Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» A Word Once Given [Helia]
Today at 12:22 am by Byron

» It's quite beautiful, don't you think? [Fortidsemne]
Yesterday at 10:02 pm by Alycia

» If you never try, you never win - Elijah
Yesterday at 6:48 pm by Alycia

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 5:17 pm by Elijah

» A promise to the future - Aaron
Yesterday at 5:04 pm by Alycia

» Welcome to fright night (Possbly gore, read on own risk)
Yesterday at 2:37 pm by Katherine

» Om politisk spil [ADMIN-NYHED]
Yesterday at 2:07 pm by Elanor

» A Lions Den
Yesterday at 1:26 pm by Christopher

» Coming here was a mistake - Valian
Yesterday at 1:08 pm by Elanor

Top posting users this month
Keeva
 
Helia
 
Luna
 
Alycia
 
Charles
 
Dylan
 
Lucius
 
Byron
 
Loki
 
Hydra
 
Statistics
Der er i alt 95 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bellatrix

Vores brugere har i alt skrevet 1865 indlæg in 254 subjects

Share | 
 

 It happened again...(Look J)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 51
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: It happened again...(Look J)   Tors dec 01, 2016 6:28 pm

S: Ruinerne
T: Sen eftermiddag
V: Varmt og solrigt.

@Look J

Ruinerne. Han havde været her før, men sidst var han vendt om og taget tilbage til Springheat. Det havde været efter hans møde med en Redwood tøs, som var kommet rejsende fra Redhawk city. Og nu?
Ruinerne virkede tiltrækkende på ham. Ikke grundet fortællingerne om de monstre der levede herude, men fordi ruinerne var resterne efter en krig, der på mange områder havde betydet så meget for hans slægt. Denne gang var han nået længere end sidst. Varmen var tung og han var glad for sin lette påklædning, han havde hjemmefra. De korte bukser, der gik til lige under knæet. De lette sko og modsat resten - en langærmet trøje. En stor dolk sad på ydersiden af hans venstre lår, i nogle remme. Altid klar til at blive grebet og sendt af sted, skulle der opstå problemer. En rygsæk hvilede over hans ene skulder og blev holdt på plads af hans ene hånd. Det mørkebrune hår strittede op i alle retninger, mest fordi han havde haft det ret varmt på sin tur og denne tørre varme efterhånden gik ham på. Redhawk skulle have en langt koldere klima, men igen greb tvivlen ham. Burde han overhoved rejse til Redhawk? Til hovedstaden for Redwoods, der i sin tid gjorde dem til slaver? Kun for at de lidt efter kunne blive jagtet til deres død, med mindre de nåede Lily Forest først?
Han trak vejret dybt. Var nødsaget til at lukke øjnene et øjeblik, som billeder af den hektiske flugt sprang forbi hans blik. Han var teenager, da de flygtede. Det hele virkede alt for klart! Som var det i går og ikke for 10 år siden! Grebet om rygsækken blev strammere.
Han åbnede øjnene igen og tvang sig selv til at gå videre. Gå videre, mellem ruinerne af krigen der havde ændret så meget. Så meget for ham, for hans slægt. I princippet givet dem muligheden for faktisk at flugte og påkalde sig friheden til at bestemme over dem selv, trods det havde kostet så mange liv. Hans slægt var så lille nu og det var hans job at beskytte dem. Og vide hvad de skulle beskyttes imod. De lilla øjne kiggede bestemt frem for sig, da han fortsatte.

Han var ikke nået meget længere. Han trådte om hjørnet af nogle ruiner, der bestod af høje vægge, der ragede op som tænder. Han stoppede pludselig op og kiggede frem for sig - hvor ligeså tre andre var stoppet op. To mænd og en kvinde. Zach slog hurtigt blikket ned. I Springheat, men også på rejsen herop, havde han hurtigt indset folk ikke turde møde ham eller snerrede af ham, når han gik fordi. Had, frygt eller forvirring over at se ham. Han ville altid blive genkendt...Og et eller andet sted var det svært at håndtere. Det opildnede hans indre had og vrede. Han måtte videre! Fejlrigt gik han ud fra at han bare kunne få lov at træde ved siden af og gå forbi dem uden problemer. Men de havde andre planer, da den ene mand trodsigt stillede sig ind foran ham. Skubbede ham bagud, så han måtte træde et skridt baglæns. Zachs kæbemuskler spændtes, da han lige så trodsigt mødte deres blikke. Og hvad så?!
"Nænæ...Man troede jo I var døde alle sammen...Sådan en lille Naaila...Pas på hans blik. Uden det kan de næsten intet. Uduelige små skvat..."
"Vidste du de også gjorde seksuelle ydelser? Jeg tror han vil elske mænd..." Grinte kvinden hånligt. Den tredje mand forholdt sig stille, men Zach regnede ikke med at hente hjælp derfra hellere. Han trak vejret dybt. Han måtte koncentrere sig, hvis dette kom til en slåskamp...Og det virkede det til at gøre. Ikke fordi han havde noget imod mænd, selv om det uden tvivl var ment som en stor fornærmelse.
"Hvad siger du, Naaila? Ned på knæ hvor du hører hjemme?" Grinte den flabede mand, hvis tænder var mere sorte end hvide. Zach rettede ryggen.
"Det ville være dumt. Jeg rejser på offentlige vegne af slægten Naailas. Jeg er deres general" ikke fordi titlen havde beskyttet ham fra noget. Også i Springheat havde der opstået problemer med nogle soldater, da han havde kigget på deres træning. Der begyndte efterhånden at opstå et mønster.
"Er du næsvis, HA?! Du skal måske tæskes til lydighed først?!" snerrede manden, akkompagneret af latter fra de andre to.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Look J



Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Hos hans onkel

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 3:18 am

Det havde været en af de længere dage! Hans onkel havde brugt det meste af den på at prøve på at være den voksne!.. prøvet på at fortælle ham ting om livet og dets gang. Men det kende Look allerede alt til!.. hvem skulle vide mere om hvad livet gør mod dig end ham? Han vidste at livet var fyldt med sorg, smerte og en masse der var ligegyldigt! Der var intet af det der skete i ens liv der havde betydning... I hvert fald ikke i hans!
Hans onkel prøvede på at forsikre ham om at der nok skulle komme lysere tider, og at der en dag også var en til Look. En han kunne være sammen med rasten af livet og som ville elske ham som han var.
Men hans onkel tog fejl! Der ventede ikke mere for Look! Ikke andet end en ligegyldig tomhed rasten af livet.

Måske var det mere for at få fred, end for at jage at han var taget ud i ruinerne. Der var tit chance for at skyde en Due eller to her ude, så det var bedre end ingenting. Og det var en god måde at få mad på bordet, når man som dem ikke havde oseaner af penge.
Han gik mod sin bue og en pil klar, både for at ramme byttet hvis det skulle flyve op, men også fordi der var væsner her ude der ikke var rare at møde ubevæbnet. Selvom han selvfølgelig aldrig var helt ubevæbnet, hans evne gjorde det en helt del nemmere!

Der var stille i ruinerne, og det var Heldigvis er godt tegn. Han skulle bare sørge for at være stille så han ikke tiltrak monstrenes opmærksomhed.
Dog var der noget der tiltrak HANS opmærksomhed. Stemmer? Egentlig havde han bare lyst til at gå videre, men hans nysgerrighed hev ham hen mod stemmerne. Han så på fra afstand. Åh nej... Strejfer! De gik altid rundt fra by til by og var kun ude på ballade. Og de her tre kom lige fra byen, de havde været til stor Gene for mange. Og nu så det ud til at de havde fået fat i en... Vent.. var det en Naaila? Han sukkede lidt da han hørte dem tale om denne mand som var han en slave. Det mange år siden krigen sluttede, og folk skulle tage og komme videre!

Han kom frem fra en af murbrokkerne og så mod de 3 strejfer, hans bue var trukket og sigtet mod dem "jeg ville ikke gøre det der hvis jeg var jer!... Hørte I ikke at han sagde han var general?.." sagde han og kom hen så han stod næsten ved siden af Naaila'en. Buen var stadig spændt og rettet mod de tre.
"For jeres egen skyld, så smut her fra med det samme!" Hans stemme var kølig og tydet bestemt ikke på at det var frygt han bar for disse typer! Trods de var tre, og deres alder var højre end hans, så var det ikke noget der skræmte ham det mindste.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 51
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 11:39 am

Nogen mente nok Zach virkede for blød til at være general. At han virkede for venlig og imødekommende, måske direkte useriøs. Men i virkeligheden var sandheden en hel anden, mere kompleks end det. For det første gad han ikke bruge sit liv på at være deprimeret. Slægten havde lidt nok og hvis hans smil og små kommentarer kunne folk en bedre hverdag, var det det værd. En anden ting var, at han i virkeligheden gik med et vredens og hadets monster i sit indre. Stor selvkontrol holdt ham fra at vise mørket i ham, men blev han presset, tøvede han ikke med at vise det. Faktisk, jo mere folk undervurderede ham, jo bedre var jo. En klar fordel!
Dette var et problem. Zach lod sin rygsæk glide fra skulderen og over i hans hånd, før han kastede den til siden. Den skulle ikke forhindre ham i at bevæge sig frit. Hans højre hånd gled legende over dolken, fuld bevidst om at de tre personer foran ham allerede havde set det.

Han vidste ikke hvorfor nogen var dumme nok til at blande sig. Ikke bare fordi at dette var ruinerne og enhver var sig selv nærmest, men også fordi han netop var Naaila. Måske vidste fyren det ikke? Og måske ville fyren selv have noget til gengæld. Der var ingen der brød sig om Naailas og det ville være en stor fejl at tro det. Altid ha' noget i baghånden! Altid være på vagt.
Men uanset hvad, gav det en distrahering. Manden, der havde været ved at gribe ud efter ham, drejede hovedet for at kigge over mod denne uvelkomne mand. De andre to så også derover - og Zach havde også. Men han var hurtig, for mens hans overfaldsmænd overvejede hvad de skulle nu, greb han fat i mandens udstrakte arm. Det hele skete hurtigt.
Zach hev manden fremefter, så han mistede sin balance. Zach trådte frem, så han nu stod ved siden af manden, samtidig som hans ledige hånd fløj igennem luften - med et hug slog han manden mod halsen og slap ham. Manden sank bevidstløs sammen og nu stod Zach med front mod de to andre. Han løsnede sin dolk og var forberedt på mere - hans øjne søgte endda de andres. De færreste tænkte over Naailas skulle træne deres blik, før de kunne skade og at Naailas samtidig skulle ønske at bruge evnen. Og ganske rigtig - ingen af dem ville rigtig møde hans blik.
"Hvad har du gjort? Hei...Kom op!" hvæsede kvinden og gled ned til den bevidstløse mand. Den stille mand stirrede lidt fra den ene til den anden. Nu var det to mod to og Zach havde bevist han kunne sit kram...
Det bedste ville være hvis de flygtede. Men det virkede ikke som om nogen rigtig flyttede sig.
"Nu burde I nok tage stilling til om I vil fortsætte overfaldet eller flygte..." bemærkede han efter et stykke tids stilhed. Var der en fælde han ikke kendte til? Havde de noget i ærmet?
Pludselig sprang kvinden op mod ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Look J



Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Hos hans onkel

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 3:34 pm

Okay det var måske ikke lige sådan her han havde regnet med at tingene ville udarte sig! Han havde måske i virkeligheden haft en lidt tåbelig forhåbning om at disse strejfer ville stikke halen mellem benene og løbe. Men så igen… hvor badass troede han lige at han selv var? En grønskolling som ham? godt nok var han en smule trænet, men det var ikke noget man så under den langærmede trøje og den hjemme strikkede poncho lignende ting der var trykket over, hvis hætte var over hans hoved. Tros den var varm, var den også god skygge for den bagende sol. Og selvom hans bukser sad tæt, så var det ikke ligefrem nogle der viste nogle former for muskulatur, plus de var sat sammen af en del lapper.
Nej han bare ikke ligefrem egen på at være stærk. Men det behøvede han heller ikke, så længe han kunne trække en bue, og bruge sin evne så kunne det med størrelsen var ligegyldigt.

Men han måtte erkende at han var impoeret over Naaila’ns evner! Han var tydeligt trænet og man behøvede ikke at tvivle på at han var en genaral! Hvis det altså passede.
Dog nåede han ikke at tænke længe over om denne man virkelig var hvad han gav sig ud for at være. For pludselig valgte kvinden at rejste sig for at springe på ham. Lyden af en bue der blev sluppet, og en pil der fløj gennem luften virkede som noget der næsten ikke forgik. Det gik så stærkt. Men i næste øjeblik havde pilen gennemboret kvindens bryst. Et fast og præsic skud der dræbte på stedet. Endnu en pil blev trukket og buen var atter spændt op allerede inden kvinden ramte jorden. Denne gang var pilen dog rettet mod den noget mere passive mand.

Han begynde roligt at gå nærmere ”du kan inden gå nu…. Eller ende som de 2 andre!” knurrede han. Ikke en mine var trukket. Som om det at han lige havde taget et liv, slet ikke rørte ham det mindste. Og det gjorde det egentlig heller ikke. Uskyldige døde hver dag.. så hvorfor skulle et par som disse ikke også have lov til at miste retten til livet?
Han var ligeglad med hvad der blev tænkt om ham! Noget for noget, og disse 3 havde sikkert heller ikke hold sig tilbage fra at stjæle, voldtage og slå ihjel.. hvorfor skulle de skånes?
Faktisk havde dette kun redet hans dag, så kunne han da sig at han have gjort noget godt, hvis man så det som godt selvfølgelig. Det var bestemt ikke alle der havde den gave. Men han havde!

Hans kolde sølvgrå blik gled over ’fjenden’ foran ham.
”hvad vælger du?....” spurgte han så mere hårdt, mens buen stadig var trukket mod ham, og rettet direkte mod hans pandeskal. Det ville være nemt og hurtigt at skyde ham i brystet i stedet. Men der var noget ved tanken om at det sidste folk så var en pil der fløj lige mod deres hoved. Det måtte være den mest skræmmende måde at dø på, hvis altså ens død var ved bue og pil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 51
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 3:54 pm

Han reagerede forsinket. Kvinden havde været tættere på end først beregnet og selv om dolken gled op af skeden og lå stærkt i hans hånd, nåede han ikke helt at vende sig om mod hende. Og så, som han gjorde sig klar til at modtage hendes vægt mod sin krop, faldt den samme. Midt i et spring forvred den sig i et øjebliks chok, før døden indtraf, allerede inden kroppen havde nået jorden igen. Selv om Zach ikke havde set mange dø, var han ikke i tvivl om det netop var hvad kvinden var. Om ikke andet, så fordi pilen stak ud fra hendes bryst. Direkte i hjertet. Normalt ville han nok have beundret præcisionen og med hvilken fart fyren havde skudt den af sted. Ikke bare det, men også hvor hurtigt fyren stod klar med en ny pil. Hans blik gled over til den sidste mand. Manden så fra den ene, til den anden, til den bevidstløse mand og døde kvinde. Med en snerren gik han baglæns, til han endelig vendte om og forsvandt i hurtig gang. Ikke direkte løb, men hurtigt nok til at vise, at han egentlig gerne ville væk herfra.

Først nu mærkede han adrenalinen pumpe i hans krop. Og ikke bare det, men også opfattelsen af hvad der egentlig var sket og hvad dette betød. Hans første tanke var ikke engang at vende sig mod fyren, der i princippet var kommet ham til undsætning, men at vende sig mod den døde kvinde. Han vidste hun var død...
Alligevel bukkede han sig ned og tog hendes puls. Intet. Kroppen var varm, men livløs. Hvordan kunne dette være en sejr? Var dette virkelig nødvendigt? Nogen gange måtte man tage liv. Men Zach anså det kun som en mulighed, hvis der ingen anden udvej var. Og denne gang havde der været så mange andre muligheder.
Til sidst rejste han sig op og vendte sig om mod fyren. Dolken hvilede endnu i hans hånd, han ville ikke gemme den væk, før han var sikker på manden ikke også skød ham. Grå øjne...En Griffin måske? En af de eneste slægter han havde formodet, Naailas havde noget tilfælles med. Begge små, begge en form for udstødte eller nedværdigede.
"Du forventer vel tak. Hvorfor hjalp du mig? Og ikke mindst...Er du tilfreds med det kostede et liv? Et liv, for at hjælpe en fremmede mand, der tilmed tilhører en af de mest frygtede slægter?"
Spørgsmålene var vel kun rimelige.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Look J



Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Hos hans onkel

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 4:17 pm

Det var med blandede følelser at han lod den sidste mand gå. I virkeligheden havde han lysten til at sende en pil gennem luften og skyde han før han kom helt væk. Han hans overbygning og opdragelse stred mod at skyde en mand i ryggen, særligt en der var ubevæbnet.  
Men trangen var der, faktisk så meget at han måtte krumme sine hænder en smule mere om buens læder greb der var sat på for ikke at skade hænderne for meget. Da ført manden var ude af syne blev buen sænket, dog stadig med et fast grab om både bue og pil, klar til at trække hvis hvis denne mand skulle være truende.
Trods han lige have reddet fyren, så stolede han ikke på ham. Og hvorfor skulle han? Han kunne jo selv være en strejfer der var klar til at slå folk ihjel for det mindste.
Men da fyren talte om at takke ham, blev buen sænket helt. Han satte buen på plads over hans ene skulder så buestrengen sad ind over hans bryst og selve buen mod hans ryg. Han trådte ned fra den sten han ellers stod på.
og gik mod den bevisløse mand og den døde kvinde.

”der er ingen grund til at takke mig” sagde han blot en smule køligt. Han så på fyren da han spurgte om han var tilfreds med måden det blev gjort på. ”den kunne faktisk ikke være meget bedre” sagde han blot, og satte sig på hug ved den døde kvinde, og begynde at undersøge hendes krop, om der var nogle verdigenstande. Ikke at han regnede med det, men sådan nogle som dem, kunne nemt have stjålet noget.  
Han så lidt op på fyren og rejste sig ”jeg er ligeglad med hvad farve dine øjne har… din slægt er ikke mere farlig end så mange andre… jeg havde hjulpet en hver der var kommet ud for det der” sagde han blot, og puttede den lille pose mod mønter som han havde fundet hos kvinden i lommen.
Han så ned på hende ”jeg havde gladelig dræbt dem alle 3… på denne måde er der i hvert fald ét udskud mindre i verden!” han gik over og satte sig på hug ved manden derefter og gennem søgte også ham. Han fandt 2 knive, og en lille pose med penge.

Det rørte ham egentlig ikke, at tage fra dem. Hvorfor skulle det? de havde ikke holdt sig tilbage hvis det var omvendt. Han så på fyren ”du ville hellere lade dem gå?... så de kunne udsætte en anden for det du nær var blevet udsat for?.... ikke alle har kamp evner som dig, og de ville komme til at betale prisen for at du var blødsøden” sagde han med en lidt skap tone. Han satte den ene kniv ned i en læderrem der sad om hans ben. Han så på manden ”hvad laver en genaral overhoved på disse kanter?” spurgte han så.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 51
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Fre dec 02, 2016 4:39 pm

Han kunne allerede mærke at de ikke ligefrem var enige. Faktisk ville han gå så langt, som til at sige han tog afsted for den måde at leve på eller den form for logik. Som buen blev sænket og til sidst helt gemt væk, satte han sin dolk på plads og sikrede den med en rem, så den ikke faldt ud. Han gik over til sin rygsæk og samlede den op, klappede noget støv af den fra det sandet, varme jord.
Han overvejede at svare lige så flabet tilbage - om fyren havde udnævnt sig selv til en eller anden form for landevejshelt - men modstod muligheden. Nok var de uenige, men det betød ikke han behøvede at falde ned på fyrens niveau.
"Der findes altid andre måder at gøre det på. Slå dem bevidstløs og overgive dem til soldaterne i Springheat. Men måske er det for meget arbejde for nogen personer." Han trak vejret dybt og var egentlig ligeglad med pengene. Fyren kunne beholde det hele, hvis han ville. For Zach var mange ting vigtigere end materiale ting. End genstande. Hans blik gled op mod himlen, som han prøvede at bedømme hvad tiden var. Også for at stoppe hans tanker i at mene, at hvis fyren skød ham, ville resten af verdenen mene der var 4 udskud mindre i verdenen. I stedet gled et lille smil over ham...Tænk sig! Han var et udskud! Præcis som de tre der havde overfaldt ham og måske som fyren, der havde skudt den ene.
At blive blødsøden fik kun lokket et nyt smil frem på ham. Hans ene hånd gled over hans solbrændte pande.
"Oh, blødsøden? Det kan jeg slet ikke gøre for!" bemærkede han i en mere afslappet tone. Som havde de slet ikke slagtet og skræmt livet af disse...Hvem end de var.
"Jeg er lidt på rejse. Min slægt lever isoleret og jeg må have en bedre fornemmelse af hvordan tingene er nu, efter krigen. Jeg håber på at kunne lære nok, til at kunne rejse hjem med nogle ideer eller andet der kan hjælpe dem" bemærkede han blot. Den personlige del af det, var der ingen grund til at komme ind på.
"Oh...Du har vel ikke kontakt med nogle højtstillede Griffins? Jeg gad virkelig godt snakke med dem" spurgte han. En udnyttelse af tilfældighederne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Look J



Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Hos hans onkel

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Søn dec 11, 2016 10:27 pm

Look skævede mod fyren her da han sagde der var andre måder at gøre det på.
”måske…. Men hvorfor skulle jeg give dem en chance for at kunne flygte?” spurgte han roligt.
Han så ned på kvinden. ”desuden var det der ikke planlagt! Det var ren refleks” sagde han så. Og det var faktisk sandt, han havde jo ikke skudt hende hvis ikke hun var faret sådan op mod manden.
Han valgte at ignorere at fyren snakkede om det ikke var hans skyld med at være blødsøden.
Det var også lige meget, kvinden var død, og det var hendes egen skyld.
Fyren her havde været venlig overfor dem, og ikke dræbe dem, men derimod bare slå den ene ud.
Han lyttede til hvad fyren fortalte med at han var på gennemrejse.

”det lyder som en ædel tur?” sagde han roligt. Han syntes helt klart det var friskt af ham at han gjorde dette. Og det måtte tyde på at han elskede sin familie meget højt. Han lænede sig lidt op af en ruin. ”det er ikke mange personer der vil gøre den slags for sin familie… men på den anden side, i er jo nød til at holde sammen, sådan som der bliver set på jer” sagde han og trak på skuldrende.
For ham var en Naaila ikke meget anderledes end så mange andre slægter! Men der var bare nogle slægter der mente at de var meget mere værd end alle andre! Og det var noget vås!

Han rettede blikket lidt op da der blev spurgt til om han kende nogle højere Griffins. Han rystede på hovedet ”nej… min onkel og jeg holder os mest for os selv” sagde han blot, og rettede lidt å strengen på hans bue.
Han så på fyren ”jeg hedder for resten Look… men de fleste kalder mig L.J.” sagde han og trådte rem mod fyren med en hånd rakt frem mod ham. ”og dit navn er?” spurgte han roligt
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 51
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Søn dec 18, 2016 9:17 am

Han brød sig ikke om mandens ligegyldige attitude over for at tage et liv. Alle liv fortjente en hvis mængde respekt. Eller ville manden selv gerne skydes, glemmes og tales ned? Han tvivlede ikke på disse folk havde en grund til at gøre, som de gjorde. Højst sandsynligt overlevelse. Det ville han godt kunne sætte sig ind i. Hvad forskel var der på disse folk, frem for hans egen slægt? Ingen.
Han svarede dog ikke. Om ikke andet, hvis fyren endelig var en med temperament, havde han stadig sin bue og det var jo netop bevist han var god til at bruge den. Han bukkede sig ned ved den bevidstløse fyr og tog let pulsen på ham. Hvad skulle han selv stille op med manden? Egentlig hældede han mest til at efterlade ham her. Når han vågnede og opdagede de døde, ville han nok selv gå sin vej.
Han så op på manden igen. Trak let på skuldrene, som han rejste sig op.
"Det er en tur, i hvert fald" bemærkede han let. Han ville gøre alt for sin slægt.
Han tog mandens hånd.
"Zachariah" præsenterede han sig.
"Så jeg gætter på din slægt ikke rigtig holder så meget sammen? Eller er der en grund til at I bor væk fra de andre Griffins?" spurgte han oprigtig nysgerrigt, før han lagde op til om de skulle gå videre. At gå og se på lig var ingen fornøjelse og han ville helst have L.J. væk fra den bevidstløse fyr, før han skød en pil i ryggen på ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Look J



Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Hos hans onkel

IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Tirs jan 17, 2017 1:45 pm

Look kunne sagtens fornemme at han blev dømt lidt her… for måske ikke at sige meget. Men det var også okay. Folk var forskelige og ja måske havde det været for meget at dræbe kvinden. Det hade nu heller ikke været oplagt. Han havde sluppet da hun var sprunget op efter manden foran sig. Men måske blev man også bare mere kold når man havde været udsat for det han havde. Det var i hvert fald der det havde ændret det hos ham.
Når man havde set sine forældre blive myrdet for øjnene af en, så var det at slå ihjel lige pludselig slet ikke så slemt. Nogle gange var det faktisk en lettelse, men det var ikke noget han fortalte til nogle!

Han så på Zachariah som denne mand hed, da han begynde at tale om hans slægt. Han trak på skuldrende. ”jeg har aldrig talt med så mange af dem… så egentlig ved jeg det ikke ” sagde han og satte sin bue tilbage over skuldrede så den sad på hans ryg, og rettede lidt på sine pulsvarmere han havde om håndledende.
”siden mine forældre døde, har min onkel ikke ladet mig gå længere end til ruinere” sagde han så. Han begynde roligt at følge med den fremmede. Underligt nok, for han normalt fulgtes han ikke med fremmede. Men måske var det noget andet når man lige havde slået ihjel for en.

Han så på Zachariah ”Det er desværre ikke sådan at alle enes trods de er af samme slægt..” sagde han og stak den ene hånd i bukselommen mens de gik. ”Han stoler ikke på nogle… nogle gange er jeg faktisk i tvivl om han overhoved stoler på mig” sagde han godt nok med et grin, men med et der afslørede at han faktisk VAR bange for at det var sandheden.
Han kløede sig lidt i nakken ”haha det må du undskylde… her går jeg bare og plapre løs om mine familier problemer” sagde han velvidende at det var meget personligt overfor en man ikke kende overhoved. Og mange ville syntes det var vanvittigt at gå sammen med en Naailas og tale om sådan noget.
Men hvad skulle være værre ved denne fyr? Hvorfor skulle man være så bange for dem?

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: It happened again...(Look J)   Today at 12:38 am

Tilbage til toppen Go down
 
It happened again...(Look J)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Springheat City :: Ruinerne-
Gå til: