Seeking companyxxx - Lauritz

Luciana lå dovent i sengen. Hun havde fået af vide at hun ville få en kunde i aften. Hun havde allerede haft en kunde tideligere i dag. En ældre herre, som havde drukket alt for meget vin. Hun måtte indrømme at hun håbede aftnens kunde var en lidt yngre model, eller i det mindste en der var mindre fuld end hendes tideligere gæst. Hun rejste sig langsomt op og gik hen til en af skålene med frisk frugt. Hun tog et rødt æble og spiste det langsomt, tabt i tankerne, da hun hørte nogle skridt komme udenfor gangen. Hun smed æbleskroget ud af vinduet og ned i gården hvor der næste morgen ville blive gjort rent inden hun lagde sig tilbage på sengen og hendes personlighed skiftede fra hende selv og over til den glædespige som hun var blevet trænet til at være. Døren knirkede åben og hun rettede sig gangske let op, hun rejste sig dog ikke fra sengen men smilte indbydende til manden i døren. " Come in and close the door." hendes stemme var silkeblød og smøg sig let væk fra hende og hen til hendes kunde.

Nu man var i byen, kunne man ligeså godt udnytte dets ressourcer. En glædespige var ikke det værste der kunne ske én trods alt, og Lauritz havde brug for at få lettet trykket, så hvorfor ikke. Han havde hørt om bordellet af en del mennesker efterhånden, og det skulle være et sted hvor man kunne få lige hvad man begærede. Skønt, ikke at Lauritz var den kræsne type, men så håbede man vel på at man ikke blev skuffet. Det betød at han da mørket faldt på, kunne sætte kursen mod bordellet hvor han allerede havde lavet en aftale på forhånd. Intet var derfor overladt til tilfældighederne som han trådte ind i det mørke hus med den dæmpede belysning. Duften af parfume fyldte underetagen, og han blev taget godt imod af en halvnøgen ung kvinde. Hurtigt fik han forklarede hende at han havde en aftale, og hun så da lidt skuffet ud. Han smilede til hende, strøg blidt hendes kind, og lovede hende noget på opleveren, hvis hun var ude efter sit livs oplevelse.


Derpå forlod han hende, og gik op mod den anviste værelse. Det var ikke svært at finde, den unge kvinde havde givet en ret god beskrivelse af hvor han skulle hen. Af ren høflighed, og i tilfælde af at han gik ind et forkert sted trods alt, bankede han da på. To faste bank, inden han langsomt åbnede døren. På sengen lå en skønhed ventende, hun var ikke nøgen, men det gjorde ham intet. På hendes opfordring trådte han ind, og skubbede døren i bag sig. Han undlod at låse, og vendte sig i stedet op mod hende og så nærmere på hende. ”Good evening, love..” hilste han med en varm og flirtende tone. Som hans blik faldt på hendes ansigt, virkede hun bekendt, men han var ikke helt sikker på hvorfor, eller hvorfra.

Outfit

Hun rejste sig let op fra sengen og gik let hen til hendes gæst. Der var et eller andet der virkede bekendt ved ham. Måske han var en tideligere gæst? Selv hvis han var, så skulle hun bare koncentrere sig om ham denne gang. " First time with a pleasure girl?" spurgte hun let, det var altid bedst at vide om det var en der aldrig havde prøvet en som hende før. Hendes læber skiltes let i et smil da hun fortsatte drillende " Or first time with a woman at all" der var et drillende glimt i hendes øjne da hun nåede helt hen til ham. Hun stillede sig let på tæer og kyssede hans hals inden hun let trak ham med hen imod sengen hvor hun med et flirtende smil gjorde tegn til ham om at han skulle smide sig i sengen.

Hun stillede sig en håndslængde væk fra sengekanten inden hun lod hendes kjole falde ned på gulvet. Hun så ned af sin egen krop, som hun på en eller anden måde altid havde beundret men også hadet. Hun havde dog lært at elske den når hun havde kunder som nu. Hun kiggede over på ham og i en smidig bevægelse kravlede hun op i sengen, " You look rather hot. Why don't I help you get a bit cooler" flirtede hun let mens hendes hænder allerede halvt var i på vej til at åbne hans skjorte.

Hun rejste sig op, og kom imod ham. Kvinden var endnu smukkere på tættere hold en på afstand, og hans blik vandrede over hende. ”Well, you can say that. I normally don’t pay for sex..” indrømmede han for hende. Han havde trods alt ikke behov for det, at flirte og forføre kvinder var ikke så svært for ham, og havde aldrig været en kæmpe udfordring. At tilfredsstille dem kunne skam blive det, men ellers.. så foretrak han vel give dem en oplevelse de sent ville glemme. Derfor var der ikke så stor behov for glædespiger, men nu måtte han prøve det. Det havde han besluttet.

Han lod sig skubbe nærmere hen til sengen efter hendes bløde kys på hans hals. Spændende. Og på hendes opfordring lagde han sig op i sengen. Han gjorde det dog lettere for hende ved langsomt at skubbe sko og strømper af, så havde hun mindre tøj at bekymre sig om. Så lagde han sig ellers tilrette, armene foldede under hovedet mens hans blik hvilede på hende. Hun trak sig et skridt, løsnede kjolen, og så strøg den ellers ned over hendes silkebløde hud og endte på gulvet. Han tog ikke blikket fra hendes, selvom han var fristet til at se ned over hende. ”You are beautiful..” roste han hende blidt. Øjeblikket efter havde hun sat sig op i sengen hos ham, og begyndte at afklæde ham. ”How could I anything else, with beauty as yours in a room..” flirtede han selv retur. Hun gik i gang med hans skjorte, og hans blik fulgte hende. En hånd forlod baghovedet og strøg blidt over hendes arm, og han måtte virkelig kontroler sig for ikke at vende situationen og bare… udforske hende. Mens hun afklædte ham, betragtede han hendes ansigt, de kønne træk.. hun virkede så pokkers bekendt.

Hun fik hevet hans skjorte af ham og lod sine bløde hænder udforske hans overkrop. Hun smilede flirtende inden hun gav sig til at kysse hans overkrop og blidt nappe ham. Hans berøring fik hendes krop til at reagere og hun skælvede let. Ikke at hun selv havde villet det. Men hun tog sig ikke af det. " So handsome you are. I bet you have no troubles with the ladies at all" roste hun flirtende inden hun satte sig overtværs på ham og lænede sig frem og kyssede hans hals. Hun nappede let hans øreflip og lod sin tunge rulle over hans adamsæble. Inden hun drillende kyssede ham hele vejen ned til bukserne. Hun kravlede ned for enden af sengen og kørte hendes hænder op af hans ben indtil de nåede hans lynlås hvor hun begyndte at lyne ned, for så at lyne op igen. For så til sidst at lyne ned og begyndte let at trække hans bukser ned. Da de lå omkring hans knæ lod hun sine hænder vandre fjerlet hen over hans hud indtil de nåede hans lem. Hun lod let sine hænder røre det inden hun smøg sin anden hånd ind og med et blidt men fast greb, kørte sin hånd op og ned. Hun så ham i øjnene og inden hun kravlede let op i sengen og kyssede ham kælent.

Nuvel, man kunne roligt sige hun ikke spildte tiden. Måske havde hun en travl nat og måtte videre til en anden efterfølgende? Hvorfor han tænkte over alt det? Primært fordi det her var nyt og han syntes det gik ret hurtigt. Hun havde taget kontrollen, hvilket han da også havde regnet med, men det her… hmm. Han var ikke helt sikker på hvad han skulle sige om det.
Skjorten fik hun op, og hvis hun så efter ville hun opdage de utallige ar der strakte sig over hans hud. Tydelig mærker af piske eller en sløv kniv der havde kærtegnet hans hud en anelse for voldsomt. Hans krop var mere eller mindre fuld af disse af, hans arme, underben og ansigt var sluppet billigst, men foruden hans ansigt, så havde han altså mærker alle andre steder. Nogen var healet pænere end andre.
Hun virkede dog ikke til at tage sig af det, for snart havde hun hevet skjorten af ham og smidt den til side. Hendes kommentar glemte han helt at svare på, men det virkede også helt unødvendigt. Så vandrede hun ellers ned over ham, og fik bukserne op efter kort at have drillet ham. Det gik som sagt ret hurtigt, og pludselig havde hun lukkede hånden om hans lem. Hans krop reagerede instinktivt, og han blev hård under hendes greb. Shit. Det var dog ikke længe han kunne blive liggende, før han med en elegant bevægelse gled armen om hende, havde rykkede den anden arm fra under sit hoved, og fik dem vendt rundt så han lå øverst. ”Easy…” sagde han blidt. ”Do you have another man waiting after me?” spurgte han roligt, blikket hvilende i hendes. Hans berøring før havde fået hende til at reagere, og det havde han bemærket, hvorfor han nu havde en plan.

Hun lagde godt mærke til hans mange ar. Hun undlod dog at spørge om dem, hun vidste fra egne erfaringer at det ikke altid var rart at tale om de ar man havde. Skønt hun ikke selv havde nogle synlige ar, kendte hun det alt for godt. Det eneste hun var tæt på at tænke var et ar ville være hendes slavetattovering. Det var dog bare en tattovering, men den indeholdte hendes psykiske ar. Ar som man aldrig ville kunne se. Hun var overrasket da han vendte dem rundt. Hun var van til at mændene foretræk at hun gjorde det hele, og at det gik stærkt. Hun kluklo af hans spørgsmål og kørte en hånd igennem hans hår mens hun så ham i øjnene. " I'm used to men that want me to do all the work and be as quick about it as I can. And no, you are the only one for the evening." smilede hun muntert. " I take it that you want it slow?" spurgte hun flirtende.

At hun ikke standsede op eller kommenteret hans ar betød et af to ting. At hun enten var vant til at se den slags via sit arbejde og derfor var professionel omkring det, eller at hun selv havde nogen langt værre ar end dem han havde. Det kunne snildt være en kombination af begge dele. Hvad angik hendes slavemærke, havde han endnu ikke spottede den hvor end den nu var henne. Han vendte dem dog rundt, og sørgede for ikke at mase hende med sin vægt. Svaret der faldt kom ikke som nogen overraskelse, altså af hvad hun var vant til, og netop derfor skulle det her være anderledes. Måske var han kommet for at blive tilfredsstillet, men det var ikke sådan her han ønskede tilfredsstillelse. ”Well, let’s just say I am not like other men..” svarede han lavmælt. Hendes hænder i hans hår gjorde ham bestemt intet, og han gled da også hånden ned over hendes arm, op ad armen igen og ned langs hendes side. Hans hænder var ikke de blødeste i verden, vidnede om hårdt arbejde og brug af hænderne, men han forsøgte at være så blidt som muligt alligevel. Hvad angik hendes sidste spørgsmål, smilede han blot til hende inden han lænede sig ned, og trykkede læberne blidt mod hendes kraveben, gled dem længere op over hendes skulder og videre op mod hendes hals i bløde tilbedende kys. I mens fortsatte hans hånd sine kærtegn, strøg blidt over hendes mave og op mod hendes bryst som han blidt gav et klem. Derpå strøg tommelfingeren hen over hendes brystvorte i kærlig kærtegn.

Hans ru hænder gjorde hende intet. Det var rart at det var andre hænder end dem der næsten var så bløde som hendes egne. Hun lod kort sit blik glide op på hendes overarm hvor hendes tattovering og nummer var skrevet. Enten havde han ikke lagt mærke til det eller også var han ligeglad med det, eller også så han simpelthen stadig som en slave. Hun havde haft den slags mænd før. Hans kærtegn mod hendes hud sendte behagelig gys igennem hele hendes krop. Det var længe siden der var en mand som havde taget sig tid til det, og som havde kærtegnet hende. Hun var ikke van til det, men accepterede det dog som det var. Hun rullede dem rundt, så hun igen var øverst. Denne gang fjernede hun langsomt hans bukser og undertøj da det simpelthen generede hende. Inden hun blidt kyssede ham på munden. Mens hun lod hænderne langsomt stryge hen over hans hals og kraveben.

Det var ikke længe hun gav ham mulighed for at være øverst, og som hun tydeligvis ville have situationen vendt rundt, gav han sig villigt og lod hende overtage pladsen igen. Hun havde dog nydt hans berøringer og kærtegn, så meget var sikkert. Derpå lagde han sig tilrette, og hun hev bukserne af ham og de blev smidt til side. Derpå var hun atter over ham, hendes læber ramte hans, og han besvarede kysset roligt og blidt. Han ville gerne have at hun skulle nyde det her, ikke haste sig igennem det. Han ville gerne give hende lidt af det hun gav til folk til dagligt. Blidt gled hans hænder op over hendes ryg, hendes varme hud mod hans føltes slet ikke så varm. Hans egen krop var altid en tand varmere end andres fordi han havde en evne som den han nu engang havde.

Forsigtigt brød han kysset, strøg hendes kind blidt, og gled hånden ned over hendes arm. Omsider lod han blikket følge håndens vandring, og det var der hans spottede hendes slavemærke. Brynene blev rynkede en anelse. ”You have been a slave..” konkluderede han langsomt, et nærmere kig på nummeret, og det gik op for ham hvorfor hun virkede så velkendt. Overrasket så han op mod hende. ”Lucy?” der var ingen tvivl om at han var i chok.

Hun nød hans kærtegn og varmen fra hans ham. Det føltes nærmest surrealistisk for hende at han tog sig tid, og for et øjeblik var det næsten som om hun glemt at det var hendes arbejde. Da han brød kysset kiggede hun kærligt på hans ansigt. Hun lagde godt mærke til hans rynkede bryn og da hun hørte ordene gik det op for hende at han havde fundet hendes tattovering. "Yes. Years ago.." mumlede hun og så kort væk. Hendes øjne blev store da hun hørte det familiære navn. Det var et hun ikke havde hørt længe.. Alt for længe. Hun så forvirret på ham. " Where do yo- How do you kn...?" hun kunne ikke formulere sig, hvorfra kendte han det navn? Der var kun to personer som havde givet hende et kaldenavne som lød så ens. Der var Elena, og der var ham, hvis ansigt hun havde glemt igennem årene. Hvad var hans navn? Lau? Nej, det var længere, det havde altid mindet hende lidt om sit eget... Lauritz, var det det han hed?

Han ødelagt tydeligvis øjeblikket de havde haft, men man kunne trods alt ikke selv styre sin overraskelse, det var en reaktion der bare kom af sig selv. Hun var tydeligvis ligeså overrasket, og han løftede hånden og strøg hendes kind. ”God.. you have changed..” hviskede han lavmælt. Nok havde de været ret tætte dengang, men det her overskred det alligevel. For pokker, de var nøgne sammen! ”Lauritz.. I am Laurtiz.. we spent time talking to each other in prison..” minded han hende om. At han var en af få der havde brugt det kælenavn vidste han ikke, dengang havde det været tilfældet ja, men det var år og dage siden efterhånden. Ting kunne snildt have ændret sig .. eller, det havde de jo tydeligvis. Se hvor hun var nu! Erkendelsen chokeret ham ikke mindre, og han sank en klump. Denne kvinde, havde set ham i hans mest skrøbelige øjeblikke, havde set ham udsat for tortur. Det var ikke fordi de havde delt celle, men han havde været i nabocellen, og de havde kunnet se hinanden. Al den tortur han havde været udsat for havde hun vidnede. Han havde jo aldrig været stemplet som slave, men blot været en krigsfange. Eller.. en fange med værdifulde informationer

Erkendelsen af hvem han var ramte hende tydeligt. " Lauritz?! Gods I couldn't recognize you!" sagde hun tydeligt overrasket over at det var ham. Hun havde aldrig troet hun skulle se ham igen efter hun var blevet solgt. Hun kunne tydeligt huske ham nu. Deres celler havde været ved siden af hinanden. Hun havde set ham under den tortur han blev påført, hvor han havde set hende blive tæsket og brugt som et sex objekt. Hun kunne huske hvordan hun engang havde revet noget af sin skjorte i stykker for at tørre blodet af hans ansigt. " It really is you" mumblede hun, hun var stadig lige overrasket over at se ham. Alle de år! Hun glemte fuldkommen alt om at de var nøgne, og hvad de havde været i gang med for få sekunder siden.

Det syntes at gå op for hende hvem han var, og han smilede skævt. Meget var sket siden da, for dem begge to, så meget var tydeligt. Hun var gået fra at være en pige, til at være en kvinde, en smuk en af slagsen, men det her.., han brød sig virkelig ikke om at hun solgte sig selv på denne måde. Var hun stadig slave? Nej vel? I så fald skulle han nok gøre sit bedste for at købe hende fri, det var sikkert. ”It is..” svarede han bekræftende. De havde begge ændret sig, så i princippet var de tikke så underligt de ikke genkendte hinanden, slet ikke. I stedet kunne han ikke andet end tænke tilbage til deres tid sammen, hvor omsorgsfuld og kærlig hun havde været, hvordan de havde trøstede hinanden, hvorfor hun var blevet tæsket og voldtaget for øjnene af ham gang på gang, og hvor det at brøle ud at de skulle lade hende være, blot havde gjort tingene værre for dem. Hvor havde livet dog været grusom imod dem, og her var hun så. Han strøg blid hendes ryg, uden at tage blikket fra hendes. ”Are you still a slave?” spurgte han.

Hun var lige så stille kommet sig over chokket. Og så ordentligt på ham. Hvor så han voksen ud, på en eller anden måde havde han også set voksen ud før. Men der var noget andet ved ham nu. Måske det var alt det han havde oplevet som havde sat sine spor. Den slags skete ofte. Da han spurgte om hun stadigvæk var slave smilede hun mildt og rystede let på hovedet. " No. Not really at least. I choose to stay here and work. It keeps me fed and I don't have to pay for roof over my head, and mainly all the Money I earn is my own. It's a habit you know. I got the choice, to stay here and work as a free woman or leave. I didn't know a soul in this city beside Elena. A friend of mine, that I met during my youth. She is like a sister to me. But I would never want to burden her with myself. And beside, here I know what is expected of me. I know what to do in order to earn money, and there is something safe in still working here. It's a habit, and it sort of keeps me sane. Knowing who I am. It sounds weird that this jobs tells me who I am, but it's all I ever known. If it makes sense?" smilede hun og aede hans kind. " What are you doing? Still on the run?" spurgte hun oprigtig nysgerrigt. Efter hun blev solgt og hørte at han også var blevet fri, havde hun længe funderet over om han var gået under jorden, om han var i sikkerhed?

Hendes forklaring sendte blandede følelser. Som hun selv sagde, havde hun aldrig kendt til andet, og det var nok derfor hun blev. Han lod hende dog tale ud, og var så åben omkring det som han kunne være. Hun var et frit menneske, og kunne selv vælge, det var vel det vigtigste. Så stillede hun ham et spørgsmål, og han trak svagt på skuldrene. ”Both yes and no. I went back to my home, and I have rebuilt the ruins of what was left. At the moment I am fulfilling my duties, but the Redwoods wants my head..” hvad han så lavede her var jo et vigtigt spørgsmål, men ikke et han kunne besvar desværre. ”Don’t think about me, I am doing well. But Lucy, if you want to get away from here, then come with me.. I can take care of you..” måske et underligt tilbud, men hans hus var stort, der var mange værelser, og … det trængte til en kvindes kærlige hånd. Måske kunne han lokke hende til at droppe det her arbejde som kunne være ret farligt, og tage med ham. Han forventede absolut intet til gengæld, og ønskede heller ikke noget.

Hun nikkede, hun havde godt hørt om krigen mellem The Redwoods og The Oikans, selvfølgelig ville de være ude efter ham, han fremstillede jo trods alt nogle utrolige våben. Fra hvad hun havde hørt rundt omkring, og fra hvad hun kunne huske fra da de havde siddet ved siden af hinandens celler. " I couldn't go with you. I don't want to be a burden to you. And besides, if I went with you, what should I do. I don't know a lot of trades, this is basically all I know. I would be a burden to you, and I don't wish that for you" sagde hun bestemt. Det var det hun frygtede allermest, at være en byrde til nogen. Hun havde jo ofte snakket om at flytte herfra, hun havde dog altid tænkt at fortsætte sit arbejde her. Hvilket Lauritz næppe ville bifalde. Men... ville hun turde gribe den chance han gav hende? " Your offer is very kind, and perhaps I wouldn't hesitate if I knew another trade. I mean I do sew a bit, but it's nothing I can make a living off, and then I would be a burden..." hun vidste ikke om det gav mening, eller om det i virkeligheden bare var hendes undskyldning for ikke at forlade det sted hvor hun vidste hvad hun var...

Hun afslog, hendes undskyldning forstod han godt, om end han ikke bare accepteret. "You wouldn’t be a burden, stop saying that. I am living all by myself, I need a woman in the house. I can teach you the little I know, and you can keep the house clean for me” det var ikke engang en undskyldning, langt fra! I øjeblikket måtte han selv gøre det, eller betale sig fra det. Derfor ville det fjerne en kæmpe byrde fra hans skuldre hvis hun ville hjælpe ham med det. Huset var stort, og der var rigeligt at se til. Desuden kunne hun nok handle ind og sørge for mad også, og hvis hun ikke kunne lave mad, kunne hun lære det. ”You are still young, Lucy. There is other opportunities for you than this. We both know you cannot stay here forever, for now it may be fine.. but when you grew older, they wouldn’t let you stay…” det var trods alt en midlertidig løsning, men om ti-femten år, ville hun ende på gaden, uden at nogen kunne tage sig af hende, og uden andre færdigheder end at sprede ben. Han var ret sikker på at det ikke var hendes ønske, og selvom hans tilbud måske lød skræmmende, eller grænseoverskridende, kunne det næppe skade at prøve, vel? ”I am not forcing you to do anything. You can try for a while…” prøvede han at overbevise hende.

Hun tænkte over det. Ville det være så svært at bo hos ham? Selvfølgelig ikke, og det var jo heller ikke fordi han tvang hende til det, som han netop selv sagde. Og selvfølgelig havde han ret, der var andet at gøre. Der var mange andre ting end at arbejde som glædespige. Og hun vidste jo også godt selv at det ikke kunne vare ved så længe endnu. Hun var 28 år, om 10 år ville hun blive droppet, da hun ville være for gammel. Hun så på ham, hun havde taget en beslutning. " Alright. I'll move in with you. I'll coock and clean the house and all the other things. And I will try to learn how to be a seamstress so I can earn some money. And I'll help you with anything" sagde hun med et beslutsomt smil. Hun vidste godt at hun var ved at vende sin tilværelse fuldstændig på hovedet, men hun gjorde det for at det ville blive bedre. Det svage glimt af en fremtid udenfor dette sted var jo netop noget af det som hun altid havde forestillet sig. Hvem kunne have troet at en gammel ven, ville være en del af det?

Han lod hende tænke, gav hende al den tid hun syntes at behøve, og pressede hende på ingen måde til noget. Han prøvede bare at vise hende at der var en verden udenfor det her sted, og et liv der var bedre end hvad hun kunne få her. Han prøvede også at vise hende at hun havde andre kvaliteter, at der var andre ting hun var god til end bare at bruge sin krop. Og omsider, gav hun sig. Et smil trak over hans læber, og han afslørede et sæt hvide tænder. ”Perfect, I am sure things will turn out well” forsikrede han hende, så.. skulle de bare lige væk fra Redhawk uden at han blev fanget.

Han løftede hånden, strøg hendes kind ganske blidt, og strakte sig for at trykke et kys mod hendes pande inden han blidt vippede hende ned så hun lå ved siden af ham i stedet for. ”I am staying in town for while, but will be heading home very soon. As you may know, the Redwoods want to capture me. So.. I suggest you stay here aside until I can make sure we can get home without too much danger over our heads..” ja .. han var sgu ikke den sikreste i verden at være omkring. ”Just a few days, until I get things under control, you can prepare for leaving..” planlagde han roligt med de røde øjne hvilende i hendes smukke violette øjne.

Hans berøringer fik hende til at smile bredt. Hun lagde sig til rette ved siden af ham og strøg sine finger hen over hans kraveben i et gentagende mønster. " I could come with you, keep the Redwoods away from you. One painful look and they will be gone. I know how to do it. I was taught to control it very early." sagde hun og hentydede til hendes slægtsevne, den hvor deres blik kunne forvolde skade. Næsten på samme måde som deres blod. Hun kluklo let " Perparing to leave is honestly just a few clothes down in a bag. Then tell basically anyone I meet that I quit." smilede hun og folde sin frie hånd rundt om hans ene hånd. En tillidserklæring, hun stolede på ham med alt hvad det indebar. Han var ikke den sikreste person at være sammen med, det vidste hun. Men hun var heller ikke selv uden fare, men den nye krigserklæring frygtede hun at hun ville blive fanget og holdt som slave igen. Eller bare fanget på grund af hendes blod. Hende og hendes slægt var jo farlige ikke at forglemme.

Han smilede ved hendes svar, hendes tilbud var værdsat, men han ville aldrig tilgive sig selv hvis der skulle ske hende noget på grund af ham. "Nothing of the like will ever happen, I am careful" svarede han beroligende. "Never the less, thank you for your offer, dearest" tilføjede han hurtigt efter.
At det ikke ville være en længere proces at gøre sig klar, fik hun snart sagt, og han smilede skævt. "Very well then. I am staying at the inn, and the only one of my kind. It wouldn't be difficult to find me" forklarede han roligt for hende så hun altid kunne finde ham hvis noget skulle ske. Hvad angik hendes slavetid, så var den forbi stod det til ham. Hun skulle aldrig nogensinde ende som slave igen hvis han kunne forhindre det.