The Conspiracy! (Ria)

Zach havde været tidligt oppe. Længe for resten af byen var vågnet, havde han svunget sig ned fra sit hus i træerne og tilbragt et par timer på jorden. Han stod midt i arenaen, der som regel blev brugt til træning mellem hans soldater eller - den ene dag om ugen - til træning af andre frivillige. Naailas var hverken en stor eller stærk slægt, de havde ikke mange ressourcer, så Zach havde set det som en fin investering i at lære alle, der ønskede det, lidt selvforsvar. En ide der var gået overraskende godt. De fleste kunne vel stadig huske da slægten havde været slaver, spredt ud over hele landet.
Iklædt en langærmet, men tynd trøje og nogle shorts, bare fødder, stod han midt i arenaen og trænede for sig selv. Med et træsværd til øvelse i sine hænder udførte han nogle langsomme, men kontrollerede bevægelser. Svang sværdet i smidige bevægelser og trådte nogle gange frem, som om han stødte mod en fjende. Det var vigtigt for ham. Vigtigt for ham at træne sit fokus, sin koncentration, hvis hans evne skulle fungerer optimalt. Hvis han en dag stod i en farlig situation og han ikke kunne samle sig, havde han mindre chance for faktisk at slå igen eller nå ud af det i live.
Skovens tropiske klima gjorde at vejret altid var varmt og fugtigt. Selv bare af at stå her og lave disse øvelser, kunne Zach mærke sveden trille ned over hans tindinger og samle sig i hans trøje. Det var overraskende udmattende at koncentrere sig så intenst.
Til sidst stoppede han og slappede af i kroppen igen. Armene gled ned langs siden på ham og han stillede sig mere afslappet. Han lukkede øjnene lidt og fokuserede på at trække vejret dybt og få hans muskler til at slappe af igen. Skuldrene gled lidt rundt.
Ah.
Her var stille lige nu. Da han åbnede øjnene, så han direkte op i de grønne blade fra træerne over ham. Arenaen var blevet ryddet og efterladt en lille lysning mellem træerne, hvor han kunne se himlen. Hm.
Her havde han mulighed for at tænke. Tænke, som han havde gjort en del på det sidste. Hvor ville Naailas stå i den nye krig? Forhåbentlig skulle de slet ikke deltage. Det var de ikke stærke nok til. Imania var en barndomsveninde...Så det pinte ham. Men han følte det var nødvendigt.
Men hvor skulle han starte? Hvem ville støtte ham? En del af hans soldater ville formentlig. En del af slægtens medlemmer, som han snakkede godt med. Både til træningen, men også når Zach generelt gik rundt i byen. Zach var ret aktiv og var ofte alle steder på en gang. Det kunne ikke være en helt umulig opgave han havde givet sig selv.
Øjenbrynene gled tættere på hinanden og han trak vejret dybt som han stillede sig an igen. Den ene fod bag den anden og sværdet hævet i den ene hånd.
Imania skulle væltes.

"ah shit" Kom det over Rias læber idet knivens blad skar sig gennem den blege hud på indersiden af Rias underarm. Hun bed tænderne hårdt i sin underlæbe for at holde smerten ud. Ria halvt lagde, halvt kastede kniven fra sig på bordet som hun sad ved. Blodet piblede allerede i faretruende høj fart ud af det lille snit. Med den før knivs beskæftigede hånd famlede hun nu efter en af hendes glasflasker, for at få samlet blodet. Det var ikke hendes normale giftige blod, som alle Naailas har, men hendes lille fantastiske livsmikstur som hendes evne tillod hende at kreere. Salget af hendes livsmikstur var gået op. Flere var interesseret i det, nogle med gode intentioner, andre med mere selviske motiver bag deres køb. For Ria var det ret ligemeget hvad hendes kunder brugte hendes mikstur til, men hun var da mere glad for at sælge det til folk der havde intentioner om at bruge det til det gode end de-. Klirr klirr ktch.
"Fandens..." Ria havde fordybet sig for meget i sine tanker og havde ikke set at hendes fingre havde skubbet til de skrøbelige glasflasker som så var rullet over bordkanten og knust da de nåede trægulvet. Med blodet nu dryppende af armen fra knivssnittet og ned på trægulvet, så hun rundt i stuen af hendes lille hus. Stuen var egentlig også hendes køkken, da det var et sparsommelig hus. Ria rejste sig fra stolen hun sad på og hendes blod lavede et lille spor af dryp på gulvet hen til kommoden idet hun gik derover. Hun åbnede den øverste skuffe og rodede rundt i den efter flere glasflasker. Hun kan da ikke være løbet tør for dem! De koster kun 2 Hawkeys per flaske! Den næste skuffe blev også åbnet og til Rias store skuffelse var der heller ikke nogle glasflasker. Den sidste skuffe i kommoden kiggede hun ikke i, da hun vidste at der kun lå tøj i. Det er da også bare typisk, tænkte Ria idet hun gik tilbage til bordet og fandt de klæder hun bruger til at forbinde sin arm med igen.
"Så kan det også bare være ligemeget..." Sagde hun for sig selv, mens hun fik bundet klædestykket rundt om armen. Derefter tog hun den døde ravn der lå på bordet og smid den ud af døren. Den handling var bestemt ud af irritation. Hun blev dog stående i døren og så på de andre huse der også var placeret højt i træerne som hendes eget. Udenfor var der lunt og fugtigt som altid. Hun trak vejret dybt ind og lukkede øjnene samtidig. Hun kunne mærke en dunken i sin arm efter at have snittet i den, men det ville ikke irritere hende. Det ville snart hele af sig selv, så længe hun holdt det rent. Hun åbnede øjnene igen og lukkede døren bag sig for at begive sig på sin lille rejse ned fra træerne. Hun ville gå en tur.

Der gik ikke lang tid før hun fandt rydningen af træer som udgjorde Naailas' arena hvor soldater trænede. Lige nu var den tom, da det stadig var tidligt om morgenen. Hun genkendte straks Zach da hun så ham stå og kigge op i himlen inden han stillede sig i kamp position.
"Det ser godt ud!" Råbte hun inden hun begyndte at gå hen mod ham med et smil. Zach er faktisk en af de eneste Naailas som ikke har dømt hende som en freak på grund af hendes evne, som de fleste andre Naailas har.

Han blev overrasket over at høre en stemme bag sig og vendte sig hurtigt rundt. Sværdet var automatisk hævet i hans hånd, men så snart han så hvem der nærmede sig, blev det sænket igen. Zach slappede mere af og sendte Ria et stort smil. Ria! Efter han havde snakket med hende første gang, havde det faldt ham let at snakke med hende igen, når de sås. Han vidste godt hun beskæftigede sig med en shady forretning, det gik det meste af slægten i hvert fald ud fra, for det virkede som om de fleste vidste hvem Ria var. Hvis ikke af navn, så af gavn.
Han trak vejret dybt og kom hende i møde. Dovent svang han sværdet i sin ene hånd.
"Hey Ria!" hilste han på sin sædvanlige afslappede facon.
Hans blik gled ned over hendes krop, mere en naturlig handling end fordi han som sådan tjekkede hende ud. Han bemærkede dog alligevel forbindingen på hendes ene arm. Det var ikke svært at lægge to og to sammen.
Han rakte sværdet frem mod hende.
"Vil du være med? Jeg kan forestille mig at mange er interesseret i dig og dit blod. Du må kunne forsvare dig selv!" argumenterede han venskabeligt. Zach var ikke en særlig streng person og nogen ville måske sige han var for distræt, for useriøs, til at blive taget seriøst eller have en stilling af betydning. Det hele var dog ikke helt sandt. Selv om han havde en afslappet tilgang til verden, blev alt vendt og drejet i tankerne. Han var hurtig og analyserende, uanset om folk indså det eller ej.
Faktisk...
Han overvejede det lidt. Var det for risikofyldt? Han måtte vel starte et sted. Om lidt, måske. Ria havde altid været venlig over for ham.

Ria kunne med det samme se at Zach ikke havde forventet en anden oppe på denne tid af døgnet. Hun måtte dog indrømme at det heller ikke var en selvfølge for hende at være oppe på dette tidspunkt. Man ville godt kunne sige at hun havde et kærligt forhold til sin seng. Men Ria var også et menneske der ikke brød sig forfærdelig meget om en rutineret tilværelse, så nogle dage som denne tvang hun sig selv tidligt op om morgenen. Så fik hun også brugt hele dagen på fornuftige ting istedet for at sove til sent på dagen.
"Godmorgen Zach." Sagde hun med et smil på læben, som hun ikke kunne skjule, samtidig med at hendes blik fulgte klingen på sværdet som han svang. Hun var oprigtigt glad for at se Zach. Af alle personer i Naailas slægten, var han den eneste der ikke syntes at hun var en freak på nogen måde. Eller i det mindste viste han det ikke mens hun var i nærheden. Hun vidste ikke rigtig om hun hellere ville have at han sagde direkte til hende at hun var en freak end at sige det bag hendes ryg til andre, men lige for tiden var det nu rart med en ven, og hun tog glædeligt hvad hun kunne få. Da Zach rakte sværdet mod hende kunne hun ikke lade være med at hæve det ene øjenbryn i forundring.
"Se, det er ikke noget jeg kan modargumentere," Sagde hun med et smil, stadig med blikket på sværdet. Hun har nok aldrig nogensinde i sit liv holdt et sværd i sin hånd, så det var med en ret tøvende hånd at hun tog imod det. "Men det skader ikke at prøve, vel?"
Hun så på sværdet i hendes hånd, som var peget ned mod jorden. Sværdet var faktisk lidt tungere end hun havde forestillet sig, så vægten overraskede hende en smule. Zach havde jo bare viftet rundt  med tingen som var den let som ingenting. Hun så op på Zach og holdte stadig sværdet lidt håbløst i sin hånd.
"Så hvad skal jeg gøre nu?" Kom det en smule grinende fra hende. Hun kunne da godt se hvor håbløs hun så ud med det store våben i hånden, og bestemt ikke særlig skræmmende, bare malplaceret. Men igen var hun glad for Zach, der faktisk ville hjælpe hende, omend ad venlighed eller af venskab.

Han lod Ria modtage sværdet. Zach havde som sådan intet imod Rias evne og han gik ud fra at grunden til, så mange faktisk havde noget imod den, måtte bunde i en frygt for om Ria en dag ville dræbe en Naaila for at sælge sin væske. Eller, for den sags skyld, dræbe hvem som helst anden end bare en lille kanin. Det gode ved det var dyr, var at dyrene bagefter kunne spises og på den måde gjorde det ikke nogen stor forskel, andet end Ria sikrede sig en indkomst.
Eller også var det noget med at Ria brugte sit eget blod? Eller en blanding. Helt klart en blanding. Men overordnet set, var det måske kun praktisk at kende en som Ria. Og hvem havde ikke deres særheder? Zach havde også ting han skjulte for de fleste og som folk nok ellers ville dømme ham hårdt for.
Han trådte over ved siden af hende, så han kunne hjælpe hende med de helt basale ting. Det var tydeligt at se Ria ikke var van til at holde et våben i sine hænder.
"Sværdet passer nok ikke helt til dig i vægt eller længde, men du kan jo stadig lære det basale. Du skal holde fast om skaftet, men ikke for hårdt. Du skal sikre en hvis smidighed i din hånd og fingre, så du bedre kan svinge sværdet frit. Det får man ikke hvis man holder for hårdt, så fingrene er helt låst..." fortalte han og holdt sin hånd frem. Mens han forklarede viste han hende forskellen mellem når han knyttede sin hånd helt eller bare løst.
"Det har også betydning hvordan du står. Lige nu står du med begge fødder ved siden af hinanden, men i en kamp giver det dig både for stor en front din modstander kan ramme og en dårlig balance med dårlig mulighed for at fjerne sig hurtigt. Derfor...Sæt det ene ben lidt bag det andet og placer din balance ligeligt på begge ben. På den måde kan du hurtige springe frem eller tilbage, træde til siden...Og hvis det ene ben mister fodfæste, burde du kunne holde dig oppe med den anden fod..." Han så på hende, for at se om hun forstod, som han også viste hende det. Det var ret sjovt at holde sådan en spontan privat lektion i at holde et sværd. Nogle gange, selv som erfaren, var det godt at vende tilbage til de helt basale ting og sikre sig man stadig forstod dem og kunne dem.

Ria tog glædeligt imod instrukserne fra Zach. Han vidste jo faktisk noget om dette emne, meget modsat Ria, der reelt kun har set våben som sværd på afstand. Det var aldrig noget der rigtig interesserede hende, da hun jo egentlig ikke havde brug for den viden. Der var intet der truede hende i Dafneskoven, det farligste var de blik hun fik fra de andre Naailas efter at hendes individuelle evne blev kendt blandt slægten.
Hun fulgte Zach med sit blik, som han kom rundt og viste hende hvordan hun skulle stå og holde om sværdet.Hun nikkede til hans ord og flyttede på sine fødder så hun stod som han gav besked på og løsnede sit greb om sværdet, men ikke helt, bare så hun ikke klamrede sig til det lige så meget som hun havde gjort før. Indtil videre virkede det da meget nemt for Ria, men hun stod jo også bare stille og holdt om et sværd, så så svært burde det jo heller ikke være. Hun så op på Zach og kunne simpelthen ikke modstå trangen til at rette sværdet mod ham, ikke tæt på så det overhovedet var farligt, men bare for sjov.
"En garde!" Sagde hun med et grin og et smil. Det var simpelthen så fristende at gøre, så hun måtte bare. Bare en enkelt gang. Hun sænkede igen sværdet så det ikke længere var rettet mod hendes ven, og returnerede til stillingen fra før mens hun fik den sidste latter rystet af sig. Koncentrér nu. Den ene fod foran den anden, så man har siden til og ens fjende har en mindre 'skydeskive'. Grebet om sværdet værende løst, men ikke slapt, bare løst så hun kan have sværdet smidigt i hånden.
"Okay, jeg skal nok tage det her seriøst nu." Sagde hun så lettere undskyldende til ham, dog stadig med et uvilkårligt smil på læben. Han var jo villig til at lærer fra sig og hun fjollede bare rundt. Det kunne ikke gå i den lange længde. Desuden ville hun da gerne lærer at håndtere et våben. Som han netop sagde, så var det temmelig smart når folk alligevel var efter hende.

//OMG jeg er så ked af at der gik så lang tid, tiden er bare fløjet afsted og hver gang jeg satte mig ned for at skrive, var der bare ingen ord der ville skrives!!! Jeg håber det er okay!//

Han gengældte hendes dril og grin, med et smil af sine egne. Han holdt sine hænder op foran sig, som om han overgav sig, trods han endnu holdt et sværd i den ene hånd. Han flyttede sig, så han ikke længere stod ved siden af hende, men over for hende. Han kørte sine skuldre rundt et par gangen, for at løsne sine muskler, før han automatisk gled i stilling og afventede om Ria ønskede at lære mere.
"Det er okay. Der er ingen fjender her, kun træning. En træning må godt være sjov" bemærkede han afslappet. Han havde set mange af de hårdføre og disciplinerede typer, der slet ikke tillod den mindste smule sjov. De typer, der havde forsvaret dem selv og havde erfaringer fra krig. De kunne slet ikke grine, men så det hele med en gravalvorlig seriøsitet, der gjorde træningen kedelig og langtrukken. Men nogle gange var man bare nød til at takkes med de typer, for de kendte deres sværd.
"Okay. Jeg vil vise dig nogle standard slag, du kan øve dig på som en start, foruden hvordan du kan blokere de selv samme slag. Selvfølgelig, i en kamp, er tingene ikke helt så lige til. Men de skaber en grobund for at udvide sine teknikker"
Han trådte et skridt tættere på hende. I en rolig bevægelse, så Ria kunne se og føle sig tryg ved det samtidig, førte han sværdet frem i de fem basiske træk. Skråt fra oven, både til højre og venstre. Skråt fra neden, både til højre og venstre. Og til sidst, stikket, der førte sværdet direkte lige frem for sig. Han rørte aldrig Ria med sværdet, men viste hende blot bevægelserne.
Han ville vise hende dem igen, hvis hun havde brug for det.
"Prøv du. De er ret simple, så det burde være til at kunne" bemærkede han med et smil, som han rettede sig op igen.

//Det er helt okay, er selv ret travl for tiden xD