Is this, the end or a new Chance to be better.

S Lilly pad forest
O Brandon og nogen, der jagter ham.
V Det regner svagt, og man kan mærke blæsten
Tid 05 om morgen.
P hans normale armor med hjelmen på.
emnepartner @Keeva < 3
Brandon anede ikke hvad der var sket, han havde ikke været ude for at samle informationer for en gangs skyld man han var stadig blive jagtet af en eller anden slægt, eller måske nogen slægtløse han anede det ikke de var flere så han var ikke så dum at han ville lade dem indhente ham. Gennem skoven bevægede han sig fra træ til træ, men efter et stykke tid, blev han lidt for dum. han havde, ikke sat farten, ned selv da han lavet det han normalt gjorde. Han kunne mærke efter hans sidste kast at han faldt ned da han gled på en gren og faldt ned mod jorden, han kunne ikke engang, få samlet sig selv sammen til med det samme og bruge hans daggert, han nået dog stadig og gøre det, men ikke inden hans venstre ben tog en vildt stor skade. Han kunne høre, hvordan det brækket og, hvordan hans hoved landet på jorden og det blev smidt ned i jorden. Han var udkørt og havde, nu et brækket ben. Hvis ikke nogen fandt ham nu, ville dyrerne nok højste tænkeligt æde ham når de kom ud. Han kunne mærke regne falde ned over ham, mens han lukket hans øjne og bare lå der.
//kort i knowww < 3, men håber du klare den//

Keeva passede sig selv, hun sad oppe af en træstamme og slappede af, jah det var faktisk lang tid siden at hun havde haft en slap af dag, men alle de ting der havde sket den sidste par tid. Fra at træne Luna, sin slægts egen leder, for at møde møjungen Malia, for så at blive taget til fange fordi hun var sur på sin bror, til at hænge på Helia og sort of redde hende. Det var utroligt hun faktisk nu kunne sidde og slappe af og lave nye fjer til bunden af sine nylavede pile.
Der var ikke noget specielt ved dem, bare helt normale pile, men hun havde brugt ret mange for tiden og havde kun få reserve pile tilbage og ville meget snart få brug for flere, eftersom hun som sagt var en jæger.
Keeva fik nok det største shock hun nogensinde havde fået i sit liv, en person der pludselig faldt fra en trætop?! Hun udlod et højt forskremt gips fra sig da den unge fyr landede næsten foran sig.
fhuair thu gu bhith fhalbh mi! Lød til fra hende i en opgivende tone på gælisk skotsk og rejste sig op med sit spyd i hånden. Keeva kunne næsten ikke tro det, igen?! Hun kunne bare ikke få en fridag fra kaos og action!
Hendes spørgsmål blev svarede da en flok unge mænd, samme alder som hende selv, måske en smule ældre, nærmede sig med hurtige skridt og stoppede op ikke langt fra hvor Brandon lå med brækkede ben og Keeva med sit spyd i sin ene hånd.
Lemme guess, I er her for at enten fange eller slå dette fjols ihjel på jorden og fordi jeg er her også, er jeg et vidne og nu bli'r I nød til at slå mig ihjel? Kom det fra hende irriterende med sin skotske accent.
Grab Brandon, kill the bitch! lød det fra hvad lød som lederen af gruppen på en 5 mand som stormede mod Keeva og Brandon.
Keeva havde ikke tænkt sig at dø og hun havde tænkt sig at have en fridag fra kaos, bare en dag?
Keeva var hurtig, hun var trosalt trænede af nogle af de bedste fra Takumara hæren, tilbage i krigen, da hun var yngre.
Første mand faldt op, hev efter vejret da en dolk var platede i halsen fra Keevas kast med sin dolk, næste mand svingede et sværd mod Keeva som parrede med sit spyds blad. Manden uden sit sværd, fik plantede først i slag fra Keevas spyd med bunden af spydet i ryggen så han faldt med ansigtet først i jorden, for så at skrige op i smerte i få sekunder før han blev stille.
Keeva havde plantede spydet igennem rygraden på manden og vendte sig mod de to andre som var igang med at trække Brandon væk og hen til deres leder.
Men da de så at deres to kampkammerater var døde, droppede de Brandon for at angribe Keeva, mens Lederen fast Brandon låst fast i et greb han ikke kunne slippe fri fra.
Keeva parerede det først slag fra et sværd og ungik det næste i en nærmest dansende bevægelse og tonsede spydet dybt op i maven på den første så han faldt op og dødede i et skrigende og smertefuldt skrig.
Den anden sprang hun på og pressede sine tommelfingre i øjne på manden som prøvede i et næsten endnu være skrig, at stoppe Keeva, men hun stoppede ikke før man kunne høre to pops for øjne som sprang.
Keeva skar halsen over på manden hun havde sprungede øjne på, og rejste sig op og kiggede over på lederen som nu holdt Brandon oppe foran sig som skjold.
Blod løb ned af ansigtet fra de andre mænd og gik hen for at trække sit spyd ud af en af de dødes mænds mave mens hun gik hen og tog sin bue og en af sine nylavede pile og satte den for buestregen.
Med et præcis skud, fløj pilen så tæt forbi Brandons øre og ind i øjet på manden som holdte Brandon, som faldt om på stedet.
Man skulle tro at Keeva så ville være hjælpsom overfor Brandon, men lige så snart at hun havde dræbt manden som havde holdt Brandon, havde hun en ny pil for buestrengen, pegede mod Brandon selv, dog hun skød den ikke af.
Jeg bad bare om en fucking fridag og så valgte du bare lige at komme dumpende og bringe kaos hen til mig, gi' mig en god grund til ikke at slå dig ihjel?! kom det fra en møj irriterede Keeva i sin skotske accent.

Brandon nået ikke og reagere særlig meget, før, han hørte kvinden stemme og mændene, han så, hvordan hun slagte dem ud følelser i det mindste var han ikke den eneste der smed hans følelser væk og gemte dem inde i sig. Denne kvinde var kølige og viste ingen tegn på og ha noget imod det der, skete faktisk var hun mere eller mindre træt af det lød det til. Men mens han gjorde, det fik deres leder fat i ham og siden hans ben måske var brækket, måtte han tænke for sig selv. Han så dog kvinden sætte en pil af inden han kunne nå og komme ud af det store brøds greb som holde ham fast. Han mærket en pil flyve forbi hans øre nærmest så tæt at man ville, tro at han faktisk begynde og tænke om han, havde været det første mål.

Brandon træk sig selv ud af grebet inden han faldt, hvorefter han støtte på sit ben, det var ikke brækket ellers ville han ikke kunne stå på det. Hans øjne mødte kvinden, hvorefter han sank en klump og så hen på hende, mens hans øjne ikke viste nogen tegn på frygt selv om man burde og være bange var dette ganske normalt for ham. Brandons øjne så på hende mens han lyttet, hvorefter han måtte prøve hende af, ”you gonna shoot an unarmed man, please would you not put that bow down.” Kom det fra Brandon mens hans øjne så hen på hende, denne kvinde var noget særligt det var der ingen tvivl om den pil kunne ha myrde ham, men det havde den ikke selv om han var blive holdt op som et skjold.

Brandon prøvede og tag et skridt frem, prøvende for at finde ud af om hun ville lade ham komme tætter på uden og skyde ham ned, hvis ikke måtte han måske skrue sin charme på heldigvis, var det en ting han os brugte normalt. Men om denne kvinde kunne stå for den, ville være en anden side af sagen, så nu måtte han vente og se på hendes næste træk, hvis hun skød ville han stoppe op ellers ville han forsætte med og rykke sig tætte på lige så langsomt og forsigtigt. ”Anyway thanks, for helping.” Ikke at vise frygt eller andre, følser var det randon genrelt gjorde, så kunne folk ikke bruge det mod ham.

Keeva stod med tilbage trukkede buestreg og sigtede pilen mod Brandon, og var stadig meget irriterede over forstyrelsen på sin slap-af-dag. Lige i det at fjolset til Brandon tog et skridt nærmere, slap keeva buestregen og pilen borrede sig dybt ind i skuldren på ham, så kraften fra stødet, sendte ham bagud så han landede på jorden.
Wrong answer, ye think ye are safe from ma arrow just because ye are unarmed paleeye? svarede hun lidt i et retorisk spørgsmål og satte en ny pil for buestregen.
Keeva kiggede på Brandon som havde en pil stikkende ud af skuldren og rulede med øjne, didn't do it for ye, ye numbnut svarede hun som om det var det mest åbentlyse og fjernede pilen fra sin buestreng som hun vandrede hen til de dødede mænd som lå med blod over alt på dem. Keeva begyndte at undersøge dem for loot og fandt lidt gul og en enkel poseguld på lederen, skuffende faktisk, hun havde regnede med at lederen bag mere guld på sig.
They kept me from relaxing, so I killed them, simple forklarede hun uden at skabe øjnkontakt, som om de bare sad og hyggesnakkede sammen over en kop kaffe på en café.
Keeva blev ofte set som kold og ligeglad overfor fremmede, hvilket hun også var, hun var i bund og grund ret ligeglad med fremmede mennesker og det var først når man kom tættere på hende, at hun ikke ville være så ligeglad med andre.
Hun gik hen til Brandon og kiggede op på ham, men sagde intet, en kort stilhed var mellem dem, indtil at Keeva greb fat i pilen som hun havde skudt i hans skulder og hev til med en anden hånd på ham, så hun kunne trække den ud.
Det havde ikke ligefrem været mildt, da pilens hoved, havde to modhager, hvilket rev i hans kød og hud da hun hev den ud.
Keeva studerede næsten Brandons blod som løb ned af pilespidsen og et lille djævelsk grin formede sig i den ene side af munden, som hun begyndte at slikke blodet fra Brandon på pilespidsen af og i sig.
Keeva vendte sig rundt og pakkede pilen ned til resten som hun gik tilbage til hvor hun havde siddet og greb sine ting og forlod stedet.
Uden så meget som at udlade en mine, forlod hun en sårede Brandon, intet "det var så lidt" eller "take care" hun forlod ham bare, omringet af de tre døde mænd hun havde dræbt.

Brandon bevægede sig langsomt frem af, men han havde ikke forventet hun ville skyde. Kraften fra pilen træk ham bagud og lod ham ramme jorden mens, han kunne mærke spidsen af pilen blive boret ind i ham. Han så hende derefter bevæge sig tætte på ham, mens han lytte til hende ”Paleeye, well thats new, i like the version silver eyes instead, but yeah, Ocean eyes, you really shoot me you shoot me.” Kom det fra Brandon af, mens han så på hende som om hun ikke, havde nogen ideer, i hvad hun lavet. Han kunne se hende komme tætte på ham, og da hun stod lige over ham og hev den ud. Uden nogen varsel eller andet, gav Brandon et brøl af smerte ud, ” what tha hell Ocean eye, well i dont know where they do this too say hi, but wtf.”


Brandon lod sig selv falde tilbage da den var hevet ud bare for at tag pusten, hvorefter han fik sig selv kæmpede op igen. Han så på hende, mens hun gik videre, hvorefter han begynde og følge efter hende. Hun, havde jo ikke lige frem lade ham komme videre. ”OCEAN EYE WHERE THE HELL ARE YOU GOING.” kom det fra Brandon, mens han fulgte efter hende, mens han holde fast om hans sår hun, havde lavet mere for at standse blødningen. Der var ikke rigtig en anden grund til det, hvilket gjorde dette her mere let på nogen punkter men, ikke rigtig. ”But that was sweet of you Ocean eye, give me a scar too remeber you from.” Denne kvinde var lidt mærkelig, men han ville ikke bare lade hende styrte væk og lade ham ligge til og dø ude i denne skov. Han samlet sin daggert, mens han bevægede sig efter hende, ”so you are really a good archer, never seen one handle a bow that well as you did. But yeah, and a good looking Archer at that,” Brandon prøvede lid tog komme tætte på hende med at charmere sig ind på hende.

Nok os en grund til Han, prøvede det var at han ville godt lærer og bruge en bue som hun gjorde, mens han os godt ville blive bedre så han ikke kom ud for det igen, altså ud for det problem, hvor han ville være død eller torturet af Redwood kvinden igen, han måtte gøre sig selv klar til den kommende krig. Brandon tog sig til såret igen og klemte ind, mens han holdet for såret og kunne mærke blodet falde ud. Han bevægede sig lige så stille efter

Keeva ignorerede Brandons brokkeri, eller hun hørte det som brokkeri, han var selv uden om det i hendes bog, han testede hende for at se om han kunne gå tættere, hans test fejlede og nu brokkede han sig over at hun faktisk skudt.
Måske var han vand til svage folk som ikke turde handle, ikke desto mindre stoppede hun ikke for ham og fortsatte bare videre.
Han prøvede virkelig at gå hende på naverne med alle de kælenavne, dog hun ignorerede da hun bliver kaldt værre navne hjemme i sin egen by.
What do ye care where I'm going paleeye? Spurgte hun uden at kigge på ham og ignorerede hans udbrud og fokucere på vejen fremad.
Dog fik hun lidt nok af hans charme den var distreherende, hun blev ikke sur, for så havde paleeye forladt stedet med mere end bare et pilesår.
Keeva vendte sig rundt og kiggede på Brandon med et "ville du stoppe med at distrehere mig?!" blik, do you ever shut up? spurgte hun og tog sig til hovedet med den ene hånd.
Keeva lagde armene over kors og kiggede på manden foran sig, what do you want? spurgte hun med et hævede øjenbryn.
Den fine regn ramte begges ansigter, så regndråberne løb lige så stille ned af ansigterne og dannede små baner mens Keevas kulsorte blev mere og mere fugtigt som mere og mere regn vådgjorde det.

//sorry blev lidt kort <3

Brandon kunne ikke lade være med og drille hende igen, da hun spurgte om han nogensinde, holde sin kæft. "Only on sundays. and wensdays."

Lød det flabede fra Brandon af mens han holde sig mod såret og bevægede sig mod hende, han kunne mærke regne ramme hans ansigt, mens han så den os ramte hende. Da hun spurgte, hvad han ville skulle han tænke sig let over det, mens han så på hende, hvad var det han ville altså få såret labbet, men måske ville han os gerne lære og skyde som hende, og måske blive optrænet til og kunne de ting, bare lige måske, hvilket han ikke vidste, hvordan man fik sat ud, "well i would love too get my wound you gave me fixed thats one thing ocean eye." Lød det svagt fra Brandon af, mens han så på hende med hans øjne der faktisk så lidt væk fra hende, det her var mere pinligt ind han nogensinde, havde været ude for.

Han hostet svagt og så på hende igen, men kiggede væk da de næste ord kom ud, mere fordi det var lidt pinligt, "and i would like too learn how to use a bow, and maybe some tranning so i can take care with out getting saved." Lød det meget svagt fra Brandon dette var lidt under hans værdighed, men han var nød til og bide sin ære og stolthed i sig, og blive trænet af en kvinde der, havde skudt ham i hans skulder. Men sådan gik det nogen gange, Brandon så op på hende, mens han prøvede og bevare den sidste værdighed han, havde bare lige lidt.
//mit bliv os lidt korter sorry vente tiden < 3//

Keeva fattede ikke denne mand, han var blevet skudt af hende, og stadig prøvede han på at få hendes opmærksomhed. Dog hun lod ham leve lidt endnu, han var bare en irritation som nok skulle gå væk.
Keeva troede ikke sine øjne øre, idioten ville faktisk have hun skulle træne ham, seriøst? Hvorfor fanden skulle hun bruge tid på en som ikke en gang kan klare sig selv... Keeva stod lidt og skulede ham lidt af til deres øjne mødtes.
Na lød det kortfattede fra hende og snogede rundt på hælen så hendes kul-sorte hår svang rundt og landede på hendes modsatte skulder som hun bare fortsatte med at gå videre gennem skoven. Der gik ikke lang tid før at en lille sti kom til synes som Keeva drejede af på og fortsatte hjemad. Om paleeye fulgte efter eller blev, var ikke hendes problem, eller om han forblødet. Keeva blev tit set som en kold kælling når det kom til andre mennesker. Om hun skade eller slog nogle ihjel, rørte hende ikke, hun så ingen form for moralle i ikke at slå ihjel eller når folk fordømte hende over ting hun gjorde.
Regnen fortsatte med falde fint, uden den store form for blæst til at gøre regnen værre, hvilket kunne ses da Keeva begyndte at gå forbi flere mennesker efterhånden som hun kom ud af skoven og tættere på en landsby som selvfølgelig ikke var Lilypad. Det var en af nabo landsbyerne, da Keeva havde noget hun skulle.

Da hendes svare lød nægtet han og stoppe med og prøve han, havde brug for at lære og bruge en bue. De skud hun, havde lavet havde gjorde indtryk på ham han ville lære det om det så var den sidste ting han kunne gøre, "well i aint gonna stop asking you know, i want to learn how to use a bow, how to aim how to hunt, i can pay you if thats something, like i really need help, i know you dont like me but come on we can work something out," Brandon humpede stadig efter hende mens han bed smerten i sig, op til flere gange var han ved og falde, men han nægtet og tag et nej som et nej.


Da de nåede byen greb han fat i hende og faldt ned på jorden igen, blodet flød ud fra ham, hvorfor kunne hun ikke bare hjælpe ham, han vidste han var nød til og se dette i øjne derfor så han på hende, hvorefter han fik noget ud han aldrig, havde forstillede sig han bad, nej han tigget om hendes hjælp "Pleasse, i am begging  you help me, i wil do anything, whatever you ask if you would just help me right now with those things, please." Brandons hvide øjne så op på hende, hvorefter han fik kæmpede sig op igen, selv om han havde mistet så meget blod som han, havde han ville gøre alt for hende, hvis hun hjælp ham.
Han tænkte derved ikke over, hvad hun ville be ham om, men han var ligeglad, hvis bare han kunne få træne sig selv op til og blive så god, han var ligeglad med træningen, ligeglad, med hvad end hun ville ha ham til for at bevise hans mening, måske var det fordi han var træt af og leve efter andre regler og skulle ha lærte de våben.

Regne faldt ned over, ham mens han lukket hans øjne kort og bagefter så på hende, hvis hun sagde nej igen ville han kaste sin kniv ned i jorden, og skære noget af hans tøj op for at stoppe den sidste blødning.

De var endelig ude af skoven og Keeva fortsatte bare hjemad, ligeglad om Adaras manden fulgte efter sig, han ville desuden forbløde på et tidspunkt, hvis han ikke snart fik sit sår set til. Da de var nåede halvejs hen af landevejen der gik gennem skoven, stoppede Keeva op, da fjolset rent faktisk faldt på knæ og bedte hende om at træne ham.. Ugh det var nærmest ynkeligt at se på. Med en frastødt mine, kiggede hun på ham, som hun tænkte.
Fine ye bloody fanny baws! lød det irriterede fra Keeva og vendte sig rundt og fortsatte hjemad, Come back when ye got a bow and A'll train yer sorry arse, but A'll shoot ye if A see ye without a bow fortalte hun og gik hjemad til sin hytte.

Hendes mor havde sikkert lavet mad, hun var egentlig også sulten, nu da hun tænkte over det.
Keeva holdte sit ord og hun mente hvad hun sagde, hun ville skyde ham og denne gang, dræbe ham hvis han viste sig uden en bue. Keeva ventede i sin hytte til Brandon fik anskaffede sig en bue og hvis han ikke viste sig igen, betød det ikke noget, da Keeva ikke rigtig havde andet at lave. Hun slappede bare af udenfor ved sin hest, strøg dens mane med en børste, som hun stod inde i den lille indhegning som hesten havde.

Vejret var blevet varmere og meget få skyer viste sig på himlen som Keeva ventede på Brandon komme tilbage med en bue, hvordan han ville anskaffe sig en bue, var hun ligeglad med.

Brandon troede ikke helt på, hvad han hørte da hun talte til ham. Hun ville træne ham, mens kun hvis han fandt en bue, derudover ville hun skyde ham, hvis han dukket op han kunne ikke lade være med og grine for sig selv, selv om smerten helt klart efterlod ham lidt smadret." I understand."Lød det svagt fra ham.

Smerten var der stadig, han huske på, hvad Shadow havde lært ham. Han var nød til og forsætte træningen især i skoven derudover, måtte han finde en bue. Eller på en måde anskaffe sig en, han anede ikke hvordan man lavet en bue, men han var nød til og anskaffe sig en, måske engang i fremtiden, ville han kunne skaffe sig en. Han fik kæmpede sig op, hvor han så fulgte hans blod tilbage af det var os det han kunne bruge, til og finde hende igen. Der gik omkring en time før han fandt noget, han så en gruppe folk der stod og sparket til en uskyldige person, en af dem, havde hvad han skulle bruge men kunne han tag dem alle ned.

Brandon bed smerten i sig, hvorefter han træk sin daggert op og løbe mod dem, ham med buen skød en pil frem, som brandon noget og glide under, hvorefter hans kniv ramte mandens ben, lige på en blodåre kort efter faldt, personen ned og skulle lige til og slå igen, men inden Brandons opmærksomhed, kunne komme hen på ham igen, skulle han lige tag sig af en anden, han fik lavet et spark og hans trøje var ved og gå op. Disse folk var fra en anden slægt men, havde prøvet og skade ham. Han fik skåret halsen over en af dem, hvorefter han vende sig mod ham uden bue. Manden var blevet slået ud af den, men Brandon kunne ikke risikere han ville sige, hvad der var sket her til deres slægt. Han hamret derfor kniven i halsen på personen. Brandon så på den besvimet kvinde, der inden hun faldt om. "Thank you." Lød det svagt fra kvinden, der faldt sammen, derefter hvorefter tog han buen, hvor han så bevægede sig tilbage mod Keeva.,  

Han stoppet op ude foran det sted hun nok ville være, hvor han kunne se hende stå i en lade vejret, var ikke mod ham længere. Hans krop var stadig smadret, men han vidste at han kunne ikke forvente og slappe af, hans krop ville nok blive udsat for værre ting, efter, hvad Shadow havde lært ham. Han stoppet op ude foran stalden, hvor hun stod, " I got a bow."Lød det fra Brandon, hvorefter han kunne mærke at hans krop, havde behov for at slappe af, "So what now Ocean eye ?" Hun kunne sagtens høre hans ændring, i hans toneleje. Han, havde ikke kræfter nok til og være flabet hans krop, prøvede stadig og heale sig sel, han greb derfor omkring trøjen som han, havde bundet om såret og strammet det igen, han burde nok at få gjorde noget ved det, men han kunne ikke få sig selv til og gøre det, det ville aldrig heale ordenligt, men hvem havde os behov for det ens krop var bare til låne til, når man engang ikke var der længere. Han viste hende buen, man kunne sagtens se han ikke selv, havde lavet den, men igen det var umuligt, hvis man ikke anede det og en bue var, vel bare en bue.

Keeva kiggede køligt på Brandon, A can see that Pale eye, ma mither will take care of ye and then ye will meet me in the forest for ye lessions forklarede Keeva og forlod Brandon til sin mor som stod med armene over kors og ventede på at sin datter snakkede færdig.
Det tog ikke lang tid for Helga at hjælpe Brandon og der gik heller ikke lang tid før Brandon fik lov til at forlade Helas bekymrede omsorg omkring hans sår.
Keeva vidste at Brandon var stædig nok, til hendes irritation, men hvis han så gerne ville lære at bruge en bue, måtte de jo se hvor lang han kunne holde til.

Keevas træning var hård, den var nådesløs og Brandon kom til skade flere gange, han var endda tæt på at dø en af dagene da han blev bedt om at anskaffe sig græne til flere pile. En gruppe sulten ulve havde omringet ham og var tæt på at slå ham ihjel mens Keeva bare sad oppe på en gren og studerede Brandon. Hvordan Brandon overlevede interesserede ikke Keeva, kun at han blev bedre med sin bue.
Dage blev hurtig til uger, som hurtig blev til måneder.
Brandon lærte hvordan man lavede pile ud af træ fra skoven, han lærte hvordan man overlevede kun med hjælp fra sin bue og 10 pile og det tøj han selv havde på. Mere havde han ikke fået, da han blev sendt ud en kold vinterdag, at være god til at skyde med bue krævede bare træning hver dag med bueskydning. At blive en mester til at bruge en bue, krævede mange års øvelse og overlevelses træning, at kunne jæge, kæmpe og mest af alt, bruge en hjerne under presset omstændigheder.
De næste 5-6 år fik Brandon ikke lov til at forlade den kæmpe skov, det var forbudt for ham at få hjælp fra nogen andre end sig selv. Selv hvis han brækkede noget, forstuede noget eller kom til skade på nogen anden måde, dette var en vigtig lektion han måtte lære.
En gang i mellem kunne han mærke at to havblå øjne observerede ham fra trætoppene, dog han kunne aldrig se hvorfra, Keeva var som vinden, tilstede, men aldrig tilsyne.
Brandon var en hurtig lære, han gav ikke op, hvilket var en god trait og det holdte ham i live bemærkede Keeva som hun en vinternat overvågede ham, som han havde slået lejer.
Brandon havde dog ikke haft det nemt, da skoven de befandt sig i, var så dybt og væk fra den civile verden at Brandon ofte måtte kæmpe om byttedyrene med andre rovdyr. I starten vandt rovdyrene ofte og Brandon kunne gå uden mad i flere dage, specielt i vintertiden, da kulden ikke lod meget levende overleve.

En dag, faktisk morgen, hvor Brandon stadig sov, mærkede han et hårdt spark til fødderne.
Get up ye Bampot kom det køligt som vinterens morgenvind mens hun med sin egen bue i hånden og pilekogger bagpå ved bæltet.
A've a final challange for ye fortalte hun Brandon som lignede mere en vildmand end en gentleman.
If ye fail this last challenge, will ye never be able to shoot with a bow again forklarede hun, hvilket faktisk ikke var en trussel, men en fact.
Før Brandon kunne nå at spørger Keeva mere, fløj en pil lige forbi næsten på Brandon, så suset fra pilen kunne høres. Endnu en pil fløj forbi ham, dog denne her snittede noget af hans tøj på vejen.
En stor gruppe mænd stormede Brandon, alle godt klædt på til kamp og vejret, blanding af bueskytter og nærkampskæmpere. Kill or be killed, the rule of nature kom det fra Keeva som bare stod og kiggede på med krydsede arme.
Brandon fik en næve sendt lige på siden af hovedet så ham og hans bue og pile rullede ned af en bakke så han landede i en tilfrosede bæk.
Keeva kiggede efter Brandon og gruppen på 10-15 mennesker som hun havde hyrede til at slå Brandon ihjel men kølig havblå øjne.

Brandon blev passet op af hendes mor ind til hans krop var fint klar han nægtet og blive, der hvor han havde været.  Han måtte bruge sin krop til og overleve og alle de ting han, havde lærte af Shadow og Keeva gik derfor igen, han prøvet sig frem halvdelen af tiden, mens han brugte de evner han, havde efterhånden som tiden gik blev han mere og mere tryg omkring skoven han følte sig bedre tilpas ind han, havde gjorde længe. Hans krop forsætte med og træne ham mens, han fik udfordret så mange dele af sin krop af Keeva, derfor fulgte han hendes råd hendes, ideer generelt fik han mere og mere styr på hans krop og, hvad der var behov for at blive en god skytte Hans hår blev længere mens han levet ude fra et samfund, hans skæg vokset os til sidste lignet han ikke sig selv længere han så ud som en vildmand.

Ikke en ting han selv lagede mærke til, men som tiden ændret sig, og årstiderene gik. Blev han mere hårdfør end han nogensinde, havde regnet med han ændret sig os som person og , havde en kamp med sin egen menneskelighed de første par gange. Men efter de år var gået var han blevet mere hårdfør end han ville ha troede den gang han sagde ja til Keeva trænte ham op han, havde opfanget da hun lod ham gå for at træne på egen hånd, hvordan hans krop hvor han selv, havde ændret sig. Han blev et rovdyr, men efter de år der gik fik han lagte en meget og skille dem af, ikke en ting Keeva, havde fortalte ham, men for at kunne leve sku han ha to personligheder, monsteret han var blevet til ude i skoven var en ny person en han ikke kende, der ved blev han sig selv igen. Han mærket dog en dag efter alt den hårde træning, at Keeva sparket til ham, hvor han os hørte hendes stemme.  Han fik rejste sig op lige tids nok til og undgå pilene, hvorefter han hørte hendes stemme, "if you fail Last challenge, you will never hold a bow agian."

Brandons reaktion var hurtig og simpel han fik rejste sig op men blev dog skubbet ned sammen med hans bue og ud på en frossen bæk. Han greb fat i buen, hvor han så fik rejste sig op efter og være kommet over slaget og brugte derved buen som et våben mens, han kæmpede mod dem greb han nogen pille op og skød efter dem der skød mod ham, ikke at han undgik alle skud, men han tog minimal skade, mens han kæmpede for sit liv mod dem, han brugte alt han, havde lærte både fra Keeva og Shadow, vær slag gjorde kampen letter og mere forudsigelig, han mærket en pille snitte hans øre, hvorefter han skød en ene pil tilbage og ind i øjet på den måde, hans monster var det der var ude nu, efter en time måske mere fik han endelig de sidste på flugt, hvorefter han trasket over for at slappe af, "Really Keeva, that was not nice or fair, but i got it, so what now  ?" Han tog sig til hans ansigt, hvor han kunne mærke lidt blod falde ud ikke voldsomt, men der var et sår.