My heart is full of hatred and my thoughts is getting darker and darker- KeevaXXX

Tid. 15:30
Sted: Nellies forretning
omgivelser: folk som træner og har brug for hjælp
Vejr: nogenlunde
Påklædning: påklædning og hår


Der var gået et par måneder efter episoden med hendes familie, hendes ellers så blide udtryk var erstattet med noget mørkt og dystert hendes render under øjne var stadig at se og hendes ansigt virkede en smule sunket sammen hvilket gav hende skelet agtig udsende i hendes ansigt. Hadet til hendes familie og The Redwoods havde vokset stødt siden hendes sammenstød med hende mor, far  og Samuel den eneste udvej var at kæmpe, derudover hun snakket i hemmelighed med nogen af hendes fars slaver de havde lovet at fortælle hvad der foregik inde i huset. De kjoler hun havde haft var erstattet med en rustning hun havde fået lavet efter hende og Keevas første møde med Samuel. Hun havde trænet hårdt siden og hendes skuldre var ved at være helt normale. Dem som ønskede det kunne få træning i kamp. Havde man kendt den uskyldige Helia ville man blive overrasket når man så hende det varme smil som hun før hen havde på sine læber var erstattet med  et smil, men hendes blik var ondt og koldt. Hun havde nået til punkt hvor hun ikke kunne være Passiv mere. Hun var ligeglad med om kunne stole på dem eller ej. Hun hjalp stadig dem som brug for det, men hun begyndt at forlange at de hjalp hende. Hun havde fået overtalt nogle få, men det stadig få i forhold til så mange andre, men hun kunne også bedst lide det i de små ikke alt for stor, men stadig stor nok til at hun kunne samle oplysninger omkring hvad der skete i byen.
Hun betragtede to unge drenge som trænede sværdkamp, deres tyngdepunkt var ikke særlig gode ved nogen af dem og hun allerede flere åbninger hvor hun kunne slå dem ihjel hvis det var det hun ville, men hun havde bestemt sig for at det var Bernard stod for deres træning. Ciara hendes søster havde valgt starte med sværdtræningen. Hun havde dog valgt at det var Helia som skulle træne hende. Ciara var faktisk rigtig god til at det , Hun elskede sin nye sparringspartner, men lige nu hun havde fri.

Folk ville også ligge mærke til at hun ikke gemte sit ansigt mere faktisk var hun ligeglad hun ville få dem til at fortryde hvis de kom. Hendes søskende skulle have lov til at  leve for de havde ikke haft noget med dette at gøre. Hun gik hen til Nellie "if  we get some guests let me know I am going upstairs" sagde hun og smilede et af de få venlige smil som nåede hendes øjne, men efter det sidste skub hørte de til sjældenhederne. Hun lukkede døren og endelig kunne give sig hen til sin tanker. Hun var endelig blevet den person som hun egentlig ikke havde  villet være i starten, men hun var blevet skubbet der ud var hun var sikker på at hun ikke ville kunne komme tilbage. Hendes hjerte var blevet mørk og hun skubbet alle tanker om nogensinde at blive den naive Helia  væk. Det eneste hun ønskede var hævn. Hun plaget af drømme omkring hæningen af hende bedste ven. Hun åbnede skuffen stirrede på den halskæde hun havde fået af Samuel hun stirrede svagt på den og knyttede den i sine hænder, den mindede hende om den dag det hele var gået galt. Hun lod tårende trille svagt som hun tænkte tilbage.
Oriane havde ikke bedt om at død og havde hun bare sagt ja så havde hun stadig været i live, hun havde været skyld i at en blev dræbt. Det havde ændret hende og hun vidste at der ingen udvej var. Hun havde advaret dem, men de havde været ligeglade. Hun var bare deres chance for at føre deres slægt videre, det eneste det resluterede i var et mørke som var fyldt med had og som kun fik hendes hjerte til blive tungere og tungere. Efter Keeva og hende havde sagt farvel havde brugt en måend med at stirre ud i luften i hendes seng, ud af stand til at gøre noget fordi det gjorde for ondt.

Hun kunne ikke sove fordi hun fuld af had og skyld, den naive pigen som bare ville hjælpe var forlængst forsvundet og kunne sikker aldrig findes igen. Hun kunne ikke lide den person som stirrede tilbage på hende i spejlet, hun var bitter og kold. Hun havde knuget halskæden så hårdt at hendes knoer var blevet en anelse hvide inden hun kastede den hårdt imod spejlet at det fik en revne hvor den ramte. hvis det var sådan det føltes at mistet håbede hun aldrig at hun mistede nogen igen. hendes hår sad i en lang fletning som løb ned af hendes ryg. Hendes gule øjne var mørke og kolde og bar slet ikke den samme lysende farve som den engang havde gjort.  Hun var blevet til et monster og det var det de ville have så nu skulle de få et monster. Hun skulle sørge for at både Samuel og hendes far ville få en langsom og smertefuldt død. Lige som de havde fjernet alt det gode som var tilbage i hende. Det eneste var tilbage var en tom skal af hende.

Påklædning

Som der blev uddelt og trænede omkring Helia, som så selv trænede sin søster, stod ikke langt fra, ved en dør. Grunden til hun ikke var opdagede var fordi hun stod inde i skyggerne, da der ligefrem ikke var noget sollys og ofte meget mørke gange eller rum da faklerne dernede ikke kunne lyse alt op.
Det eneste man kunne se, var de havblå øjne som fulgte den guløjede kvinde i en ringbrynje, blandet med plade rustning omkring livet. Med lænende væg stod hun op af sit spyd med begge hænder på stammen af spydet, hvor hun lænede hovedet op af.

Lang tid havde gået siden hun havde sidst set Helia, ikke fordi hun viderligt tænkte over pigebarnet, men da hun mødte en alt for pænt klædt mænd ved navn Bryon, tænkte hun at hun vel alligevel kunne kigge fordi til princess. I hvert fald for lige at se at hun ikke var endt hen og brækkede en negl eller noget i den stil.
Til at begynde med, havde hun faktisk glemt lidt hvor Helia egentlig boede, da det alligevel havde været et par måneder siden hun sidst at set Helias hjem og hvor det lå. Efter lidt grublen og snakken med sin mor, kom hun endelig i tanke om det og begyndte sin lille tur til Redhawk. Lille og lille tur, det ville alligevel tage et par dage, med det tempo som Keeva red i, da hun på ingen måde havde travlt. Da hun så endelig ankom til Redhawk by, søgte hun efter den helt rigtige indgang, før hun afleverede sin hest til en heste mester. Denne heste mester var en gut som kørte handel med folk som kom på hest, men havde brug for et sted at aflevere deres hest, så den ikke blev stjålede.
Heste mesteren kiggede dog noget overraskende, da han så Keeva og han vidste ikke om han skulle være bange for at blive besjtålede eller slået ihjel. Manden åndede lettede op, da han fandt ud af at hun bare ville aflevere sin hest hos ham for nogle dages tid og betalte ham.
Keeva fandt hurtigt indgangen til the Underground og stod nu blandt en masse vidt forskellige mennesker og slægter. Faktisk var der ingen som gav hende blikke eller så hende som en heks eller hvad end folk nu tænkte om hende. Hernede kunne hun være sig selv og folk ville være ligeglade stortset, da alle så anderledes ud, nogle mindede lidt om hende selv i terms af tøjstil, jægere, gamle krigs veteraner som resten af samfunde eller ville tage sig af eller helt tredje slags typer.
Med lidt held, fandt hun frem til stedet relativ uskadigt, da der alligevel var skumle typer som ofte sprang folk som gik alene i the Underground.

Helia lignede sig selv, pånær udskiftningen af kjolen til rustning og sværd, hvilket Keeva ikke helt forstod hvorfor hun bar et sværd, da hun selv kunne skabe våben fra sine hænder. Det var hvert fald Keevas indtryk af Redwood slægtens evne, ud fra dem hun mødte eller kæmpede imod i sit liv.
Som Helia trænede med en anden pige, som Keeva regnede med var en eller anden der var hende nær, Ye can put all the armour on ye want princess, but ye ar still the same lassie thae A met in the woods lød det flabet fra Keeva som hun trådte ud af skyggerne fra sit sted og gik hen imod Helia med spyden i sin ene hånd.

//Soo sory for the late reply Helia <3 school and stuff OwO

Hun havde ændret sig, måske ikke ret meget udsende mæsigtigt, men indenvendig var hun knækket, det eneste som holdte hende fra totalt mørke var at lave noget eller de få hun holdte af. Hun arbejede hårdt på at glemme, men kunne ikke. Hun hadede sin far og Samuel for det de havde gjort, men mest af alt sig selv. Hun havde været skyld i Orianes død, det var også hendes skyld at hendes far havde  havde gjort Keeva til et mål. Helia havde ikke tænkt meget over Keeva fordi når hun gjorde så voksede hendes skyldfølelse. Hun var ikke den naive pige hun engang havde været hende der hjalp andre fordi hun havde lyst til det. De havde knækket hende, men ikke som de åbebart havde troet. Hun ville med glæde dræbe dem. Før hen havde hun skjult den side, men hun var en Redwood  og de havde kamp og drab i blodet. Hun sank svagt en klump som hørte Keevas stemme. Igen voksede skyldfølelsen og hun vendte blot ryggen til som Keeva nærmede sig. Hun kunne ikke få sig til at se Keeva i øjnene. Dele af hende ville gerne, men så ville Keeva kunne se skylden som åd hende op indenvendig. Hun lyttede til det Keeva sagde og normalt ville hun havde modsagt sig navnet som hun var blevet givet af Keeva, men hun hverken fnøs eller sagde noget.
Hendes hjerte var tungt og det var blevet  mere en byrde at bære rundt på end det før havde været , men det var et vigtig organ og hun kunne ikke undvære det. Hun bed sig svagt i læben inden hun  vendte sig rundt for finde noget hun kunne lave. Det var ikke fordi hun ikke var glad for at se Keeva, men hun havde puttet hende i nok fare ved overhovedet at have lært hende at kende. Nellie havde travlt med lave de små huslige pligter og med et forsatte hun imod Nellie. Hun greb kosten og lod sværdet falde til jorden. Hun begyndte at feje. Hun skulle ikke til at begive sig ind i disse negative tanker for så gik der lang tid før hun overhovedet kom ud af dem igen. Så heller lave noget.

Efter et stykke gik med at feje det samme stykke gulv fik hun mod til at lade hendes blik hvile på Keeva dog flakkede hendes øjne en smule " I'm not that girl any more I am a broken shell of myself" sagde  hun og det var ikke løgn. Hun ville ønske kunne gå tilbage, men hun kunne ikke spole tiden tilbage. Hun var nød til at leve med det. Selvom det var svært. Hun var ved at miste troen på at der overhovedet var noget godt i denne verden noget som var værd at kæmpe for. Hun havde aldrig før mistet nogen hun holdte mere af end Oriane. Hun havde det med at føle alt for meget når først  en person var i hendes inderkreds. Hun havde ikke mange hun så som venner, men de få hun havde elskede hun som en familie og ville til hver en tid beskytte dem. Havde hun bare sagt ja den gang så havde Oriane ikke været død.
Hun var kommet til den konklusion at hun måtte kæmpe hun kunne ikke blive ved med at være bange for at hendes familie ville finde hende og trampe på hende. Hun kunne ikke altid regne med at nogen ville være der til at redde hendes røv når det var. Hun havde været heldig at Keeva havde været der de sidste mange gange der var sket noget, men de kunne ikke blive ved. Keeva havde sit liv hun skulle leve og hun havde sit eget liv at leve. selvom hun eller end gerne ville bytte det. Hun  vendte sig som hun så på de unge mænd kæmpe.

Helia vidste ikke helt hvordan hun skulle være hun svært ved lukke nogen ind og snakke om det der var sket. Keeva havde været der, men Keeva ville ikke vide  hvordan hun havde det og hun sikker på at hun ikke ville forstå hendes følelser for der var så mange at hun ingen gang selv forstod dem alle sammen. Hun bed sig svagt læben igen var der så meget hun gerne ville sige, men hun kunne ikke få sig til det. Det var ikke  meningen at hun skulle afskære sig fra sine venner og kære, men det var det hun havde gjort hun blevet mere indelukket. Hun nød træne Ciara for det fik hendes tanker væk, men nu var Keeva kommet og det havde fået dem tilbage. Hun var tydeligvis ikke sig selv, før hen var hun så stærk og kunne skjule disse former for følelser, men var mere eller mindre blevet til et vrag.
Hun kæmpede en kamp med sig hverdag om at stå op, det var ikke meget søvn hun fik, men hun ville heller være vågen end at se hendes vens døde krop hænge og dingle. Selvom der var gået stykke tid  nu så hun den stadig. Hun måtte tage sig sammen hun kunne ikke blive ved med at lade som om Keeva ikke var der " Its good to see you safe"sagde hun og et smil voksede på hendes læber. Keeva var en ven og hun kunne ikke bare lade som ingenting, det kunne godt være at Keeva ikke så dem sådan, men Keeva havde reddet hende flere gange nu og hun syntes selv at hun var danne et billed af hvem Keeva var.
Hun betragtede hende " I want to fight them next time I just can't lie my trust in people will be there all the time to safe me I have been lucky that both times I was in a fight you where there" sagde hun og havde alligevel lukket en smule op for hendes tanker om ting, men det var lille ridse i overfladen " but you can't be my knight in shining armour every time I am in trouble we both have lifes to live sagde hun og var nu færdig. Hun ville gerne være stand til at kunne forsvare sig selv. Hun kom i tanke om buen " do you want to teach me how to shoot a bow my arms work again and I think last time I proved that I was ready" sagde hun hendes stemme var udfordene som om ville have at hun ikke kunne sige nej.

Keeva betragtede Helia, så hvordan hun kæmpede med sine indre dæmoner og mararidt, hvilket var rigtig tydeligt som hun begyndte at feje det samme sted. Keeva kiggede rundt, det lignede nærmest en lille trænings plads, modsætning til hvad det havde linget da hun afleverede Helia der sidste gang. folk omkring dem havde stoppet lidt, da det var første gang de havde set Helia reagere på den måde, men skyndte sig at træne videre, alt i mens Keeva knælede ned til sværdet Helia tabte og kiggede op på Helia med sit spyd lænende op af sin skulder.
Ye ar an will always be the same princess A've met in the forest months ago kom det fra hende som et lille smørret smil formede i den ene side af læberne. Det var ikke helt rigtig, Keeva kunne godt mærke på Redwood tøsen, at hun havde ændrede sig, ikke ude på, men indeni. Det betød dog ikke at hun ikke stadig var den samme princess som Keeva havde mødt i skoven om natten, for alt den tid siden.
Dinna fash yersel, A've always careful svarede hun og blinkede flirtende til Helia som hun rejste sig op igen med spydet plantet i jorden. Ye finally see it princess smilede hun lidt for glad. Keeva havde ofte tankegangen, a good offence, is a good defence. Det var ikke en tankegang alle delte og mange mente at et godt forsvar altid ville stoppe et godt angreb, men det mente Keeva ikke og stod fast ved det.
Aboot time ye pulled yerself together kom det fra Keeva og som Helia endelig vendte sin opmærksomhed imod Keeva, stod de næsten næse til næse. So.. ye want to lairn tae shoot a bow? Spurgte hun mere i et udsagn og nussede flirtende Helias kind. Med tommelfingeren som langsomt strøg henover de fyldige læber, bed Keeva sig selv i læben. Det havde været alt for længe siden at hun havde smagt den sødme fra Helias læber eller køn, og for at være ærlig, havde hun savnede smagten, som en sulten ulv på jagt efter føde.
Dinna worry princess, A'll teach ye tae use and shoot a bow, but first kom det hviskende fra Keeva og plantede sine læber langsomt imod Helias. Med den ene hånd blidt på Helias kind kyssede Keeva Helias i et langt og dybt kys mens hun pressede sin krop imod Helias. Mange af dem der trænede omkring dem, stoppede op og så overrasket og nogle tabte endda underkæben, især nogle af de unge teenager. Drengene især blev meget rød i hovedet over det de så, fik deres krop til at reagere på den måde som den reagerede. nogle af de få unge piger der også var til stede, fniste til hinanden og smilede fjollede.
Godt nok trænede Helia dem alle til at blive bedre kæmpere, men mange af dem var stadig unge, få lige i starten af teenage alderen, andre var ældre, så det var forståeligt på den måde de reagerede.
Keeva slap Helias læber og gik henimod huset uden af fjerne blikket fra Helia mens hendes hånd strøg hendes kind som hun gik længere og længere væk. Keeva vendte sig rundt i en meget flirtende bevægelse og gik indenfor og, hvis Helia kendte Keeva, var Keeva nu på vej op på Helias værelse og ventede på Helia.

Hun gispede svagt som hun kom tættere på hende, hendes krop stivnede en smule som Keeva kærtegnede hendes kind, hun bed sig svagt i læben og vidste at hun ikke kunne lade være med at give sig hen så snart at deres læber ville mødes. Hun havde svært ved at lytte og koncentrere sig om de ting hun sagde og svarede ikke hun kunne ikke tage sig i at kigge på hendes læber og lige pludselig  fandt hun sig selv i Keevas magt. Hun vidste at hendes følelser var forvirret, men de havde ikke ændret sig for Keeva andet end den skyld hun følte. Hun havde kunne dræbe hende det kunne lige så godt havde været hende som det kunne Oriane, men alligevel kunne hun ikke slippe tanken. Hun sukkede svagt mærkede også at hun havde savnet Keevas nærvær. Hun smilede svagt og flirtende, hun havde helt  glemt at de stod mellem de kæmpende de fleste af dem mænd. Det eneste hun kunne tænke på var Keeva. Hun lukkede sine øjne som deres læber mødtes. Da deres læber slap sukkede hun svagt, men nej de kunne ikke det var alt det her som skyld i deres problemer. Hun kunne dog ikke lade være hendes krop længtes efter Keeva. Hun blev rød i hovedet, men ikke pågrund af Keevas kys, men fordi hun lige pludslig blev  opmærksom på de mænd som stod omkring dem stirrede. Deres øjne brændte på hende, men det var sådan hun var og hun behøvede vel ikke at skjule det mere for hendes forældre vidste det. Hun betragtede Keeva som gik tilbage imod huset uden at fjerne sit blik fra hende hun vidste godt hvad Keeva havde i tankerne, men igen sneg skylden sig ind under huden på hende. Hun sendte dem skarpt blik og vendte sig om for at følge efter. Hun bed sig  igen i læben. Tydeligt at der var noget som nærede hende.
Hun havde ikke sagt meget, men hun havde set det smil som havde været på Keevas læber inden hun havde kysset af hende. Hun gik over til Nellie " don't disturb me and my guest " sagde hun og gik op imod sit værelse. Hun satte sig hen til spejlet på behørig afstand af Keeva hun stirrede svagt på hende som hun kom ind. Man kunne se reven i spejlet fra før og kæden lage på bordet som spejlet sad fast til. Hun var tydeligt nervøs for hendes følelser.

Hun var stadig stille og vidste ikke hvad hun skulle sige, men hun var dog glad for at hun ville hjælpe hende med at træne bueskydning. Hun lagde armene omkring sig selv som en form for et beskyttende skjold. Hun var nervøs nu hvor de var alene. Hun elskede Keeva, men den bedste måde hun kunne beskytte hende var ved at holde sig fra hende. Det var den eneste måde hun kendte. Hun kiggede tænksomt på Keeva som bed sig i læben igen " I can't I need to stay away can't you see that I will get you killed everyone who  is near me will die they won't stop" sagde hun ignorede at hendes krop så gerne ville falde i hendes arme at hendes læber gerne igen ville møde hendes. Hvordan kunne hun, det kunne sagtens havde været Keeva istedet for Oriane og hun ville ikke kunne være istand til at redde hende.
Bare tanken om at det kunne havde været Keeva og tabet af hendes bedste ven som havde været hendes første forelskelse i en anden kvinde. Det havde knækket hende, men ikke som hendes far havde ønsket " It could have been you  hanging death in gallow just because I was scared of a life where I weren't happy, I froze that got my best friend killed I killed her like I will do with everybody else I keep close" sagde hun og inden Keeva kunne nå at svare havde hun rejst og var på vej imod døren. Inden hun endte med ikke at kunne holde sine følelser i skak.

Keeva havde kort studerede Helias rum, det var meget anderledes end Keevas, hvilket der nu ikke skulle meget til, nu da Keeva tænkte over det. Hun afbrød dog ikke Helia som den usikre Redwood pige snakkede, dog som Helia prøvede at undgå Keeva ved at gå ud af værelset, stoppede Keeva hende. Where do ye think yir going lassie? Spurgte Keeva Helia med en arm foran maven på Redwood pigen. Med en enkel og hurtig bevægelse, fik Keeva vendt Helia rundt så hendes ryg blev presset op af væggen med Keevas ene knæ presset op mod hendes køn.
Som deres fyldige læber blev presset imod hinanden endnu en gang for i dag, begramsede Keeva den kønne og smukke Redwood kvinde som var det første gang hun fik lov til at nyde hendes krop. Endnu en gang bevægede Keeva Helia hurtigt rundt og før hun vidste af det var hun påvej til at bakke bagud mod sin seng, mens Keeva afklædte hende. Klonk efter klonk lyde, som Helias rustning ramte hendes gulv, blev hun mere og mere nøgen, til hun kun stod i undertøj. Med et lille skub fra Keevas fingre, fik helia skubbet ned på sin seng uden nogen måde at komme forbi den insiterende Keeva.
Med fine rolige bevægelse bevægede Keeva sig imod Helia og sengen hun sad på og lod mere og mere tøj falde til Keeva var nøgen for øjne af helia. Med helt katteligende bevægelser skubbede Keeva Helia ned i sengen og kærtegnede, så vel som drillende med kys langs op af Helias fantastiske bløde lår.
Det kulsorte hår lang flot ned af kroppen på Keeva som hun trak en dolk og med fine bevægelser kunne Helia mærke bladets kolde stål stryge sig op af hendes lår med den flade side. Et legende smil formede sig som Keeva lavede et lille snit på Helias lår, ikke meget større end en nål, men nok til at der siv en smule blod ud.
Uden at sige noget, slikkede Keeva med spidsen af sin tunge blodet i sig og fortsatte op af låret, det var tydeligt at Helias blod gjorde Keeva vild efter hende endnu mere. Keeva stoppede da hun kom til underhylderne som hurtig blev skåret op på siden og fjernede det nu ødelagte underhylder og spredet helias dejlige bløde ben.
Dyften var fantastisk, det var som om Helias krop udsendte dufterne med vilje, for at få Keeva til at blive endnu vildere efter Helias safter.
Teasende og kærtegnende nærmede Takumara pigen sig Redwood pigens underliv og begravede tungen sig dybt dybt op i det dejlige fugtige køn. Med stor behag slap Keeva ikke Helias underliv med hænderne som holdte om Helias lår og hovedet begravet mellem benene på hende.

Helia gispede overrasket som hun blev trukket tilbage af Keevas ene hånd som landte på hendes mave og med et vidste hun at hun ikke ville være stand til at komme ud og væk. Hun havde ikke oplevet Keeva sådan før det var som hun var anderledes denne gang end deres første gang og inden længe mærkede hun væggen imod hendes ryg og som deres læber mødtes igen var der også noget anderledes ved det, noget hun ville beskrive som noget vildt. Det overraskede hende engentlig ikke, men det var vel hvad hun kunne forvente af Keeva. Keeva var vild og mange frygtede hende, men Helia var ikke bange hvilket hun heller ikke var nu, et halvt overrasket gisp og et snert af et støn kom fra Helia da hun mærkede hvor Keevas knæ befandt sig. Hun mærkede også hænder som udforskede hendes krop, hvem prøvede hun på nare Helia havde savnet Keeva ikke bare fordi hun havde været syg af bekymring, men dette intime som de delte, det var så anderledes Keeva havde også været hendes første af samme køn, men det som om hun jo mere hun delte ud af sig selv jo mere knyttet følte hun sig til hende og vidste godt at Keeva ikke havde de samme følelser som hun havde, men det der gjorde dette så svært for hende var at selvom nok stadig benægtede det for sig selv så på en måde elskede hun Keeva og måske var det alle disse følelser indei som talte. Hun havde så mange at hun af til kom til føle alt for meget især når de var udenpå. Hun nåede dog ikke at tænke over det før de vendte rundt og hun havde kurs imod sin seng " please I... I " hun nåede hun ikke at sige mere før hun sad på sengen med næsten ingen tøj på og hun nåede heller for at flytte sig for Keeva kom nærmere. Hun betragtede hende som hun nu var tæt på hende igen. Keeva var nøgen og det kunne kun betyde en ting og når først Keeva nærmede sig kunne hun ikke stoppe det.
Hun ville bare beskytte hende og den eneste måde hun kendte, var ikke en måde som Keeva åbenbart ikke syntes om faktisk var der ingen af hendes nærmeste som syntes om det. Hun faktisk slet ikke set kniven før hun mærkede det kolde stål imod hendes hud. Hun havde heller opdaget at hun blevet ligget ned. Hun var lige nu så optaget af Keevas adfæd at første kom til mærkede kniven som den lavede hul i den bløde hud ved hendes inderlår.

Hun mærkede Keevas tunge omkring det snit hun havde lavet, det fik igen et meget svagt støn til at komme ud over hendes læber, selvom hun prøvede på at undertrykke at hun havde savnet det. Dog lykkedes det hende ikke særlig godt for hendes krop afslørede hende som den sitrede ved hver berøring. " Keeva please stop I am doing this to protect you from my father and Samuel and I can't live if anything should happen because off me and my crazy family. I... I care alot about you more than I probaly should" sagde hun og kunne ikke skjule sine støn imens hun talte. som hun mærkede tungen finde vej op i hendes underliv greb hun så hårdt fat i hvad hun få fat i sin seng. Det var tydeligt for hver at se at hun havde savnet nærværet. Hun kunne lukke sine ben sammen fordi Keeva havde taget fat i dem. Det hun eneste kunne gøre var at se hvad der ville ske. Desuden var det ikke det værste som kunne ske hendes krop kunne lide det og havde ikke været fordi alt var så rodet og at hendes forældre ledte med lys lygte efter dem begge havde det kunne være endt anderledes.
Keeva skulle ikke tro at det ikke var fordi ikke nýd hver en enste lille berøring og den drillende tunge desuden ville Keeva sige sagtens kunne passe på sig selv og at intet havde frygte, men det var ikke kun Keeva som risikerede at komme i klemme hvis de fandt vud af at Helga fandtes ville de prøve at ramme hende og både Keeva og Helga havde været så søde imod hende den gang hun blevet skudt i sine skuldre. Istarten var det dog ikke med Keevas gode vijle at hjælpe. Så mange ting var sket sinden. Hun sukkede svagt der hun ikke kun kæmpe imod længere. Faktisk havde hun endelig fået alt denne tvivl flytte et andet i hendes hjerne så hun rent faktisk begyndte at slappe mere af og hun lod det hele bare ske. Det så ikke ud som Keeva alligevel havde lyst til at stoppe.

Keeva ignorerede Helias forsøg på at snakke hende ud af det og alle de åh så farlige ting som hun bekymrede sig om, heck, Keeva havde faktisk endda passerede Samuel, uden at han vidste faktisk og en pose penge lettere. Der blev brug lang tid på Helias underliv og Keeva stoppede ikke med at nyde hvert lille dybde i Helia til Redwood pigen havde sprøjtede og kommet. Det var noget Keeva elskede at gøre på Helia, at drikke hendes safter, slikke dem i sig for hver lille dråbe der løb ned af tungen og ned i halsen som Keeva slikkede Helia. Da Keeva havde sikrede sig at Helia minst var kommet et par gange og ikke minst skreget sine orgasme ud i rummet. Begyndte hun på at fortsætte at arbejde sig med kys og kærtegne sig op af den fantastiske fine og bløde krop. med en flad tunge slikkede Keeva sig op fra maven til mellem de fyldige bryster som hun grab med begge hænder og masserede dem så de lå ansigt til ansigt for en kort stund.
med deres underliv som kærtegnede hinanden, klitoris mod klitoris pressede Keeva sig sulten og dyrisk imod Keevas læber endnu en gang og lov Helia og sig selv fortabe sig i hinanden. Takumara tøsen udlod mange tunge og liderlige støn mellem kysset med Redwood pigen som deres underliv teasede og hjælp hinandens under til orgasmer.
Keeva kom voldsomt så hele hendes krop sitrede imod Helias og gennemblødte området hvor deres underliv befandt sig på sengen. Keeva slap Helias læber og et djævelsk smil formede sig og hun hviskede Lemme see if ye lost yer touch with that tongue of yers og begyndte at sætte sig op, men i stedet for at nusse underlivet imod Helias, så satte hun sig på Redwood pigens mund så Keevas underlivs drivvåde læber rørte de fyldige og fantastisk dejlige læber Helia havde.
Start eating princess fortalte hun, næsten kommenderede hun Helia og bøjede sig forover så de endte med at ligge i 69 position. Keeva fortsatte med det samme at begrave sin mund i Helias underliv og gravede dybe hug med sin tunge så hun kunne få det hele i sig.
Keeva havde savnede den søde smag af Redwood safter på sin tungen, den søde smag af druger næsten. Faktisk sjovt nok havde tøser fra de forskellige slægter forskellige smag, syntes Keeva i et mindste, hun havde hun kun prøvede Helia og Katherine og Dylan. Da Helia og Katherine var der forskellig saftesmag, men forskellen fra Helia og Dylan var ret stor, begge smagte hemmelsk dog og hun kunne ikke få nok på nogen måde.

Hun kunne ikke lade være med at bekymre sig syg især hvis folk var i hendes inderkreds og om hun ville det eller ej så var Keeva inde. Hun nåede ikke tænkte mere over det før hun mærkede nydelsen skylle ind over hende og hende krop sitrede som hun stønnede ud sin ogasme. Hvorfor var hun endt her. Hun mærkede tunge komme nærme hendes underliv igen. Hun mærkede hun igen at hun kom havde nægtet at skrige første gang fordi hun vidste at folk kunne og gå heroppe som de lystede, men jo mere lysten hun blev kunne hun alligevel ikke holde sine skrig tilbage Keeva var god der var ingen tvivl om det og Keeva vidste hvordan hun skulle gøre hende lysten desuden havde hun ikke flere mod argumenter imod hvorfor de ikke skulle gøre det. Hun kunne altid holde sin afstand efter deres sex og hvem sagde at de nogensinde ville se hinanden igen efter dette her. Hun havde heldigvis ikke set hverken Samuel eller hendes far og hun havde hørt de stadig ikke vidste hvor de skulle lede. Hun lukkede svagt øjnene i og endelig lod hun sig give hen hun koncentrerede hun nød hvor tætte deres kroppe var som Keeva Arbejde sig op imod hendes læber hun sukkede svagt og nydende det var fantastisk somcKeeva fik hende til at føle. Hun opdagede ikke det djævelske smil før nu lagde med ansigtet tæt på Keevas underliv, hun himlede svagt med øjnene af hendes kælenavn og det var som om noget af hendes gamle jeg var kommet igen hun lod svagt for sjovt et par fingre ramme Keevas under liv. Hun havde hørt hende komme lige inden hun nu lagde her. i starten var hun måske en smule forsigtig, men blev bedre efter lidt tid. Hun strejfede svagt og hendes klitoris med tungen og andre gang lod prøvende hendes tunge komme så dybt ind den kunne.. Hun havde glemt sine hæmningerne lod sig rive af lysten som Keeva udstålede.