Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1177

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Masks & Mirrors - Alexei
Søn sep 16, 2018 4:52 pm by Elena

» I do, or not. - Alexei.
Tors sep 13, 2018 4:21 pm by Alexei

» Requests and Permissions ♕ Lucius
Tors sep 13, 2018 4:03 pm by Alexei

» You got me- Lucius
Ons sep 12, 2018 4:23 pm by Mikael

» When marriage is a thing...(Ria)
Tirs sep 11, 2018 1:09 pm by Ria

» Et besøg og en tur. - Madeline
Søn sep 09, 2018 8:47 pm by Madeline

» Business, not pleasure (Alexei)
Søn sep 09, 2018 1:07 pm by Zachariah

» A plan for freedom- Elena
Lør sep 08, 2018 11:08 am by Elena

» Offgame
Ons sep 05, 2018 7:05 pm by Gæst

Top posting users this month
Elena
 
Emelia
 
Alexei
 
Madeline
 
Lucius
 
Zachariah
 
Mikael
 
Ria
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mikael

Vores brugere har i alt skrevet 4387 indlæg in 512 subjects

Share | 
 

 I do, or not. - Alexei.

Go down 
ForfatterBesked
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: I do, or not. - Alexei.   Ons aug 22, 2018 6:32 pm

Sted: Amber Eye District, Emelia's hjem.
Tidspunkt: Hen ad eftermiddagen, næsten aften.
Omgivelser: En del møbler rundt omkring. En kakkelovn som står kold og uden flammer. Hendes far der går rundt igennem alle rummene i huset. Hendes stedmor som sidder i en stol og strikker, mens det lille tæppe som så småt er på vej dækker den højgravide mave. Sofaer og lænestole i et hjørne af stuen tæt ved kakkelovnen, og bogreoler langs væggene.
Påklædning: https://i.servimg.com/u/f60/19/78/02/11/em210.png

Emelia så på hendes far som gik rundt igennem alle rummene på huset. På trods af hans høje alder, var han særdeles velgående. Hun så over på hendes stedmor som sad og strikkede. På trods af at hun blot var et år ældre end Emelia selv, havde Emelia aldrig følt sig særlig tæt på hendes stedmor. Måske netop på grund af alderen var så tæt? "Konrad, elskede sæt dig ned. Det nytter ikke noget at trave hele huset igennem. Det gør hverken at han kommer hurtigere eller langsommere. " Lød det svagt fra stedmoren som kiggede over på Emelia's far. Som brummede noget usammenhængende men satte sig dog ned i lænestolen.

Emelia's far havde for noget tid siden henvendt sig til General Alexei Redwood angående et ægteskab mellem ham selv og Emelia. Dette var sket på trods af Emelia's utallige protester. Hun havde ikke i sinde at gifte sig med mindre det var af kærlighed eller med en kniv for struben. Det sidstenævnte kunne hendes far snildt finde på. Men det var endnu ikke faldet ham ind. Hvilket Emelia var taknemmelig for hver dag. Hendes forældres ægteskab havde været arrangeret og på trods af stor succes med hele tre levende børn, hvorfra to var mandlige, havde der aldrig været meget glæde og ømhed hendes forældre imellem. Ægteskabet mellem hendes far og stedmoren var ligeledes arrangeret. Hendes far ledte naturligvis efter en pige af god stand, helst adelig ligesom hamselv.

Så det kom ikke som nogen overraskelse at hendes far havde udkig efter nogle adelige, eller i det mindste indflydelsesrige medlemmer af Redwood slægten, som en potentiel partner til Emelia. Skønt Emelia var ligeglad med rang, indflydelse og i bund og grund også slægt. Så vidste hun så udmærket at resten af verden var fokuseret på hvilken slægt man kom fra. Slægten var trods alt et endegyldigt stempel på hvem man var, det var ikke noget man kunne løbe fra.

Emelia satte sig dog langt om længe ned i lænestolen tættest på døren, og rettede hendes tøj for guderne ved hvilken gang! Inden hun bare sad og kiggede på døren, afventende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tors aug 23, 2018 3:58 pm


Det var ikke første gang, at Alexei havde fået en henvendelse omkring ægteskab. Der var altid overklasses-fædre, som ville have deres døtre giftet væk til en mand af adelig familie. Og dette var han jo, da hans mors familie havde været adelige. Men ikke nok med det, så var han også general for Redwoods-hæren og en ven af kongen. Hvilket betød, at han var endnu mere eftertragtet som ægtemand til rigmændenes døtre. Så ja, han havde før fået henvendelser om præcis det samme. Men han havde endnu ikke takket ja, og havde heller ikke i sinde at gøre det denne gang. Han kunne ikke se sig selv i et ægteskab på noget tidspunkt. Måske det ville ændre sig en dag, hvis han fandt den rette kvinde, man han var bare ikke rigtig typen. Han datede ikke. Hans forhold til kvinder var langt mere fysiske og indeholdt som regel ikke mere end dét. Og det var sådan han foretrak det. Derfor var det også sådan, det ville fortsætte.

Dog var han en anstændig, ung mand. På trods af, hvordan han måske kunne fremstå, hvis man fik nys om hans seksuelle aktiviteter. Han behandlede også altid kvinder med respekt, ligeså vel som han behandlede alle andre med respekt. Men, man kunne heller ikke forvente respekt til gengæld, hvis man ikke selv var respektfuld. Og derfor var han netop også på vej til hjemmet i Amber Eye District, hvor anmodningen om et ægteskab var kommet fra. Han vidste godt, at den slags som regel kom mere fra fædrene end døtrene, men han følte alligevel, at datteren fortjente den største respekt. Han ville ikke bryde sig om at blive 'solgt', som var han en anden gevinst. Og det gjorde kvinderne i de situationer sandsynligvis heller ikke, men havde sjældent noget at sige i sagen. Hvis Alexei, imod alle odds, en dag skulle gifte sig, ville det da så sandelig heller ikke være i et arrangeret ægteskab. Måske det kunne ende godt i visse tilfælde, men han gik ikke ind for det.

Alexei nåede frem til familiens hjem og trådte op til døren. Han var iført et mørkt jakkesæt med en lys skjorte indenunder og var nybarberet, så han så allermest præsentabel ud. Men det gjorde han nu altså generelt. Endelig løftede han sin højre hånd og bankede på døren med en knyttet hånd. Han tog en dyb indånding, som han ventede på at blive lukket ind. Det var jo ikke ligefrem, fordi han nød at være i denne situation. En situation, hvor man altid skulle træde meget forsigtigt, hvis man skulle forsøge at bevare gode miner. Han ønskede ikke at vende de adelige imod sig, da man aldrig vidste, hvornår man fik brug for deres støtte. De var specielt gode at have bag sig, når man var i hans position.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tors aug 23, 2018 4:16 pm

Det gav et sæt i dem alle sammen da det bankede på døren. Hun kastede et blik over på hendes far, som næsten så lettet ud. * Lettet over hvad dog? Han mangler stadigvæk at høre svaret* Tænkte hun irriteret på hendes far. "Emelia åben døren " sagde hendes far, det lød mere som en ordre end noget andet. Hvordan mon han så ud? Emelia havde flere gange hørt generalens navn nævnt i diverse omgangs kredse, men hun havde aldrig set ham. Hun rejste sig og rettede en lok løst hår om bag øret, og rettede på kjolen, ren og skær nervøsitet. Hvem ville ikke være det i denne situation? Inden hun gik hen til døren og åbnede den. Hun så på ham, lige i øjnene. Et vovet træk ville nogle måske kalde det, men hun var nysgerrig. Hvor meget kunne hun se af hans person? Man sagde jo at øjnene var spejle til sjælen, hvis man blot så forbi de alt overskyggende øjenfarver og blot så på øjet, og ikke lagde mærke til om de var Redwood, Griffin, Naalias eller noget andet.

Han var ny barberet, et træk der altid havde forvirret Emelia. Mænd barberede sig for at virke præsentabel eller for at tage sig bedre ud. Men alligevel var det dem med skæg, som lod til at kræve mere respekt. Hun rynkedes uvillig brynene, en vane hun havde når hun tænkte over tingene. Så snart hun lagde mærke til at hun gjorde det, skyndte hun sig at lægge ansigtet tilbage i sit afslappede folder. Hendes rynkende bryn kunne hurtigt blive misforstået, og det var ærlig talt ikke det hun ønskede lige nu. " Velkommen Hr. Redwood. Kom indenfor " sagde hun venligt med et lille varmt smil, forhåbentlig, virkede mærkeligt på ham. Hun var bare i godt humør.

Hun kunne fornemme bevægelse bag sig og rettede sin opmærksomhed derom. Det var hendes far som havde rejst sig op og som nu var på vej hen for at hilse på generalen. " Velkommen til vores hjem, General." sagde hendes far og rakte hånden frem i en hilsen. Hun rullede irriteet øjne af hendes far. Selvfølgelig skulle han bruge titlen! Typisk. Emelia brugte sjældent folks titler, ikke ud af mangel på respekt, men simpelthen fordi at folk ikke var deres titler. Folk havde et andet navn. Navne som de oftest hellere ville tiltales med, end deres titler.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Fre aug 24, 2018 3:32 am

Der gik nogle øjeblikke, inden døren blev åbnet. Da der så endelig blev trukket i håndtaget, fandt Alexei sig selv foran en ung kvinde. Hun var nok en smule yngre end ham selv, men sandsynligvis ikke meget. Kvinden kiggede ham direkte i øjnene, som hun åbnede døren for ham. Hvilket resulterede i en direkte øjenkontakt, som Alexei ikke brød. Han så hende blot tilbage ind i hendes øjne, der naturligvis var gyldne ligesom hans egne. Måske hun håbede på at få et glimt af hans indre. Men han var nu langt fra en åben bog, og hans øjne ville næppe give informationer om ham. Med mindre hun selvfølgelig havde en særlig evne, der tillod dette. Han så hende rynke på sine øjenbryn, hvilket selvfølgelig var svært at misse, når hans opmærksomhed var fuldt ud rettet mod hende. Hvorfor hun rynkede på brynene, kunne han af gode grunde ikke vide. Måske hun var utilfreds med hans udseende eller måske hun blot undrede sig over noget. Han havde dog endnu ikke oplevet en eneste klage over hans udseende, så mon det var tilfældet?

Det syntes at gå op for hende, at hendes rynken på øjenbrynene kunne opfattes som en smule uhøfligt eller i hvert fald give udtryk for en uheldig holdning. Hun fik i hvert fald hurtigt lagt ansigtet tilbage i mere afslappede folder. Så bød hun ham velkommen og indenfor. Han besvarede hendes varme smil med et imødekommende og charmerende ét. "Mange tak." Som han trådte over dørtærsklen, fik han også muligheden for flygtigt at betragte resten af hende, i stedet for blot hendes ansigt og øjne. Hun var iført en rødlig kjole med smykker, der syntes at matche denne. Hendes hår var opsat, men nogle få totter syntes ikke at være helt med på idéen. Hun var en ganske køn kvinde. Der var noget uskyldigt over hendes udseende, som han sagtens kunne værdsætte. Men han havde selvfølgelig altid værdsat en smuk kvinde. Dette betød dog ikke, at han ændrede mening omkring ægteskabsanmodningen. Hun ville nok være en god kone overfor en heldig mand en dag, men i dag var ikke den dag og han var ikke den mand. For han kunne da kun gå ud fra, at denne kvinde var, hvem Konrad Aurum havde ønsket at gifte væk til ham. Han havde ikke hørt om, at manden skulle have andre døtre end én.

Og netop da, trådte den selvsamme mand ind i hans åsyn. Han rakte Alexei hånden, efter at have hilst på ham ved hans titel. Alexei var rimelig ligeglad, hvordan folk hilste ham, men forstod egentlig godt den ældre mands formelle hilsen. Alexei havde selv lært, at dette var et tegn på respekt, som man burde bruge overfor folk af høj stand, når man ikke kendte dem personligt. Alexei lod sin hånd række ud og tage imod Hr. Aurums, som han gav et rimelig fast håndtryk. Han var dog en anelse mere forsigtig end normalt, da manden jo efterhånden var oppe i alderen. Igen gentog han blot sine takkende ord og, som den ekstremt opmærksomme mand han nu engang var, opdagede også hendes irriterende rullen på øjnene. Dette fik det til at trække i hans mundviger. Måske hun ikke var særlig tilfreds med sin far over denne situation, hvilket unægtelig ville gøre det lettere for ham at afslå ægteskabet.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Fre aug 24, 2018 8:51 am

Emelia lukkede døren bagved ham. Hendes stedmor rejste sig op og kom hen til dem. " Lad mig præsentere min kone Nanja." sagde hendes far og slog hånden ud mod hendes stedmor som nejede kort. " Og selvfølgelig min datter, Emelia. Hende som det drejer sig om. En yndig sag at have med sig rundt. OG selv og jeg hader at indrømme det, så sidder der trods alt et rimelig fornuftigt hoved på hendes skuldre, skønt hun har sine ideer" sagde hendes far med en håndbevægelse mod hende.


Emelia havde aldrig rigtig brudt sig om hendes far, men den måde han så på hende nu, det var samme måde købmændene så på en yderst eftertragtet vare, og hun brød sig ikke om det. Skønt hun hele hendes liv har været bevidst om at hendes far ville kunne finde på sådan noget, så gjorde det hende ikke mindre irriterret og hendes kinder blev en anelse mere røde. Et træk hun havde arvet fra hendes mor.

Ja hun havde ideer. Ideer som hun ikke var sikker på at andre folk brød sig om. Hun havde før fremsagt dem, hvor hun var blevet advaret mod at sige dem igen. Noget der for første gang havde virket en anelse skræmmende.

" Sæt dem ned General. Lad os byde på noget at drikke. " sagde hendes far, og gik over og satte sig i en af lænestolene hvor hendes stedmor satte  sig i den anden, hvilket efterlod sofaen som den eneste mulig siddeplads. " Emelia, hent os noget at drikke." brummede han, igen kunne Emelia ikke lade være med at syntes det lød mere som en ordre end noget andet. Men hun gik alligevel ud i køkkenet, her kunne hun da lade hendes tanker løbe lidt frit. En anelse fraværende begyndte hun derfor at finde kander og glas frem på en bakke.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Lør aug 25, 2018 12:26 am

Alexei rettede sin opmærksomhed mod den anden kvinde i rummet, som var på vej hen imod dem. Hun var tydeligvis gravid og desuden var hun umuligt meget ældre end datteren. Hun kunne dermed heller ikke være moren til Hr. Aurums datter. Men han vidste nu også allerede, at dette ikke var tilfældet. Han vidste nok om manden, til at vide, at han var blevet gift igen. Og så med en kvinde, der var halvt hans alder. Alexei lod ikke sit ansigt vise det mindste tegn på hans tanker, selvom disse ikke ligefrem bifaldt aldersforskellen, der var en smule for markant, ifølge ham. Den stakkels kvinde, kunne han kun tænke. Men han nikkede blot til konen, Nanja, i en hilsende gestus. Hans øjne fandt tilbage til kvinden, som var grunden til hans tilstedeværelse i hjemmet, da manden begyndte at omtale hende. Emelia Aurum. Selvom han havde ret i, at hun var yndig, hadede Alexei måden han præsenterede hende. Han prøvede at 'sælge' hende og samtidig kom han med en nedgørende kommentar. Derfor smilede Alexei heller ikke og svarede ham ikke, men betragtede blot den unge kvinde.

Han så hendes kinder blive rødere og han kunne mærke irritationen, der kom fra hende. For det første, kunne han ane det i hendes ansigtsudtryk, og for det andet var dette netop, hvad hans evne lod ham gøre. Han kunne mærke krigsrelaterede følelser; vrede, frustration, had, irritation og alt i den boldgade. Og Emelias far syntes at få hende på krigsstien. Ikke, at han kunne bebrejde hende dette. Overhovedet ikke, faktisk. Alexei brød sig allerede ikke om manden, selvom han altid forholdt sig neutral og prøvede at lade være med at dømme folk. Nogle gange var det bare lidt sværere end andre.

Hr. Aurum påbød ham at sætte sig, hvortil både han selv og konen gjorde netop dette. Så kommanderede han med sin datter, hvilket fik Alexei til at knibe øjnene en anelse sammen. Kun en anelse og ikke nok, til at manden ville kunne se det fra lænestolen. Emelia forlod rummet og Alexei så efter hende i et øjeblik, inden han vendte sig mod Hr. Aurum. "Hvis De vil have mig undskyldt, ønsker jeg at tale med Deres datter." Han kom med et høfligt nik med hovedet, men ventede ikke på et svar. Han fulgte efter Emelia til, hvad der viste sig at være køkkenet. Hvilket selvfølgelig også gav bedst mening, hvis hun skulle hente noget at drikke. Hun var allerede begyndt at finde kander og glas frem på en bakke, og han trådte nærmere. "Lad mig hjælpe Dem, frøken." Han trådte helt hen til hende, men var forsigtig med ikke at ramme hendes krop med sin egen. Han ville nødigt gøre hende ukomfortabel, for hele situationen var allerede ukomfortabel nok.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Lør aug 25, 2018 11:57 am

" Selvfølgelig General. Tag al den tid de har brug for." Småklukkede faren den tvetydige mening var ikke til at tage fejl af. Inden han vendte interessen mod hans egen hustru.

Emelia så op da hun hørte nogle komme ind i køkkenet. Det var Generalen, et øjeblik havde hun frygtet at det var hendes far der var kommet ind for at brokke sig over at hun ikke var hurtig nok. Noget som han så ofte gjorde. " Kald mig Emelia. Frøken får det til at lyde som et af min fars opreklamerede fester. Hvor det eneste formål er at se og blive set. Og os kvinder bliver vist frem som en slags trofæer. " sagde hun imens hun kiggede på ham. Han var ganske nydelig at se på. Karaktermæssigt, kunne hun allerede sige nu at han var en person som indgød respekt hos sine medmennesker. Hun tyggede lidt på underlæben, prøvede at vurdere om hun kunne tillade sig at spørge ham, eller om det ville være alt for direkte. Men på den anden side, så havde diskretion aldrig været noget hun praktiserede i stor grad. Medmindre det gjaldt hendes far. Hun vendte sig derfor helt om mod ham, placerede den ene hånd på hoften og så indgående på ham. " De er her for at afvise ægteskabsanmodningen, ikke sandt? " Der var intet i hendes stemme der kunne røbe i hvilken retning hendes egne ønsker gik. Skulle det være sandt, så ville hun helst gifte sig af kærlighed, men hun vidste også godt at hun før eller siden var nød til at takke ja til sådan et tilbud alene for at slippe for hendes far.

" I tilfælde af at De er her for at afslå det, så vil jeg foreslå dem at drikke lidt sammen med min far, for derefter at gå en tur med mig. Hvor de under selvsagte gåtur afslår. På den måde skal jeg gøre mit yderste for at bibeholde min families positive holdning og hjælp til dem. Hvad grunden til at de afslår er, må de selv finde på. Om det kan være de allerede har en frøken i tankerne eller noget helt andet står Dem frit for." sagde hun venligt. Hun nænnede ikke at tro at han rent faktisk ville acceptere ægteskabsanmodningen, det havde de fleste hende far havde udset sig ikke gjort. Hvorfor ville hun ikke vide, det var hende ligegyldigt. Hun ville i hvert fald ikke være et trofæ! Hun vendte sig mod bakken og satte de sidste glas på kanden som ellers allerede var fuldt pakket, inden hun kiggede afventende på ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Søn aug 26, 2018 10:01 pm

Det var ikke til at vide præcis, hvad den ældre mand hentydede til, som han småklukkede over Alexeis udmelding om, at han ønskede at tale med Emelia. Men ligegyldigt præcis hvilken mening, der lå bag, var det i hvert fald tydeligt, at der lå en eller anden skjult mening bag ordene og den klukkende latter. Og Alexei brød sig ikke om den retning, som faren syntes at tænke. Han brød sig generelt ikke om faren, og han var virkelig normalt ikke typen, der bare besluttede sig for ikke at kunne lide en anden person, så hurtigt. Generelt var han ikke typen, der ikke kunne lide andre mennesker. Han var accepterende langt udover det sædvanlige i samfundet, de levede i. Kun folks indre værdier og personlighed havde nogen betydning for ham, og der kunne han endda se igennem fingre med en helt masse fejl og mangler. Han var jo heller ikke selv perfekt.

Emelias øjne mødte hans egne, da han fulgte hende ind i køkkenet. Hun så næsten lettet ud, som om hun havde forventet en anden. Og det var ikke svært at gætte, at denne sandsynligvis var hendes far. Han tilbød sin hjælp og afventede tålmodigt et svar. Da svaret kom, holdt han opmærksomheden fuldt rettet mod hende, mens hun talte. Han løftede et øjenbryn en smule og et skævt smil fandt frem til hans ansigt. Det måtte være dén slags 'idéer', som faren havde omtalt. Men Alexei fandt ordene beundrelsesværdige. Intelligente kvinder, som kendte til deres eget værd, var så meget bedre end de kvinder, der bare tillod mænd at behandle dem, som Emelia sagde; som trofæer. "Emelia. Så skal De også kalde mig Alexei." Han sendte hende et af sine velkendte charmerende smil, som plejede at vinde folk hen på sin side ganske hurtigt.

Han betragtede hende sætte tænderne i sin underlæbe, hvortil hun lidt efter vendte sig helt om med front mod ham og placerede den ene hånd på sin hofte. Hun så indgående på ham, som hun igen bekræftede sin intelligens eller i hvert fald intuition. Han fandt ingen tegn på hendes holdning til sagen i hendes stemme eller ord, men havde dog alligevel en snigende mistanke om, at hun var ganske utilfreds med at blive 'solgt' på den måde. Hun fortsatte med at tale, inden han havde haft chancen for at svare hende, så han lyttede blot opmærksomt. Han lod ingen følelser eller tanker komme til udtryk, som han lyttede. Ikke før hun havde talt ud. Han lod hende endda færdiggøre bakken med drikkevarer og vende sig tilbage mod ham, inden han svarede hende. "Jeg ville aldrig bede Dem om at fortælle min beslutning til din far. Men din far er heller ikke af nogen betydning her. Jeg kom for at fortælle Dem min beslutning, personligt, da det er Dem den påvirker." Han holdt en kort pause og så hende dybt ind i øjnene, i et forsøg på at forsikre hende om, at kun hendes følelser betød noget i denne sag; ikke hendes fars. "Jeg har ikke i sinde at gifte mig. De er ikke det første ægteskabstilbud jeg har måtte afslå og bliver desværre nok heller ikke det sidste. Om end De er klart den skønneste af de døtre, som fædre har prøvet af 'sælge' mig, som var I alle objekter." Han rystede lidt på hovedet over fædrene, men rakte så ud efter hendes hånd, som han førte op til sine læber. Han plantede et kort, galant kys på hendes håndryg, hvorefter han førte den ned og gav slip på den. Så sendte han hende endnu et charmerende smil. Han kunne ikke dy sig for at charmere sig ind på alle han mødte, selvom han ikke havde en dybere mening med dette. Det var desuden vigtigt for ham, at hun ikke følte sig mindre attraktiv eller ønsket, for hans afslag havde jo intet med hende personligt at gøre.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Man aug 27, 2018 5:27 pm

" Alexei" mumlede hun lavt, hun kunne godt lide den lethed der var i hans navn. Hun kunne ikke lade vær med at være en smule overrasket. Han var kommet her, hjem til hende. For at fortælle hende at han ikke ønskede at gifte sig med hende, og ikke kun hendes far. De andre potentielle ægtefæller, havde alle udelukkende givet deres nej til hendes far. Så at Alexei kom her for at fortælle hende det var noget nyt. Overaskelsen over det var så stærk en følelse at hun end ikke kunne skjule det fra at vise sig i hendes ansigt. Hun stod lidt, og prøvede at samle sine tanker for at kunne svare ham. " Jeg ved nu ikke hvor meget det påvirker mig. Som antaget er det min far der prøver at 'sælge' mig. Selv har jeg ingen intetioner om at gifte mig, medmindre det er af kærlighed eller med en kniv for halsen. " Indrømmede hun med et let smil.

Hans næste gestus var hende ikke uvant, men alligevel sendte den en sitren ned af hendes ryg. Det var en gestus som blev brugt til hver eneste sammenkomst eller fest som hendes far eller nogle af de andre adelige holdte. Det havde altid irriterret og væmmet hende når mænd på alder med hendes far var kommet hen og havde præsenteret sig med sådan en gestus. " Sig mig Alexei. Tror du ren hypotetisk at Redhawk kunne overleve med et Storråd? Du ved et råd bestående af en eller flere ledende figurer fra hver slægt? Hvor alle ville have lige meget at sige? " spurgte hun eftertænksomt, det var noget som hun så sjældent fik lejlighed til at diskuterre, hendes far fejede hende altid af og hvis hun forsøgte at nævne de i andre sammenkomster så blev hun også fejet væk. Her havde hun muligheden for at høre hvad en anden person sagde, forhåbentlig uden at blive fejet væk, da Alexei gav hende fornemmelsen af at han var en som lyttede til hvad folk sagde og rent faktisk svarede dem på det, ud af ren og skær nysgerrighed eller måske oven i købet respekt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tirs aug 28, 2018 4:22 pm

Alexei hørte hende mumle hans navn, men det var tydeligvis mere henvendt til hende selv, end det var til ham. Derfor reagerede han heller ikke på nogen måde, men lod bare fortsat et smil spille om sine læber. Smilet blev blot forstærket, da han så hendes overraskede ansigtsudtryk. Måske hun ikke var vant til den slags behandling fra mænd, hvilket var sørgeligt. Desværre forstod langt fra alle mænd, at kvinder fortjente at blive behandlet med ligeså meget respekt, som mænd gjorde. Mændene ville slet ikke eksistere uden dem, trods alt.
Han ventede tålmodigt på et svar fra hendes side af. Da hun så havde svaret ham, nikkede han lidt, mens han rynkede lidt på panden. "Beundrelsesværdige værdier. Jeg håber du får muligheden for at følge disse." Han sendte hende et varmt smil, der udtrykte, at han mente hvert et ord. Alle folk burde have retten til at gifte sig af kærlighed, ikke af pligt eller tvang.

Da han havde placeret et kys på hendes hånd, for derefter at lade denne falde igen, rettede han sig atter op og fokuserede på hendes ansigt. Hun begyndte kort efter at snakke, og han lyttede opmærksomt til, hvad hun havde at sige. Et oprigtigt smil spredte sig atter over hans læber, da hun var ved at have talt ud. Det var heller ikke gået ubemærket hen, at hun syntes naturligt at have skiftet fra 'De' til 'du'. Men det gjorde ham nu ikke spor. Han var trænet i at være formel, men det betød ikke, at han foretrak dette. "Intet ville glæde mig mere end en sådan fredelig alliance imellem alle slægterne. Desværre tror jeg næppe det vil ske foreløbig, da der endnu er for meget ondt blod slægterne imellem." Han trak lidt sørgmodigt på skuldrene. Man måtte jo fortsat arbejde hen imod det, men han var ikke naiv og troede derfor ikke på, at det ville ske før om lang tid, hvis det da kunne lade sig gøre. Forhåbentlig ville han leve længe nok til at se dette, men han turde ikke håbe for meget.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tirs aug 28, 2018 8:10 pm

" Jeg vil nu ikke kalde dem beundringsværdige, nok nærmere noget som vi alle burde havde lov til." sagde hun svagt. Hun lyttede opmærksomt til hans ord. Hun kunne godt forstå hans skepsis, sådan som situatonen så ud lige for tiden, så var der meget lange udsigter til at der ville kunne blive fred. Men jo, hun håbede også at der kunne ske en fredelig sammenslutning en dag, og gerne i hendes levetid. " Måske alt det onde blod imellem slægterne er fordi at de hver især føler sig trådt på? Når man tænker over det og læser historien så er det heller ikke så underligt. Tag Naalias slægten som eksempel, deres blod er giftigt og deres øjne kan forvolde smerte såfremt de vil det. Alle andre slægter føler sig truet over det, noget så simpelt, og et eller andet sted uskyldigt. Jeg mener se på vores egen slægt. Vi kan forvandle
vores krop til våben. Selvfølgelig også derfor at det er vores slægt som sidder på magten. Men hvis man samledes i et råd, lod alle komme til orde. Ville man så ikke i større grad gøre noget bedre for Redhawk og dets indbyggere uanset slægt?
" spurgte hun spekulativt og så på ham, med et nysgerrigt tænksomt ansigt. En general som ham selv måtte da haft tænkt over det? Eller var det hende som brugte for meget tid på at tænke over sådanne ting?

" EMELIA! HVOR ER VORES DRIKKEVARE? " kom det inde fra stuen, det var hendes fars stemme som skar sig igennem huset. Hun tog bakken og så undskyldende på Alexei " Vi må hellere gå tilbage" sagde hun.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tors aug 30, 2018 4:21 pm

Et svagt smil spillede om hans læber, da hun svarede ham. Hun havde jo fuldkommen ret. Men det var jo også hans egen holdning, han havde blot ment, at han beundrede, at hun så det på samme måde. Det var alt for nemt bare at rulle om på siden og acceptere måden, som samfundet kørte på. Bare acceptere, at man ikke fik lov at gifte sig ud af kærlighed, men fordi det var en norm i samfundet. Han beundrede, at hun ikke bare lod samfundets normer og regler diktere hendes tanker. Dette sagde han dog ikke, men nikkede blot, mens han smilte. Hendes ord havde også været tilpas svage til, at han ikke følte de krævede et svar tilbage.
Han lyttede opmærksomt til at, hvad hun havde at sige. Og der var rigeligt. Gode ting, fornuftige ting. Ting, som han selv havde tænkt over flere gange, men som han sjældent kunne diskutere med folk, fordi han havde en vis status i samfundet, som krævede diverse ting af ham. F.eks. var han nødt til at holde sig på god fod med de adelige, hvilket jo betød, at han ikke særlig ofte kunne tale højt om sine personlige holdninger og tanker, men snarere blot lyttede til deres, mens han rystede på hovedet indvendigt. Med Emelia syntes dette dog ikke at være en nødvendighed, om end han selvfølgelig stadig var påpasselig. Han vidste jo ikke, om han kunne stole på hende endnu, eller om hans ord ville nå videre. Selvom hun nu ikke virkede som en eller anden spion for de adelige, men snarere en nysgerrig og empatisk kvinde.
"Jeg er sikker på, at du har fuldkommen ret med hensyn til, hvorfor der er ondt blod i slægterne. Og jeg er også sikker på, at man kunne opnå langt større ting, hvis man kunne nå en form for fred mellem slægterne, hvor alle kunne leve sammen og alle havde noget at sige. Men hvordan vi når til et sådant punkt, er desværre ikke helt så enkelt." Han ville ønske det var, men det var det ikke.

Han kiggede op fra hende og mod stuen, da han hørte hendes far råbe på de manglende drikkevarer. Man skulle tro, at han kunne undvære drikkevarer, hvis han ville have en bejler til sin datter. Men Alexei sagde ikke noget til det. Da hun tog bakken, skævede han lidt til hende. Han ville tilbyde at tage den for hende, men ville ikke blive overrasket, hvis dette ville bringe hende i problemer med hendes far. Og dette ønskede han jo bestemt ikke. Så han nikkede blot til hendes ord og fulgte hende ind i stuen igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Emelia

avatar

Titel : Adelig
Antal indlæg : 39
Reputation : 0
Bosted : Redhawk City, Amber Eye District.

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Man sep 03, 2018 3:44 pm

Emelia bar forsigtigt bakken med drikkevare ind og satte den på bordet. " De er her far. Tag det ganske roligt." sagde hun og hældte op til dem alle sammen. Hvorefter hun satte sig i sofaen, med et lille smil så hun over på Alexei " Tag bare plads. Jeg er temmelig sikker på at man ikke bliver højere af at stå op." små drillede hun, inden et skarpt blik fra hendes far fik hende til at sænke skuldrene lidt og lade smilet blegne en anelse. " Ja sæt dem endelig General, og lad hvilen falde over dem. " sagde hendes far og så med en vis stædighed på Alexei. " Måske du skulle huske at Generalen er en travl mand, kære. Det kan jo være at han ikke har tid til at sidde ned og få lidt at drikke" sagde hendes stedmor forsigtigt. Hendes far vendte ansigtet om og så på stedmoren med et vredt blik. " Man har vel aldrig for travlt til at sidde ned og få noget at drikke, og da slet ikke når man afventer svar på den anmodning jeg gav ham tidligere!" sagde hendes far stille, men raseriet var tydeligt i hans øjne. Emelia kendte det alt for godt og følte kort melidenhed med hendes stedmor. Hun så sin stedmor krympe sig lidt, på samme måde som hun selv gjorde, når farens vrede var rettet mod hende. Hvis hun kunne ville hun stikke af, hen til hendes bror eller måske længere væk. Væk til et sted hvor ingen kendte hende, hvor ingen var bange for hende. Skønt hun tvivlede på at sådanne et sted eksisterede, folk ville kaste et blik på hende og enten hade hende eller være bange for hende. Hun sukkede svagt og tog en af kopperne og nippede til vandet.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   Tors sep 13, 2018 4:21 pm

Alexei fulgte Emelia ind i stuen igen, som han holdt øje med bakken i hendes hænder, hvis hun nu skulle være ved at tabe den eller noget, så han kunne nå at hjælpe hende. Hun hældte op med det samme, efter at have bedt sin far om at være rolig. Hun satte sig derefter hen i sofaen, hvorefter hun så hen på Alexei med et lille smil. Han sendte hende et tilbage, som han lyttede til hendes ord. Han nåede dog ikke at kommentere på det, inden hendes far havde sendt hende et blik, der fik hende til at få et mindre glad udtryk i ansigtet, for derefter også at opfordre Alexei til at sætte sig ned. Han så faren ind i øjnene, men gav ikke udtryk for sine tanker eller holdninger til manden, selvom disse bestemt ikke var positive. Stedmoren brød ind med en kommentar, som fik Alexei til at sende hende et varmt smil. Han havde allerede ondt af kvinden, fordi hun var gift med denne mand. Dog var han ikke én, der afbrød, så endnu en gang fik faren brudt ind med noget. Noget, som blev sagt i en stille tone, om end det stadig fik stedmoren til at krympe sig en smule. Hvilket Alexei bed mærke i, da han frygtede for, hvad dette måtte betyde. Havde Konrad Aurum tendens til at være voldelig overfor sin kone? Overfor sin datter? Dette havde Alexei selv levet med i den første halvdel af sit liv, og han havde ingen tolerans overfor det. Han bandede indvendigt en smule over manden og blev enig med sig selv om, at han var nødt til at finde ud af, hvordan Hr. Aurum helt præcist kørte sin husholdning. Emelia virkede som en god kvinde, som han alligevel ikke ville have det mindste imod at lære bedre at kende. Så ville hun forhåbentligt åbne op overfor ham, så han kunne finde ud af om hans mistanke var rigtig eller ej, for derefter at se om han kunne gribe ind på nogen måde.
"Jeg har tid til at sætte mig ned og få noget at drikke, men jeg værdsætter betænksomheden, Fru Aurum." Han satte sig ned i sofaen ved siden af Emelia og sendte hende et beroligende smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Sponsored content




IndlægEmne: Re: I do, or not. - Alexei.   

Tilbage til toppen Go down
 
I do, or not. - Alexei.
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: Amber Eye District-
Gå til: