik ind på et værelse lige overfor hendes eget og gav sig til at ligge sengelinned på og derefter begyndte hun med dynerne.
Hun vendte sig derefter om kiggede på ham. Hun havde et tænksomt blik i sine guleøjne " I can fight, But I would never kill if I can avoided it,  because then I am not better than the ones I fight. People down here see me as a Redwood already and it isn´t  getting better if started to kill but I can defend myself" sagde hun og lod sit blik falde ned på jorden. Hun glad for at han ville hjælpe. Hun kunne bruge alt den hjælp hun kunne få. Hun kiggede på døren Keeva en hun havde mødt for ikke så lang tid sidem havde også bestemt sig at hun ikke kunne kæmpe, men en dag ville hun vise Keeva og alle andre tivilede på hende hvad hun kunne.

Hun kiggede lidt på sine hænder "I gave up many things that day I decided to leave, but I really believed its was the right thing to do. But some days are harder than others I just don´t show people how I feel because if I can´t trust in my cause then I can´t ask others to do it." sagde hun og på en måde var det rart at kunne fortælle nogen om det at få ens følser ud, men hun håbede at hun kunne stole på ham.