I came because I needed your help- Hayley

Tid 12:34
sted: Tunderville
vejr: gråt, men ellers fint
omgivelser: lige nu er det bare hende
påklædning og hende sværd: her både sværd og påklædning kjolen er en hun selv har lavet

Emme til @Hayley

Turen til Tunderville havde været lang og hun havde taget den til fods, selvom hun måske ikke lignede det i hendes kjoler som hun  ejede og havde fået af sin tidligere frue, var hun fattig og havde ikke mange penge, man kunne godt se det hvis kiggede efter da mange af de finere kjoler hun ejede var slidte og havde huller, men der var også nogle imellem som intet fejlede. Hun havde sparet sammen og af omveje hørt om en smed som kunne hjælpe hende med at reparere hendes sværd det var gået stykker efter hendes kamp med en Redwood, hun vidste ikke hvad der sket, men det var i to stykker i stedet for et som det skulle være. Hun kiggede på byen den så trist ud og igen var der noget som blevet ødelagt på grund af en krig og nu hvor en ny krig var ved bryde ud kunne ingen vide sig sikker. Semira smilede svagt som hun nærmede sig, hun skulle finde den smed, men vidste ikke hvor hun skulle lede, men hun havde ikke travlt og som hun gik smilede hun til folk omkring hende. Normalt skjulte hun det faktum at hun var en Naalias, men hun følte ikke gøre det her folk så ikke ud til dømme hende på grund af det. Hun forsatte og fandt til sidst hvad hun troede var det rigtige sted og gik ind hun kiggede sig om og hvad hun havde læst sig frem var dette en smedje. Hun lod svagt sin hånd banke blidt på bordpladen for at fortælle at hun kommet. Da en  af blev hendes arme  synlig og den bar mange forskellige ar. De fra hendes tid som slave og som hun ventede kiggede hun sig omkring hun vidste ikke helt hvad hun skulle forvente og det hun vidste om smedjer var meget begrænset det hun læst sig var at faget var et rigtigt mandefag. Sermira kendte ikke rigtigt til det og hun var i et helt andet fag, Sermira så ikke sig som læge, men mere en heler, hun vidste godt urter og medicin ikke hjalp dem ret meget, men derfor betød det ikke at hun ikke hjalp andre, af og til gjorde hun det, men det var kun hvis man var på hendes gode side. det betød især Oikans eller Redwood skulle man nok ikke regne med hun hjalp, men hun havde ikke tid til at  tænke over det nu gjaldt det andre ting som at få hendes sværd lavet, så hun atter kunne forsvare sig hvis det blev nødvendigt, man kunne aldrig vide hvornår det betød at hun skulle kæmpe. Mennesker var der nok af som hadede hendes slægt og had førte som regel kamp med sig, endnu en af de ting hun havde måtte lærer som slave og det havde ikke været nemt.

Det havde været en lang vej at komme til her hvor hun stod i dag med en masse blod sved og tåre, men hun valgte at lade være tænke på det hun havde ikke tid til at være trist og bange. Hun arbejdede hårdt på at sikre sig sin slægt og havde derfor valgt at gøre som hun havde gjort netop fordi  hun med sine evner kunne gøre em forskel. Hun betragtede smedjen imens hun ventede  på at nogen ville komme ud og hjælpe hende.

Hayley havde endeligt fået sat alt op som hun skulle bruge til dagens arbejde, da hun jo ikke anede om der kom nogen eller ej da hun jo ikke var verdens kendt som smed, men hun kun sit kram med en hammer i hånden og noget glødende jern.
Roligt kiggede hun sig lidt omkring for at se om hun havde glemt noget da der var så mange ting hun skulle huske efterhånden, og roligt smilte hun da hun ikke kunne se at der var noget som skulle ha været glemt, ellers måtte hun jo bare tage sig af det hvis det nu dukkede op i løbet af dagen her, roligt tog hun sit smede forklæde på og var så klar til at gå i gang med at lave noget.
Hun gik stille hen til det glødende kul som virkeligt var varmt og stå ved, men eftersom hun var smed og havde været det i lidt tid nu rørte det hende ikke så meget som det gjorde i starten, hun kiggede lidt på det før hun så trådte ned på den blæsebælg der var tilsluttet til det, så hun fyrede noget mere under kullet, hun smilte roligt og to sig et styk jern og lagde det oven på det meget varme kul, og gav blæsebælgen endnu et tryk og lod den så stå der og varme det styk jern hun havde lagt der på, da det godt kunne tage noget tid før det var klar til at blive arbejdet på.

Efter noget tid var gået kunne hun se jernet havde fået sig en glødende orange agtig farve, så hun tog en tang til at tage den med men også at hold den med på samme tid, da hun jo ikke bare kunne holde jernet i hånden og roligt lagde hun jernet på en ambolt, hvor hun så efter grab ud efter en hammer og roligt som hun stod der gav hun sig ellers til at arbejde med jernet.
Efter noget tid hvor hun havde stået og arbejdet og faldet i sin egen lille verden, da der ikke havde været nogen forbi, hun stod roligt og nynnede mens man ellers kunne høre hammeren ramme jernet og af og til ilden når hun blæste til kullet, og roligt som hun arbejdede fik hun sig et lille chok da hun hørte at der var nogen som bankede på, så hun tog det varme jern og lagde det ned i noget vand og man kunne høre hvordan det kølede jernet af, som nu havde en form af et sværd som nu trængte til og blive slebet skarp i siderne.
Hun tog sig så sammen og gik hen mod hvor lyden kom fra, og roligt stak hun hovedet frem og kiggede på kvinden som stod der, og roligt rettede hun sig op og stod mere eller mindre pænt ”goddag” fik hun frembragt med en blid og venlig tone i stemmen, man kunne skam godt se hun havde arbejdet men det var på hendes personlige arbejdes station, og der hvor kvinden stod var større end den hun lige havde brugt, da det var den hun normalt brugte til sådan noget som det kunderne skulle ha lavet og den slags, hun kiggede roligt på kvinden og viste jo ikke hvorfor kvinden var her men det ville hun jo tids nok finde ud af.

Semira var blevet en smule overrasket da den unge kvinde kom, hun havde ikke troet at det ville være en kvinde, men her stod de, hendes lilla øjne undersøgte pigen dog havde Semira aldrig øjenkontrakt med hende for hun ville nødig skade hende. Efter at have kigget på hende i et stykke tid tog hun sværdet op og lagde det på bordet, hun vidste ikke hvordan gået til, men hun håbede at det kunne laves for selvom at hun  næsten aldrig brugte det, Var det rart at have, med så mange slægter som hadede hendes slægt var det en nødvendighed. Hun brugt det imod en mand som havde været led imod en fra hendes slægt og der mødt Remus, hun kunne ikke helt finde ud af hvor de stod, men hun fandt ham mærkelig, men det havde styrket troen på at ikke alle fra Redwood behøvede at være røvhuller, Hun så ham som en ven, selvom hun nok ikke burde, men han havde været så sød ved hende. Det havde også gjort at hun mere venligstillet imod andre slægter, men der ville altid være en lille smule mistro. Hun smilede svagt til den unge kvinde " sagen er den at mit sværd er gået i stykker og jeg har brug for det bliver lavet, jeg har rejst langt for finde denne smedje så jeg håber virkelig du vil hjælpe mig, jeg sparet sammen så jeg skulle have nok til at få det lavet sagde hun selvom det nok ikke var det ord og bruge, men hvad skulle ellers gøre hun havde ikke så mange penge, det var der ikke mange i slægt som havde, men det vel ligemeget hvor hun havde fået pengene så længe hun kunne betale.
Sermira lagde den lille pose med penge bordet ved siden af hendes to delte sværd og ventedde på svar. Hun kunne sagtens vente hun havde ingen hun skulle være og da slet ikke i denne by, det var sikkert at blev nød til at finde et at sove og selvfølgelig også på vejen hjem. Hun lang tur foran, men hun var også nysgerrig. Hun ville gerne lære denne unge kvinde at kende.

Hayley kiggede roligt på kvinden mens hun havde et smil på sine læber, da hun altid havde lært at man skulle være venlig overfor nye folk lige meget hvor det kom fra, selvom hun brød den lille regel hvis hun mødte en fra The Oikans eller en der virkelig havde haft trådt hende over tærende, roligt lyttede hun til hvad kvinden sagde og nikkede så roligt ”jamen så er de kommet til det rette sted” sagde hun roligt med et blidt toneleje i stemmen, og havde stadig sit smil på læben og gav sig så til at kigge på sværdet der var gået i stykke, før hun så tog de to stykker som sværdet var i og gik hen mod sin arbejdsplads ”det her kan godt tage lidt tid da jeg er nød til at smelte enderne hvor det knækket eller i hvert fald få dem varmet godt op” sagde hun roligt før hun gav sig til at træde på blæsebælgen så ilden kom frem og varmede op, så gløderne blev tydelige og varmen steg lidt i rummet hun kiggede roligt på gløderne også på de stykker sværd som hun holde, før hun så lagde dem på kanten af hvad man kunne kalde for en smede pejs eller noget i den stil og roligt holde hun øje med enderne på det knækkede sværd.

Hun kiggede roligt hen på kvinden mens hun gav hende et smil bare sådan af ren og skær venlighed, hun kunne jo ikke ha sagt nej til at hjælpe kvinden da hun jo hørte at kvinden havde rejst langt for at få den hjælp som kvinden havde brug for, og roligt vente hun så sit blik tilbage på stykkerne som så stille og roligt havde begyndt og gløde op og hun rakte så ud og greb et lille stykke jern til og supplere for det som måske vil gå tabt i processen, hun tog det lille stykke jern og smed det i en lille beholder og satte den ned i kullet og roligt som jernet blev varmt og man roligt kunne se det smelte i beholderen.
Man kunne se enderne af sværdet nærmest samlede sig som små klumper og roligt tog hun stykkerne og lagde dem på en ambolt, og tog så og lagde dem tæt på hinanden og lagde så et par sten til at holde sværdet på plads og et par andre ved siderne af det, da hun jo skulle hælde det flydende jern over sværdet så de to dele vil blive samlet.

Hun kiggede på kvinde ”det her vil nok tage lidt tid eller længere tid end det allerede har tage nu” sagde hun roligt og greb så en tang til at tage beholderen med og holde den så over sværdet, før hun så roligt lod det flydende jern sive ud af beholderen og ned på sværdet, og da hun havde fået nok ud af det flydende jern tog hun beholderen og satte den på kanten af smede pejsen og lod så jernet smede sig sammen med sværdet og køle lidt af før hun så fjernede stene fra sværdet, og mens det stadig var varmt endnu tog hun en hammer og gav den nogen dask med den for at flade det ud, selvom det ikke var helt til bare sådan, hun tog fat i skaftet af sværdet og holde det så over pejsen og tilbage til ambolten når det var varmt, det gjorde hun en del gange og af og til kølede hun det ned noget vand som var en noget det kunne minde om noget man havde til at fodre heste ved og andre dyr.

Hun smilede til Hayley " jeg har al den tid du skal bruge i øvrigt så kan du kalde mig for Semira du behøver ikke at være så formel" sagde hun og smilede , hun gjorde  ikke tegn til at flytte sig, men det var også fordi hun ikke helt vidste hvor hun skulle gå hen. Hun kendte ikke dette sted så godt og hun havde heller ikke travlt. Sermira kunne bruge en del tid på bare kigge i smedjen der var så langt imellem at hun kom udenfor skoven og det var sjældent at hun befandt andre steder end i skoven, eller i Redhawke. Hun havde ikke følt et behov for at være andre steder indtil nu. Hun havde normalt travlt, men det betød ikke at hun ikke skulle afsted efter ting. Hun vidste at medicin ikke virkede på dem, men det betød ikke at de ikke skulle bruge ting alligevel. For de kom til skade og skulle lappes sammen og kun i de værste tilfælde brugte hun sin evne. Hun begyndte at tage nogle få skridt frem imens hendes lila blik vandrede rundt i rummet hun stod i. Det så ikke ud til at Hayley havde travlt og hun vendte ganske kort sit blik imod Hayley som hun talte til hende omkring de ting hun gjorde. Hun fandt det yderst interessant og det var intet i de bøger som kunne forberede hende  til forhold til virkeligheden. Hun kunne ikke lade være med at være fascineret af det, men det var sikkert fordi det var så langt fra det hun plejede at lave derhjemme. Desuden havde hun aldrig før mødt en kvindelige smed og på en måde fandt hun det meget interessant for alt det hun læst og hørt var at dette var et meget krævende job hvilket var derfor der ikke var så mange kvinder i faget. Hun var ikke helt  klar over, at hun var gået smule tættere på så kunne se hvad det var Hayley lavede "fascinerede" sagde hun uden selv at være klar over det, men ordene var bare fløjet ud af hendes mund og hun stirrede på det flydende jern som falde ned på hendes sværd. Det kunne godt være at hun var blevet ældre, men man blev aldrig for gammel til at lærer nye ting. Hun vidste ikke om hun kunne snakke og om det forstyrrede den unge pige, men hun regnede alligevel med at hun blev bedt om tie  stille hvis det var nødvendig " Hvor længe har du været smed? spurgte hun og man tydeligt høre nysgerrigheden i hendes stemme.
Hun mærkede varmen og for hende var det ikke noget hun kunne gøre i længere tid af gangen, men det var der godt at nogen kunne og hun synes meget bedre om at lappe folk sammen og der måtte være noget mere socialt i det at lappe folk sammen imens hun havde været her havde hun ikke set nogen overhovedet og det ville blive for ensomt for hende. Hun havde måske ikke altid været social, men det var hun blevet efter hun var blevet fri. Hun havde aldrig troet at frihed ville være noget for hende og da først hun var blevet fri. Det var skræmmende for hende ikke at have en hun skulle følge ordre fra og ikke blive straffet, hvis hun gjorde noget forkert. I starten havde hun næsten forventet at blive skældt ud når hun lavede selv den mindste fejl, men det havde hun forlængst vænnede sig af med og nu nød hun rent faktisk sin frihed.

Hun kunne aldrig drømme om at skulle tilbage til et liv hvor der ikke var andet end ulykkelighed og man kunne se frem til en alt for tidligt  død  fordi man blev slidt op, men selvom der havde været mod gang havde hun mødt en Redwood som havde vendt op og ned på hendes måde tænke på. Han lært hende at selvom nogen havde gjort hendes liv træls var det sikkert at alle ville. Hun havde været stille i et stykke tid nu hvor hun bare havde lyttet til  lydene som kom i rummet hver gang Hayley lavede en lille ting med hendes sværd.

Hayley kiggede roligt på hende med et smil på læben, da hun hørte at hun havde tiden til at vente på at sværdet blev lavet for hvis det var at man skulle skynde sig og lave det vil det nok ikke ende med og se så pænt ud.
Hayley kiggede lidt på sværdet efter det havde været gennem den samme proces en del gange, med og blive slået på og varmet op og den slags så roligt smilte hun for sig selv da sværdet så godt ud, hun kiggede lidt på kvinden og havde godt hørt hvad det var som hun spurgte hende om, men hun var lige nød til at tænke lidt før hun kunne svare på det ”hmm tror jeg har været det godt og vel et par år nu” sagde hun roligt som svar på det men hun havde også hørt at Kvinden som jo havde sagt at hun skulle kalde hende for Semira, men det lå bare i hende at været formel til nye personer da hun jo havde det her med og være smed og skulle være venlig overfor folk, da hun jo skulle tjene ind til føden og den slags der for ikke og dø af sult.

Hun kiggede lidt på sværdet og gik så roligt hen til en slibe sten og gav sig til at træde på en pedal for at få den til at dreje rundt, og lagde så sværdet ned på den for at slibe det sted hvor det var blevet samlet, for at glatte det ud så det mere eller mindre kunne komme til at ligne resten af sværdet og blive skarp på samme tid med det.

Hun kiggede på Semira ”så du sagde at du var rejst langt for at finde en smed så hvor er du fra?” spurgte hun roligt men af grunden af at hun var blevet lidt nysgerrig i mellem tiden, mens hun havde stået og lavet sværdet selvom det hun havde spurgt om ikke rigtig kom hende ved men det var nok mest fordi hun ikke rigtig var den som gik ud af byen her så tit, hun havde altid bare været i Thunderville og blevet der så hun viste kun det hun hørte fra andre folk.
Hun kiggede lidt på sværdet mens hun forsatte med og slibe det, da det godt kunne tage lidt tid, da der jo var en del der skulle slibes af det som hun havde givet sværdet for at samle det, hun havde også lagt mærke til at resten af sværdet godt kunne trænge til at blive slebet så hun gav sig roligt til at gøre sværdet i modsatte retning af hvad slibe stenen drejede for at få det meste ud af det.

Hun stoppede så efter noget tid hvor hun havde gjort det og kiggede så på sværdet fra top til skaftet man holde det i og smilte roligt af det arbejde hun havde fået gjort, man kunne godt se at det ikke var første gang at hun havde gjort den slags arbejde og det var nok heller ikke sidste gang at hun kom til det, hun så på Semira ”jeg tænkte lige at jeg ville genopfriske de skarpe kante på sværdet, de så lidt slidte ud i det” sagde hun roligt før hun gik hen til hende og lagde sværdet på bordet, før hun så tog den lille pose med betalingen or hendes arbejde, og roligt kiggede hun i den og endte kun med og tage halvdelen af det, da hun ikke ville tage det hele da hun jo godt viste at Semira skulle tilbage til hvor hun var kommet fra på et tidspunkt, så roligt smed hun posen tilbage så den lande foran Semira på bordet, mens hun sende et smil til hende, man kunne nok sige meget om Hayley men hun havde det for det meste med og sætte andre folks behov over hendes egne, selv når det kom til betalingen for hendes smede arbejde og hun var jo den eneste smed her i byen så hun havde kunder nok til at være lidt sød mod nogen af og til, men det var for det meste kvinder hun var sådan overfor og mænd var hun sådan lidt hårde ved dem da en del af dem lagde an på hende og alt det.