Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksSøgTilmeldLog ind
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1177

Årstid | Forår

Måned | Maj

Latest topics
» Fælles projekt for alle online RPer!
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeLør apr 13, 2019 6:20 pm by Zachariah

» Requests and Permissions ♕ Lucius
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeSøn apr 07, 2019 7:08 pm by Lucius

» Dreams and Deliberations - Alexei
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeFre mar 29, 2019 8:14 pm by Elena

» Business, not pleasure (Alexei)
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeFre mar 29, 2019 11:20 am by Zachariah

» When marriage is a thing...(Ria)
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeFre mar 29, 2019 11:08 am by Zachariah

» Fraværstråd (Zach)
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeSøn mar 24, 2019 12:11 pm by Zachariah

» Care & Comfort ♕ Elena
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeSøn mar 24, 2019 4:36 am by Alexei

» Old wounds - Emelia
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeMan mar 18, 2019 1:21 pm by Emelia

» Fraværs tråd ~ Emma, Raven og Xenia
Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeSøn mar 17, 2019 4:48 pm by Elias

Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 126 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Karanu

Vores brugere har i alt skrevet 4547 indlæg in 521 subjects

Share
 

 Dreams and Deliberations - Alexei

Go down 
ForfatterBesked
Elena

Elena

Antal indlæg : 129
Reputation : 0
Bosted : Groundstone, Redhawk City

Dreams and Deliberations - Alexei Empty
IndlægEmne: Dreams and Deliberations - Alexei   Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeTirs mar 26, 2019 6:17 pm

Sted - Alexei's familiepalæ.
Tid - De senere aftentimer.
Vejr & omgivelser - Støvregnen daler ned over Redhawk City. Palæet er henholdsvist stille, foruden lyden af en dør eller to der klikker åben.
Påklædning - Simpel natkjole med en cardigan over.
@alexei

Fundamentet var som revet op og rusket rundt. Ligeså magisk som det kunne forekomme at starte forfra et nyt sted – og lære at sove, spise og leve igen - ligeså skræmmende var det også. Sengen var blød, men natteskyggerne lange. Beklædningen yndefuld, men et smagt præg af fragmenteret og kun-næsten fravasket parfume. Fortidens spøgelser hang måske ikke så tungt i luften på hjemmet, som man ellers kunne forvente, men når man vidste at man aldrig kunne være hjemme et sted som dette, hvordan skulle man så ’føle sig hjemme’?
Det var sandt, hvad Alexei havde sagt. Hvad-end gæsten kunne tænke sig, skulle hun få. Den unge kvinde spurgte dog ikke. Hun forsøgte, bedst muligt, at agere selvstændigt, velvidende om at mere pressende sager burde kræve hendes beskytters opmærksomhed.

Der var snart gået en uge under det velkendte tag. En uge, spenderet med flere overvejelser og målsætninger end et helt år i Aurum-husholdningen havde skænket hende. Det havde været vigtigt for den slægtsløse kvinde, med de store øjne og det lange lyse hår, ikke bare at læne sig tilbage og nyde den velplejede tilstand. Uanset hvor mange bade hun tog, vaskede hun jo aldrig slavetatoveringen af. Desuden gav det varme vand hende blot mere på samvittigheden, sådan som det tillod hendes krop at slappe af.

Endelig havde alligevel hun motivationen til at bevæge sig, frem for at leve en fastlåst eksistens. Hun måtte gøre det for Kongen. For manden, hvis dør hun havde haft lyst at banke på, hver gang et mareridt – eller et ondt minde – havde hjemsøgt hende i nattens lange timer.

Hun havde haft et ’hjem’ i Groundstone for nogle år siden. En faldefærdig klinik, hvor hun havde fundet en ironisk tryghed i slumkvarterets stillestående eksistens. Elendighed var ikke flygtigt – det var konstant. Der kunne hun være nyttig. Det var derfor med et ønske om at anmode om at besøge kvarteret den kommende morgen, at Elena endelig hævede en bleg hånd mod døren til Alexeis værelse, på den syvende dag. Håret hang løst og nyvasket over de smalle skuldre, og der var en målrettethed i udtrykket i de blågrønne øjne.
Tilbage til toppen Go down
Alexei

Alexei

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 180
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

Dreams and Deliberations - Alexei Empty
IndlægEmne: Re: Dreams and Deliberations - Alexei   Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeFre mar 29, 2019 12:02 am


Der var nu gået en uge, siden Emelia var kommet til ham, for at få hjælp til Elena. Dette betød også, at Elena havde boet i Alexeis familiepalæ i en uge. Alexei havde ikke sovet i paladset en eneste af de nætter. Han kunne nok ikke fortsætte med at tage hjem og sove hver aften, for så at møde op på paladset næste morgen eller formiddag, men han kunne heller ikke stoppe med det helt endnu. Han var nødt til at sikre sig, at Elena var tryg nok ved at være alene i hjemmet – med vagter til at bevogte indgangene, så han også følte sig mere tryg ved at forlade hende – inden han stoppede med at sove der. Og han kunne heller ikke blive fuldkommen væk. Men han kunne godt trappe ned i antallet af dage, hvor han sov hjemme i palæet. På et tidspunkt.

Som situationen var lige nu, ville han næsten heller ikke kunne undgå at skabe rygter. Han ville naturligvis ikke selv starte rygterne, men når kongen sov andetsteds end paladset hver nat, måtte rygternes ild begynde at brænde rimelig kraftigt. Han kunne allerede høre det mest sandsynlige for sig; kongen havde en elsker udenfor paladset, som han besøgte hver nat. Og selv, hvis dette ikke var det rygte, som ville cirkulere, ville der nok være noget andet. Måske, at han stak af fra paladset ved hver chance han fik, fordi han ikke kunne håndtere presset fra titlen som konge. Hvis han kunne komme på to mulige rygter på ingen tid, ville andre i hvert fald helt sikkert kunne gøre det samme. Og det ville ikke ligefrem gavne hans stadig relativt nye position i samfundet. Og selvom de optimale tjenestefolk og vagter ikke diskuterede kongens kommen og gåen eller satte spørgsmål ved denne, var han bestemt ikke naiv. Han vidste godt, at tjenestefolk havde en tendens til at sladre hinanden imellem. Det havde de fleste folk sådan set. Alle var altid så nysgerrige, når det angik alle andre. Det var ganske forfærdeligt, efter hans mening. Han havde ikke behov for at kende til alle mulige detaljer om folks privatliv, med mindre det angik fjender eller venner – og selv da krævede han bestemt ikke detaljer, han lyttede blot til hvad end, de valgte at dele med ham.

En bankelyd lød på døren til Alexeis værelse, hvilket fik ham til at løfte øjnene fra bogen i sine hænder. Han kunne have taget sig af en helt masse royale pligter, selv derhjemme fra, men han havde besluttet sig for at tage en lille pause fra alt det og prøve at afstresse med en god bog i stedet.
"Kom ind," sagde han højt nok til at nå den anden side af døren, mens han lagde bogen ved siden af sig, på sengebordet. Han sad op ad sengegærdet med et par puder i ryggen og nakken. Mens han ventede på, at døren åbnede sig, svang han benene ud over siden på sengen og rejste sig fra sengen. Han bevægede sig derhenad, som døren åbnede sig.
Tilbage til toppen Go down
http://daemonernes-by.danskforum.net
Elena

Elena

Antal indlæg : 129
Reputation : 0
Bosted : Groundstone, Redhawk City

Dreams and Deliberations - Alexei Empty
IndlægEmne: Re: Dreams and Deliberations - Alexei   Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitimeFre mar 29, 2019 8:14 pm

Den lyse hånd sænkede sig langsomt fra dørens hårde materiale, som hun afventede respons fra dens anden side. Det slog hende, netop i det korte sekund, at det måske var for… intimt, at forstyrre ham på dette tidspunktet af døgnets lange timer. Alexeis pligter og position gav hende, på den anden side, ikke mange andre rige muligheder. Positionen trak ham mod paladset, men tilbage ved mørkets frembrud. Det var her, han var til rådighed for hende, men hun havde ikke indfriet mange af øjeblikkene. Han havde jovist set til hende, sørget for at hun havde det godt, var ved godt mod og havde det hun behøvede, men hun havde ikke forsøgt at trække samtalerne ud. Intentionelt, havde hun nok forsøgt ikke at være en belastning for ham, selvom Alexei nok omgående ville ryste på hovedet og fortælle hende at det ikke gjorde spor… Det kunne ligne ham… Elena vidste dog, på den anden side, at det snart måtte gå op for dem begge, at der skulle sås en ny grænse mellem deres personlige forhold, og de brikker der ikke passede sammen – dem der tvang deres skæbner fra hinanden. Derfor var det først nu – den syvende aften – at hun bankede på hans dør. Den syvende aften, men den første hvor hun henvendte sig til ham, som han havde påpeget at hun altid skulle være velkommen til at gøre.

Måske kunne det vente. Måske kunne hun blive længere… Elenas overvejelser havde været ligeså mangfoldige, som de havde været lette at skubbe ad vejen med rationaliseringer. Først da hun havde passeret en ung tjenestepige dagen før, havde det lykkedes hende at overbevise sig selv om at hun ikke kunne blive for evigt. Tjenestefolkene var her af egen fri vilje, modsat den position hun personligt havde været i engang. De var glade og velbehandlede. Elena var dog ikke bekendt med at skelne mod dem der kastede blikket ned i respekt, som tjenestepigen gjorde da hun gik forbi ’Kongens gæst’, med nedværdighed. Hun havde trods alt altid selv kastet blikket mod gulvet for at beskytte sig selv – overbevist om at hun var mindre værd. Mødet på korridoren havde givet hende en knude i brystet som var svær at vriste fri. Desuden havde den gjort hende opmærksom på, at de møbler hun ofte rørte med sine blege fingre, og den fine børste hun havde brugt til at redde alle knuderne ud af det lyse hår, ikke tilhørte hende, eller hendes verden.

Noget andet havde dog også vakt hendes opmærksomhed. Først var der faktummet at ingen stillede spørgsmålstegn ved hendes væren i palæet… Dernæst var der den tysse hvisken hun havde fornemmet blandt tjenestefolkene, der trods de havde en respekt for Alexei, heller ikke virkede overraskede over det kvindelige besøg. Det der overraskede dem, lod åbenbart til at være at det var den samme kvinde. Måske læste hun ind i det, fortalte hun sig selv, men det kunne forklare den svagt-hængende duft af parfume i tøjet. Hun kunne ikke blive her. Hun kunne heller ikke dømme ham for noget – det var ikke hendes ret, og hun var udmærket klar over at rygter kunne farves mørke og klæbrige af læberne hvorfra de flød. Hun vidste dog at for kongens skyld, såvel som sin egen, var det bedst at stoppe mens legen var god. For hun mærkede en tyngde over netop dette ene aspekt af Alexeis frihed. Det var nærmest… jalousi..?

Hun trak en smule luft ind mellem de buttede læber, før hun trykkede dørhåndtaget ned. Øjnene ramte den velkendte mands skikkelse som han havde rejst sig op fra sengen og lagt en bog fra sig i bevægelsen. Hun havde haft bøger i sin klinik i Groundstone, såvel som hjemmet i undergrunden, men havde måtte tyde beskrivelser ud fra illustrationer og de enkelte ord hun visuelt vidste hvordan så ud. Engang havde hun sendt et brev til Alexei, da han endnu ikke vidste hvem hun var. Brevet var skrevet af en anden kvinde. En slægtsløs der ikke kunne læse og skrive… Deres verdener var milevidt fra hinanden, og hun kunne ikke engang finde ud af at distrahere sig selv gennem bøgernes verden.

”Undskyld. Jeg ved at det er et ubelejligt tidspunkt,” bemærkede hun, som hun trak cardiganen tættere omkring sin skikkelse og trådte ind i rummet. Døren blev kun skubbet på klem med foden. Hun skyndte sig dog med at fortsætte med at tale, så Alexei ikke blødte hende op for hurtigt med sine sædvanlige bemærkninger om at hun bestemt ikke var til besvær.

”Jeg vil gerne tale med dig om… det næste skridt jeg må tage,” Hun fugtede læberne en smule og kastede et flygtigt blik rundt i rummet. Det landede dog på Alexei, eftersom hun havde sat sig for at være forholdsvis målrettet. Hun sendte ham et blidt og venligsindet smil.
”Jeg tror det er bedst at jeg ikke bliver her længe endnu. Jeg… Du har allerede været utrolig gæstfri, men jeg tror det er på tide at jeg vender til Groundstone, hvor jeg kan være til mere nytte,” Området var ikke det sikreste i byen – det var en slum, men hun havde eksisteret der. Eksisteret, i en form for tilfredshed med mønstret dagen antog. Faren havde altid ligget i at være i områder udenfor både undergrunden og Groundstone, havde hun erfaret. Områder hvor hun ikke… passede ind. ”Det var mit hjem for nogle år tilbage. Det kan det blive igen.” tilføjede hun.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




Dreams and Deliberations - Alexei Empty
IndlægEmne: Re: Dreams and Deliberations - Alexei   Dreams and Deliberations - Alexei Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Dreams and Deliberations - Alexei
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: Amber Eye District-
Gå til: