The start of a Revolution

S Kingdom Street
V det regne svagt, mens måne er stået op.
O Vagter der går ude på gaden og lede efter en.
Tid 00,00
Emnepartner: @Fleur
P

Brandon også kalde Nyx, havde fået en simpel opgave eller det var, hvad han havde troede var en simpetl opgave. Ind i Kingdom street få fat i tegningen af et nyt våben en pistol faktisk, hvorefter han skulle tilbage til the underground og ud der gennem, hvis han kunne nå det, ellers var hans plan og gemme den i et dead drop inde i byen, hvor en anden person ville kunne finde den og gi den videre til oprørerne. Men som sagt, skulle det være en simpel opgave, ind få fat i den og kom væk så hurtigt som han kunne. Der til kom hans daggert i spil folk ville tro han bare var normal med den, men hans evne med den gjorde ham umulig og forudse sammen med hans slægt evne, hvis han havde været en anden person. Kunne han jo sagtens komme ind og ud, uden spørgsmål eller problemer. Brandon så sig omkring, hvorefter han kravlede ind og fik dirket låsen op. Tegningen var der, sammen med nogen andre papirer. "Jackpot" Komd det fra Brandon.

Brandon kunne kort efter høre skridt udenfor som nok blev sat klar til og være på den anden side, han skulle væk med den inden de så den.
Kort efter så han en mand kigge ind, hvorefter han råbte op, "hjælp hjælp der er en tyv." Han træk hvad der minde om et sværd og løbe mod ham, mens han råbte om hjælp. Idet samme det skete hoppet Brandon ud, hvorefter råben blev svagere, mens han bevægede sig gennem byen over tagene. Han vidste at lige meget, hvad der skete måtte han være færdig inden det blev dag.

Brandon kaste sin daggert gang efter gang, mens han holde sig hele tiden et par km længere fremme end vagter. Han kaste sin kniv ned på væggen af et hus, hvorefter han bevægede sig længere ned til han nået gaden. Han kunne høre nogen vagter bevæge sig mod ham, hvilket gjorde han brugte sin slægt evne til og lade mørket skjule ham. Da de to var væk forsætte han ned af gaden, hele tiden opmærksom på, hvor der var folk og, hvor der var frit.

Påklædning + en pose krudt bundet om hoften.

Den stille regn dalede blidt. Imod hustagene, imod den kolde jord, og imod de få uheldige skikkelser, som stadigvæk befandt sig udenfor. Natten var lige begyndt, men livet i gaderne var endnu ikke helt slukket. Mange var ved at pakke sammen for natten, og mange af dagens vagter var i gang med en sidste patrulje. En af de førhennævnte var en slank skikkelse, som netop var drejet omkring endnu en velplejet husmur.

Læderet knirkede i protest, da et par blege hænder blev stukket i vejret, efterfulgt af en tilfreds brummen. Endelig frihed. Armene faldt ned langs siderne igen, og Fleur kastede sit gyldne blik ned af gaden, som strakte sig foran hende. Denne dag havde virket uendelig lang allerede fra begyndelsen. Intet sket natten før, intet sket hele dagen og intet sket, da mørket igen meldte sin ankomst. Fleur var en stor fan af sit job, og elskede inderligt tanken om, at hun gjorde en forskel - for både folket og kongen. Men hun var også en fan af spænding og ting at lave. Kedsomhed kunne slå en død mand ihjel efter hendes mening. Og jo mindre der var at lave, jo længere virkede dagen. Nu var hun dog endelig en fri kvinde, og så smilende frem til en hurtig bid mad og derefter en varm seng. Hun skulle ikke stå vagt igen før om nogle dage, så hun planlagde i sit stille sind en hurtig tur til Springheat for at få brugt lidt krudt.

Hendes støvler klikkede let imod de flisebelagte gader, imens hun drejede ned af endnu en velkendt gade. Byen var stille, og kun regnen kunne stille anes. Hun tillod sig at lukke øjnene et øjeblik, og fornemmede, hvordan de kølige dråber gled ned af hendes ansigt, og den tykke fletning som hun bar. Stilheden varede dog blot få øjeblikke før, at hun pludselig fornemmede ophidsede råb blot et stykke borte. Fleur spærrede øjnene op, og styrtede straks afsted imod lydenes oprindelsested. Da hun ankom fandt hun to forvirrede vagter, som straks informerede hende om, hvad der var hændt dem tidligere.

"En spion! The Adaras uden tvivl! Den luskede satan stak af med nogle tegninger!"

"Jeg er på den."

Med fornyet energi, samt øjne der gnistrede af ophidselse, satte hun afsted efter tyven. Hælene der før havde klikket ganske sagte imod det hårde underlag, kunne nu høres flere gader derfra, og Fleur's vejrtrækning blev hurtigt en tand mere voldsomt. Det var ikke til at vide, hvor langt et forspring, som spionen havde, men hun håbede inderligt, at han stadigvæk befandt sig i området. Regnen som før havde beroliget hendes oprørske sind, fremstod pludselig som lidt af en plage, da hun efter et par hundrede meter begyndte at spotte efter bevægelse, men på grund af farten og vandet, måtte lukke øjnene halvt sammen. Alligevel lykkedes det hende at spotte en hurtig bevægelse ud af øjenkrogen, hvilket straks fik hende til at hoppe ind af nærmeste sidegade, så hun endte i samme retning, som gerningsmanden. Og dér var han!

"STOP! Smid hvad du har i hænderne, og stand øjeblikkeligt!"

Hendes stemme var en tand mere hæs end hun egentlig ønskede det, men den pludselig løbetur var kommet lidt bag på hende. Heldigvis var hun i temmelig udmærket form.

Brandon bevægede sig videre men i det samme han hørte en stemme, vente han sig kort om han var tæt nok på og kunne komme ud af byen nu et kast og han ville være væk med hans tegning, ved hjælp af hans daggert. Han så hen på kvinden som de gyldene øjne skinnet bag, mens man ikke ville kunne se andet end hans øjne huller. Man kunne ikke engang se hans øjnefarve, hvilket gjorde alt dette meget vigtigt for ham til og kunne væk, "jeg har ikke gjorde noget forkert miss Redwood." Kom det svagt fra Brandon af han så hende an, mens han holde øje med om der var andre der ville komme frem, "så hvis de vil ha mig undskyldt i need too go."

Lød det flabet fra Brandon, hvor han bagefter træk sig tilbage, "men jeg har intet og gemme, hvis du vil tjekke om jeg har noget jeg har kun min egen daggert og denne armor." Det var sandheden der lød fra ham han havde gemt tegningerne inde i det dead drop der var i byen, hvor det var. Var en helt anden sag hans kontakt havde sikkert fået den ud inden,  ellers lå den bare et sted i den dead drop og han havde ikke tænkt sig og røbe det, han kunne ikke risikere og få slægterne i krig ikke nu, derudover var det en opgave han havde fået fra en rebel og ikke fra slægten.

Brandon bevægede sig frem og tilbage lige så stille, mens han ventet på hendes næste træk, hvilket gjorde han lyttet efter, alle folk  som om der var nogen der måske var ved og være her. Brandon var klar til og kaste sin kniv, men det lød ikke til der kom flere lige nu.

//sorry det lidt korte svar :///

Fleur kastede et hurtigt blik imod den formodede gerningsmand. Hun syntes hverken at kunne spotte umiddelbare trusler eller bevismateriale, men hvem ellers ville styrte afsted på denne tid af døgnet, som havde de døden i hælene?

"Jeg sagde: STANDS."

Knurrede hun irriteret, da fyren begyndte at bevæge sig igen. Det snurrede kort i hendes højre arm, hvorefter hun strakte den ud mod sig, og rettede den nyforvandlede pistol imod spionen. Hendes krop var mere eller mindre gennemblødt, men alligevel rystede hun ikke det mindste. Adrenalinen ovenpå jagten gled stadigvæk igennem hendes krop, og ville forhåbentlig holde den varm lidt endnu. Hun kneb øjnene sammen mod gerningsmanden, og konstaterede tørt for sig selv, at hans øjne var skjult. Ikke noget, som folk i området kunne finde på.

"Hvis du ikke har gjort noget forkert, så smid daggerten og afslør dig selv… Og du burde vide bedre end at tiltale mig med det navn. Prøv på noget, og jeg affyrer."

Fleur begyndte langsomt at nærme sig, imens hun hele tiden var ekstra opmærksom på skiftevis mandens ansigt og hænder. Hvis han trak daggerten imod hende, så ville hun være forberedt på at slås. Men hans øjne kunne betyde meget i denne sag mellem slægterne.

//Helt i orden, har også lidt problemer xD//

Han så på hende da hun bevægede sig mod ham med en gennemblødt arm, hvor man kunne se noget regnen falde ned over. Brandon holde dog stadig hans hoved koldt, en pistol fordi det var os vildt fair. Han smilede svagt til hende fra sin hjelm mens han lytte til hende, det var dog en smule ironisk han havde stjålet tegninger til en ny pistol.  Nu blev han truet med en pistol, verden var vildt komisk når man så det sådan. Brandons øjne brænde svagt bag hjelmen mens, hans studeret alle hendes skridt, ”jeg har ingen garanti for at du vil lade mig, gå såå neej, jeg viser ikke mit ansigt frøken.”

Kom det meget roligt fra ham af. Brandons hjerne arbejde på højtryk selv, hvis han kunne komme væk ved hjælp af hans daggert var der ingen garanti for at han ville komme ud i levende live. Han kunne ikke risikere noget derfor, så hans sig omkring, mens hans øjne stadig holde øje med hende, måske kunne han bruge den til og komme bag hende og væk i en hvis fart hun var nemlig omkring det sted han skulle hen.  

Brandon tog en dybe indånding og  så hen på hende igen, hun var ved og være tæt på, med mindre hun ville stoppe skulle han afsted inden hun kom tæt nok på til hun kunne gribe fat i ham og flyve med, hvor han ind skulle hen.


Da hun var omkring 20 skridt fra ham, stod han stadig og overvejet sine muligheder, han måtte gøre noget der havde været nok ro. Han kaste sin daggert mod hende, han havde aldrig prøvet det her før, hvis hun blev ramt altså. Han, anede ikke om det ville ændre hvor, han kom hen. Han sætte derefter af og løb lige mod hende klar til og teleporter, hun ville ikke kunne nå og gribe den, med den ene hånd hun havde, ikke uden og skade sig selv, og være utrolig heldig. Brandons øjne bag hjelmen lyste mens han  løbe mod hende, det var nu eller aldrig, han kunne ikke risikere og blive fanget han måtte forbi hende og ud til the underground så hurtigt som mulig, helst uden at hende her fulgte efter ham, han kunne ikke risikere og bringe andre i fare og de, havde ingen beviser der peget på hans stjæl hvad han gjorde, det var nemlig blive taget fra the dead drop.

Fleur sukkede og rullede irriteret med de gyldne øjne. Hendes pistol var stadigvæk rettet imod tyven, hvis uskyldighed hun nu ikke længere var i tvivl om. Han gjorde det bestemt ikke nemmere ved sig selv, da han konstant spillede smart overfor hende, imens øjeblik var mest intenst. Fleur havde ikke nogen problemer med at skyde ham i benet, uskyldig eller ej, hvis det bragte hende tættere på at komme til bunds i sagen.

"Du er en utrolig dårlig løgner af en tyv at være. Havde du nu bare opført dig pænt, så var der ingen grund til at mistænke dig."

Smilede hun sarkatisk. Til hendes store fornøjelse fornemmede hun dog, hvordan mandens situation var blevet en anelse mere presset. Han klappede i som en østers, og så i stedet ud til at lede efter en vej væk. Men Fleur vidste, at han enten skulle rundt om hende eller over hende, hvis han ville væk. Og det skete ikke, med en pistol rettet imod hans bryst. Hans næste move kom dog bag på hende. Hun havde hele tiden været super opmærksom på den daggert, som han selv havde afsløret eksistensen af, så da han pludselig trak den og smed imod hende, der kom det i hvert fald ikke helt bag på hende.

Desværre var hendes ene hånd allerede optaget af sin forvandling. Derfor valgte hun blot at krydse armene foran sig, så de nærmest dannede et skjold, da tyven havde smidt daggerten imod hendes korpus. Selvom daggerten fløj med høj fart, lød der blot en tyk hul lyd, da den ramte imod hendes arme, hvorefter daggerten faldt til jorden som en klasket flue. Fleur kastede derefter armene til siden, og bemærkede, at tyven kom løbende imod hende. Hun sugede en god portion luft ind så hurtigt hun kunne, hvorefter hun sendte et skrig (hendes evne) mod ham. Skriget tiltog hurtigt i styrke, og var kraftigt nok til at sende ham et lille stykke bagud, hvis ikke endda vælte ham. Ville tyven ikke vælte eller ryge bagud, så var lyden stadigvæk så høj, at det ville påføre en del smerte. Fleur fastholdt skriget et øjeblik, inden hun standsede det, så hun kunne trække lidt luft igen. Hendes højre fod stampede ned over daggerten, som stadigvæk foran hende, så den nu ikke kunne snuppes, medmindre han fysisk krøb hen til hende.

//Sorry det lidt mærkelig svar, skal nok rette hvis du ikke finder det fair :///

Hans daggert faldt ned, men ikke før han var teleporte og med den fart han havde, på stødte han hårdt ind i hende, så med med mindre hun gik bagud, og lod hans daggert komme fri. Ville hun vælte, hvor han så ville samle kniven op det, ville han dog gøre lige meget, hvad efter som kræften han, havde løbet med, havde givet lidt ekstra kræft. Selv om hun lavet det kæmpe skrig, ville han stadig kunne nå og få hans kniv inden, hun kom hen til hans kniv, han tog sig til øret, hvorefter Han samlet sin kniv op. Han kaste den derefter op mod et tag. Han blev sendt der op, hvorefter han så ned mod hende, "lad os bare kalde den her omgang u afgjorde, ikke jeg har intet på mig, hvis du ikke har lagt mærke til det, jeg efterlod det her i byen. Jeg ville skynde mig med og finde den inden den forsvinde ud af byen." Lød det fra Brandon, hvorefter han var klar til og undgå, hvis hun skød efter ham, men lige nu måtte han trække tiden ud. Brandon så ned på hende og ventet på sit træk mens han tog sig til hans højre skulder, der var en masse smerte i den lige nu, men ind og hans højre ører han, havde helt sikkert fået smadret det. "Jeg skal nok forlade byen," lød det fra ham, hvorefter han stod klar til at der ville ske noget der mindet om det.

Fleur fornemmede, hvordan hendes plan ikke helt gik som forventet. Manden forsvandt i stedet, og dukkede pludselig op foran hende med høj fart. Hun nåede lige at krydse de i forvejen hævede arme således, at hun ikke væltede, men gled et et stykke bagud, da hun modtog slaget. Hendes arme var trods alt forholdsvis immune overfor store slag og skader, så hellere dem end resten af hende. Hun sendte et irriteret blik op mod taget, hvor tyven nu befandt sig.

"Det har jeg skam. Du er bare lidt af en højrøvet pestilens, så jeg tænkte, at en lærestreg ville klæde dig."

Hun placerede den utransformerede hånd ned langs siden, imens hun himlede med øjnene. Kors. Det hele havde bare været et stort opreklameret stunt, men intet mere end det. Sandt, noget var blevet stjålet, men nu var vagterne i hele byen opmærksomme. Derfor ville tyvens medgerningsmænd have meget svært ved at snige sig uset rundt, medmindre de også havde en dagger som hans. Hun sendte et hånligt snøft i hans retning, og rystede hovedet en enkelt gang, så lidt af regnvandet gled af.

"Uafgjort. Jeg har set dig rende i cirkler som den forvirrede kylling du er… men en rigtig kamp? Næppe. Men bare rolig. Jeg skal nok huske at nævne dit lille stykke legetøj til resten af gutterne. Mon ikke det huskes? Jeg tvivler på, at mange render rundt med den slags."

Hun løftede dovent sin pistolarm, og studerede den let, men uden mine til at ville skyde tyven. Han var ikke meget værd, det vidste hun godt.

"Hm… men jeg kan selvfølgelig også undlade den kommentar. Lad os sige det sådan her. Du kommer herned, slås som en rigtig mand, og hvis du faktisk er lidt dygtig, så tier jeg stille."

De gyldne øjne blev rettet imod taget. Et overlegent smil fulgte med.

Brandon så på hende og lyttet, måske var han ikke så glad for at kæmpe hende, men hun havde hendes evne på sin side. Da hun nævnte at hun bare kunne sige det videre, med mindre han altså kom ned og kæmpede mod hende, men han var ikke dum men måske var det den bedste mulighed.

"Og, hvis du vinder hvad så" lød det fra Brandon, mens han så på hende og prøvede og regne ud om han kunne regne med hende. "Well, jeg har hvis ingen anden mulighed, hvordan ved jeg at du ikke bare vil bruge din slægts evne, jeg er ikke en Redwood, som du selv så fint fandt ud af, jeg bliver nød til og vide, du ikke bare forvandle din arme eller ben til et våben, hvis vi ikke bruger det, kan jeg godt nakke dig i en fair fist fight." Kom det fra Brandon af, hvorefter han brugte sin kniv til og komme ned. Vagteren, havde andre ting og tag sig af siden, Fleur, stadig kun var her, men han ville ikke takke nej til en udfordring.

Det var en til hans ære ikke tillod han bevægede sig hurtigt over mod hende, hvorefter han sende et slag mod hendes højre side, hvorefter han ville følge den op med et spark mod hendes ansigt, hvis han fik muligheden for det, hvilket gjorde at han selv ville kunne forsætte den kamp, hvis der var behov for det. Hans øjne fulgte, hvert trick han kunne. Han var ikke lige frem trænte til og kæmpe, men det ville han opdage på den hårde måde.
//det blev lidt kort xD//

//Det er fint ^^ //

Fleur fornemmede, at hun omsider havde fået fanget mandens opmærksomhed. Da han spurgte hende om, hvad han fik ud af det, hvis han nu skulle vinde, trak hun på skuldrene og slog ud med armene, imens hun sendte ham et flabet smil.

"Æren."

Til hans næste kommentar kunne hun ikke undgå at le en smule. Nej, manden var tydeligvis ikke en Redwood, men det var sjælendt, at man faktisk havde nosser nok til at bede en modstander i kamp om, at de holdt igen. Hun lovede dog ingenting, men fokuserede med på, hvad der stod foran hende. Manden havde alligevel brugt sine kræfter mere end rigeligt mod hende, hvis man spurgte.

"Lad os nu se. Indtil videre er du bare en hel masse ord, og meget lidt action."

Fyren kom dog mod hende en anelse mere let på tå end, hvad hun havde regnet med. Derfor lykkedes det hende kun at undvige slaget mod hendes side en lille smule, men hun mærkede det stadigvæk. Med ansigtet var hun dog knap så heldig. Sparket sendte hende en halv omgang rundt, og hun mærkede, hvordan det rungede i kraniet. Heldigvis fandt hun hurtigt fodfæste, tørrede en stribe blod væk fra underlæben, inden hun fløj tilbage imod ham, og sendte to hurtige slag mod hans sider, og til sidst en uppercut med fuld kraft. Regnen noterede hun slet ikke længere.

Da hans første slag gik ind, kunne han ikke lade vær med og fryde sig, da hans spark ramte hende i ansigtet og sende hende lidt væk. Lod Brandon hans parade falde lidt han, havde skadet hende selv om han, havde troede at hun faktisk ville undgå det måske var det bare fordi han fik the drop on her. Brandon bevægede sig omkring hende mens han prøvede og være klar på de næste slag hun vill sende mod ham, men siden han aldrig var trænet til kamp blev det ikke lige frem en ordenlig blockade. Mens de kæmpede så da hun ramte ham med det første slag blokeret han den, det andet slag kom igennem og gjorde han var nød til og tag sig til siden og derved så han ikke hendes uppercut, selv om han var en mand havde han ikke særlig mange muskler og han nået ikke og blokere det slag.

Han faldt derefter tilbage og, hvis han ikke havde så fast grund under sine fødder ville han være blivet slået helt ned i jorden, men hans hoved havde der ved stadig en smerte. Han prøvede derfor og komme sig selv, hvilket han til en, hvis grad gjorde, hvorefter han ville samle sig selv og se på hende, dog med blod falde ned fra hans næse, "okay, you are really testing me out now," derefter lod han slag flyve mod hende, men de var så lette og forudse at det ikke ville gøre nogen forskel på nogen punkter. Brandon ville ikke rigtig ramme, men et slag fra hende faktisk ville være nok til og skubbe ham bagud og måske slå ham ned på jorden, uden han kunne tænke over det.

Det irriterede hende grueligt, at hun var blevet taget på sengen, på den måde. Derfor røg der lidt ekstra kraft og frustrationer med, da hendes slag fløj imod ham. Det første fik han uheldigvis blokeret, men det andet gik rent ind. Hun smilede tilfreds for sig selv, selvom det smertede i hendes kæbe, og sendte så uppercutten afsted, som heldigvis også ramte plet. Hun rettede sig hurtigt op, og løftede så armene op foran sig selv, næsten som en bokser ville gøre det. Modsat Brandon havde hun rigeligt med nærkampstræning i baghånden.

Hun begyndte desuden langsomt at skimte efter hans øjne. Deres tætte afstand gjorde, at hun formentlig ville kunne se under hans hætte ganske snart. Da han snakkede til hende igen, lagde hun hovedet på skrå, imens smilet blev endnu bredere.

"Good!"

Da han fløj frem mod hende igen var hun forberedt. Hendes arme, som allerede var hævede foran hende, udgjorde et fint skjold, og hun brugte dem til at blokere stort set alle hans slag. Takket være hendes gener mærkede hun dem desuden næsten ikke. Da han lod til at være fordybbet i at sende de knap så effektive slag imod hende, gled hun pludselig rundt med sit ben imod jorden, i et forsøg på at feje benene væk under ham. Hvis det lykkedes, ville hun placerer en fod oven på hans brystkasse for at holde ham nede. Ikke mase, men bare så han blev der. Hvis det ikke lykkedes, ville hun sende et spark imod hans overkrop.

Brandon var opslugte af og lade hans slag falde ned mod hende at han ikke så, hvad hun faktisk var ved og gøre. Det eneste han, havde i hans hoved var smide så mange slag ned over hende som mulig uden og gi hende luft til og komme med slag mod ham, derfor da hun trådte ud og rundt om ham, blev han et øjeblik forvirret men i det samme han prøvede og og bevæge sig mærket han hendes ben der fløj under hans og sparket bogstavlig talte hans ben væk under ham ,hvilket gjorde hans faldt bagover, hvor han så ramte jorden med en ok stor fart, dog ikke så voldsomt at han slå hul i hoved eller masken faldt af men nok til hans krop, ramte jorden.

Brandon så op mod hende lige i tid til og se hende placere foden på hans mave og på den måde holde ham nede, hvis ikke hans hjelm sammen med hans hætte ikke sad så godt fast og sammen, gjorde det at han ikke kunne gøre noget, han gav dog et svagt støn af smerten da hans ryg ramte jorden.

Brandon så op på hende og nægte og bukke under, " this where not a fair fight." Kom det fra Brandon af, hvorefter han mærket hendes ben holde ham nede på jorden, hvor han prøvede og få styr på sin vrede, "would you please take your fucking foot of me, gold girl." Kom det fornærmet fra Brandon, mens han så op på hende med øjne bag masken der dækkede hans hoved. Han, havde tabt men han nægte og anerkende det. Han, havde prøvede og få sig selv op men hendes fod, holde ham nede. "When i get up i am gonna kick you down on the ground, you hear me." lød det fra Brandon af, hvorefter han så op mod hende. Man kunne høre hans vrede ingen tvivl om at han var pissed.

Hun søgte egentlig ikke efter at ydmyge ham - eller måske bare lidt. Hun vidste blot, at sparket tilfældigvis var et af de mest effektive, når det gjalt om overraskelsesangreb. Fyren var ikke den første der var faldet for hende, og hvad fyre angik, så faldt de kun i kamp hos Fleur. Da fyren ramte jorden med et tungt bump, og brugte et øjeblik på at sunde sig, benyttede hun chancen med sin fod solidt placeret på hans brystkasse, til at tage et ekstra kig efter hans øjne. Hun kunne ikke se hele hans ansigt, men øjnene var da en start. Og om de ikke kunne overraske. Adara. Hun kneb øjnene sammen, og beholdt den smilende facade.

"Of course it was. You're just a bad loser."

Dog forsvandt smilet ganske brat, da han begyndte at smile med fornærmelser efter hende. En ting var en dårlig taber, men en anden ting var en mand uden respekt. Den slags brød hun sig ikke om, og pludselig var de tilbage til røver og politi. Hun var klar over, at han var pissed, men han skulle nødigt snakke. Fleur var ikke engang på arbejde, men var alligevel drivende våd, med en øm kæbe og skulle nu fornærmes af en tyv, som ingen havde bedt snuse omkring. Derfor strakte hun højre arm frem, og lod den forvandle til et sværd, som hun holdt tæt imod hans strube. Hendes stemme var dog rolig imens hun snakkede, men de gyldne øjne fortalte om alvoren bag ordene.

"Shut it and listen up, Silvereye. You're not allowed in the upper ring. Actually I don't think ANYONE want you here right now. So. Play nice and I won't hurt you. Insult me again, and you might ending up losing your balls and getting your throat cut… whatever comes first. Now. What's your name, and what did you steal?"

Brandon ville kunne mærke stålet imod sin hud, hvilket burde indikerer alvoren af hendes ord. Desuden, hvis han forsøgte at nå sin daggert, så ville hun trampe på hans hånd.

Brandon rørte ikke en muskele da hun forvandlet hendes arm til et sværd, hans øjne veg ikke væk fra hende i et sekund, da hun spurgte om, hvad han faktisk havde været ude efter var han ikke sikker. Han, havde hørt det skulle være planer til et nyt våben, men ikke andet, han så på hende, og hendes arm. Brandon tænkte sig om hans forældre, havde haft nogen papirer, hvis han husket rigtig så, havde de fundet ud af noget men de var sammen med hans bror blive dræbte under krigen inden de kunne gi beskeden videre, var han blive sat op.

Han kunne ikke mindes at det lignet et nyt våben, men mere et de, havde fået lavet før. "you want my name really, i aint gonna give it to you, but i think it was some weapons schematics, not sure though, so we square, can i go now." Kom det fra Brandon mens han så op på hende, afventene, man kunne høre han ikke løj, for første gang i lang tid fortalte han sandheden, "or are you gonna take me in, if so then so be it, but i wont be a fucking pawn, not anymore."

Brandon afventet hendes næste træk hans øjne veg ikke tilbage, mens han studeret hende. Hvis hun var en morder, ville han vide det inden længe samme gæld om hun var en soldat der fulgte, ordre uden og spørge, men, hvad end der skete, ville han finde en vej selv uden hans kniv, selv hvis han behøvede den ville han få fat i den igen, derefter ville han komme ud af byen. "So Golden eye, whats its gonna be?"

Fleur rullede med øjnene. Fyren virkede ikke bange, men nu havde han også set sværdet for blot ganske kort tid siden. Hvad der var rigtig dumt, det var den facade, som han gentagende forsøgte at bygge op, inden hun kom bragende igennem med vold og trusler. Hun lod spidsen af sværdet berøre hans hals, dog uden at presse imod voldsomt, så der kom hverken sår eller blod, men han ville kunne mærke det kolde metal.

"Don't be stupid. Just give me your name. If you don't, I'll have to drag you away just to get even more beaten up."

Våbentegninger? Det gav ingen mening. The Redwoods havde - så vidt hun vidste - ikke det helt store i gærde med hensyn til den slags. Vagterne i byen var som regel nogle af dem, som vidste det først, da de skulle bruge den viden til deres træning. Det eneste hun havde hørt om for nylig var-... oh. Dem! Hun var lige ved at le.

"Wait, really? Our guns? You fool... There's no way anyone but a Redwood would be able to make those!"

Hun gik hurtigt fra irriteret til en anelse mere fornøjet. For det var sandt. Redwoods kunne efter en smule træning forme deres lemmer efter stort set hvilket som helst værktøj eller våben. Derfor var det designet, så de kunne forstå det og bruge dem - ikke andre. Hun var ikke engang sikker på, at de forskellige byer havde materialerne til at bygge dem, hvis den slags overhovedet stod beskrevet.

"That's up to you, fog-face. If you name the exact place you dropped the schematics, and your name, I might even let you go."

Brandon så på hende med hans sølvfarvet øjne, hvilket fik ham til ikke og gå i panik, hvis hun ville ha myrdet ham, havde hun gjorde det. Men siden hun ikke, havde gjorde det i nu stod hans øjne bare og så ind i hendes. "i aint gonna give my name, and i aint gonna give up the drop off, so just get it over with." Kom det fra Brandon, hvorefter han bare ledte efter den rigtig rytme og så snart hun prøvede på noget for at få ham op ville han sparke til hende, når den var væk fra hans strube, hvis han fik muligheden og så selv få sig selv kæmpede op. Men, hvis hun ikke gjorde noget af det ville han bare se på hende, som han i forvejen gjorde, og tale som han, ville ha gjorde, hvis hun os prøvet på det andet
"You might, yeah right, sorry it aint gonna happen because i aint gonna give any freaking answer to you, not now not ever freaking gold eye, for my sake you can run around the city to you think you have found, it, and then you wil get you eyes open that it aint in the city anymore.." Kom det fra Brandon, han vidste at de ikke kunne bruge det nu men han ville kunne ha det og måske engang når der kom oprør mellem deres egne, hvis det skete udnytte det, hvis ikke ville han bare ha det solgte til den person som stod for det i the underground.

//sorry svaret ikke er så kreativ < 3//

Fleur modstod en stærk trang til at rulle øjne af fyren igen. The Adaras havde vist gemt sig lidt for længe - de trængte til lidt sollys... den ægte slags! Og hun havde endda fri. Hvad hun havde troet var indledningen til en spændende nat, havde blot vist sig at være en voldsomt irriterende, snophvalpet, arrogant lommetyv. Intet mere eller mindre.

"Well, boohoo. Aren't you a real little badboy?... The problem is bad-boy... I'm a good girl. And good girls like me, ain't got time for street rats like you. Especially not, when you're playing like that."

Hun forsøgte ikke at få ham op. Det var en tabt kamp på forhånd, det vidste hun da. Men der var stadigvæk én ting, som hun kunne gøre... med eller uden hans vilje. Sin anden arm, som ikke var presset imod hans hals, forvandlede hun til en lang krog, som hun hurtigt brugte til at fiske masken af hans ansigt. Hvis han kæmpede imod med arme eller ben, ville hun træde på dem eller slå dem med metalkrogen. Hun tog et grundigt kig på hans ansigt, men ingen klokker ringede tilsyneladende.

"Hm... not bad. But it looks like you're not a good thief. Haven't heard about you. Haven't even seen you anywhere before."

Hendes toneleje var dybt uinteresseret, men hendes ansigt ændrede sig hurtigt til temmelig misfornøjet. Tyvens utålmodighed og toneleje var ikke efter hendes smag. Som om, at HUN ønskede, at de stod her - drivvåde og kolde af regn - med intet andet end grimme ting at sige til hinanden. Hun rettede sin krogede hånd, forvandlede den til et spyd, og jog den derefter i højre skulder på manden under sig. Hvis hun ramte, ville hun vride den rundt en enkelt gang, før hun trak den ud igen.

"There! Now you might remember that comming here is a very bad idea. Now run along."

Derefter ville hun fjerne sig fra ham, vende ryggen til og gå sin vej.

//Out! Jeg håber, at det er okay, men det er nemmest ift. min rejse xD