Red Hawk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1177

Årstid | Sommer

Måned | August

Seneste emner
» Dreams and Deliberations - Alexei (xxx)
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeTirs Dec 06, 2022 8:27 pm af Elena

» Lilac Dreams
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeOns Aug 10, 2022 9:49 am af Gæst

» Fornyet aktivitet (admin nyhed)
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeOns Aug 10, 2022 7:45 am af Zachariah

» Business, not pleasure (Alexei)
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeOns Maj 06, 2020 7:49 am af Zachariah

» Requests and Permissions ♕ Lucius
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeFre Apr 17, 2020 9:24 pm af Alexei

» Fælles projekt for alle online RPer!
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeLør Apr 13, 2019 6:20 pm af Zachariah

» When marriage is a thing...(Ria)
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeFre Mar 29, 2019 11:08 am af Zachariah

» Fraværstråd (Zach)
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeSøn Mar 24, 2019 12:11 pm af Zachariah

» Care & Comfort ♕ Elena
We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeSøn Mar 24, 2019 4:36 am af Alexei

Mest aktive brugere denne måned
Ingen bruger
Statistik
Der er i alt 123 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Karanu

Vores brugere har i alt skrevet 4626 indlæg i 523 emner

 

 We leave no one behind! - Cay <3

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Kassandra

Kassandra


Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 36
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeOns Sep 06, 2017 8:17 pm

Sted Et stort lokale for vigtige møder
Tid Lidt før middag
Vejr Stadigvæk varmt, men med en let brise
Omgivelser Et kæmpe bord med stole omkring
Påklædning


Absolut vrede flød gennem Kassandras åre, da hun med lange og hurtige skridt begav sig gennem Ildpaladsets gange, hendes tanker fuldt beredt på at eksplodere på en hvis person. Hun havde stået i samtale med en veninde, da en ung dreng var faret hen i mod dem, for at informere dem om, at en krig var startet. Cayden havde erklæret krig mod Redwoods, og Kassandra havde mærket hendes hjertebanken stoppe brat op. Hendes første tanke var Hazel. Hun var fanget hos fjenden nu, og raseriet i Kassandra tændte som en brat ild.
Hvordan kunne han også være så dum! Ja, Kassandra havde ingen høj status, så mange ville jo mene, at hun ikke havde den største ret til at vide disse ting, som den første, men det var jo ikke, hvem som helst, som var lederen af slægten. Det var Cayden. Hendes bedsteven, hendes største svaghed, ja, hendes et og alt nærmest! Så hun kunne ikke forstå, hvorfor han ikke havde fortalt hende, at en sådan beslutning ville blive taget. De to snakkede om alt, diskutterede om alt. Så hvorfor havde han ikke nævnt noget så vigtigt?
Kassandra stod nu foran døren til et lokale, hvor alle de vigtige Oikan møder blev afholdt. Dørene var lukket, hvilket kun kunne betyde, at et møde var i gangværende. Men det skulle ikke stoppe Kassandra fra at skubbe de tunge døre op og brase ind i lokalet. Højlydt snakken stoppede brat op, og en masse blikke tilhørende ældre, højtrangede mænd faldt på hende. Men hendes øjne var kun fokuseret på én af dem; Cayden. Hendes ben bevægede sig igen, denne gang med retning mod ham, og hendes øjne havde fået en endnu mørkere rød farve.
"Er du gået fuldkommen fra forstanden, Cayden?!"
Tilbage til toppen Go down
Cayden

Cayden


Titel : Moderator og Leder af The Oikans
Antal indlæg : 40
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeOns Sep 06, 2017 10:03 pm

Påklædning

Cayden var på nippet til at eksplodere. Der var gået fire timer, og i takt med at solen langsomt steg på himlen, blev luften i rummet tungere og mere ulideligt at befinde sig i. Morgenens aviser havde vist, hvad der natten forinden var blevet sendt til Ildpaladset. At Oikans havde meldt krig.
Ja. Cayden var ved at starte en krig. Ja. Cayden var ved at skabe sine alliancer og planlægge hvordan han bedst kunne overraske Charles Redwood. Ja. Men den havde skulle vente nogle uger med at blive sat i værk, og nu mærkede han jorden skride under sig. Alle de vigtige folk, han havde omkring sig i sit nye styre, sad omkring et bord, centreret midt i rummet, og stemmerne var hidsige, flyvske og irritable efter de mange timer.
"James!" Buldrede han pludselig, og rejste sig brat op fra sin stol. "Jeg er ligeglad med hvordan det er sket! Det er sket, og jeg vil vide hvem, så jeg kan lade ham brænde op i Albedo!" Rummet blev stille.
Caydens øjne brændte mod lederen for de spioner, han havde udstationeret rundt om i landet. James nikkede sammenbidt, og skulle til at svare, hvad Cayden gik ud fra ville være noget lig' 'selvfølgelig,
sir', men han nåede ikke andet end at åbne munden, før døren til rummet sprang op med et højt brag, og en bestemt blondine marcherede mod ham. Cayden spændte i kæben.
En lidt betuttet vagt løb panisk ind for at gribe fat i Kassandra, men Cayden viftede hurtigt med hånden af ham, for at stoppe ham. For sin egen skyld. Kassandra i dårligt humør var lidt ligesom en lille hvirvelvind, og vagten ville ikke have en chance. Den dårlige samvittighed brusede ind over ham, da han så de mørkerøde øjne og hørte vreden i hendes stemme. Han vidste hvorfor hun var her.
"Ikke endnu, kære," svarede han varmt, og rettede sig op. Han prøvede ihærdigt at sendte hende et undskyldende blik. "Kan vi tage den her samtale efter mødet, Kass?" Og selvom han prøvede at lyde autoritær, kunne han godt mærke den undskyldende tone, der ikke lød som en ordrer overhovedet, men mere som en bøn.
Tilbage til toppen Go down
Kassandra

Kassandra


Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 36
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeTors Sep 07, 2017 1:24 am

Hun var en temperamentsfuld kvinde, det vidste hele slægten, men trods al den den indædte vrede i hende, så gik det sjælendt ud over Cayden. Hun elskede ham for højt til at sådanne negative følelser spilde over og blive hældt ud over ham, men dette betød dog ikke, at det ikke fra tid til anden hændte. Ja, hun havde umådeligt store og dybe følelser for den unge leder, men det betød også kun, at når han først havde tippet hende over grænsen, så var der ingen vej uden om; hun gik bersærk. Og det havde han netop gjort i denne situation. Han havde handlet uden så meget som at sige et ord til hende, han havde vendt ryggen til hendes lillesøster, som sikkert allerede var lagt i håndjern og smidt i en celle. Der var gået to år. Der var gået hele to år, hvor Kassandra havde skulle være uden Hazel, og der gik ikke én eneste dag, hvor hun ikke savnede hende forfærdeligt meget. Nu, på grund af Cayden, skulle de måske aldrig se hinanden igen.
Inderst inde vidste Kassandra godt, at han ikke mente hans ord på en afvisende måde, men det var sådan hun opfattede dem. Som om han viftede hende væk lige som han havde gjort med vagten bag hende. Det skar i hendes hjerte, og tårene dukkede op i hendes øjenkrog, åbenlyse for ham, da hun stod med knyttede næver langs hende sider foran ham. Hun stirrede på ham med et vildt blik, på trods af at de nyankomne tårer næsten blændede hendes syn.
Efter mødet. Et møde, som hun personligt selv mente, at hun havde alt form for ret til at have taget del i. Hun skulle trods alt være den næste general for slægten, det var vel åbenlyst. Men måske tænkte han ikke det samme, hvilket kun gjorde mere ondt på hende. Hun kunne ikke gøre andet en at bide sig i underlæben og ryste på hoved af ham. Hun sank en klump, som havde bygget sig op i hendes hals, før hun svarede ham.
"Du får ikke lov til at afvise mig på den måde, Cayden," sagde hun bestemt og løftede en anklagende pegefinger af ham, hvorefter hun pegede den hen mod de ældre herre henover bordet, fuldkommen ligeglad med uhøfligheden, der lå bag en sådan gestus, "jeg er ikke en del af dem!" afsluttede hun og lod hendes arm falde ned ved hendes side igen.
"Vi tager den her samtale nu" svarede hun ham hårdt og mødte hans blik med et fast besluttet blik. Hun var urokkelig i den her situation.
Tilbage til toppen Go down
Cayden

Cayden


Titel : Moderator og Leder af The Oikans
Antal indlæg : 40
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeTors Sep 07, 2017 4:47 pm

Cayden følte lidt at ligegyldigt hvad han ville sige, ville ende i at han gravede sin egen grav, så han holdt munden lukket og ryggen rank, mens hun snakkede. Tårerne i hendes øjne stak ham i hjertet, og han måtte virkelig holde på sig selv, for ikke at tage et skridt mod hende, og lægge armene om hende. Ikke at det ville hjælpe noget, tænkte han tørt, for lige nu ville hun skubbe ham væk selv hvis han prøvede. Han sendte et kort blik rundt på mændende i rummet, og lod stødt mærke til de forskellige ansigtsudtrykke, de sad med. Han var midt i en mental selektiv process omkring folkene omkring sig, og små ting som deres reaktion til scenariet foran dem, ville have stor impakt på, hvem han ville lade blive, og hvem han ville erstatte. Desuden vidste de alle sammen at han skulle vælge sig en højre hånd, og havde brugt lang tid på at sleske sig ind på ham. Konklusionen han havde taget for nogle dage siden, var at han allerede havde valgt sig en højre hånd. Han rettede igen blikket mod Kassandra. Hun betød uendeligt mere for ham end nogen anden i det rum, så han var ikke et sekund i tvivl om hvad han skulle gøre. Jeg er ikke en af dem, rungede hendes stemme, og han mærkede ilden i sine øjne blive varm og omsorgsfuld, mens han betragtede hende. Det var jo hele pointen med at hun ikke var til mødet, men det kunne hun jo selvfølgelig ikke vide. Hun var nemlig ikke en af dem.
"Mine herrer, hvis I vil have os undskyldt?" Han nikkede mod dem, og kastede let hovedet mod den store dør for at gøre sin hensigt så klar som den kunne blive. "Sæt jer i spisesalen og nyd jeres frokost før vi fortsætter. Og James, hvis du ikke giver mig et navn inden i aften, håber jeg der er plads på Den Flyvende Flamme i nat." Cayden rettede sine røde øjne mod en bestemt mand, mens de andre tøvende begyndte at rejse sig og så mod døren. Den henkastede bemærkning fik manden til at krympe sig, mens Cayden utålmodigt ventede på at alle forlod rummet. Han viftede også vagterne ud. Kassandra krævede hans opmærksomhed, og han ville ikke blive forstyret i at give den til hende. Døren lukkede sig med et klik, og han lod endelig sine skuldre synke sammen med et opgivende suk. Tøvende mødte han hendes øjne.
"Undskyld Kass," sagde han ærligt og åbent. Den første han havde tænkt på, da han havde hørt at krigen var blevet erklæret på hans vegne, havde været Hazel, så der var mange ting, han følte, han skulle undskylde for. "Jeg ville have sendt bud efter dig så snart vi var færdige her, men det hele er trukket ud."
Tilbage til toppen Go down
Kassandra

Kassandra


Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 36
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeFre Sep 08, 2017 12:17 am

Kassandra kunne mærke, at for hver en mand, der forlod lokalet begyndte hun at ryste. Hendes hårde facade blev langsom brudt ned, og hun var ved at knække fuldkommen. Da døren lukkede bag hende udbrød hun i gråd. Hun vendte sig mod bordet og brugte hendes højre hånd til at støtte hende selv, da hun kunne mærke, at hendes knæ var ved at give efter under hende. Hun brugte den venstre til at dække hendes mund for at mindske de højlydte hulk og gisp. Det var som om, at realiteten af deres situation virkelig var gået op for hende nu. Hun risikerede at miste hendes lillesøster, men ikke blot hende. Alle hendes brødre og søskende fra militæret. Utallige Oikan liv ville gå tabt i den krig, som Cayden havde startet bad hendes ryg. Det var som om, at hendes fars død ikke havde været nok for ham. Der var kun gået en lille uge, måske mere, måske mindre. Hun var sikker på, at han var ved at vende sig i graven over Caydens beslutning, men det kunne hun aldrig finde på at sige, eller bruge i mod ham. Hun vidste trods alt, hvor meget de to holdt af hinanden.
Kassandra fik nok efter hans ord. Hun fjernede sin venstre hånd fra munden, bed sig i underlæben og lod den højre svinge for derefter at kollidere med Caydens venstre kind. Hun var træt af at høre på, hvad han ville havde gjort, hvad han ønskede at havde gjort. Det betød ingenting for hende, det var alt sammen tomme ord, for det ændrede ikke på noget af, hvad der var sket. Det var bare undskyldninger. Tomme undskyldninger. Hun havde fået nok af dem.
Komplet stilhed faldt over dem. Hun vidste godt, at det hun havde gjort havde været yderst ulovligt, da han trods alt var lederen af slægten, men på trods af den titel, så var han stadig hendes Cayden. Hun havde stor respekt for ham, men hun ville aldrig være bange for at vise ham, at han havde begået en fejl i hendes øjne. Dog havde hun med vilje ikke gjort det foran de ældre herre, da hun aldrig kunne finde på at ydmyge ham så groft over for så højt stillede mænd. Men hvad der skete bag lukkede døre, det kom ingen andre en de to ved.
"Vi har knapt nok lagt ham i graven, Cayden, og du starter en krig!," hendes stemme var højlydt, bebrejdende, men mest af alt fortvivlet, "Hvordan kunne du lade det ske?!
Tilbage til toppen Go down
Cayden

Cayden


Titel : Moderator og Leder af The Oikans
Antal indlæg : 40
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeSøn Sep 10, 2017 11:44 pm

Cayden rynkede øjenbrynene sammen, mens han betragtede den emotionelle udvikling i Kassandras ansigt. Det forvirrede ham og skræmte ham en smule, at hans dag sådan eskalerede hurtigere end en skovbrand. Forvirringen fik ham til at stivne og betragte hende med et fortvivlet blik. Pludselig følte han, at han havde meget mere styr på den pludselige krig end på sin bedste veninde, og hjælpeløsheden væltede ind over ham, mens tårerne væltede op i hendes mørkerøde øjne. Han følte pludselig ikke at han kunne trække vejret. Hendes hulk vækkede ham fra trancen, og han lukkede det lille hul mellem dem, ved at gribe fat om hendes skulder, og støtte hende, usikker på om hun ville falde sammen. Reaktionen skræmte ham. Han havde kendt Kassandra næsten så lang tid han kunne huske, og han havde aldrig set hende knække sammen på den måde.
"Kass, vi finder ud af at få hende hjem i go-"
SLAM!
Cayden trådte forbavset et skridt bagud. En umiddelbar vrede blussede op i ham som løbeild, og de røde øjne blev et kort sekund mørke. Havde det været alle andre end Kassandra, var der ikke gået mange sekunder før de var blevet kvælt af røg, men han kunne aldrig i sit liv finde på at gøre hende ondt. Måske var det også derfor lussingen stadig kunne mærkes. Han måtte trække vejret og mentalt tælle til ti for ikke at kaste en lang stribe hårde ord mod hende, og fortælle sig selv, at det var naturligt at hun var frustreret og at hun selvfølgelig ikke havde kendt til hvad der var sket og at hun ikke vidste hvorfor hun ikke var blevet inviteret til mødet eller hvad han havde i vente for hende og -
Hendes ord ramte ham hårdere end lussingen. Vreden i hans krop forduftede på sekundet. Han stirrede såret på hende. Hendes fars død lå stadig som en skygge hen over hans dage, og føltes som et stort, tomt hul i hans mave. Kasper Titus havde været som en far for ham. Cayden sank.
"Du... Du." Han følte at halsen snørede sig sammen på ham. "Du kender ikke hele historien, Kass," svarede han tomt, og rørte forsigtigt ved sin brændende kind. Han bed tænderne hårdt sammen, og betragtede hende afvisende. "Og her gik jeg og prøvede at fikse hvad der er startet som en lavine under os, så undskyld hvis jeg ikke har givet dig opmærksomhed i et sekund, det skal du jo endelig ikke tage som det kompliment det er," snerrede han irritabelt. Men hvor skulle hun også vide fra, at meningen med mødet også havde været at finde muldvarpen blandt dem. Bare fordi han var sikker på, at det selvfølgelig ikke havde været hende, der havde sendt krigserklæringen ud før tid. Men hvor skulle hun også vide det fra.
Tilbage til toppen Go down
Kassandra

Kassandra


Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 36
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeMan Sep 11, 2017 12:30 am

Kassandra kunne ikke selv forklare, hvad der gik af hende. Det var helt ude af karakter for hende. Så stærke emotioner kom ikke let til hende, og da slet ikke som nu. Hun var intet mindre end hysterisk og ustyrlig.
Det hele havde hobet sig op i hende. Hendes far blev myrdet i koldt blod, hvilket efterlod hendes mor i et mentalt fængsel, hvor hun ikke kunne få fat i omverden. Nu var der erklæret krig, og hun risikerede at miste Hazel, som hun så som sin lillesøster, og en masse af hendes Inferno soldater. Det hele var som gået op i flammer for øjnene af hende, og hun kunne ikke standse, eller stoppe noget af det. En brand, som hun ikke kunne standse, det var sådan, hun så de sidste par uger spille foran hendes øjne. Ingen ville i sandhed kunne forstå den ekstreme frustration en Oikan måtte føle omkring dette. Hun havde kun opført sig sådan én gang før; da hun fandt hendes fars lig i hendes egen seng, hvor Cayden havde været nød til at løfte, bære, rive, skubbe og tvinge hende væk fra gerningsstedet. De var gemt væk fra resten af slægten på hans værelse, hvor hun var gået itu. Dog var hun ikke alene om det dengang. De gik i stykker sammen. Det gjorde de ikke nu. Hun følte at hun var fuldkommen alene om det. Det var hende, som græd i mens han stod og så til. Hendes vrede stammede ikke fra hans mangel på opmærksomhed. Det var ren og skær pinagtighed. Hun havde mistet kontrollen over sig selv, og selvom hun godt vidste, at Cayden aldrig ville dømme hende for det, så fandt hun det stadigvæk umådeligt flovt.
Hun kunne tydeligt se den vrede, som hun havde tændt i Cayden. Uden på gav hun udtryk for at have fortrudt intet, men inden i gik hun mere i stykker. Hun havde handlet impulsivt, og hendes indre tumult var gået ud over ham. Det sitrede i hendes håndflade. Hun havde ikke selv været klar over, hvor hårdt hun havde slået ham før nu.
Skyldfølelse overtog alt i hende, da hun så sorgen i hans øjne. Det afvisende blik han sendte hende og hans egen hånd mod sin kind var det sidste søm i kisten for hende.
"Cayden..." fik hun tvunget frem gennem en grådkvalt stemme, hvorefter hun lukkede luftrummet mellem dem og lod sine hænder holde blidt om hver side af hans hals. Hun søgte hans blik med hendes blodsprængte øjne i mens tårene stadigvæk trillede ned ad hendes kinder. Hun fortrød alt. Det hele var gået for vidt. Det sidste de begge manglede var splid mellem hinanden.
"Jeg er så ked af det," et lavt gisp forlod hendes læber, da klumpen i hendes hals stadigvæk ikke var forsvundet, "tilgiv mig." hviskede hun og rystede atter svagt på hoved af sig selv. Hun lænede sit hoved fremad og lod hendes pande hvile mod hans brystkasse. En gråd startede på ny.
Tilbage til toppen Go down
Cayden

Cayden


Titel : Moderator og Leder af The Oikans
Antal indlæg : 40
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeTors Sep 14, 2017 11:23 pm

Hele optrinnet, overfloden af følelser og fortvivlelsen i hendes stemme, hev Cayden en uges tid tilbage, til da han pludselig havde hørt skrig fra gangen han var gået ned af. Kampen om selv ikke at bryde sammen, men få hevet Kassandra væk fra det blodige syn af sin fars døde krop, den lange vej til hans eget rum, og endelig, hvordan alt vreden og panikken var forduftet fra den unge piges krop, og hun i stedet var brudt sammen på Caydens værelse. Og Cayden havde fulgt trop få sekunder efter. De havde siddet i hinandens arme hele natten.
Tanken fik det til at sitre i hans fingerspidser, for at have den form for kontakt med hende igen. Han følte, at han havde forrådt hende, men i morges, da der var blevet banket på hans dør, havde han ikke haft hjertet til at vække hende. Han vidste hvor skidt hun sov om natten - det var derfor hun altid kravlede ind til ham, og da han havde set hendes fredelige, sovende ansigt, havde han tænkt, at hun skulle have alt den søvn hun havde brug for. Et veludhvilet hoved fungerede trods alt bedst, og med de nyheder der havde været, vidste han, han ville have brug for hende i topform.
Det gav et sæt i ham, da hendes hånd rørte hans hals. Isen i ham smeltede.
Cayden sank uvilkårligt, og lukkede kort øjnene, mens han fokuserede på varmen fra hendes fingerspidser. Han kunne mærke sin egen, hurtige puls, der hvor hun rørte. Hendes grådkvalte stemme gjorde hans øjne fugtige. Han mærkede sine skuldre falde ned i accept af følelserne, der overvældede ham. Krigen ville også være der i morgen.
Kassandra var der nu. Uden at tøve, lagde han blidt en hånd på hendes kind, og tørrede en tåre væk. Det varme blik han havde i øjnene var i disse dage et sjældent syn, og han savnede at kunne være sig selv. I en langsom bevægelse lod han sin hånd glide ned, og hev hende blidt ind til sig. Hånden lod han støtte på hendes nakke,
og han kyssede blidt toppen af hendes hoved.
"Der er ikke noget at tilgive," mumlede han ned i hendes hår. "Du skulle ikke have fundet ud af det på den her måde." Han nussede forsigtigt hendes ryg, og trykkede hende en anelse mere ind mod sig. Det havde været dumt af ham. Hun burde have været med til mødet. Det var et brud på deres tillid at lade hende i mørket, selvom det ikke havde været hans intentioner.
Cayden sukkede, og holdt hende let ud i strakt arm.
"Kassie," sagde han alvorligt, og søgte hendes mørkerøde øjne. "Jeg har brug for dig i det her." Han vidste ikke om han nogensinde havde sagt til hende, eller selv været helt klar over, hvor meget han havde brug for hende. Men den seneste uge havde det stået meget lyst i hans hoved, at han ikke kunne forstille sig at have andre end hende ved sin side. Om så han ville vinde eller tabe krigen.
Tilbage til toppen Go down
Kassandra

Kassandra


Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 36
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeFre Sep 15, 2017 6:41 pm

Kassandra ejede ikke skyldfølelse eller skam. Hun var blevet opdraget som en stolt kvinde. Hun ville begå fejl, men skulle aldrig se dem som en negativ fortrydelse. Hun skulle vende situationen og konsekvenserne om og gøre det til en lærestreg og endnu en erfaring på rygraden. Nej, det var ikke en sund levestil, da det ville skubbe mange folk væk fra hende, men hun kom fra en familie, som bestod af flere generationer Titus generaler. Det lå altid i hendes kort, at hun ville blive opdraget med ekstreme regler og principper. På trods af dette havde hun en lykkelig barndom. Begge hendes forældre elskede hende, specielt hendes far, og så havde hun selvfølgelig også sin storebror, som altid tog sig af hende, selvom hun ofte mente, at hun ikke havde brug for hans overbeskyttende natur. Hun var et stædigt barn, det var hun stadig til den dag i dag, men det var ikke et karaktertræk, der gjorde hende specielt populær hos de andre børn. Ikke nok med det, så var hendes far jo også generalen, så børnene følte sig alt for intimideret til at lege med hende. Ikke at det gjorde hende noget, hun havde aldrig haft brug for at tage del i andres selskab alligevel. Igen en ting, som hun havde taget med sig i sit voksne liv. Dog var der én dreng, som ikke følte sig skræmt væk af hverken hendes far, bror eller hende selv. Cayden. Hun havde vidst med det samme, at han var den eneste for hende. Den eneste, som i sandhed kunne forstå hende og have hendes ryg. De havde måske ikke været andet end børn på syv og ti, da de indgik i en pagt om loyalitet, hvilket mange ville mene blot var tomme ord, men ingen af dem havde opfattet det på den måde. De stod stadig hinanden ufatteligt nær. Hun stolede på ham med hendes liv og ville give alt op for den mand. Derfor var han også den eneste, der kunne bringe skyld og skam frem i hende, noget som hun var opdraget til aldrig at føle. Han gjorde aldrig dette med vilje. Han var aldrig virkelig vred på hende. Hun vidste at, han aldrig kunne finde på at såre hende, eller bringe sådan nogle følelser frem i hende med vilje. Hun fik det helt af sig selv. Det var den effekt han havde på hende. En effekt, som ingen andre havde.
Hans trøstende kys mod hendes pande og hans ord afslappede hende med det samme. Hun gav et lettet suk fra sig. Det var her, at hun følte sig i sikkerhed. I Caydens arme. Hun slap hendes blide greb om halsen på ham og lod hendes arme falde ned langs hendes sider. Hun kiggede ham dybt i øjnene og sendte ham et betryggende blik med et varmt smil. Hun løftede sin højre arm og placerede den blidt mod hans venstre kind, hvor hun begyndte at nusse den roligt for at berolige ham.
"Du har mig allerede, Cay," sagde hun, "altid"
Tilbage til toppen Go down
Cayden

Cayden


Titel : Moderator og Leder af The Oikans
Antal indlæg : 40
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitimeLør Okt 14, 2017 11:30 am

Det kom som et lille stød igennem hans fingerspidser, forståelsen for hvor ensom han havde kunne føle sig, efter han var blevet leder; et lille stød, der bølgede igennem hans krop, og kunne føles helt ned i tåspidserne. Det var egentlig ikke noget, han havde tænkt særligt meget over, hverken før eller efter det omhyggeligt planlagte attentat på hans onkel, at han måske ville komme til at føle sig lidt ensom. Selvom hans onkel havde været doven, ligeglad og lidt for hård i munden, havde han aldrig været ond overfor Cayden, og selvom det havde været nødvendigt, var det ikke en plan han havde nydt udført så meget som han havde troet, og det havde efterladt et lidt tomt hul i ham. Ikke nok med dét hul, var der et meget større hul, hvor Kassandras far, pludselig var blevet revet væk fra ham. Fra dem, rettede han sig selv. Og måske havde han ikke helt vidst hvordan han skulle fylde alle de tomme huller, der så ud til konstant at bore sig ind i ham. Imania var væk. Hans forældre var væk. Hans onkel var væk. Mr. Titus var væk. Hazel hang i en tynd tråd, og pludselig følte han ikke, at han kunne stole på nogen som helst i sin egen regering, og det stak over alt, men når han kiggede på Kassandra, kunne han ikke mærke hullerne i sig.
Hun havde altid været der. Hun ville altid være der. Fra første gang de havde set hinanden, og hun havde slået ham i kamp foran alle de andre drenge, og han havde grint så hjerteligt og varmt og lykkeligt over at være blevet slået af så sej en pige, at han havde ville prøve igen, og igen, og igen, og igen, indtil de havde fundet sig ligeværdige modstandere, og kendte hinandens træk ud og ind. Hendes far, der altid havde råbt, at de skulle prøve nye ting, for ikke at blive for dovne. Lange nætter løbende rundt på millitærbasen, hvor de drillende havde kastet sten efter vagterne, eller klatret tårnene for at stjæle nybagte brød tidligt om morgenen. Hun havde altid været der., og det var måske ikke altid noget han højlydt satte pris på, men hun betød verden for ham, og inderst inde, var det noget, han bare gik ud fra, hun vidste.

Cayden smilede varmt ned til hende, da hun lagde sin hånd på hans kind, og vippede hovedet mod hånden, for at støtte sig til hende.
"Og du har mig, Kass," svarede han, og lukkede kort sine øjne. "Og du har mig."
Han kyssede blidt håndledet foran sig, og gav hendes skulder et blidt klem. "Skal vi lukke de gamle, kedelige mænd ind, og give dem baghjul?" Han sendte hende et opløftende smil. Hvordan han nogensinde havde tænkt at han kunne klare sådan et møde uden Kassandra, var ham en gåde. Og i det sekund, hvor han betragtede den person, der betød mest for ham i hele verden, poppede endnu en tanke op i hans hoved, og hans studerende blik, blev nysgerrigt. Han ville gerne beholde hende ved sin side. Og hvis hun var klar til det, ville han præsentere hende som det, hun altid havde været for ham. Hans højre hånd og næstkommanderende.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





We leave no one behind! - Cay <3 Empty
IndlægEmne: Sv: We leave no one behind! - Cay <3   We leave no one behind! - Cay <3 Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
We leave no one behind! - Cay <3
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Springheat City :: Searing Well District :: Ildpaladset-
Gå til: