Whom are you? A simple stranger? Or so much more?

Tid Det er eftermiddag
År Foråret 1171 (Et fortidsemne)
Sted de Mauricia villaen i Amber Eye District (Redhawke city). Mere specifikt haven
Omgivelser Dette vil blive beskrevet i emnet
Vejr Det er en smuk eftermiddag, det er varmt og solen skinder
Påklædning Hun har denne kjole på

Emnet er tilegnet @Connor

Det var en smuk eftermiddag, nok en af de varmeste i året. På trods af mange hårde ting, som var omkring de Mauricia familien, så havde de nok en af de smukkeste haver. Den var ganske kendt i Amber eye Districtet. Haven var stor, og meget af det var beklædt at smukt græs. Store murere sikrede familiens sikkerhed, og holdet samtidig ukendte øjne væk. Smukke træer var imod den kolde mur, dækkede den fra øjnene af familien. Imod huset var der et stenbelagt område. Tæt ved her var der et smukt springvand, hvis skulptur var lig det af en smuk engel. Der var bænke, buske og adskillige unikke og smukke blomster. Der var noget idyllisk over haven, nærmest magisk.
På en bænk sad Anne. Iført en smuk kjole, sad hun og betragtede den smukke have. Enkelte dyr bevægede sig rundt, dårdyr og andet lignende dette. Nu hvor hun var år væk fra at skulle giftes væk, til en ganske rig ung mand, så gav de hende gaver. De vidste, at med simple ting, ville hun nemt kunne ødelægge det hele for hende. Så ved at holde hende blot minimalt glad, kunne de vedligeholde den oprindelige plan. Da hun altid havde holdt af dyr, havde de givet hende smukke dyr i gaver. dette var blandt andet en smuk hund, en maned wolf, dårdyr og andre dyr lig disse. Dette kunne holde hendes glæde oppe, og det gjorde det. Hendes blide ydre, og stædige person, havde resulteret i, at hun nu havde disse dyrs loyalitet. Hun kunne frit bevæge sig blandt dårdyrene, uden de frygtede hende.

Fuldkommen optaget af sine tanker, opdagede hun ikke hvad der foregik omkring hende. Ved sin side havde hun sin elskede maned wolf. Han beskyttede hende, gav hende glæde og satte et smil på hendes læber. Da han med et begyndte knurre, kom hun ud af sine tanker "What is wrong with you my dear" hun strøg ham blidt hen over hans røde pels, dog var det her hun opdagede hvem han kiggede imod. Det var her hun opdagede ham, opdagede den fremmede mand "Be quiet Lumier" beordrede hun, og som ønsket blev han stille. Hun rejste sig op og her bevægede hun sig imod den fremmede mand "Hello, I'm Anne" Hun nejede for ham, og et smil beklædte hendes læber. Som altid var hendes skønhed tydelig, både grundet hendes blide natur, men også hendes evne. Der var dog noget ufatteligt blidt over hendes smil, som var hun en engel, fanget på denne jord.