The fuck is your problem? - Ama

Kassandra var ved at nå renden af ren desperation. Hendes mor blev værre for hver dag der gik, for slet ikke at snakke om hendes fysiske udseende; hun var ikke den samme mere. Kassandra kunne ikke kende sin mor. Hun var engang en smuk kvinde med alverdens livsglæde brusende i hende. En kvinde, som kunne lyse et helt rum op og løfte både humøret, stemningen og meget mere, når hun trådte ind i lokalet. Der var intet af denne karismatiske kvinde tilbage i hendes krop. Hun var en skal, tømt for alle de unikke karaktertræk, som man ellers kunne genkende hos den tidligere generals kone. Man kunne ikke komme i kontakt med hende. Hun forblev kun på sit værelse, gemt væk fra omverden og frotrængt for alle former for menneskelig kontakt.
Efter som Kassandra var blevet højre hånd for Cayden, The Oikans leder, og næstkommanderende for slægten, så havde hun tænkt sig frem til en mulig løsning til hendes mors mentale stadie. Hun havde tænkt sig at spørge lederens private læge til råds og hjælp. Hun kendte ikke denne læge personligt og havde aldrig fået chancen for en formel introduktion endnu, så for Kassandra, var det to fluer med ét smæk.
Hun befandt sig foran døren til den private lægepraksis, som nu tilhørte Amara. Kass var en stærk og hårdfør kvinde, men i denne situation tøvede hun. Ikke af nervøsitet, men af en anden årsag, som selv hun ikke kunne sætte fingeren på, hvad var. Hun måtte dog ryste denne ukendte følelse fra sig, rette ryggen, og banke på. Et dybt suk forlod hendes læber. Hun rettede ryggen og kiggede op med et bestemt blik; så var det nu.

Kassandra mødte den unge piges blik med et yderst venligt smil, som hurtigt forsvandt, da hun fandt tonen i hendes ord umådeligt upassende. Et koldt blik erstattede det forhenværende smil; det var alligevel så ukarakteristisk for hende. Hun havde haft lange snakke med sin far om at give et godt førstehåndsindtryk, da det gav et stærkt fundament til, hvordan folk ville behandle én fremover. Tydeligvis havde den unge læge ikke nydt fornøjelse og nyttighed af en sådan snak. Men det var fint, hvis hun skulle opføre sig som en typisk ung pige på hendes alder, så skulle Kassandra nok vise hende præcis, hvor god hun var til at irettesætte sådan nogle typer.
"Let me remind you immediately, young lady, who you are addressing at this very moment. Be a wise little girl and don't go where you have no chance of foothold," sagde hun bestemt, hårdført og med en tone så kold, at man kunne mærke rummets temperatur falde med en stabil hastighed, "so let us try this one more time, shall we? sluttede hun af, hvorefter hun fremtvang et provokerende, pædagogisk smil, så den unge læge netop forstod, at hun ikke skulle prøve at løbe om hjørner med Kassandra. Der var en grund til, at hun havde så høj en stilling, og det ville være intet mindre en ren fornøjelse, at minde hende om det.

Et koldt smil spredte sig på Kassandras læber. Det var sødt, måden, hvorpå den unge læge prøvede at virke intimiderende, det var det virkelig. Men sådan noget prellede fuldkommen af på hende. Amara mindede hende om en meget lille hund, som prøvede at virke truende ved at gø højlydt og voldsomt af alt og alle, men trods al den ubesvær og indsats, så så det kun nuttet ud.
"You have nothing to consider, dear. You are below me, I am your superior. If you have a problem with that, you can bring it up to Cayden himself. So!," Kassandra klappede i hænderne, og det kolde smil blev større og mere kynisk. Den unge pige kunne ikke provokere hende, hun havde ikke kapaciteten til den.
"My mom is terribly sick. I need you to take a look at her and deduce a specifik condition so I know what to do with her"
Hun stoppede med at smile og lod hænderne hvile ved hendes sider. Emnet var seriøst nu, det handlede trods alt om hendes mors helbred.

Kassandra kunne ikke gøre andet en at klukle af den unge læge. Hun havde ingen chancer, når hun stillede sig op på den måde i mod hende. Hendes smil falmede ikke den mindste smule, hvis muligt, så groede det kun større. Det var en yderst fornøjelse at se Ama reagere på hendes ord på sådan en fjendtlig måde. Kassandra havde ikke gjort andet end at dukke op foran hendes dør. Hvad end hun måtte havde hørt om Kass, vidste hun ikke, men ligemeget hvad det kunne havde været, så frembragte det tydeligvis en klar had. Nok til at en respektabel imødekommelse var udelukket.
"Dear, you do not want to see me threaten someone, but I can assure you, that was not even considered one in the slightest" svarede hun med en faretruende stemme, som slet ikke stemte overens med hendes smil og legesyge blik. Hele hendes attitude var forskruet og ude af plads.
Hun havde ombestemt sig. Hun ville ikke tillade, at et så uforskammet og ungt pigebarn skulle komme i nærheden har hendes mor, og da slet ikke vurdere hendes mentale status. Ikke når Kassandra ikke engang var sikker på, om lægens egen mentalitet var helt i orden, siden hun kunne tillade sig selv at snakke med så megen respektløshed over for hendes slægts næst kommanderende.
"I think not. Your lack of common mannerisms speaks volume about your competence, which I will never allow near my very own mother. So I will kindly decline your offer, excuse my brief disturbance of your day and bid you farewell. If you want to fix anything or anyone, hun lænede sig roligt ind mod den unge pige. Hendes få centimeter i højdeforskel gav hende virkelig en fordel i denne situation, "start with your own attitude afsluttede hun og rettede ryggen op igen, hvorefter hun elegant vendte siden til og fortsatte ned langs gangen med bestemte skridt.


//IIIIIIH, undskyld det tog så lang tid<333 Det er kun en out, hvis du vil have det, ellers så spil endelig videre <3