Well I wasn't expecting to meet anyone

Tid Det er eftermiddagstid
Sted Skoven Dark Daphne Forest, ved en sø
Omgivelser Der er hvad man finder i en skov, ellers er der faktisk ikke så mange. Det er lokaliseret ved en mindre sø
Vejr Vejret er egentlig godt, solen skinner oppe over træerne. Strålerne kan ses på vandet overflade
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er nøgen, men hendes tøj ligger på breden Link. Hun har ingen sko på, men der ligger et par sorte sko ved tøjet
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til under numsen. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på
Andet Hendes øjne er lilla og hun har udseendet, af en blonde kvinde Link

Emnet er tilegnet @Marika aka da hot one <3

Man kunne efterhånden mærke, at sommeren var ved at være ved sin slut, og det var endda selv på trods af, at solen skinnede og strålerne nærmest dansede hen over overfladen. Ikke desto mindre, måtte hun indrømme, at hun nød den bidende følelse, som det kolde vand nærmest omfavnede hende. Som hun svømmede under vandet, gav det næsten en ro, lyden var trods alt anderledes under vandet. Der var også en vis behag, ved følelsen af lungerne, der skreg efter den søde luft, mens hendes krop svømmede imod overfladen. Da hun endelig brød overfladen, var hun tættere på kanten, end hun rent faktisk havde forventet. Hun kastede hovedet tilbage, slog sit hår tilbage og fjernede med sine hænder vandet. Vandet gik hende til hofterne, hvilket ikke kun blottede hendes nøgne hud for den lettere kølig luft, men også det fremviste også hendes nøgne overkrop.
Som en Shapeshifter, kunne hun ændre sit udseende som hun ønskede, og som udødelig havde hun haft rigeligt med liv. Dog engang hver årti, valgte hun sig altid et udseende, som hun fandt passende, og et udseende hun ofte ville have på. Lige nu var det så denne blonde kvinde. Selvfølgelig ændrede hun altid sine øjne, så de matchede overens, med hvor hun skulle befinde sig, så i øjeblikket var de helt lilla og måske mere af en mørkere tone. Hun vendte ryggen imod kanten, og let lod hun sine håndflader, ramme imod den kolde overflade. Med sin ene hånd, samlede hun alt sit hår, og blidt lagde hun det over sin højre skuldre, hvilket ikke kun blottede hendes ryg, men også den venstre del, af hendes hals. Det var dog omkring her, at hun hørte fodtrin. Let kiggede hun over sin skulder, hvor hun fik øje på en smuk kvinde. Da hun ikke befandt sig, i sin rigtige form, havde hun intet imod sin nøgne krop, eller rettere kvinden som hun imiteredes nøgne krop. Derfor vendte hun sig om, og lagde hovedet på skrå "Well hello" hun havde en blød stemme, en man måske endda, kunne beskrives som melodisk.

Marika elskede skoven. Der var ikke mennesker her til at få hendes evne til at forudsige alle mulige fremtider, kun naturen og dens rolige stemning. Hun vidste godt at ikke langt herfra, boede flere af hendes slags. Men det gjorde hende ikke meget. Hun talte alligevel ikke med dem hvis hun kunne slippe for det. Det var vel en af de gode ting ved at være udstødt fra hvor man kom fra, man begyndte pludseligt at hade dem alle som en enhed. Hun gik roligt afsted, iklædt et hvidt sjal som det eneste minde om hendes døde forældre. Hun smilte let for sig selv ved mindet om hvordan hendes mor altid bar det, hvordan hun selv som lille en dag havde håbet på at kunne bære det en dag. Det gode ved det hele var at lille Marika fik sit ønske opfyldt!
Hun nåede til en sø som hun ikke havde set før. Det fik hende til at undre sig, men så igen var det bare en positiv overraskelse, da det viste hende at hun endnu ikke havde gået skoven tyndt. Hun bemærkede da tøjet som lå ved bredden og hurtigt fløj hendes øjne ud på vandet som en kvinde kom til overfladen. Hendes ansigt trak en overrasket grimasse og først vidste hun ikke helt hvordan hun skulle reagere. Men kvinden virkede helt afslappet og urørt af at hun var nøgen. Marikas øjne flyttede sig væk fra kvindens krop og til en træstub et stykke væk fra kvinden. "I am sorry. I was staring at your naked body." sagde Marika undskyldende men med en lettere respektabel tone. Det var trods alt ikke pænt at stirre.
Hun trippede lidt på sine fødder som hun fortsat kiggede væk fra kvinden. "Is the water nice? It looks nice." spurgte hun så roligt mens hendes øjne skiftede fra træstubben til kvinden. Hun begyndte først at bemærke nu hvor akavet hun følte sig, hvilket overraskede hende. Hun var ellers normalt ikke den person der ville være sky for andre personer. Hun tog en dyb indånding før hun rystede på hovedet. "I'm sorry. I havent talked to anyone in a long time. I am still trying to figure out how people want me to talk to them." sagde hun så med en mere afslappet tone. Hun kiggede kvinden i øjnene før hun lagde sit hovedet på skrå. "You're one of us?" spurgte hun så med et løftet øjenbryn.

At kvinden stirrede, på hendes ellers meget nøgne overkrop, gjorde hende faktisk intet. Hun vidste denne form, var smuk og derfor fandt hun det ikke ubehageligt eller den sags skyld irriterende. Så da den unge kvinde undskylde, kunne hun ikke lade hver med ikke kun at grine, men også klukke. Det var sødt, den måde hun forsøgte at kigge væk, som var det at stirre på hendes krop forkert "You don't have to apologise, ones eyes always linger on certain things. So in other words, it's okay, I mean it's a compliment in some ways. Unless my body is so ugly, you simply can't look away" hun klukkede og rystede på hovedet. Hun havde specifikt valgt dette udseende, fordi der var en vis skønhed i den, som hun fandt sig selv elske.
Da spørgsmålet kom til vandet, virkede som en måde, at starte en samtale, hvis grundlag lå på en akavet start. Ikke desto mindre, lod hun sine hænder glide igennem vandet "It's a bit cold, but perfect. I love feeling the coldness against my skin, it almost tingles" hun trak på skulderene. Kulden gjorde hende ikke rigtig noget, for hvis hun fik en forkølelse, kunne hun altid indtage ungdommen fra en anden, for at få det bedre "Would you like to join me?" der var et drillende smil på hendes læber, noget man næsten ville kalde legesyg. Da kvinden endnu engang undskyldte, hævede hun let øjenbrynet "Do you usually apologise this much? and Why people want to talk to you, is probably because you're a beautiful young woman, to factors that pretty much promises attention towards you" pointerede hun. Hun nikkede, som spørgsmålet kom til, om hun var af samme slægt som kvinden. Selvfølgelig var det løgn, men hun kunne ikke sige, at hun var en uden slægt, hvilket ofte var en måde, hvorpå man kunne få sig selv dræbt "I am" hun bed sig i læben, og lod sit blik glide ned af kvindens krop