Forårsmarked (Åben for alle)

S: Redhawk city
T: Midt på dagen
V: Solen skinner, men vinden kan stadig godt være lidt kold.

Dette er et åbent emne for alle. Krigen er stadig i gang. Voldsomt nok til at folk ikke rejser så langt til dagligt, men ikke så slem, at folk vil undgå det store forårsmarked. Markedet varer flere dage og holdes i Redhawk.

Selv Zach havde fundet vej til Redhawk endnu en gang. Han brugte snart mere tid på at rejse, end på at være derhjemme. Men det var vigtigt, for ofte skaffede han nyttige kontakter eller tjekkede op alliancer. Jo mere Naailas var til stede, jo før kunne folk vænne sig til at Naailas var vendt tilbage for at blive. Måske ville det med tiden fjerne noget af den frygt eller had der var rettet mod dem.
Når det var sagt, var Redhawk nok også den by hvor han havde oplevet flest blandede velkomster. På den ene side havde han oplevet folk der begyndte at kaste sten efter ham, folk der ignorerede ham eller folk der gik over grænsen, for at få ham til at føle sig velkommen. Langt de fleste tilfælde, dog, blev han ignoreret og det var okay. Det var han van til det og i det mindste kunne han gå i fred.
I dag var det forår. Han var begyndt at lære skiftet mellem sæsoner at kende, efter at have boet i en tropisk skov i lang tid. I dag var dog stadig kold efter hans standarder, så han havde sko, lange bukser og en varm trøje på. Over ryggen hang hans rygsæk.

Det var noget tid siden han havde fundet ud af der ville være et stort forårsmarked. Han havde allerede da besluttet sig for at deltage. Og han var ikke skuffet!
Når man kom ind i byen var det tydeligt der var ekstra beskyttelse i byen, også fordi det egentlig var krig. Og som man gik igennem byen patruljerede små grupper af soldater. Men hvis man ignorerede dem, kunne man faktisk nyde det store show. Alle gader virkede til at have deres egne små boder og butikker. Alle steder var der folk og øjne i alle farver. Zach høstede stadig blandede blikke, men han ignorerede dem og begav sig afslappet igennem byen.
Mad, tøj, smedearbejde, ting til huse, dyr, bøger, ting til husholdningen...Zach kunne slet ikke overskue hvor mange ting der var. Af hver ting var der mindst 10 andre konkurrerende boder igennem resten af byen. Alle råbte tilbud. Og rundt omkring var der små huller fri af folk, hvor gøglere, ildslugere, freaks, musik og dukkespil underholdte børn og voksne. Zach undgik udstillingerne med freaks. Det virkede underligt nok lidt for...Tæt på.
Han havde ikke mange penge at bruge. Men måske var der muligheder for at lokke nogle af dem til Dark Daphne for handler? Hans folk kunne også bruge lidt af de forskellige ting. Men hans opmærksomhed blev hurtigt taget af boderne med mad. Lokale retter og snacks fra de forskellige byer og områder.

Margnus havde begivet sig mod Redhawk City da han hørte om det store Forårsmarked. Han havde lejet en bod og havde fået lov til at låne en af de lokale drenge hjemme fra Thunderville med til byen, sådan at drengen kunne passe boden, som indeholdt våben af den lovlige slags. Selvfølgelig ville drengen få del af fortjenesten som tak for hans hjælp, men Margnus vidste at det lige så meget havde været vigtigt for familien at drengen kom ud og oplevede noget andet end Thunderville's ruiner. De mere lyssky våben og andre handelsvare beholdte Margnus i en taske som han gik med på ryggen. " Hey Douglas. Jeg overlader boden til dig. Jeg er tilbage engang senere, men bare rolig. Jeg skal nok afløse dig før eller siden." smilede Margnus og forlod drengen som stolt stillede sig bag ved boden og pudsede nogle af våbnene med det særlige glimt i øjet der fortalte Margnus at han nok skulle få den helt rigtige pris for våbnene, drengen var selv fascineret af dem, ingen tvivl om det.

Margnus gik lidt rundt mellem de forskellige boder og nød at være ude i en af de større byer igen. Skønt han havde boet lidt over det hele efterhånden så var der noget ved det liv der var i Redhawk City som af og til fik ham til at savne at have en slægt at kunne være sammen med. Blomsternes duften blandede sig med duften af de lokale retter, folks råbende tilbud og folk der gik rundt mellem hinanden lod sig ikke mærke af den trykkende stemning der ellers var med krigen hængende over hovedet. Han trak sin tykke vinterjakke tættere om sig, da den kolde brise sneg sig ned imellem boderne. Han havde for første gang i lang tid ladet sine øjne være sin naturlige matte grønne farve. Dog tog folk ikke rigtigt notits af ham, nok også fordi hans ansigt var dækket af en stor hætte, som også hjalp med at skjule øjnene, medmindre man decideret ledte efter dem.