To be a King (Oneshot)

Efter Imanias utidelige død, havde Zachs tid været påvirket af mange ting. En af tingene var det øjebliks kaos, der opstod, da byen ikke længere havde en leder. Zach var trådt til og havde hjulpet byen - og folk - med at bevare fokus og undgå byen brød sammen i et sandt kaos. Mange var knuste over kvindens død, enten fordi de havde haft fornøjelsen af at kende hende, eller fordi de havde nydt hendes måde at regere på. Begravelsen havde været godt besøgt.
Mens byen havde været i sorg, havde Zachs møder mere handlet om hvordan de skulle finde en ny regent, end noget andet. Zach havde i starten været ret stille, studeret folks reaktioner og kommentarer. Han var selv ked af Imanias bortgang, det var ikke noget han ønskede for nogen, uanset om Zach så havde haft planer om at overtage Naailas, mens Imania stadig var i live. Hun havde været en god kvinde og hun havde åbnet Zachs muligheder for en større karrierer og indflydelse. Det takkede han hende for.
Han var startet i det små. Først sikret sig nogle tilhængere blandt den almindelige befolkning, før han havde trukket de mere indflydelsesrige til side og drejet samtalen ind på valget om en ny regent. Mange af Imanias tidligere rådgiver overvejede selv at træde til, nogle prøvede også at starte en kampagne op. Zach havde aldrig anset sig selv for værende vildt snedig, men han formåede ved hjælp af sine loyale soldater at holde forsøgene til et minimum.
Zach havde dog ikke kun støtte inden for sin egen slægt. Han havde også været ude og finde andet støtte. Et eksempel var Adaras, der gav ham en større politisk betydning.

Så hvad skete der?
Zach hidkalde alle Imanias tidligere rådgivere. De mødtes i rådssalen, i Imanias tidligere hjem. Nogle af hendes private ting var blevet stillet væk, så huset manglede lidt af den ånd det havde haft før. Men det var, om ikke andet, den officielle bygning for regenten nu. I rådssalen havde Zach åbnet debatten for at finde en ny regent, men folk var ikke enige. Zach lyttede tålmodigt til hvem de mente ville passe godt til rollen. Til sidst, da samtalen tydeligvis gik i ring, havde han rejst sig op og med en dyb stemme, der til hverdag nemt nåede hans soldater, fik manet til ro.
"Jeg vil overtage"
Udtalelsen var blevet mødt med lige dele overraskelse og ro. Nogle af de tilstedeværende vidste allerede Zach gik efter titlen og nogle af dem støttede ham endda. Zach fremstod måske ikke som den mest seriøse til hverdag, men det var ingen hemmelighed at folket generelt havde en god opfattelse af ham. Desuden var Zach en af de få, der havde gjort noget seriøst ud af et forsøg, på at få titlen.
Spørgsmålene var væltet frem og Zach havde beskyttet sig selv. De handlede om ting som hvilken politisk erfaring han havde, opfundne scenarier og hvad Zach ville gøre i de situationer. Zach besvarede det hele tålmodigt. Han vidste de prøvede at vænne sig til tanken om, hvis Zach blev deres konge. Prøvede at finde ud af hvordan han ville være, hvis han var deres konge. Selvfølgelig var der noget modstand, mest fra en bestemt mand, der selv havde prøvet at køre en kampagne for at blive konge. Manden havde rejst sig og ødelagt et ellers roligt møde, råbt op og ligefrem truet Zach. Til sidst fik Zach manden fjernet fra mødet, så det kunne fortsætte.
Lang historie kort? Mødet tog lang tid. De måtte spise og holde pauser. Zach fandt det overraskende udmattende, men han var stærkt stålsat på at blive konge. Han foretrak hvis de kunne snakke sig til enighed, end bruge vold. Handler og aftaler blev indgået, det havde Zach også forventet.

Næste dag var rådet kommet til en enighed. Zach fik lov til at overtage. Efter at sove et par timer og få et bad, var Zach blevet iklædt nogle lidt finere klæder. Han var slet ikke van til det og havde insisteret på at skifte selv, uden brug af tjener. Klædet bestod af en lang kappe, der dækkede det meste af hans krop. Indenunder havde han let tøj på. Nogle lange bukser, en langærmet trøje, af finere stof og mønster end han var van til. Han havde ikke selv så fint tøj, så han havde lånt noget af en fra rådet. Der hang et sværd ved hans side. Alt stoffet var let og til at ånde igennem, så Zach ikke ville falde om i byens tropiske klima. Fra et plateau havde han adresseret byen, blevet udnævnt til deres nye konge og holdt en kort tale. Han havde lovet at holde byen sikker, at fortsætte hvor Imania slap. Først kom sikkerheden, så kom det at Naailas igen skulle blive taget alvorligt blandt alle de andre slægter.
Byen havde fået lov til at holde fri og feste lidt. Dem, der støttede Zach, greb straks muligheden. Der var nogle, der ikke råbte hurra lige så højt. Men lige nu udgjorde det ikke et problem og var til at forvente.
Men overordnet var flertallet tilfredse.

Zach kunne nu bruge resten af dagen på at hygge sig og flytte ind i det store bygning, der før havde været hjem for en af hans egne veninder. Som tingene dog udviklede sig.
Så snart han kunne, skiftede han tilbage til sit eget tøj.