Just another evening with great company - Rosalie

Det havde været et stykke tid siden at Evan og Rosalie sidst havde rigtigt fået talt sammen. På en måde irriterede det Evan, selvom han egentlig godt vidste at det var forkert. Hvor var hans rettighed til at blive sur? Det var ikke fordi de var et par eller kærligt engageret med hinanden. Måske i de underlagte toner, men de havde alligevel altid begge fundet en måde at afvise hinanden på. Hvad end det var fordi han stadig følte sig bundet til Lucy, eller Rosalie som ville holde fast i deres gamle bånd. Det var så rodet, men så nemt at rede ud på samme tid.
Rosalie havde ikke været hjemme, hvad hun lavede skulle ikke være hans bekymring. Så han skubbede tanken væk. Han havde selv haft en ganske travl dag, det var ikke nemt at lægge planer om at overtage en slægt, især ikke når man skulle være så diskret som han var opsat på at være. Endnu værre var hans perfektionist gen som bare slog til for hvert træk han udtænkte. Han brugte mere tid på at rette og tilpasse de tidligere træk, end at komme videre. Det var foreskellen på Rosalie og ham. Han ville altid sidde og gennemtænke, mens hun altid formåede at udføre det uden den mindste bekymring om fejl.
Han havde brugt sin frie aften på at tilberede et måltid til dem begge – Når man var rig og havde meget tid på hænderne, var kokkerering altid en mulighed. En steg, stegt til udsøgthed, bare synet af den, ville få de fleste munde til at løbe i vand. Men igen, var det ikke nyt for Evan og nok heller ikke Rosalie, så det var ikke fordi han ville stå længe og beundre den. Bordet var blevet dækket op af tjenere, men ingen var tilladt ind i køkkenet. Kartofler og diverse tilbehør blev lavet og serveret. Han stod længe og overvejede hvilken vin der ville være bedst at drikke.
Da det nu kun var dem og den lille stab af tjenestefolk som de havde hyret, havde Evan tilladt sig at være lidt mere komfortabel i hans påklædning. Han var iklædt en hvid skjorte med en sort vest, skjorten åbnet med en enkelt knap øverst. Han bar et par sorte bukser der matchede vesten og så ellers et par sorte sokker. Han brød sig ikke om at have sko på inden i sit hjem. Han hev en ganske fin vin ned fra hylden og læste kort på den inden han greb to vinglas.
Da han hørte døren bag sig åbne, vendte han sig med et smil på læben:” Godevening, Ms.Rosalie.” sagde han varmt inden han bevægede sig over til bordet og satte glasne på bordet. ”Pleasant day? Or rather rough?” spurgte han i en nysgerrig tone med hans typiske charmerende lille smil på læben.

Evan og Rosalie havde jo været venner længe. Så at hun havde et feminint kælenavn til ham, gjorde ham egentlig ikke så meget – Så længe det bare var hende. Som han lyttede til hende, hældt han vinen op i de glas han lige havde placeret på bordet. Han smilte skævt da hun spurgte ind til hans dag:” I suppose it would be healthy for the both of us to find something that would occupy us for the time being. Well beside attempting to take over our bloodline.” sagde han som sit svar.
Før han skulle til at samle glasset op, opdagede han at hun var bag ham og han mærkede et klask i røven. Han rystede let på hovedet løftede det ene glas som han så rakte til hende med det samme skæve smil fra før. ”Always displeased. I think you should enjoy having a man at home who could cook your dinner for you.” sagde han som han blinkede til hende og tog et sip af sin egen vin. Han rystede forsigtigt glasset så vinen drejede rundt i det. Det var vel en okay vin. Han så op på Rosalie og tippede hovedet på skrå.
”You look rather distressed, dearest Rosalie. Is there something on your mind?” spurgte han med en svag bekymring i stemmen. Han vidste godt at Rosalie havde det med at have nogle perioder hvor hun var irritabel, men denne virkede anderledes. Han begyndte at skære salaten men imens tog han sig tiden til at se på hende:” Besides. You look so pretty over there. I wouldnt want to ruin the beauty you’ve brought to that mere kitchentable.” sagde han med et smil på læben. Evan var trods alt lidt a fen chamør, hvis ikke altid.