This will end in blood | Katherine |

Påklædning En sort tanktop, et par lavtsiddende bukser og nogle højhælede sko

Selvfølgelig kunne hun høre dem, de var praktisk talt hørende over det hele. Deres "listen" var på ingen måde stille, og som hun vandrede igennem gaderne, vidste hun udmærket godt de fulgte efter hende. Man skulle være en idiot, blind og død for ikke at kunne fornemme det. Om ikke andet lod hun som ingenting, mest af alt fordi hun vidste præcis hvem de var og hvorfor de var efter hende. Hele aften var mere eller mindre planlagt. Hun havde allerede hørt om organisationen, og at få sig selv fanget, ville helt klart få hende tættere på denne Eye of darkness. Måske ville hun ende op ansigt til ansigt med lederen, eller den unge Shadow. Som hun vandrede igennem mørket, fløjtede hun for sig selv, alt i mens hun betragtede de unge børn, forsøge at fange hende. Måske de ikke vidste hvad de var op imod, eller også var de virkelig inkompetente.
Da de endelig rørte hende, da der endelig var en som greb fat i hende, skubbede hun vedkommende direkte ind i en mur, en gemt kniv rør direkte i halsen på den yngste af dem hun kunne se. Alt i mens de forsøgte at redde hende, greb hun fat i Tristan. Hun så ham direkte ind i øjnene "I am sorry this happend to you, but stupidity has consequences dear child" hun havde et greb om hans hals, hvor den anden klappede ham på kinden. Et kort øjeblik kunne man se en svag mængde medfølelse, men der blev hurtigt fjernet, som var det blot en illusion "You will kill the redhead, beat her to death, rip her eyes out or whatever you want. I. Just. Want. Her. Dead! And while she begs for her life, ask you to show mercy, you will ignore it and as she breaths her last breath you will kill your self. I want you to rip out your throat and if people try to help you, stop them!" som hun sagde dette, udvidede hendes popil sig, samtidig med den svandt ind. Da det sidste ord var sagt, begyndte han. Han gik amok på Lauren, slagtede hende i den mest grusomme måde og som forventede kunne ingen få ham til at stoppe og i sidste ende slog han sig selv ihjel.

Alt var kaos for den lille gruppe, som nu havde mistet tre medlemmer. Dogholde hun sine hænder op, som overgav hun sig. De bandt hendes hænder om bag hendes ryg og gav hende her bind for øjnene. Idioterne troede dette ville kunne holde hende fanget, men så igen de vidste ikke bedre. De førte hende her tilbage til deres sted. Under vejs sagde hun intet, dog ville hun en gang i mellem komme med kolde kommentarer som: "Did you enjoy the view of your friends killing each other?". Ellers forholde hun sig helt stille. Turen tog ikke uendeligt lang tid, men den var heller ikke hurtigt overstået. Om ikke andet blev hun sat på en stol, som de endelig kom frem. Her blev hun bundet til stolen og med et blev der helt stille. Alle havde forladt rummet, og hun kunne kun vente på at der ville dukke nogen op.
Snak kom tættere på, dog kunne hun ikke høre hvad der blev sagt. Da bindet endelig blev fjernet, var det første hun lagde mærke til, en anden ung mand. Et direkte sadistisk blik formede sig i hendes øjne, som hun sparkede ham mellem benene. Som han faldt til jorden, fik de øjenkontakt, og det var her han var så godt som død. Hun lagde sit hovedet på skrå og et direkte modbydeligt smil formede sig på hendes læber "Rip out your eyeballs and eat them" beordrede hun, og som ville han intet andet end dette, gjorde han det. Under vejs skreg han, og da de var spist besvimede han "finally we're alone" hun lagde benet over kors, og vendte blikket imod kvinden

Hun klukkede "Well I have been told that, i'm known for having quite an interesting set of eyes" hun lagde hovedet på skrå, betragtede hvordan kvinden kiggede alle andre steder, end ind i hendes øjne. Et smart træk, og alligevel irriterende. De kunne jo ikke have en samtale, medmindre der var en smule tegn på øjenkontakt, måske blot det at stirre på hendes pande havde været bedre. Hele tiden havde hun sine øjne rettet imod hende, ikke et sekund afvigende. Hun hævede øjenbrynet ved synet af papirene "Should i be flatteret? I am really that known that people atually makes repports about me? spurgte hun halvt som kede hun sig og halvt som var hun ikke imponeret.
Da de begyndte, lagde hun hovedet på skrå "Why should i tell you about a man, who are your leader? You probably know him better than me. I always thought he was gay, not that there's wrong with it" hun trak op skulderne "But this is quite boring, uhh you know what maybe i will pay you a visit in the furture" et sadistisk udtrykke formede sig i hendes øjne "i will do it whgen you're most relaxed, your lover finally telling that he or she loves you. You have made the most passionated love and then you die. You will die slowly, and the person you love the most will know this, will know your pain but will never stop" hun klukkede koldt "Maybe i will get each and everyone of these children to kill you, or maybe make them kill themself in front of you" Det var et koldt blik der var i hendes øjne, næsten helt tomt.

"I enjoyed killing the you one, watching the life drain out of her, the boy was also an interesting one. Ohh how he screamed, screamed in terror as he slaugted his friend. It's always interesting to see how the little ones handle death. Yet i must admit it was a bit harsh, they could have maybe 15, so young and yet death took them...no I took them away" grinede hun koldt. Hun havde aldrig været bange for døden, og skulle den en dag tage hende, så ville hun ikke frygte den, men mere tage i mod den som en ven. Hver og en af de børn havde frygtet døden, men alligevel havde de været tvunget ud i kamp "You know i might have killed them, but it was you you gave them their death sentence. Even i'm not that evil that, I would put children in that spoot" hun rullede på sine skuldre, blot for at få liv i sine arme.