It starde with a clap of thunder- Mayah

Tid:23:00
Sted: Udkanten af Thunderville
Omgivelser: glodt, ødet, vådt og en masse bjerge

Påklædning over krop
Påklædning under krop. minus kronen

Himmelen var grå og det tegnede til regnvejr, Herry mumlede til sig selv ”of all thee days non to pack suitable clothes!” det var bare så typisk den ene gang hvor hans far stolede nok på ham til ar sende ham indtil Redhawk city med nogle vigtige skatteparpire til en af hans ”indflydelse” rige politiker ”venner” pff sikke noget bras han ville bare gerne have en undskyldning til at sende ham ud af huset og håbe at omverdens overvældende følelser ville gøre det af med ham. Så meget for faderlig kærlighed…. Han pustede ud og kiggede ned på sine rystende handske klæde hænder, ”thee next city must be close, if eim fellen dis bad”. Han hadet byer…. Der var mennesker og alt for mange følelser. Mennesker var svage og drævet af følelser og så blev de sure på dem for ingen grund….i det mindste kunne han vælge hvornår han havde overskud til at føle noget, men på den anden sidde at aldrig vide hvornår man selv følte noget og når andre gjord var heller ikke så fedt…han var helt væk i sine tanke og frygt for hvilke følelser den næste by ville bringe ham…hørte han et brag fra himmelen og så det flotteste lyn og torden show han havde set længe. ”so dis is why da call it thunderville”.  Hans hest vrinskede uroligt og begynde at stejle lidt ”easy me ol lass, its just a bit of thunder non harm, as long as it wont rain, we will be okay” . kiggede op efter at have sagde og mærkede de første dråber...

*oohh come on!!!*

Typisk bare typisk! Han begynde at ride hurtiger i håb om at nå til byen inden han blev gennemblødt, måske var der et sted han kunne sove og få noget at spise før han skulle videre, eller bare indtil regnen stoppede. Efter noget tid var han plask våd og rystede af kulde, han taske med papirende var heller ikke i en bedre tilstand end ham selv.

*dad’s gonna kill me, if dise papers get ruinde*.

Da han kunne se byen i det fjerne, men der var ikke meget lys i husene.

*uhg should ave’ left sooner, its night time now! Non will let me stay witn them at dise time of night!*

Han sukkede og steg af hasten og begynde at lede efter et sted hvor der stadig var nogle folk som var vågne, han gik ikke længe før han så et hus med lys i han løb over til døren og banked hårdt på den
ken ye please open thee door!

Mayah var stadig vågen, lyden af torden og de få lysglimt fra lynene holdt hende vågen. Hun var ikke bange for dem som hun var engang, I stedet syntes de at have en beroligende virkning på hende. Hun havde netop sat en gryde med suppe over ildstedet da hun hørte de første dråber hamre på hendes tag. Udenfor lød en hest vrinsken, hvilket virkede underligt taget i betragtning at de fleste mennesker ville ligge i deres varme seng og sove, og det faktum at det var Thunderville hun boede i. Hun hørte en banken på døren, et øjeblik frygtede hun at det var nogle wendigoer indtil hun hørte en mands stemme. "Ken ye please open thee door". Usikker på om det var det rigtige at gøre gik hun langsomt hen til døren, hun tog en kniv med bare for en sikkerheds skyld. Hun åbnede døren og så en gennemblødt mand stå derude. En længe skjult følelse af at ville hjælpe sneg sig frem for det dybt hun gemte i sig. Hun lagde kniven fra sig på bordet og trådte udenfor, imens hun gjorde sit bedste for at holde øjnene rettet mod jorden.

"come in. I'll see to the horse" sagde hun og nærmest skubbede manden indenfor inden hun gik ud til hesten, hun talte beroligende til den og fik fat i tøjlerne idet et lyn slog ned ikke langt derfra. Hun trak hesten om i den lille stald som utroligt nok ikke var blevet beskadiget under krigen. Hun fik saddel og seletøj af den og lukket porten forsvarligt ind til den. Tasken som havde siddet på saddlen tog hun med ind i huset hvorefter hun lukkede og låste døren. " What are you doing out in a weather like that?" spurgte hun inden hun kom i tanke om suppen som hun skyndte sig at røre i inden der var noget som brændte på. Da hun var sikker på at suppen var færdig fandt hun to skåle frem og hældt suppe op til dem begge. " Here, it will help you get warm" sagde hun inden hun fandt et brød frem som hun brækkede i to stykker og rakte ham det ene stykke. Hun satte sig ned overfor ham og holdt øjnene rettet mod bordet. Hun havde lånt en bog fra kromutter om krigen og slægterne og havde derved lært at ikke mange stolede på The Griffins, hvilket var hendes slægt. Skønt hun selv ikke havde noget imod nogen var det aldrig godt at vide hvad andre folk mente.

"come in. I'll see to the horse" sagde hun og nærmest skubbede manden indenfor inden hun gik ud til hesten, han nikkede taknemmeligt til hende og gik rystende indefor, mens han gned sine hænder sammen for at varme dem op. Han gik længere ind i huset satte sig på knæ foran ilden og fik langsomt varmen, han grinede da han hørte Armenita vrinske hun var en stædig gammel kone..han hørte døren åbne og så hans vært komme ind, han betragtede hende for første gang ordentligt. Hun var smuk med et unik udseende og langt krøllede hår, han var helt væk i sine tanker så han hørte hendes næsten ikke snakke. " What are you doing out in a weather like that?" spurgte hun og skyndte sig at røre i en gryde med noget der duftede godt inden i. Han så hende finde to skåle frem og hældt suppe op til dem begge. " Here, it will help you get warm” han nikkede igen og spiste suppen, han kunne ikke stoppe med at ryste, det var en blanding af kulde være i en by, han havde undgåede alle byer indtil videre men for at komme til Redhawk skulle han igennem Thunderville… han var bange og viste ikke hvad der ville ske, der var så meget had, frygt og fortvivlelse i folk i denne by der var sådan en stæk føles at han næsten ikke kunne holde balancen. Han svedje lidt og faldt sammen, han kunne ikke stoppe med at ryste, det var for meget der var for mange negative følelser i denne by og kvinden foran ham osede af skepticisme. Han så ned på sine hænder hans hansker var væk! Inden hun kunne hjælpe ham op skyndte han sig væk fra hende som om hun ville brænde ham.

” please dont touch me… don’t hurt me…its to much…to many people….to many fellings…sorry luv don’t mean to be rude”. Hele hans krop sitrede, han var kold og overvældede at alle de følelser som bombadered ham… han kunne ikke rejse sig a ren udmattelse, han havde aldrig følt sig så brugt og ud kørt i mange år, men han gik næsten heller aldrig ud af huset af frygt for omverdens følelser og negativitet…hans øjne for op i panki ”dear sweet lassie ave ye seen me bag? It has some papers in them ei must deliver!” han prøvede at rejse sig men han faldt sammen på gulvet.

Hun kunne ikke lade være med at nikke stille. Hun havde selv set den håbløshed som havde taget rod i nogle af de andre som boede i byen. " Can you feel peoples emotions? " spurgte hun stille. Tasken! Hun havde nærmest glemt alt om den " Don't worry, it's right here " sagde hun og gik hen til døren som hun lige tjekkede rent faktisk var låst inden hun tog tasken hen til bordet. Hun gik ind i soveværelset og tog et tykt uldtæppe med ud til ham, hun havde godt set hvordan han rystede. " You just need to focus on that one emotion that will keep you from drowning " mumlede hun stille og så ham for første gang i øjnene. Hun fandt ind i sig selv og løftede ganske let på de følelser hun så ofte gemte. Håb, håbet om at livet i byen ville blive nemmere, håbet om at hun en dag ville have sin egen lille familie. Glæden, glæden over en solnedgang, glæden ved at svæve afsted over byens tage og glæden ved at passe kromutters børn. Hun så på ham igen, da det gik op for hende at hun per refleks havde sænket blikket. " I'm far from dangerous, now will you please get up and eat your soup before it gets cold. " hun rakte ham en hånd og med et lille venligt smil sagde hun " My name is Mayah by the way "

" Can you feel peoples emotions? " spurgte hun stille han nikkede og trak sig sammen som et dyr. Han var ikke vandt til at være et nyt sted eller nye mennesker for den sags skyld…. Det var en naturligt for ham at reagerede som et bange dyr, og krybe sig sammen i et hjørne.." Don't worry, it's right here " sagde hun og gik hen til døren. Han nikkede taknemmeligt og kiggede på hende mens hun mumlede stille, " You just need to focus on that one emotion that will keep you from drowning ". Han kiggede op på hende og lukkede sine øjne og lod hendes følelser af håb og en bedre fremtid og familie skylle over ham. Der var stadig meget baggrundsstøj fra alle andre i byen, men hun var så tæt på ham at hendes følelser var de mest tydelige. " I'm far from dangerous, now will you please get up and eat your soup before it gets cold. " hun rakte ham en hånd og med et lille venligt smil sagde hun " My name is Mayah by the way ".

Igen trak han sig sammen da han så hendes hånd ”ei kent touch ye…if ei do…ei might hurt ye… ei kent help it…ei manipulate and feel emotions…” , han grinede et svagt grin, han kunne aldrig røre nogen med sine hænder uden at bruge sin evne… han viste ikke om hun tog alle hans ting med in eller om hun så han hansker…og det blev ikke varmere i hans krop i det våde tøj så han tog sin våde jakke af og kiggede på hende ”don ya ave’ a room or somthing ei ken sleep ind…and hang me wet clothes" ?? han smilede til hende og kiggede på skålen i hendes hånd skeptisk, han rakte stille ud efter den uden at røre hendes hud.
”thank ye kindly lassie” and tog en dyb indånding og kiggede hende I øjnene hello Mayah ei Herry, but ye ken call me Hal

" How lonely you must get" sagde hun stille, at være ude af stand til at have menneskelige kontakt med andre uden at blive bombarderet med deres følelser, hvor måtte man føle sig udelukket for det fællesskab som man opnåede gennem kontakt. " You can change in the bedroom. I don't know if I have any clothes that would fit you though. Hang on a second " hun så kort på hans krop og målte ham med øjnene.

*Tjo, han burde kunne passe noget af det ekstra tøj som ligger i skabet*

Da hun havde købt huset var der noget tøj som var blevet efterladt af deres tideligere ejere. Hun havde ikke nænnet at smide det ud, sæt nu hun en dag ville få brug for noget ekstra tøj. " If you can fit this we can dry your clothes by the fire and you can use this blanket until you get the warmth. I believe I have some gloves somewhere " hun bare en favnfuld tøj med ind til ham så han havde lidt at vælge imellem ikke hun bare smed noget tøj efter ham. Hun gik over til kommoden som stod på venstre side af døren og ledte efter nogle handsker mens hun lyttede til ham. Hun fik endelig fundet et par som hun rakte over til ham, for ikke at gøre det sværere for ham end højst nødvendigt holdt hun kun lige akkurat fast i dem. " A pleasure to meet you Hal " sagde hun med et smil.

tatovering

" How lonely you must get" sagde hun stille, han kiggede ned med et fortabt blik hun havde ingen anelse at være ude af stand til at have menneskelige kontakt med andre uden at blive bombarderet med deres følelser var en ting at mærke deres følelser var en ting han aldrig kunne stoppe det blev ved hele dagen, natten og nok indtil han døde… den eneste måde at få stilhed på var at være i naturen og mærke de føleser som skoven og trænende havde… men at ikke røre folk uden at manipulere deres følelser var nok det værste… " You can change in the bedroom. I don't know if I have any clothes that would fit you though. Hang on a second " hun så kort på hans krop og målte ham med øjnene, han rødmede da han så hendes blik på hans krop, han viste godt at han var meget ikke feminin, men fint byggede af en mand og det fik ham til at rødme mere.

*as long as it aint a dress…even if ei would look ravishing in it*

Han ginede ved tanken om hun ville give ham en kjole og ventede til hun var ude ad døren før han begyndte at klæde om. Han var i færd med at tage sin skorjte af da han hørte hende komme ind. " If you can fit this we can dry your clothes by the fire and you can use this blanket until you get the warmth. I believe I have some gloves somewhere " hun bare en favnfuld tøj med ind til ham så han havde lidt at vælge imellem. Han kiggede flovt ned og skynte sig at dække sin overkrop han viste ikke hvordan han skulle forklare hans tatoveringer til hende.

*yes lass eim covered in them so ei ken focus me power to one part of me body, me hands, if not for them it would be me whole body ye kent touch* han havde set hendes øjne og føleser han ville ikke have hendes medlidenhed… han smiled til hende da hun kun lige akkurat fast i de hansker til ham så han ikke skulle pine sig selv ved at røre hende, han tog dem på og smilede taknemmeligt til hende. " A pleasure to meet you Hal " sagde hun med et smil, han glemte at om hans bare overkrop tatoveringer og hendes tog hendes hånd og kyssede den ”the pleasure is all mine lassie”

Hun rødmede kraftigt da det gik op for hende at hun bare havde vadet ind mens han havde taget sin skjorte af. Hun lagde kort mærke til de tatoveringer der dækkede hans overkrop men sagde ikke noget til det, alle måtte gøre med deres krop som de ville. Og hvis det hjalp ham, gjorde hans liv lidt lettere, hvem var hun så til at dømme ham ?

Hun spjættede næsten af ren og skær overraskelse da han tog hendes hånd og kyssede den. Hun havde aldrig oplevet nogen gøre sådan før og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere, så rent instinktivt så hun ned i jorden og trak forsigtigt hånden til sig, for at han ikke skulle blive forskrækket. Hun så sig om i huset og for at vende tilbage til noget hverdags artigt tog hun hendes brændekurv som alligevel snart skulle fyldes op. Hun vendte sig mod ham og så på ham, hendes kinder var stadig røde " I'll got fill this...Um... You can change in the bedroom, it's the room to the left, I'll knock on the door before I enter just so you know... You are perpared " Hun rablede nærmest, hendes ord faldt ud af munden på hende uden at hun kunne gøre noget og med hede kinder skyndte hun sig ud af døren for at fylde brændekurven og få samling på sig selv.

Han smilede af hendes kraftigt rødmede, det var ikke en ukendt reaktion, mange kvinder og mænd reagerede til ham sådan. Han så hvordan hun spjættede næsten af ren og skær overraskelse da han tog hendes hånd og kyssede den. Der være mange velopdragne mænd i denne by hvis en stærk og bestemt kvinde som hende rødmede af et kys på hånden. Han så hvordan hendes blik flakkede rund og hvordan hun ledte efter en undskyldning til at komme ud derfra,
“I'll got fill this...Um... You can change in the bedroom, it's the room to the left, I'll knock on the door before I enter just so you know... You are perpared " Hun rablede nærmest, hendes ord faldt ud af munden af hende uden at hun kunne gøre noget og med hede kinder skyndte hun sig ud af døren. Han grinede da han så hende løbe ud hvis reagerede sådan på et kys… ham smilede og begyndte at tage sit tøj af og hænge det våde op ved ilden. Han gik over til vinduet og kiggede ud over land skabet, han havde ikke været så langt hjemme fra før. Han savnede sit hjem og endda sin far, men der var noget befriende ved at være et nyt sted, at selv skulle passe på sig selv og for første gang i mange år håndtere hans ”gave” uden hjælp. Han stod der i månens lys nøgen og tog sine omgivelser ind der var så anderledes her, folkene og der grumsede masse af mørke der var deres følelser var ikke noget han havde oplevede før. Han huskede pludselig at hans taske stadig var inde i stuen og blev grebet af panik… hvis hun så de papirer….hvad hans far havde tænkt sig at gøre med pengene….og hvad hans rigtige grund til han skulle til Redhawk city var… fuck! Han løb ud ad døren og glemte alt om at tage tøj på…

Hun havde holdt udkig efter spøgelser mens hun med hastige skridt småløb over til brændeskuret med gloende røde kinder. Hun samlede nogle stykker brænde blot for at tabe det igen. *Get your act together!* rasede hun over sig selv og det faktum at hun ikke kunne koncentrere sig om at samle brænde sammen. Hun bandede lavmælt af sig selv da hun tabte et stykke brænde ned over tæerne. Da hun havde samlet nok til kun lige at kunne bære den begyndte hun at traske tilbage mod huset og bad en stille bøn om at hun ikke ville brase ind mens han var ved at skifte tøj igen.

Hun bankede på døren og tog en dyb indånding for at tage sig sammen " I'm coming in!" sagde hun højt og tydeligt før hun åbnede døren og gik ind med ryggen til da det krævede begge hænder at bære brændekurven. Hun gik målrettet hen til bålstedet før hun satte kurven ned og rettede sig op igen, hun tog sit hår ud af den snor som havde holdt det sammen da det nærmest stod ud til alle sider. Hun tog den ene ende af snoren i munden inden hun begyndte at flette sit hår mens hun lige så stille vendte sig om.

Han hørte hende sige hun var på vej ind og han begyndte at gå mere og mere i panik over hvorfor hans papirer ikke var i tasken! Han skyndte sig at dække sig til i tide til hun vente sig om. ”now ei ken explain dis... some how ei think just give me a mo ” Han kiggede sig omkring mens han tænkte over hvad han skulle sige, ”really dis aint as bad as ye think…”. Pis hvordan forklare man til en kvinde at man er ikke nøgen i hendes stue fordi man vil gøre hende noget, men fordi ens far er ved at begå forræderi og man hjælper ham… *FUCK! *. Han var helt rød i hovedet og følte sig meget lille og hjælpeløs under hendes skarpe øjnene og dominerende udstråling…

Hans øjne flakede rundt i rummet for finde noget at fokusere på der ikke var hende. Han kiggede flovt ned i jorden ”m’lady ei was just looking for me p-p-papers….m-m-me d-d-dad needs me to get them to safty an…ei kent go home if I don’t do tha”. Han kunne ikke stoppe med at stamme og ryste af flovhed.

*oh god why!? No no no please dont look at me!! Fuuuck ! maybe should just go an hide in me room*. Han tog sin taske foran sig og lød op ad trappen til sit værelse. Han satte sig på gulvet op ad døren og tog sine knæ op til sit bryst og begynde at græde af flovhed...

Hun var så forbavset at hun nærmest ikke registrerede at han stak af. Hun banede lavmælt og mumlede " What kind of hostess am I! I keep interrupting the poor man in getting some dry clothes on " hun sukkede tungt og gik hen til døren. Hun bankede let på, hun regnede langt fra med at døren blev åbnet. Faktisk håbede hun på at døren ikke ville blive åbnet. " Listen, I understand that I have humiliated you, and that you probably want to get as far away from me as you can. But I ask of you that you wait until morning or at least sunrise. I'll make sure that you get some breakfast before you leave and you won't ever see me Again. " sagde hun og mærkede hendes kinder blusse af skam over hun havde invaderet hans private sfære, det var langt fra okay fra hendes side af og hun forstod kun alt for godt hvis han ønskede at komme så langt væk som muligt fra hende og fra dette sted.

" Listen, I understand that I have humiliated you, and that you probably want to get as far away from me as you can. But I ask of you that you wait until morning or at least sunrise. I'll make sure that you get some breakfast before you leave and you won't ever see me Again. " sagde hun og mærkede hendes kinder blusse af skam. Han kiggede op på hende fra sin plads på gulvet og smilede til hende "eim thee one who has to say sorry m'lady non ye... i shouls ave' put something on before" han viftede med hånde og symboliserede den tideliger hændelse. really its okay, ei just got a wee bit of a panik bout me papers han viste ikke om han skulle sige mere for hun måtte ikke finde ud hvad er stod på dem...ye din't read them right? spurgte han nu med mere aotuitet i stemmen cus if ye did... han stoppede sig selv hun gav ham husly han skulle ikke troe hende. an ei dont feel like being alone tonight m’lady so let m eget something on an ei will join ye by the fire han kunne ikke stoppe med at grine da ham bad hende om at lade ham få tøj på, han rejste sig op og gik forbid hende over til tøjet, han var lidt ligeglad nu om hvad hun så for nu havde hun sku’ ser ham uden tøj på så meget at det ikke var nær så pinligt "thee tattoos are a speel to elp' me with me powers if yer wondering" han krappede sine buskser mens han talte til hende "me pa put them on me to to to...."han stoppede og tørede sine tåre to make it so it was only me hands tha was cursed

//undskyld forsinkelsen <3

Hun rystede på hovedet da han spurgte om hun havde læst papirerne " Of course not, it's your private papers, I would never dream of reading them" udbrød hun overrasket over at han kunne tro hun ville gøre sådan noget. Hun så på hans tatoveringer " You aren't cursed. Not you as a person or your body. A curse is like being a wendigo, they are cursed creatures. People who can feel others emotions aren't cursed. They are gifted, but sometimes it feels like a curse" sagde hun mildt og overvejede om det ville være forkert af hende at lægge en trøstende hånd på hans skulder. Hun tænkte længe over det og blev til sidst enig med sig selv om at det næppe var nogen god ide, det kunne trods alt ikke gøre det lettere for ham. " I'll be in the livingroom when you are clothed" sagde hun og forsvandt lige så stille ud i stuen hvor hun smed noget mere brænde på bålet.

Hun rystede på hovedet da han spurgte om hun havde læst papirerne " Of course not, it's your private papers, I would never dream of reading them" udbrød hun overrasket han smiliede taknemmeligt over at hun ikke havde kiggede på hans papire, det var meget han obsaverede kort at hun så på hans tatoveringer, han var vandt til folk stirrede " You aren't cursed. Not you as a person or your body. A curse is like being a wendigo, they are cursed creatures. People who can feel others emotions aren't cursed. They are gifted, but sometimes it feels like a curse" sagde hun mildt, han overvejede om han skulle fortælle hende hvad han også kunne med sin evne…hvad han havde gjort med den… hvor mange han havde manipulerede… hvor mange kvinder han havde… havde udnyttede på måder han ikke var stolt over….

" I'll be in the livingroom when you are clothed" sagde hun og forsvandt lige så stille ud i stuen. Han kiggede ned på sine hænder og begyndte at tage tøjet på… da han endelig var klædt på gik han ud på hende og kiggede sig nervøst omkring…"sooo...whit do ye do...ei never asked... who are ye?"