Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Helt ny og frisk på det meste
Yesterday at 3:55 pm by Elisabeth

» Clarissa plot søgning ^^
Yesterday at 3:14 pm by Clarissa

» Håkon's emnesøgning.
Søn mar 26, 2017 8:10 pm by Håkon

» this is not what it looks like- Kora
Søn mar 26, 2017 12:20 pm by Gæst

» Trust is earned not forced, even if you are the same- Helia
Tors mar 23, 2017 10:14 am by Helia

» The line between lust and more xxx - Delilah
Ons mar 22, 2017 9:52 pm by Roderick

» I really don't know how I ended up here- Kora
Tirs mar 21, 2017 11:33 pm by Angelique

» What is consent, but a toll xxx- Arden
Tirs mar 21, 2017 10:55 pm by Arden

» I am the nightsky, you are the stars that fill my soul - Argos
Man mar 20, 2017 8:49 pm by Argos

Top posting users this month
Delilah
 
Angelique
 
Avacyn
 
Arden
 
Herry
 
Håkon
 
Malia
 
Helia
 
Hazel
 
Aaron
 
Statistics
Der er i alt 106 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Clarissa

Vores brugere har i alt skrevet 2789 indlæg in 335 subjects

Share | 
 

 Ways to tame the water - Nathaniel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Luna
Admin
avatar

Titel : Administrator, Leder af The Takumaras
Antal indlæg : 183
Reputation : 14
Bosted : Fairlake District

IndlægEmne: Ways to tame the water - Nathaniel   Ons nov 30, 2016 5:47 am

S: Et træningssted i Fairlake District
O: En stor sal med vandbassiner i.
V: Udenfor er der uvejr
T: Henover eftermiddag
P: Klik
Emne til @Nathaniel <3 (Yes it's early xD - men gik en time før jeg sendte det ind xD)


Efter sin faders død, var Luna ikke så meget til disse træninger mere - men hun havde brug for dem mere nu end nogensinde før. Men det var også en måde at smide sig selv ud i ydmygelse, dog vidste hun at det ville blive for alles bedste - derfor var hun alligevel taget afsted. Uvejret havde først blusset op da hun var ankommet, som om at nu var hun tvunget til at blive. Luna hadede at være her, for på dette hold var hun også den eneste pige. Ikke at hun ikke var van til det, når det kom til alt havde hun to yngre brødre oveni. Noah holdt øje med deres hjem imens. Regnede hun da med. Luna skulle i en form for kamp med en af dem, men hendes evner var ikke ligefrem indtakt. Nok virkede hun til at alt var fint, men hendes vandbetvingelse sagde alt muligt andet. Det var en anden måde hun skulle over sin fars død end sine brødre - Luna skulle fortsætte direkte hårdt på, og hun var også mere kold i sit ansigt end hun plagede. Det skræmte et par stykker, for normalt lignede hun et uskyldigt dådyr. Keeva havde hjulpet hende meget med at blive bedre, men det havde ikke været nok til at ændre hende - hendes fars død havde været det. Om det var til det bedre måtte tingene vise. Luna stod i kamp imod en eller anden ret ung dude, som mente at han skulle vise sig sej overfor hende.Han skød en kugle med vand efter hende, Luna blokerede ved at gribe den og kaste den tilbage med en voldsommere styrke end hun normalt gjorde.
"Er man lidt vred? Stadigvæk sur over mordet på farmand." Tydeligt han blot prøvede at provokere vreden i hende, og det lykkedes ham også - dog ikke noget der var tydeligt at se. Luna havde lært sig selv ikke at vise følelsen til, men det gjorde ondt inden i på hende - det havde det gjort lige siden.
"Tag dig sammen." Vrissede hun lettere irriteret. "Vi er her for at træne ikke for at samle op på månedens begivenheder." Svarede hun og hævede lettere irriteret på et bryn. Den unge mand samlede vandet fra det bassin de sad ved, og samlede en bølge imod hende. Luna knyttede sine hænder og trak dem op foran sit ansigt da bølgen ramte. Det lignede bølgen ramte en sten, men da vandet trak sig - var hun uberørt af det. Men det havde set voldsomt ud. Luna kunne mærke pulsen stige og vreden boble i sne årer. Øjenkontakten med den unge mand, blev med fokus på et træk hun havde lært - virkelig unfair i en træningskamp. Hun gik ind og brugte vandet fra hans øjne til løbe - hvilket gjorde hans syn ikke ligefrem var så stærkt længere. Der på formede hun noget vand op, og ramte ham så han faldt bagover.

Let blinkede hun chokeret over egen reaktion. Let åndede hun lidt tungere ud, men naturligvis turde træneren ikke engang at sige noget til den nye leder - ikke at han regnede med at hun ville straffe ham - men det var ikke ligefrem noget han ville risikere. I et kort øjeblik var hun tilbage i sit gamle selv, den person der aldrig kunne drømme om at skade nogle - og der slog den unge mand til - og kastede en bølge imod hende med styrke nok til at hun ramte ind i væggen i modsatte side. Muren efterlod sig et aftryk på væggen fra hende og vandets slag. Luna rejste sig op fra gulvet, smerten steg i hendes krop - men hun kunne ikke ligefrem tage at vise sig svag. Men det gjorde ondt. Let støttede hun sig til muren, og lavede tegn til træneren om, at hun skulle bruge blot to sekunder. Luna fik øjenkontakt med en af hendes ikke ligefrem yndlings men heller ikke den værste, Nathaniel, eller Nathan kaldte hun ham.
"Hvad?" Spurgte hun tvunget udover sine læber i et normalt toneleje.

_________________

She’s something odd and uncertain,

half of her was made of stars,
full of death and filled with light;

her other half was made of scars,
full of life and filled with darkness.


Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 47
Reputation : 3
Bosted : Lilypad Village

IndlægEmne: Re: Ways to tame the water - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 12:27 pm

Det havde været en lidt mærkelig måned for de fleste Takumaras. Sådan var det nok i grunden altid, når der kom et skift af ledere, for alle skulle lige vænne sig til noget nyt, men det var anderledes når det var grundet mord. Der var en speciel ære i at komme til lederposten fordi man var klar til at tage over, og nu var Luna Takumara blevet smidt ud i det uden at være parat. Sådan lød snakken i hvert fald i blandt de fleste Takumaras, som Nathaniel havde mødt i løbet af ugen. Han var godt klar over, at det inderst inde også var fordi, mange tvivlede på at en så ung pige kunne tage over. Jacob havde været en respekteret leder. Det var trods alt ham, der havde vundet så meget land til deres slægt, så selvom det ikke var alle Takumaras, der brød sig om Kong Charles eller var enige i hans måde at regere landet på, så accepterede de det, fordi det havde været godt for deres slægt i det lange løb.  
Nathaniel havde brugt størstedelen af ugen i Fairlake på Fairheart Hospitalet, hvor han var begyndt at bruge lidt tid for at studere mere professionel medicin, så han bedre kunne bruge sin evne, og hospitalets gange summede af sladder om den nye leder. Nate havde holdt sig ude af diskussionerne, for han havde det bedst med at holde sig neutral i diskussioner. Og så var det heller ikke fair, når han egentlig kendte Luna forholdsvist godt, og måske ikke ligefrem havde et blomstrende venskabeligt forhold til hende.
En af lægerne på hospitalet havde brugt formiddagen på at snakke om sin søn, der skulle være træner til vand-lektioner lidt længere nede af floden, og stemningen i hele rummet, var blevet løftet voldsomt. Alle kunne huske deres lektioner, og stort set alle havde elsket dem. Der var et bestemt sammenhold blandt eleverne, der skulle lære at kontrollere deres givne evner helt. Og alle havde lidt ondt af sønnen for at skulle kastes ud som træner. Nate havde selv ikke kunne lade være med at smile, og havde en smule tøvende sagt ja til at akkompagnere fyren der hen, inden han tog tilbage til Lilypad. Det var alligevel kun et par år siden, han selv havde stoppet sine ugentlige lektioner.
Rummet lignede sig selv, tænkte han med et skævt smil, og uden rigtigt at tænke over det, besluttede han sig for at blive og se på. Vejret udenfor var nemlig heller ikke ligefrem godt at rejse i. Han var desuden lidt nysgerrig over hvordan træneren ville træne dem, da han selv havde overvejet at lave noget lignende i Lilypad – hvis han altså kunne få tiden til det. Han havde befundet sig i et hjørne for bedre at kunne have overblik over lektionerne i starten, men da de var begyndt på mere ’personlig-kombat’, havde han rykket sig hen til de andre, for at se på. Han betragtede lidt nysgerrigt Luna, der på en eller anden måde havde forandret sig siden sidst han så hende. Ikke at han dømte hende. Det måtte have været en lang måned.

Nathaniel rynkede utilfreds øjenbrynene sammen så der dannede sig et lille v i panden på ham, da han hørte modstanderens hånende ord. Han brød sig generelt ikke om at folk skulle ydmyge hinanden på den måde – og da slet ikke under træning, hvor følelser ofte fik folk til at gøre uberegnelige ting i vrede. Og så vidste han hvordan det var at miste sine forældre på en brutal måde, og han vidste også, at hvis nogen havde sagt sådan noget til ham, i den måned det var sket, så havde han i hvert fald ikke nøjedes med at få fyrens øjne til at løbe i vand og give ham et blidt puf med en bølge. Måske var det derfor han ikke greb ind. Luna var deres nye leder, og en ny leder skulle kunne holde sine følelser i skak – men skulle også kunne angribe, når der var brug for det.
I en dødelig kamp var en lille bølge og små beskidte tricks ikke nok, og tanken gjorde ham urolig. Han så de blå dådyrøjne blive overraskede over vreden hun tydeligvist følte, og åbnede munden for at bede hende fokusere. Et sekund for sent.
Nate skar en grimasse ved den hårde lyd der kom, da Luna blev kastet ind i væggen. Det måtte have gjort ondt. Han lagde hovedet på skrå, da han fik øjenkontakt med hende, og kunne ikke lade være med at smile skævt over hendes kommentar. Han kunne se hvor meget hun anstrengte sig for at holde irritationen ud af sin stemme. Han løftede begge hænder i en drilsk undskyldende bevægelse, og klukkede let for sig selv. ”Årh, ikke noget såmend,” svarede han, og kiggede kort over på hendes modstander. ”Jeg tænkte bare, at det måske ville gå lidt bedre for dig, hvis du kunne holde dit fokus.” Han smilede fåret, og lagde armene over kors.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Luna
Admin
avatar

Titel : Administrator, Leder af The Takumaras
Antal indlæg : 183
Reputation : 14
Bosted : Fairlake District

IndlægEmne: Re: Ways to tame the water - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 3:14 pm

Luna så direkte ind i Nathans øjne, vreden falmede let. Kun let. I hendes hoved fangede en tanke der forskrækkede hende, i et kort øjeblik overvejede hun at slå den flabede unge mand ihjel for sin handling. Luna vidste godt, at det ikke ville gøre nogen godt - drengens far havde haft en god forretning med Lunas far. Det ville ikke vare længe før nogle ville udfordre hendes post - for nogle undrede sig, hvorfor det ikke var en af hendes brødre i stedet for Luna. Det betød dog ikke at hun ville lade situationen med drengen gå så hurtigt, det var ikke i orden. Hverken imod hende eller andre. Nathan svarede hende, hvilket fik hende til at synke en klump. Luna fulgte hans blik over på modstanderen.
"Jeg har fokus." Mumlede hun lidt og sukkede. Let lavede hun en lille fin bevægelse med hånden imens hun så på Nathan. Dog var det ikke ham hun brugte sin evne på. Vand bevægede sig hen og angreb drengen, samlede sig omkring ham - hvorefter hun knyttede sin næve - vandet frøs derefter til is. Hvilket tydeligvis overraskede drengen der nu stod og frøs helt vildt. Et skævt smil sneg sig op på hendes læber.
"Se selv. Fuldt fokus." Svarede hun og ville rette sig op. Men ryggen var tydeligvis skadet af slaget, og hun nåede lige at trække på en grimasse af smerte - før hun tvang den tilbage. Naturligvis ville Noah kunne hjælpe hende med det når hun kom hjem, hvis han var hjemme. Dog var Luna ret sikker på, at hun skulle gennemgå en masse dokumenter i aften som hendes far havde efterladt til hende. Så hun havde slet ikke tid til at tænke på sig selv.

Takket være Keevas trænings lektioner, så havde hun lært at aktiverer andre evner indenfor sin vandbetvingelse, som mange ikke ejede på samme måde. Luna kunne hører lyden at drengen der klynkede imens nogle prøvede at hjælpe ham. Hun vendte hånden rundt og snart begyndte vandet at smelte.
"Jeg har måske et lille problem med min vrede, men hvem har ikke det?" Spurgte hun og forsøgte sig med at placerer armene over korts som ham. Der var et svagt smil på hendes læber, ligemeget hvor sur hun ønskede at lyde - så kunne hun bare ikke. Det var vildt irriterende, men det måtte hun leve med. Musklernes bevægelser gjorde hun ømmede sig , eller man kunne i hvert fald en smule igennem hendes facade. Luna lukkede de andre ude og fokuserede på sin samtale med Nathan.
"Hvis du vil have jeg skal fokuserer, så skulle jeg måske blot træne med dig. Siden du nok er den eneste fornuftige person i denne sal, og nok også den eneste person herinde jeg faktisk kan lide." Sagde hun ærligt og havde egentlig ikke tænkt så meget over sine ord før de var sagt. Hun valgte blot at ryste på hovedet af sig selv, hun var frustreret og trængte måske egentlig også bare til lidt ro omkring sig. Et kram ville gøre godt, eller blot en samtale om andet end, hvad hun gjorde skidt eller godt.
"Rettere sagt du er den eneste jeg ikke har lyst til at gøre en ende på.. også selvom du er møg irriterende nogle gange."

_________________

She’s something odd and uncertain,

half of her was made of stars,
full of death and filled with light;

her other half was made of scars,
full of life and filled with darkness.


Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Nathaniel

avatar

Antal indlæg : 47
Reputation : 3
Bosted : Lilypad Village

IndlægEmne: Re: Ways to tame the water - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 10:30 pm

Den lille bevægelse med hånden var nok til at få Nathaniel til at rette sig op og spænde let i kroppen, parat til at tage imod hvad end Luna havde tænkt sig at kaste efter ham. Derfor var der også et moment af forvirring, før det gik op for ham, at angrebet selvfølgelig ikke ville være rettet mod ham, men mod den flabede knægt, hun før havde været i kamp med. Han rev blikket fra hendes selvlysende øjne, og betragtede interesseret hvordan hendes vand frøs til is. Det var ikke særlig mange han kendte til, som kunne kontrollere vand på den måde. Temperatur var ikke en del af de normale evner, men så igen, var han vel ikke helt overrasket over at det var noget, deres nye leder kunne. Han hævede imponeret et øjenbryn, før han endnu engang rettede sit fokus mod Luna.
”Fuld fokus er vidst i overkanten, synes du ikke?” Spurgte han, men fik sagt det med et let smil. Et smil der falmede, da han så smerten skylle ind over hendes ansigt. Selvfølgelig rettede hun hurtigt på sig selv, så det havde ikke været tydeligt med mindre man havde stået så tæt på som han selv gjorde. Han bed tænderne sammen, og kiggede sig kort over skulderen for at sikre sig, at de andre havde fokus på den stakkels knægt, der var frosset fast til jorden. Da han havde konstateret, at der ikke var nogen, der kiggede over mod Luna, greb han hurtigt fat i hendes hånd – en bevægelse der måske bare ville ligne, at han støttede hende, men i stedet lukkede han øjnene, rynkede øjenbrynene sammen, og fokuserede på at sende sin energi ind igennem hånden på hende. Ryg var aldrig sjov at heale, måtte han indrømme, men det var nemmere, når det blot havde været et stort slag, og at der ikke var noget synderligt beskadiget. Derfor tog det heller ikke mere end et par sekunder for ham at heale det meste af den overfladiske smerte, før han slap hendes hånd, og rettede sig op igen, som om der ikke var sket noget.

Nathaniel kom til at klukke for sig selv, da han betragtede hvordan hun fik vandet til at smelte igen. Måske var hun ikke lige så svag som de fleste – og måske inklusiv ham selv, måtte han indrømme – gik og troede. Det fik et tilfreds smil til at spille om hans læber, og han trak på skuldrene af hende.
”Det kan jeg kun give dig ret i,” svarede han, og lagde hovedet på skrå. Hendes kære forsøg på at se bestemt og lederagtig ud, fik ham til at måtte skjule sit smil ved at kigge op. ”Jeg håber du er klar over at du ikke har råd til at lade dine følelser styre dig,” tilføjede han med mere kant i stemmen end før. Selvfølgelig vidste hun det, men måske havde hun alligevel brug for at få det af vide af en person, der ikke umiddelbart så ud til at dømme hende.
Nate var umiddelbart parat til at vende sig om, for at følge med i hvad der nu skulle ske i lektionen, men hendes ord kom bag på ham. Han lagde endnu engang armene over kors, og hævede spørgende et øjenbryn. Han havde på en eller anden måde forventet at Luna måske ville have mere professionelle trænere til rådighed, som leder eller barn af den tidligere leder, men sådan så det ikke ud.
I realiteten var han godt klar over hvor ubehøvlet det ville være af ham at sige nej til hende – hun var trods alt hans leder – men han nægtede at sige ja uden at tænke over det først. Hendes smigrende ord, som nok ikke var ment smigrende overhovedet men blot konstaterende, fik ham til at smile blidt til hende. Han betragtede hende med nye øjne, og nikkede tavst. Hun havde uden tvivl brug for hjælp. Han vidste at mange andre ville have en alt for aggressiv tilgang til en leders træning, hvor Nate altid selv havde fokuseret mere på en indre ro, der var nødvendigt for at have overblik.
”Du synes kun, jeg er møgirriterende, fordi jeg altid har ret,” påpegede han med et smørret grin, og nikkede igen. En mere seriøs mine lagde sig over ham, og han søgte hendes øjne, for at få hende til at forstå, at det måske ikke ville blive helt som hun var vant til.
”Okay,” startede han ud med at svare. Men jeg vil ikke høre dig skabe dig eller klage over hvis det begynder at blive hårdt.” Han sendte hende et skævt smil, og lagde hovedet på skrå i en drillende gestus. ”Heller ikke når dine følelser løber af med dig, og du bliver sur.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Luna
Admin
avatar

Titel : Administrator, Leder af The Takumaras
Antal indlæg : 183
Reputation : 14
Bosted : Fairlake District

IndlægEmne: Re: Ways to tame the water - Nathaniel   Tors dec 01, 2016 11:17 pm

Luna så undrende på ham, da han greb fat i hendes hånd. Hendes øjne blev ved med at kigge på hans imens de var lukkede. Måden han rynkede på øjenbrynende, hun betragtede hver eneste lille detalje ganske uskyldigt. Og på samme tid kunne hun mærke, hvordan smerten lettede fra hendes ryg. Det var fantastisk. Dog måtte hun indrømme at hun kort overvejede, om han blot ville få smerten selv, for i så falde skulle han ikke gøre det selv. Nathan slap hendes hånd lidt efter, og størstedelen af smerten var væk. Let sank hun en klump. Normalt var det kun Noah eller betalte healere der havde healet hende før - ikke mange af eget initiativ havde gjort det for hende før.

Hun kneb øjnene en anelse af måden han smilede på, det fik hende kort til at trække på smilebåndet. Det var altid sjovt at vise folk evner, de ikke anede man ejede. Luna var glad for dem, for de gav hende baner at tænke ud i, som mange måske ønskede de kunne.
"Det var da altid noget." Mumlede hun lidt for sig selv. Følelses snakken kom frem igen. Det vidste hun godt, alle havde sagt det allerede efter dødsdagen. Luna var klar over, at hun skulle passe på. Men hun havde heller ikke mulighed for at komme af med de åndsvage følelser, et eller andet tidspunkt skulle hun have lov til at skrige ud i luften - men der var ikke tid. Hun åndede ud før hun svarede, i håb om, at hendes frustrationer ikke ville tage overhånd.
"Jeg er mere end klar over det." Svarede hun, stemmen var mere seriøs kort end den havde været hele deres samtale. For hun var klar over det, og det var nok det hun fokuserede mest på.
"Tak for hjælpen.. med smerten." Hun havde næsten glemt det, og der var endnu et glimt  af hendes gamle jeg.

Nathan var parat til at vende sig da hun havde snakket, og hun regnede egentlig med et nej. Naturligvis var det ikke så let at sige nej. Folk ville vel ikke dømmes for en ny leder. Luna ville snart få alt på plads og finde ud af, hvem der var loyale overfor hende. Så det var vel også med at være på den rigtige side. Luna sank let en klump, men holdt hovedet højt alligevel, men hun var en smule træt af at spille leder når hun bare havde lyst til at være lidt mere sig selv. De blå øjne fulgte hans armes bevægelser imens de endnu engang bevægede sig overkors. Så snart der kom et blidt smil frem, følte hun alligevel at hendes nerver slappede mere af. Han nikkede, hvilket jo nok måtte betragtes som et ja. Men Luna ville ikke lade glæden vise sig for meget, så hun nikkede blot igen.
"Jeg synes du er møgirriterende, fordi du tror du har ret." Svarede hun hurtigt igen med et skævt smil på læben.

Dog ændrede stemningen sig også markant, men ikke på et sted, hvor hun fandt det ubehageligt på nogle punkter. Da han kom med kravende hævede hun overrasket det ene øjenbryn. Troede han virkelig hendes træning hjemme var let? Hun ville give ham en dag med Keeva, før han ville tro andet. Dog sagde det skæve smil alligevel, at hun løsnede sig lidt op.
"Jamen kom bare an. Men ikke noget med at græde når du taber." Svarede hun med en bestemt drillende gnist i øjnene. Luna havde brug for at have mere end en form for træning. Keeva var god, meget voldsom men god. Det forsikrede hende i at være klar på alt - for det meste. Hendes følelser kunne være overvældende, men hun vidste også, at hun skulle få dem til at sammenarbejde i stedet for at gøre modstand - eller for den sags skyld kontrollere hende.
"Jeg skal gøre mit bedste." Svarede hun lettere kækt. Forskellen mellem at træne med folk hun ikke kunne kommunikere med, gjorde hun blev lettere irriteret eller ikke fandt det lærende. Træning skulle ikke kun være hårdt og lærende, men man skulle mentalt også få noget godt ud af det. Hvilket var det Luna tænkte hun kunne med Nathan. Luna tog en dyb indånding og gik med Nathan med et stykke længere ind i salen.
"Klar?" Spurgte hun med et skævt smil på læben.

Her kiggede hun blot på Nathan, imens hun brugte sine tanker til at gribe fat om vandet. Og som vandet langsomt løftede sig op og stod bag Nathan. Slap hun det, så det ramte nedover ham. Et lille grin gled henover hendes læber.
"Hovsa." Let skar hun en grimasse og samlede noget vand op kugle. Luna var kvikkere end mange så hende for, og det var ikke som i starten da hun begyndte at træne her - hun turde godt at angribe nu. Let formede hun et spyd ud af kuglen og i en hurtig bevægelse blev det kastet imod Nathan.

_________________

She’s something odd and uncertain,

half of her was made of stars,
full of death and filled with light;

her other half was made of scars,
full of life and filled with darkness.


Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Ways to tame the water - Nathaniel   

Tilbage til toppen Go down
 
Ways to tame the water - Nathaniel
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Highview City :: Fairlake District-
Gå til: