I really don't know how I ended up here- Kora

Tid: 17:45

sted: dystert og klamt, hun ved ikke rigtigt hvor de er på vej hen, men de føre hende længere igennem gyderne.

vejr: godt

Omgivelser: hun har lagt mærke til dem før nu og det betyder at er hende og de fire mænd.

Påklædning: en sort kjole som sidder tæt til hendes slanke krop, hendes sorte hæle og handsker.

Angelique anede ikke hvordan hun var endt i denne del af byen, som regel havde hun det med at gå lange ture, men det var i den by hun kendte så godt. Hun var et nyt sted og hendes tanker var så langt væk at hun ikke rigtigt opdagede sine omgivelser. Hun kunne vist ikke benægte at hun var faret en smule vild og solen var på vej ned. Hun nåede hvis ikke hjem inden Evelyn skulle afsted sammen med hendes mand til en fest. Hun var taget med fordi hun ikke havde andet at lave. Evelyn havde sagt at hun burde tage med, men det var ikke noget for hende. Hun var ikke til store forsamlinger det var ikke hende og folk stirrede på hende, menvar det fordi hun så måske også anderledes ud med alle de ar på hendes krop. Hendes hår var ikke sat op og det hang langt ned ryggen på hende. Hun havde ikke gjort så meget ud af sig selv  andet end at have taget en  sort kjole på som altid sad tæt. Hun gik stadig i sine egne tanker og opdagede ikke manden som var på imod hende. Da hun ikke kendte stedet vidste hun heller ikke at man skulle holde sig fra gyderne især nu hvor det var begyndt at blive mørk. Hun opdagede ham først da han slog hende hårdt i baghovedet. Hun faldte overraske til jorden.  Hun rejste sig op svimmel. Han var godt nok modig. Hun var heldigvis ikke så langt inde gyderne. Hendes blik lynede af vrede. Det kunne godt være at hun ikke havde meget selvtillid, men når man gjorde hende var hun farlig. Hun skulle til at tage sin sorte handsker af da hun opdagede at flere var strømmet. Det var unfair hun var kun en imod fire. Hun lod sit blik vandre rundt.
Hun måtte gøre noget, men hun sank svagt en klump som hun prøvede at finde ud af hvem af de fire som virkede svagest. Hun havde ikke tænkt sig give sig uden kamp. Desværre havde hun  ingen våben hun kunne bruge sig med andet en hendes hænder. Hun havde valgt sit offer, en mindre mand som så en smule nervøs ud over det der skete imens hun gik imod ham trak hun sine handsker af. Vreden havde sat hendes evne i gang og man kunne fra hendes hænder se en mørk form for røg. Hendes øjne ændrede sig også og blev sort. Hun greb han med et fast greb og tvang ham til se hende i øjnene. Manden var tydeligvis bange og han gispede som han mærkede smerten fra hendes berøring, men igen var der tre andre. Hun havde ham stadig i sit greb og da hun vendte sig imod en af de andre som angreb " I can hurt him if you don't stop and I will hurt him" sagde hun koldt og truende.
De skulle tro at han kunne få hende ned med nakken. Hendes læber var smalle. Stivnede da hun hørte en mand gøre opmærksom på hendes lille taske. Der var ikke noget af værdi i den, men for hende var den vigtig for den indeholdte hendes følelser.  Dem hun aldrig vidste til andre. Hun vendte sig og slap manden hendes øjne var blevet normale. Det var tydeligt for mændene at den var vigtig for hende og da hun ikke så ud til at ville angribe fik han de to andre til gribe hendes arme og trække hende længere ned i gyderne.

Påklædning: En lang grøn kjole.

Kora smilede til manden inden hun smuttede ud af døren, endnu en klient var klaret. Hun gik ned langs gyderne og tog sløre af, hun vidste kun alt for godt at gyderne ikke var noget sted man skulle være når først solen var gået ned. Men en kunde var en kunde, og kundernes glæde var det som gav hende mad på bordet. Hun bandt sløret fast om hendes håndled og begav sig ellers videre gennem gyderne. "I can hurt him if you don't stop and I will hurt him" hørte hun en stemme længere fremme sige, hendes øjne havde nu vænnet sig til mørket og kunne se fire figurer længere fremme. Den ene var tydeligt en kvinde, mens de andre var mænd. Hun så hvordan de trak kvinden længere ind i gyden og besluttede sig for at følge efter dem. " Hey boys, I'm sure you remember me, and if you are even more lucky you will let her go " sagde hun med et nik hen imod kvinden. Hun så den største af mændene i øjnene og så hvordan han krympede sig sammen under hendes blik. Hun kiggede derefter på de andre to og så dem flytte deres blik væk fra hende. De skulle ikke slippe af sted så let, hun gik resolut hen til en af dem og tvang ham til at se hende i øjnene, hun brød sig ikke om at bruge sine evner på denne måde, men hun vidste at det var den eneste løsning. " Look at me. Look me in the eyes!" sagde hun stille men dominerende. Han så hende modvilligt i øjnene, hun sørgerede for at stirre ham i øjnene længe nok til at hun mærkede hans krop blive slap fra al den smerte den måtte udstå. Hun vendte sig om mod den sidste som lige så stille løb væk igen. Hun sukkede tungt og bandt sløret for sine øjne således at hun kunne kigge på kvinden uden at skade hende. " Hey, are you alright? You must be new to this area, everyone knows that you shouldn't be here after the sun goes down." smilede hun svagt.

Hun stirrede stadig på sin taske og så derfor ikke kvinden som hun nærmede sig, men da hendes stemme brød tavsheden rettede hun ganske kort sit blik imod hende. Hun var ulæselig i hendes ansigt det var blank og udtryksløst, men havde man hørt hende snakke var det tydeligt at hun var vred. Hun nåede ikke at sige at at den fremmede skulle lade være med at blande sig før den fremmede Nallias kvinde havde fået de fleste af dem til vride sig i smerte og nu stod hun bare der bare. Da hendes arme var fri før skyndte hun sig hen for at samle sin taske op. Hun knugede den lille læder taske ind til sig. Hun havde stadig ikke sagt noget og vendte sig som hun skjulte de smukke lilla øjne. Måske var det for ikke skade hende, hun gik forsigt hen lagde en hånd på hendes arm " don't hide your face " sagde hun og man kunne kun svagt ane den vrede som havde været rettet imod mændene, men hun stolede ikke helt på den fremmede kvinde og med hende skulle aldrig vide sig sikker, man kunne ikke vide hvor man havde hende og hun kunne skifte så hurtigt humør at man eller vidste hvilket humør hun var i. Udover det havde hun trænet sig i ikke at vise tydelig tegn på hvordan hun havde det. Hun reagerede vredt for det meste, men det for holde andre væk. Hun sank svagt en klump " that was irresponsible you could get hurt, but thank you anyway" sagde hun lagde atter sin hånd falde ned til siden. Hun var ikke værd at redde. Hun havde selvfølgelig også selv været skyld i det. Havde det ikke været fordi hun var begravet i tanker havde hun set ham komme også havde hun ikke fået det hårde slag i baghovedet. Hun kom i tanke om hendes hoved, det gjorde ondt, men hun havde oplevet smerte værre end dette og da hun spurgte ind om hun okay lavede hun svag bevægelse af hendes læber som skulle være et smil, men det var det langt fra.
Hun vendte så blik ned i jorden imens hun tænkte over hvad hun skulle svare hun nikkede så " I'm fine they didn't do anything to me before you showed up" sagde hun vendte svagt blik over skulderne hun ignorere at det gjorde mere ondt da hun nikkede. Det var nu ikke fordi hun var gået her ind alene hun var trukket her ind af de selv samme mænd som hun havde skadet. Hun lagde hovedet på skrå hvis denne fremmede vidste det hvorfor var hun så alene herinde. Det undrede hende en smule, men nu hvor hun var her kunne Angelique vel lige så følge med tilbage til det sted den fremmede var på vej imod. Hun nåede dog ikke tænke tanken helt færdig før hun hørte stemmer. De var stadig så langt væk at ikke kunne adskille dem fra hianden og finde ud af om det var mænd eller kvinder eller hvor mange de var, men hun trådte dog ubevidst tilbage imod væggen. Hun var ikke den bedste til stole på folk dog greb hun den fremmedes arm trak hende med sig. De måtte ud herfra inden andre kom og kunne give dem skylden for disse bevidstløse mænd. Hun vidste ikke hvor de var på vej hen. Hun kendte ikke gyderne, men det ikke det var ikke den samme vej som hun var ført ned så de sikkert på vej længere ned af dem.

Hun bed sig svagt i læben som var en af de små tegn på følelser hun vidste og et bid læben var det eneste tegn på at hun var nervøs. Da de var kommet på afstand stoppede hun vendte sit blik imod hende " yeah I am a bit new to this city normally I roam the streets of Fairlake" sagde hun hævede svagt et øjenbryn for at vise at hun faktisk var en smule nysgerrig over hvad den fremmede lavede her i denne gyde alene efter solen var gået ned, især hvis hun vidste hvor farlig disse gyder kunne være. Vreden var satte på standby og hendes stemme var blevet en smule mere ligegyldig at høre på det var ikke noget hun gjorde med vilje. Dog havde hun svært ved stole på folk, men hun havde lige reddet hende fra en skæbne som for hende bare ville gøre hende mere indelukket end hun allerede var. Hun kom i tanke om at hun ikke havde præsenteret sig selv, men hun havde heller ikke lyst til endnu at give hende et navn. Det betød at hun ville have en som vidste hvem hun var, men hun følte heller ikke at hun ikke kunne give hende et navn. hun kom i tanke om hendes mellemnavn det var ikke et navn hun brugte ret tit og derfor ville denne fremmede ikke være i stand til at finde hende igen hvis ikke hun selv ønskede det " I'm Sophia, but if it is so dangerous out alone after sundown why are you here alone?" spurgte hun og begyndte at gå i et tempo hvor den fremmede sagtens kunne følge med.

" don't hide your face " sagde kvinden. Kora kunne ikke lide vær med at smile svagt " I'm not hiding my face, I'm simply making sure that I won't hurt anyone one accident" sagde hun stille. Hun fulgte med kvinden da hun trak i hende. "I'm used to this part of the city, I work a little bit everywhere so I know the cities well by now. I'm out here because I'm on my way home from a client" forklarede hun stille. " Kora Snake Dawhle at your servise" smilede hun og rakte hende hånden frem.

Hun smilede svagt, men det varede ikke længe før det forsvandt. Hun følte at nogen holde øje med dem, men hun kunne se nogen og det irriterede hende. Hun var altid så mistænksom hvis ikke det var fordi hun begravet i tanker. Hun kunne se at dette ikke var et sted man kom med mindre man var en virkelig skulle noget herinde også Kora som åbenbart arbejdede her. Hun kiggede sig lidt omkring, men så ikke nogen. Hun vendte så sit blik imod Kora " nice to meet you Kora and thank you again for helping me out" sagde hun og lyttede svagt til sine omgivelser. Hun ignorere hendes som var begyndt at dunke en smule hun ville være en byrde for Kora og hun kunne lægge sig når hun kom tilbage til det sted Evelyn og hendes mand holde til "if you know the place do know a way out there aren't past the guys we left behind?" spurgte hun og måtte erkende at hun havde brug for hjælpen til at finde ud her fra.

Kora kluklo muntert " There are a lot of ways out, come one I'll show you, if you let me take you to a healer. I know these boys which they are, it would be a shame to call them men. They hit people in the back of their head. Trust me, it happened for me too the first time I visited a client in this part of town" indrømmede hun med et farligt glimt i øjet. Den første gang hun var i denne del af byen havde det endt med at en af drengene var død. Hun havde overvurderet hvor meget hans krop kunne tage og han var faldet død om. Hun var selv blevet forskrækket over det, men det havde givet hende et hvis ry i byen. Mange kunne genkende hende på grund af hendes røde hår og det slør som hun havde for øjnene når hun bevægede sig rundt her. Hun så sig rundt omkring da hun hørte nogle stemmer, de var velkendte. Det var en ældre dame og hendes mand som havde en bod ude ved torvet i løbet af dagen. " Don't worry about the people you can hear talk. It's an elderly couple who, much like me, use to walk the streets during the night to take in the children who doesn't have any other place to be" hun kunne høre deres fodtrin gå længere og længere væk mens de talte sammen, snart var der helt stille og den eneste lyder der kunne høre var Sophia's og hendes eget åndedrag.

Angelique lyttede hun var ligeglad drenge var stadig af han køn og de var ikke til at stole på ligemeget hvor gamle de var, det havde hun selv lært på den hårde måde da hendes bror havde givet hende skylden for at deres mor havde dræbt sig selv. Han havde blidt Marcus ind at det var hende som havde givet deres mor en kniv så hun kunne dræbe sig selv. Han havde ikke været ret gamle, dog havde hun også gjort det for at beskytte ham. Hun var ældre og havde bestemt for at det sådan det skulle være. Hun kunne ikke sige at hun ikke hadede ham for det han havde gjort for det vendt op og ned på hendes måde at være på. Hun havde nu svært ved at stole på folk. Hun lyttede " fine you can follow me to a healer but it won't help because i'm fine I used to much more pain" sagde hun og erkendte nu at hendes hoved gjorde ondt. Hun tillod det fordi at det på den måde kunne få hende ud herfra. Hun lyttede til det næste hun havde sagt om skridtenes ejer mænd hun nikkede bare. Der var ingen tvivl om hvor hårdt deres liv måtte være, men det undskyldte stadig ikke deres opførdelse overfor hende. Hun havde angrebet i selvforsvar hvilket som hun oftest gjorde og rimlig hurtig. Hun ville ikke have nogen til at bekymre sig omkring hende og vrede var det bedste våben. Så ville ikke kunne skidt hun endelig havde det, men de var ikke uden for fare så længe de blev her ville det være farligt for dem. Hun koncenterede sig denne gang for ikke ende i den samme situation som før.
Kora havde hjulpet hende, men hvorfor vidste hun ikke helt de var fremmede og hvem sagde ikke at alt dette kunne være for at lokke hende i en fælde at Angelique kunne havde noget med alt dette her at gøre og alligevel havde hun hjulpet hende af med de fremmede mænd. De kendte ikke hinanden og måske det bedst sådan for Angelique var ikke noget særlig godt selskab have. Hun var vred det meste af tiden. Hun stolede ikke på mange og man kunne aldrig vide hvor man havde hende henne. Dog længtes hun efter nogen som kunne vise at der var andet end mørket og vreden som fyldte så meget i hende. Hun vidste ikke hvad skulle sige for hun var ikke synderlig god til at snakke med andre. Hun bange for at hvis de virkelig fik vide hvem hun var under alt den vrede så ville de forlade hende. Så var det meget bedre at såre andre for så ville de ikke spørge ind til hvordan hun virkelig havde det. Hun havde engang haft et lyst syn på alting, men det var forsvundet sammen med hendes mor da hun døde. Mørket havde taget over i det Marcus som egentlig var hendes adoptivfar havde smidt hende i kælderen som affald.

Hun vidste dog også at det var fordi hun mindede ham om hendes mor og det havde gjort så ondt på ham at ikke kunne holde ud til at se på hende. dog undskyldte det ikke det han havde han havde ødelagt hende " they are lucky that sombody will give place to stay but if i see them again they aren't so lucky" sagde hun sammenbidt og en smule koldt.

" Good, the healer isn't very far away. Follow me" smilede Kora og begyndte at gå i et langsomt tempo sådan at hun ikke mistede Sophia, gyderne var som en labyrint man kunne hurtigt fare vild hvis man ikke vidste hvor de ledte hen. Det havde taget hende noget tid at lære disse gyder at kende, men nu kendte hun dem så godt som alle andre veje. Hun vendte sig af og til om for at se om Sophia fulgte med eller om hun var stukket af, selvfølgelig kunne hun selv vælge om hun ville gå med eller ej, det var uden tvang. Men Kora håbede at den mistro som var så tyk i luften omkring hende ville fordufte når hun blev tjekket af healeren og fandt ud af at Kora slet ikke var så farlig som hun virkede. Snart kom de til et lille hus med et slidt gammelt skilt hvor der stod Healer på. Der var lys i de små vinduer og døren stod let på klem.
Kora vendte sig mod Sophia og smilede svagt, " Now the healer inside is an elderly lady, her name is Marge she is a very sweet old lady. Now lets go inside" forklarede hun kort og holdt døren for Sophia inden hun selv gik ind.

Hun nikkede svagt fulgte efter hun sørgede for at være tæt på uden at være for tæt, hun vidste ikke hvor lang tid det havde taget, men da de stoppede uden foran huset regnede hun med det var her de skulle ind. Hun lyttede til hvad der blev sagt rettede svagt  sit blik på døren som den  blev åbnet for hende. Der gik lidt tid imens hun stirrede lidt på den åbne dør. Det hjalp en smule at det var en kvinde som skulle tjekke hende . Hun havde ikke sagt så meget og hun gjorde det heller ikke som hun gik ind i huset. Hendes blik lod  hun vandre omkring for at få det hele med hun rettede det til sidst imod den ældre kvinde som måtte være Marge. Hun virkede rar og igen bredte sig et lidt afmålt smil som hurtigt forsvandt. Hun gjorde kun dette fordi Kora måske var den eneste som kunne hjælpe hende ud disse gyder.  Faktisk som hun betragtede den ældre dame var hun ved at få kolde fødder. Hun var ikke hjælpen værd. Hun stod og stirrede en smule på Marge før hun vendte sit blik i jorden. Uden at sige noget. Kvinden foran hende gjorde hende mere nervøs end Kora. Hvorfor kunne helt sætte en fingre på. Det måtte bare være hende for den ældre dame så rar ud og virkede imødekommende. Hun gispede svagt alt den tænken fik hendes hoved til at dunke endnu mere. " I'm Sophia and I believe that you know Kora" sagde hun og lod nu smerten i hendes hoved skinne igennem. Hun havde svært ved koncentrere sig om ordene som var kommet ud af hendes mund og hun svajede en smule, men så kom hun i tanke om at hun ikke ville have hjælpen så hun prøvede igen skjule det.  Dog var ikke sikker på at det kun var slaget hovedet som gjorde at hun havde det dårligt.

Hun havde brugt sin evne for fuld kræft det gjorde som regel at hun på tidspunkt ville mistet sin egen bevidsthed, dog havde de stoppet hende inden det var sket, men med slaget oveni alt det med hendes evne gjorde at det måske så ud til at hun havde det værre end hun normalt burde have det. Hun kiggede sig om  efter et sted at sætte sig ned. Hun havde ikke følt det så voldsomt før nu og det irriterede hende for nu ville de sikkert ikke lade hende gå. Hun sank svagt en klump og kiggede over på Marge " Kora said that you were a healer and can help me" sagde hun tydeligt at ordene flød mere og mere sammen for hver gang hun snakkede.

Kora gik indenfor efter at have lukket døren. Hun nikkede til den ældre dame Marge som trådte frem. Marge så over på Sophia "I do know her. Treated her for a headwound the first time she got her, ran into a bunch of troubled young men she did" sagde Marge med et smalt smilt som viste at hun manglede nogle tænder. " You could have warned me though. If I remember correctly you were at the brothel they day before to treat some of the girls " klukkede Kora venligt inden hun satte sig på en stol over i hjørnet. " True I did, but if I had warned you we would never had a good nights talk, the first time you got here, and I would never have given you your seemingly most precious gift of all time."smilede hun mildt og så på det slør som skjulte Kora's lilla øjne. Anyway, I assume that you are here because of a similar injury? You seem that way, unless of course it is alcohol that makes your words flow almost into one sagde hun og vendte sig mod Sophia. Hun pegede hen på en brik " Please lay there, I'll go get the remedies" sagde hun mens hun nynnende gik ud og hentede sine ting inden hun kom tilbage og placerede alle tingene på et bord ved siden af briksen.

Angelique havde svært ved koncentrere sig om deres samtale, hun bed sig svagt i læben nervøs over denne situation. Hun måtte sætte sin lid til to helt fremmede som hun ikke kendte og det skræmte hende en smule. Dog kunne man ikke se det på hende at hun havde det sådan. Ikke andet end små tegn som at hun knyttede den lille æske som lagde sikkert i hendes taske i hendes hænder hvor hun ganske kort tid efter slap den igen. Hun skulle lige til at vende sig med undskyldingen om at hun var okay, men så henvendte Marge sig til hende igen. Hun hørte tydeligt ordet alkohol og det fik hendes læber til at blive så smalle at de blev til en streg " no I am not drinking and I never will be I hate that stuff water is better" sagde hun vredt, men ordene flød stadig sammen for hende. Hun havde slet ikke hørt hvad det var Marge havde sagt før ordet alkohol. Derfor havde hun heller ikke svaret på hendes spørgsmål. Da hun pegede hen på birksen var det som vreden forsvandt. Hun valkede en smule imens hun gik derhen. Hun vendte sig over imod Kora som hun satte sig hen på stol. Hvad hun tænkte hun skulle ikke være gået med til det, men hun satte sig alligevel inden hun svingede sine ben op og lagde sig ned på briksen.
Hun følte sig lige pludselig meget træt, som hun lagde på briksen måske hun skulle lukke sine øjne bare i et sekund, men hun kunne ikke få sig til det. Hun bange var for hvad der ville ske hvis hun lukkede dem. Hun vendte sit blik imod Marge som hun kom med sine ting. Hun trak vejret dybt et par gange for at ligge låg på hendes vrede. Det var det hun var vant til gøre, blive vred hvis hun følte sig utilpas med en situation. Angelique havde aldrig skulle regne med andre end sig selv og hun var helt klart ude af sin tryghedszone. Kora havde lovet at følge hende ud af gyderne bagefter og Kora var hendes eneste mulighed for at komme ud herfra.

" This is going to sting a bit, but I have to make sure that you wound isn't infected" sagde Marge mens hun hældte noget væske op i en lille skål inden hun dyppede en klud og vred den inden hun meget forsigtigt duppede og rensede Sophia's sår. Kora sad og holdt øje med det og huskede med et fornøjet smil tilbage på den første gang hun selv havde behov for Marge's hjælp. Hun rejste sig op og gik hen til Marge " The remedies is in their usual place?" spurgte hun da hun sagtens kunne huske den aftale hende og Marge indgik den gang for snart længe siden. Marge nikkede mens hun koncerterede sig om Sophia's sår. Kora gik ind i et rum ved siden af og fandt kniven og skålen ligge klar. Hun rodede lidt rundt og fandt også en bandages og en kande vand. Hun skar sig selv i hånden og lod blodet dryppe ned i skålen, da hun mente at nu var der nok blod, bandt hun sin hånd ind og drak kanden med vand. Hun havde trods alt behov for at få noget vand så hendes krop kunne danne noget nyt blod. Hun gik så ud og satte sig på stolen igen. " You got your payment, and remember not a word to anyone " sagde hun henvendt til Marge som i mellemtiden var blevet færdig med at heale Sophia's sår. Takket været Marge's healende kræfter var såret lægt og man ville ikke vide at det havde været sår blot få minutter siden medmindre man var kommet ind mens hun var i gang med at heale det.

Angelique spærrede sine øjne op da hun mærkede den sviende fornemmelse i sin hovedbund knyttede hun svagt sine hænder og undertrykte et forfærdet gisp. Efter lidt tid forsvandt smerten og hun lukkede atter sine øjne i velvidende at hun ikke kunne ligge på briksen for evigt. Hun følte sig dog stadig umådeligt træt hendes krop havde før givet efter for smerten som hendes evne påførte hende, men hun havde aldrig rigtig fortalt nogen om den. Hun lå lidt og svingede sin ben ned af birksen som hun åbnede sine øjne. Hendes øjne vendte sig imod Marge og hun smilede en smule anstrengt for det var ikke noget hun gjorde tit og når hun gjorde virkede det forkert i hendes ansigt " Thank you for helping me sagde hun og blev dog siddende hun skulle samle sig en smule. Hendes krop var stadig meget træt, men de kunne heller ikke blive. Evelyn var sikkert allerede bekymret det havde hun en tildens til. Det var ikke noget hun forstod, for hende kunne man ikke lave andet hvis man bekymrede sig" can I get some water, my throat feels dry?" spurgte hun og jo længere hun kunne trække tiden jo bedre. Hun ville ikke virke svag og derfor måtte hun tage sig sammen. Hun vendte sit blik imod Kora som lagde en hånd op på hendes hoved, såret var helet sammen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun havde svært ved at stole på folk, men ville Kora havde hjulpet hende hvis ikke hun kunne stole på Kora hvem kunne hun så stole på. Kora havde reddet hende fra en skæbne som kunne havde endt meget værre end blive lappet sammen af en gammel og rar kone. Hun troede ihvertfald at Marge var en gammel og rar kone.
Hun rejste sig stadig en smule vaklende som hun tog sine første skridt " Kora I'm sorry if I was a bit cold, but I have trust issues but really thanks for helping me" sagde hun og mente det. Kora kunne sagtens havde ladet være og bare havde passet sig selv. Faktisk for at være ærelig så havde hun foretrukket det til starte med, men hun havde aldrig klaret det alene. Hun stoppede lagde svagt sin hånd op af væggen så hun kunne støtte sig op af den. Det ville tage lidt tid før hun havde fået sin energi tilbage.

Hun betragtede igen rummet og vendte sit blik imod Kora " I have something else to say actually my name is Angelique Sophia Mercier so please call me Angelique" sagde hun lavede svagt en grimasse som var ment som et smil. Hun vaklede til sidst hen for at sidde på birksen igen imens ventede på sit vand.

" Of course dear" smilede Marge da hun bad om et glas vand. Hun gik ud i køkkenet og hentede et stort glas vand til hende og rakte hende det da hun kom tilbage. kora så over på hende da hun sagde sit rigtige navn. " Trust issues seem to be common, don't worry if I would worry about people having trust issues I would do nothing productive at all. And besides it never really helps to wonder why people don't trust me, most people do it because of my kin. Not really a big surprise there after all we are quite deadly" smilede hun mildt. " Pleasure to get your full name Angelique" sagde hun og så over på Marge " If I'm right this was the last time for my payment?" spurgte hun og Marge fandt noget papir frem med nogle snørklede bogstaver og tegn " Ja dette var sidste gang. Bare rolig, jeg behøver ikke betaling for denne gang, der er så få der kommer herind med en skade til hovedet at det ville være fjollet af mig at kræve betaling for det" sagde Marge henvendt til Angelique. Kora nikkede og kiggede over på hende " Let me know when you are ready to go, but please don't rush it. It takes it toll on the body to get healed " sagde hun for at Angelique ikke skulle føle at hun skyndede på hende.

Angelique smilede svagt, men det var ikke kun hende bare fordi Kora var en gift øje. Hun stolede ikke på ret mange hendes liv havde gjort det svært for hende, men som med alle andre havde hun et blødt punkt for kvinder og børn. Hun havde mistet så meget at hun havde lært sig selv gemme sine sande følelser bag en mur af vrede for så undgik hun at blive såret af nogen som var hende nær. Hun var blevet svigtet af så mange at den rigtige hende blevet begravet i vrede. Sometider var hun ikke sikker på at hun kunne føle andet end vreden. Hun hadede dog specielt mænd da det var dem som havde forvoldt hende mest skade " it's not just you and your kin I have that problem with" sagde hun og tog glasset som Marge kom med det. Hun nikkede taknemmeligt til kvinden og vendte sit blik imod Kora. Hun tog en slurk af vandet og følte sig allerede bedre. Hun nyeste stadig ikke helt hvor hun havde denne kvinde hende men hun vidste at hun blev nød til at stole på Kora for at komme ud. Hun lod svagt sin hånd klemme tasken med hendes æske i for at sikre sig en ekstra gang at den var der. Hun lyttede til deres snakken og hun sukkede svagt dog reddede Marge hende ved at sige at hun ikke behøvede at betale for behandlingen, for selv hvis hun ville betale for behandlingen så kunne hun ikke for hun havde ingen penge til at betale med. Det kunne godt være hun lignede en som kunne betale, men det var kun fordi hun boede sammen med nogen Som havde penge. Hun satte glasset fra sig da hun havde drukket vandet. Hun var mere end klar til at komme fra. Hun rejste sig og satte kursen imod døren hvis Kora ville møde kunne hun følger efter. Luften var for hende dejlig og kølig, hun lod svagt en hånd igennem håret.

" Thanks for the help Marge" smilede Kora og gik kort efter ud til Angelique. " So where is it that you need to get? This city is like a maze I swear. But once you get used to it, you will be able to make your way around more quickly. I do recommend that you explore the streets, but only during the day" smilede Kora og nød den lette brise køle hende af. Hun fik det altid lidt varmere hver gang hun havde tappet noget af hendes blod. Måske det var en slags forsvarsreaktion? Hvem ved, der var ikke særlig mange andre som hende... I hvert fald ikke som hun kendte, det hun vidste om sin slægt var det som Mama havde fortalt og det som hun havde læst sig til i de få bøger som lå på bordellet. Og selvfølgelig havde hun eksperimenteret med sine egne evner.

Faktisk så havde hun ikke lyst til at skulle tilbage til Evelyns vens hus, hun ville gerne udforske byen for hun var ikke sikker på at hun nogensinde ville komme tilbage hvilket også var lidt af grunden til at hun var gået. Hun var ikke en som rejste synderligt tit faktisk så var dette hendes første tur udenfor Fairlake og hun ville ikke have den til at slutte selvom hun nok ikke ville indrømme det var begyndt at nyde Koras selskab Det var rart kunne koble en smule fra livet hjemme i Fairlake her var der ingen som kendte hende og hendes rygte faktisk var de ikke bange for hende på samme måde som de var i Fairlake, men på den anden side så var det hendes egen skyld for hun var så kold og hård at det kunne være svært at komme helt ind på hvem hun var. Hun lagde hovedet en anelse på skrå " I don't wanna go back for now it's so boring sitting in the Redwoods fancy house and I might not come back so please say you can show some of the city I don't care what just as long as I don't have to go home" sagde hun vendte sit blik imod jorden. Hun vidste ikke helt hvorfor hun havde det sådan, men det sted befandt sig var så stort at hun oftest endte med fare vild og hun bildte sig selv en at ham som ejede huset sendte blikke som han så hende som noget han ville eje. Hun kom til fnyse kort ved tanken om at han så sådan på hende for langt fra interessant desuden var hun ikke nogens.
Hun var tydeligvis ikke den bedste til at være social og det blev tydeligere og tydeligere som stilheden blev størrer. Hun lod svagt sin fingre glid ned til sin taske hun sukkede svagt og var bange for hvad Kora ville sige til hende hun havde ikke lyst til at skulle specielt ikke nu. Hun var lige begyndt at føle sig tilpas i hendes nærvær, men der der havde været stille længe nok sukkede hun igen og lod de blå øjne ramme hendes som gemte sig bag sløret " do you believe some people are bad? spurgte hun og blev lige pludslig meget alvorlig.

Hun havde svært ved stole på folk hun kold og hård havde før vendt folk ryggen fordi de enten havde gjort hende vred eller fordi de var mænd. Hun vidste ikke helt hvorfor hun spurgt, men var så benovet over at Kora havde hjulpet hende. Angelique følte sig næsten ikke værdig " I mean do you think I can change , I feel so broken inside of things in my past and sometimes it is easier to be angry because then you're sure no people leave you" sagde og det var som om en mørk sky gled ned over hendes ansigt. Hun bed sig svagt læben som var en af de ubevidste tegn på følelser og dette vidste hvor nervøs hun var. Den eneste anden hun nogensinde havde snakket med om disse ting var Delilah. Hun stolede på den kvinde og det var selvom de lige havde mødt hinanden. Kora havde hjulpet hende og det havde alligevel gjort det nemmere snakke med hende " I didn't deserve saving it is for good folks and I'm not one of them" sagde vendte atter sit blik ned i jorden.