Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Creatures and Travelers [Alycia]
Today at 6:52 am by Alycia

» The Painted Girl [Keeva]
Yesterday at 11:29 pm by Keeva

» What are you doing here - Keeva
Yesterday at 10:46 pm by Helia

» Oh crap - Lucius
Yesterday at 10:14 pm by Lucius

» A Word Once Given [Helia]
Yesterday at 9:31 pm by Helia

» Emnesøgning for Lucius.
Yesterday at 6:16 pm by Alycia

» Nature calls me home - Aaron
Yesterday at 4:37 pm by Malia

» Not all Redwoods is, like the same.
Yesterday at 3:03 pm by Lynie

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 9:12 am by Kubo

Top posting users this month
Keeva
 
Luna
 
Helia
 
Charles
 
Dylan
 
Alycia
 
Lucius
 
Loki
 
Hydra
 
Caleb
 
Statistics
Der er i alt 93 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Issac

Vores brugere har i alt skrevet 1790 indlæg in 248 subjects

Share | 
 

 Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 49
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Tors dec 01, 2016 12:46 pm

S: Ruinerne omkring Springheat
T: Sen middag
V: Varmt, så tæt på Springheat og ørkenen. Dog et par mørkere skyer i horisonten.

@Fleur

Han satte sig på en af de varme sten med et svagt suk. De lilla øjne fløj omkring - fra den ene ruin til den næste. Hvis han skulle komme med et bud, efter at have gået rundt i ruinerne et stykke tid, virkede dette sted, som det gamle centrum af den by, der i sin tid lå her. Han var blevet mere og mere nervøs, jo længere mod Redhawk han var kommet. Redwood var den slægt, der i sin tid havde udnævnt Naailas til slaver, også selv om man ikke havde hørt om protester fra nogle af de andre slægter. Fratagelsen af rettigheder, slavetatoveringer og et usselt liv. Og for hvad? Hvordan kunne en slægt, med gift i blodet og et blik, der kunne bringe smerte, lade sig underkue på den måde?
Fordi alle de andre slægter frygtede dem, af en eller anden grund. Og imod alle slægter var man hurtigt i undertal. At det hele havde eskaleret under krigen og de tilmed var blevet dræbt, hvis ikke de flygtede...
Var der noget at sige til han var vred på verdenen, på alle slægter og dybt mistroisk for alle fremmede? Var der noget at sige til, at han var fortaler for at isolere sig i Dark Daphne, hvor de endelig kunne få lidt fred? Hans blik gled op mod himlen. Der var mørke skyer i horisonten, men intet der lovede dårligt vejr lige nu. Han havde masser af tid til at finde et sted med lå, hvis det var. Han var van til det varme vejr, da han selv kom fra et tropisk miljø, selv om han måtte indrømme at denne tørre varme virkede absurd i forhold til den fugtige varme han selv kom fra. Han var kun iklædt et par lette sko, korte bukser - der gik lige ned over knæet - og en trøje med lange ærmer. En stor dolk sad fast i nogle remme om hans højre lår, selv om han havde været dum nok at efterlade sit sværd derhjemme. En rygsæk hvilede ved siden af stenen med de få ting, han havde taget med sig på sin rejse.
Det korte, mørkebrune hår strittede lidt til alle sider. Det kunne ikke undgås man svedte lidt. Hans ene hånd fiskede ned i tasken efter hans drikkedunk.

Han kom tættere og tættere på Redwoods. Mon folk ville hade ham mere og mere, jo tættere på han kom? Ville det være for farligt at rejse helt op til byen? Noget i hans baghoved fortalte ham, at han burde være derhjemme. Han var general nu og skulle sikre Naailas sikkerhed. Men han havde brug for at vide hvilke fjender han stod op imod, hvordan tingene stod nu, efter krigen og efter 10 års isolation. For ikke at nævne han havde en personlig interesse i at rejse rundt og måske lære nogle nye bevægelser. Nogle nye slag enten i nærkamp eller med våben. Og hvem var bedre end Redwoods?
Hans sko gled over sandet under ham i små cirkler, før han rejste sig op i en pludselig bevægelse og greb sin taske. Han havde hørt der boede væsner mellem ruinerne og han følte ikke for at slås mod et virkelig monster lige nu. Tid til at komme videre!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Fleur



Antal indlæg : 13
Reputation : 0
Bosted : Et lille hus i Opal Beam District (Redhawk)

IndlægEmne: Re: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Tors dec 01, 2016 10:48 pm

Påklædning + en pose krudt bundet om hoften.

Hestehovene dundrede imod den tørre jord. Et langt spor af sand hvislende i den hede luft, dannede sig efter de to mørke skygger, som fløj igennem den blege ørken. Nederst var en stor, muskuløs friserhingst, hvis mørke pels skinnede i den lavthængende sol. På ryggen af hingsten befandt Fleur sig iført sin sædvanlige uniform, hvilket hun havde valgt udelukkende af den grund, at hun ikke blev budt specielt godt velkommen, hvis hun ikke bar den. Desuden havde hun håbet, at den sene årstid havde mildnet lidt i den hede luft, så hun ville kunne overleve turen iført en del læder - hun havde taget fejl. Gudskelov havde hun været i stand til at sætte håret op i en hestehale, hvor hun næsten fik en identisk følelse af at være ét med sin prægtige ganger. Vinden hjalp også en del. Det varede dog ikke længe før, at de blev nødt til at sagtne farten en anelse.

Fleur's gyldne blik spottede de velkendte rester af den gamle by, som lå placeret præcis, hvor de plejede. Hun vidste, at efter ruinerne, så var der ikke mange kilometer tilbage før, at hun ville nå militærbasen. Før hun som altid skulle leve et par dage med at være ekstra på vagt, og med ekstra ømme led. Træningen var der ingen som holdt igen med. Det var efterhånden deres eneste chance for at vise sig overfor hinanden. Få frustrationerne ud over at skulle arbejde sammen - én stor blanding af forskellige øjne - hvilket hun udmærket vidste, at der var et par stykker, som hadede. Det generede hende ikke specielt. Så længe, at hun blev respekteret, og folk overholdt deres del af aftalen, så var der ingen grund til at slås… mere end nødvendigt.

Skyggefax begyndte at sænke farten yderligere. Ligesom Fleur, så havde hesten været igennem turen et par gange, og den kendte efterhånden et par af rutinerne. Hun var klar over, at omkring ruinerne lå mange gemte ting og sager, som hesten enten kunne skades af eller snuble over. Derfor foretrak hun at skridte igennem området. Egentlig ville hun bare gerne frem og nyde den frokost, som hun havde gemt til sig selv i tasken, men tålmodighed var en dyd (som hun stadigvæk kæmpede for at lære helt). Udover den smule mad, som var gemt væk i en saddeltaske på hingstens bagdel, så var der også lidt ekstra tøj, en kappe, nogle lægesager og en bog. Gemt væk under sin egen dragt bar hun to kasteknive, der hver især sad placeret i hendes lange støvler. Udstyr kunne hun som regel låne på selve basen, og hun regnede bestemt ikke med at blive længe denne gang. Det var kun på grund af enkelte uroligheder, at hun i det hele taget tog afsted. Hun havde trods andre forpligtelser. Netop som hun sad og grublede over en af de begivenheder, som nærmede sig, blev hun distraheret af en pludselig lyd. Et øjeblik troede hun til sin store irritation, at hun var stødt på en gruppe skeletter. Ikke specielt skræmmende tanke, men mere en ret stor forsinkelse. De tog tid at smadre fuldstændig. Hun havde set og slåset med dem før. Og vundet. Men i stedet for et tilsandet kranium, og slidte sværd, bemærkede hun en høj, kødfyldt skikkelse med pjusket mørkt hår. Overraskelsen fik selv hingsten til at stoppe. Kortvarig fascineret betragtede hun blot den fremmede, indtil det gik op for hende, at han stop med ryggen til. Hun kunne ikke se hans øjne. Det var temmelig usædvanligt at støde på folk herude, bortset fra folk der havde ting at skulle have gjort i Springheat. Specielt uden hest eller bil. Måske en ny og fortabt soldat? Fleur hoppede modvilligt ned fra hingsten, og tog i stedet tøjlerne i den ene hånd, imens hun traskede over sand og sten. Hun brød sig ikke om at lege babysitter, men de andre ville ikke bryde sig om, hvis hun efterlod ham.

"Ey! Er du ny i tjeneste?"

Spurgte hun blot, håbede at han forstod hvad hun mente, og ventede så med et par meters afstand imellem dem. Uanset hvad, så var der ingen grund til at opleve grimme overraskelser.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 49
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Fre dec 02, 2016 11:22 am

Han havde overvejet det hele igen. Selv om han nu stod på sine fødder, kom han ikke nødvendigvis særlig langt, for tvivlen nagede i ham. Og hvad hvis nogle Redwoods endnu mente de burde være slaver eller slås ihjel? Måske var det endnu for tidligt at gå hele vejen til byen. Han vædede sine læber og trak svagt på den ene skulder for sig selv. Nej, han måtte! Faktisk var han ikke så bange af sig, når det kom til stykket. Åh jo, der havde været snak om at han virkede blød for en general at være, men ingen kendte sandheden. Hånden gled over den solbrændte pande et øjeblik. Han skulle udenom ørkenen, så han skulle...Ja, derover af...
Han var ikke nået langt, før nogen snakkede til ham. Han var faktisk overrasket - han havde ikke hørt nogen komme. Havde han virkelig været så fordybet i tanker, i følelser og minder? Så væk i fortiden, at han ikke havde hørt nutiden? Tænk hvis et monster var listet ind på ham...Baybay, Naaila!
Kvindelig stemme. Lyde...Af en hest? Så formentlig enten en der havde en betydelig titel eller rig nok til faktisk at have en hest. Nå, det betød jo ikke automatisk at han endnu en gang skulle slås, bare fordi han var her. Han havde allerede været i kamp med nogle soldater i byen, selvfølgelig en duel. Og han havde vundet, genvundet retten til at blive ladt i fred. Det var da altid et fremskridt!
Men...Ny i tjeneste? Militærtjeneste, formentlig?
Han vendte sig om. Han vidste hans øjne ville afsløre sig med det samme, for selv hvis han kiggede ned, blev folk mistroiske. De fleste slægter bar vel deres øjne med stolthed og mødte gerne folks blikke - så en der så ned, havde vel noget at skjule. Eller, sådan tænkte han det måtte hænge sammen. Når det kom til stykket bemærkede man altså bare det lilla skær.
Så han tog chancen og så direkte på kvinden. Hans hjerte var tæt på at gå i stå, da han opdagede hendes skinnende øjne. Redwood. Hans første tanke var, at dette kun være en fin prøve. En prøve på, om det var sikkert at rejse til Redhawk eller ej. Hans næste var om dette nu betød problemer.
Ikke at hans tanker eller følelser afspejlede sig i hans ansigt. I stedet gled et svagt smil blot over ham - som var det ganske normalt hans slags gik her.
"Oh, nejnej..." Han pegede over skulderen med en tommelfinger.
"...På vej til Redhawk, ser du. Hvoor...Du må komme fra. En Redwood. Wow, det her er akavet..." Han sendte hende et prøvende smil. Han havde ikke tænkt sig at sige mere, før han vidste hvor hun stod. Hvis nogen skulle provokere, måtte det blive hende.
Ansigt til ansigt med en Redwood. Hvor ambivalent. Hvor gerne han ville lære, hvor gerne han et eller andet sted slet ikke ønskede at være i nærheden af dem.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Fleur



Antal indlæg : 13
Reputation : 0
Bosted : Et lille hus i Opal Beam District (Redhawk)

IndlægEmne: Re: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Tors dec 15, 2016 11:02 pm

I sidste ende burde hun nok have forudset det. Ikke nødvendigvis lige ham eller lige den de øjne, men turen var gået uden nogen form for problemer - og den slags slipper man jo aldrig helt fra. Desuden, hvem ville ved sine fulde fem, vandre løs i den glohede ørken? Blikket tog derfor pusten fra hende. Ikke noget tydeligt, men helt ubevist, da deres blikke mødtes, stoppede hun for et øjeblik med at trække vejret. Naailas blik. Endda en mulig tidligere slave. Umiddelbart fandt hun ham gammel nok. Inden nogen af dem overhovedet at sige så meget som et ord, så flakkede hendes blik en tur rundt. Først mod hans arme. Tildækkede. Dernæst mod deres omgivelser. Var han alene? Fleur havde ikke haft kontakt med slægten i årevis, og fandt sig selv frygtelig uvidende omkring deres taktikker. Som barn var det tætteste hun var kommet på slægten, når de besøgte nogle af hendes forældres venner, som havde ejet en slave. De havde aldrig ejet en selv. Hendes far havde ønsket sig en i mange år, men på grund af pengemangel (og hendes mors bløde hjerte), så havde de undladt.

Da fyren begyndte at tale og bevæge sig igen, strammede hun hurtigt grebet om Skyggefax's tøjler. Derefter var hun dog lige ved at le. Både af sig selv og af ham. Hesten rendte bestemt ingen steder. Så hvad? Var hun bange for, at han ville stjæle den? Hun rystede stille på hovedet af sig selv, hvilket nok lignede, at hun fandt hans svar utilfredsstillende.

"Prøv meget akavet."

Smilede hun, men blev så hurtigt mere professionel i udtrykket. Der var ingen grund til at udveksle vittige kommentarer før et par ting var på plads. Hvem vidste, hvad en vandrende Naaila kunne bringe med sig af lumske ting og sager? Selvom hun havde lovet dem i Springheat at være der et par dage, så ville hun hellere være på den sikre side med fyren. Hun kunne trods alt nå enten sin konge eller hæren før han overhovedet kunne nå det ene. Hun rankede sig, og hingsten stampede straks utålmodigt, da den så det som et tegn på at skulle videre. Men de skulle ingen steder endnu.

"Hvad er så dit ærne i Redhawk? Jeg mindes ikke at have set mange af jer vandre frivilligt tilbage, medmindre der var en meget god grund."

Igen med alt det "dem", "jer" og "os". Egentlig var det noget, som Fleur var temmelig træt af, men som samtidig var hende uundgåeligt. Som soldat var hun trænet og tvunget til at se tingen i hvidt og sort. Hun kunne ikke tillade sig at være usikker omkring sine alliancer eller sin troskab, hvis det virkelig gjalt. Men hendes gule øjne fortalte hende det i spejlet hver morgen. Intet mere, intet mindre. Hendes blik gled en sidste gang rundt i området, imens hun ventede på en reaktion. Hun ønskede ikke at støde på andre overraskelser lige foreløbigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 49
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Fre jan 13, 2017 11:29 am

Wow. Og netop fordi hun var på hest kunne han vel næppe tillade sig at vende ryggen til hende og gå. Eller løbe. Hun havde alt for mange muligheder for at indhente ham. Og hvad? Slå ham? slå ham ihjel? Selv om Naailas var frie nu, om ikke andet så i princippet, var det psykiske slet ikke overstået. Og der var uden tvivl stadig Redwoods der mente de hørte til i lænker. Alligevel stak det ham i hjerte, lige i den del der fortalte ham de var blevet behandlet uretfærdigt, ved at blive gjort til slaver, da hun snakkede til ham som om han var fjenden. Anspændt stemning. Men han nægtede at bøje sig, uanset hvad det så ville koste ham. Han rankede ryggen yderligere og mødte uden tøven hendes blik eller mangel på samme, som hun hele tiden så sig omkring.
"Nu er det vel ikke fordi jeg SKAL fortælle dig hvad jeg vil..." Han bed en flabet bemærkning i sig. I stedet slog han let ud med armene, som ville han vise hvor åben og ubevæbnet han var. Ud over hans dolk, men i det mindste hvilede den ikke i hans hånd.
"..Og vil du tro mig? Sandheden er jeg ikke rigtig skal noget. Min slægt har levet i isolation de sidste mange år for at overleve og jeg er ude for at tjekke hvordan tingene står til. Hvilket også gør at jeg må besøge jeres lille fine by"
Han hadede faktisk byen. Af flere årsager. Mest fordi det var der hans egen familie havde været slaver, inden de var flygtet, så han havde nogle svage minder om stedet.
Han sendte hende et nyt smil, i den tro at hvis han prøvede at fjerne noget af anspændtheden ville det gøre deres møde - og ikke mindst samtalen - mere behagelig.
"Hvad laver du her?" spurgte han retur. Som var de ligemænd. At hun ikke kunne forlange et svar, men havde fået et af høflighed og han derfor stod fri til at sende spørgsmålet retur.
Alligevel bankede hans hjerte hårdt. Hans unge år som slave...De gule øjne...Det sad stadig i ham. En eller anden frygt, han nægtede at give efter for.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)   Today at 11:48 am

Tilbage til toppen Go down
 
Et usikkert område, et usikkert liv (Fleur)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Springheat City :: Ruinerne-
Gå til: