Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1177

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Masks & Mirrors - Alexei
Søn sep 16, 2018 4:52 pm by Elena

» I do, or not. - Alexei.
Tors sep 13, 2018 4:21 pm by Alexei

» Requests and Permissions ♕ Lucius
Tors sep 13, 2018 4:03 pm by Alexei

» You got me- Lucius
Ons sep 12, 2018 4:23 pm by Mikael

» When marriage is a thing...(Ria)
Tirs sep 11, 2018 1:09 pm by Ria

» Et besøg og en tur. - Madeline
Søn sep 09, 2018 8:47 pm by Madeline

» Business, not pleasure (Alexei)
Søn sep 09, 2018 1:07 pm by Zachariah

» A plan for freedom- Elena
Lør sep 08, 2018 11:08 am by Elena

» Offgame
Ons sep 05, 2018 7:05 pm by Gæst

Top posting users this month
Elena
 
Emelia
 
Alexei
 
Madeline
 
Lucius
 
Zachariah
 
Mikael
 
Ria
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mikael

Vores brugere har i alt skrevet 4387 indlæg in 512 subjects

Share | 
 

 Masks & Mirrors - Alexei

Go down 
Gå til side : Previous  1, 2
ForfatterBesked
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Fre aug 31, 2018 7:55 pm

Alexei fulgte blot efter Elena. Hun kunne lede ham alle vegne hen, så længe han fik lov at være i hendes selskab. Han havde altid elsket at være i hendes selskab, da de var yngre. Hun havde været den perfekte distraktion fra hans ellers noget sørgelige liv. Dermed ikke sagt, at det var alt, hun havde været. Hun havde været hans omdrejningspunkt. I tiden, hvor hun havde været i hans liv, havde alt syntes at handle om hende. Han bekymrede sig om hende hele tiden, når han ikke var nær hende, og prøvede derfor også at tilbringe hvert vågne øjeblik ved hendes side. Hvilket ultimativt havde nok havde ledt til hendes forvisning fra hjemmet. Det havde været hans far, der havde forvist hende, men det havde været Alexei, der havde ladet det blive for tydeligt for manden, hvor meget han rent faktisk holdte af den lille pige. Han havde elsket hende, som var hun den lillesøster, han aldrig fik. Derfor burde han heller ikke overhovedet være i stand til at se hende i et så anderledes lys nu. Men der var gået mange år, siden han havde haft hende i sit liv. Og de år havde tydeligvis ændret alt. Hun var ikke længere en lille pige, og han var ikke længere end ung dreng, der levede under sin fars tyranni.

Hun stoppede op udenfor et sted, og han fulgte trop. Også han tog en tår af vinen, som hun havde rakt ham indenfor. Masken var dog en smule ubelejlig, når han skulle tage en tår. Og kort efter vendte hun sit blik mod ham. Han opfangede det forsigtige smil, inden hun bad ham om at tage masken af. Han smilte blot og gjorde, hvad hun havde bedt ham om. Det var rart at få den af. Det gjorde det også lettere at tage endnu en kort tår af vinen, imens han betragtede hende. Hun satte sig ned på den nærmeste bænk, mens hun gjorde nogle bevægelser med sine ben. Han gik ud fra, at skoene nok var blevet en smule for meget efterhånden, hvilket såmænd var yderst forståeligt.

Han satte sig ned ved siden af hende på bænken, dog med en smule afstand imellem dem. Han fandt det ikke særlig smart at sætte sig helt op ad hende. Ikke med alle de tanker, det uden tvivl ville sætte i gang i hans hjerne. Hun takkede for dansen og han rystede svagt på hovedet. "Det var såmænd en fornøjelse. Men måske vi alligevel skal få presset nogle flere danselektioner ind i fremtiden." Han lo lidt, men ikke af hende. Han tænkte atter tilbage på deres danselektioner i fortiden, og hvordan det ville være, hvis de skulle danse på samme måde nu. Det ville nok se en del sjovere ud.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Elena

avatar

Antal indlæg : 104
Reputation : 0
Bosted : Groundstone, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Lør sep 01, 2018 12:36 pm

Fremtiden. Det havde altid været et ganske flygtigt og frygtindbringende begreb for den unge pige med de slægtsløse øjne. Fremtiden havde altid medbragt sig forandring; nogen gode, men flere dårlige... Eller tyngede de værre blot mere for en pige der ofte følte hun intet havde, men altid, paradoksalt, var i stand til at miste alt? Hendes frygt for fremtiden og flygtigheden havde på mange måder formet hende. I årevis havde hun været lænket af kæder der, for længst, var taget fysisk af. Slavetatoveringen og de slægtsløse øjne bandt hende næsten mindre, end hendes egen psyke gjorde.
Mærkeligt var det dog at Alexei's henvisning til fremtiden syntes at give hende håb nu... Det var som om hun så et flygtigt glimt for sig, hvori hun var beskyttet af ham igen, kunne danse - ikke på hans fødder - men med ham; de beskyttende arme altid klar til at gribe hende. Det var en fantasi, men den bragte alligevel et formildet udtryk over hendes ansigt. Som ønskede hun at vende tilbage til det venskab de havde engang, trods hun vidste at hendes fysiske tiltrækning til ham, måske gjorde dette umuligt.

"Det burde vi nok." Bekræftede hun, som hun drejede ansigtet lidt mod ham. Det var betryggende at se ham uden masken. Betryggende og alligevel farefuldt. Trods ulvemasken, i mørket, havde virket truende, var der noget i hans træk der nu gav hende et ønske om at bede ham gemme sig bag den igen. Der var en tiltrækkende varme over ham; en jordnær kontrol. Når han smilede, foldede læberne sig klædeligt, og gav hende en lyst til at frembringe flere. Hvor havde det været tåbeligt af hende, at tro at han nogensinde havde været et uhyre... Det var vel nemt at tro på det værste, når man var bange for at miste det bedste.

Glasset blev igen sat til læberne. Det virkede så køligt mod varmen fra hendes ånde. Den frie hånd strøg dog blidt over kjolens materiale, som for at finde en tryghed i dets blødhed. Hun var på ingen måder utryg ved Alexei. Hun var, tværtimod, utryg ved sig selv.

"Hvad er egentlig dit mål? Med fremtiden mener jeg." Spurgte hun snart blidt. Hun var vel nysgerrig på hans ambitioner; især efter han havde formidlet at hvor meget han ville ændre ved samfundsbilledet.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Fre sep 07, 2018 11:10 pm

Der var intet Alexei hellere ville, end at sørge for, at Elena altid var i sikkerhed fremover. Hvis hun tillod det, ville han gøre alt for at give hende det bedste liv, han overhovedet kunne. Han kunne sørge for, at hun fik et bedre sted at bo. Han kunne sørge for, at der altid var mad på hendes bord og, at hun aldrig skulle bekymre sig om at sulte. Hvis han kunne, ville han sørge for, at ingen nogensinde så skævt til hende igen, på grund af hendes øjne – eller noget som helst andet. Dette var desværre nok en smule ude af hans rækkevidde. Han var magtfuld, men hans magt var trods alt begrænset. Selv kongen ville ikke kunne knipse med fingrene og sørge for accept for de slægtsløse. Frygten for det ukendte; det anderledes; var for indgroet i folk. Det var latterligt og sørgeligt, men det var sandheden. Hvor meget det end pinte ham.

Hun bekræftede hans forslag om fremtidige danselektioner, mens hun drejede sit ansigt lidt mod hans. Han betragtede hende allerede, nu uden masken på. Hans ansigt lå i varme og omsorgsfulde folder, da det jo var hende, han sad sammen med. Og hun var nok den eneste person i hans liv, som han nogensinde havde elsket. Selvfølgelig havde han holdt af folk før – folk som Charles, Kassandra, ja selv Zachariah, som han kun havde mødt en enkelt gang. Folk, som han endnu holdt af. Men det havde været anderledes, da Elena havde været i hans liv. Han havde altid følt en kærlighed for sin mor, men han havde aldrig haft chancen for at møde denne. Elena havde været første gang en kærlighed var møntet på en levende person, som rent faktisk var til stede i hans liv. Det havde været fantastisk og skræmmende på samme tid. Han havde altid været hunderæd for at miste hende, ligesom han havde mistet sin mor; inden han overhovedet havde nået at lære hende at kende. Hans forhold til hans mor havde dog været ren fantasi, mens hans forhold til Elena havde været virkeligt. Hvilket kun gjorde udsigten til at miste hende endnu mere skræmmende og reel. Og dette var præcis, hvad der var hændt. Hun var blevet taget fra ham. Han havde sørget over hende, som havde hun været død – hvilket han jo heller ikke havde været i stand til at vide, om hun rent faktisk var. Uvidenheden havde nok været det værste. Han havde altid håbet på det bedste for hende, men han var ikke dum. Han vidste godt, at det bedste var usandsynligt for en lille pige med slægtsløse øjne.

Han betragtede hende, som hun tog en tår af sin vin, hvilket per refleks fik ham til at gøre det samme. Kort efter spurgte hun ind til hans planer for fremtiden, hvilket fik ham til at rynke lidt på panden. Hvad var hans planer for fremtiden? Han havde svært ved at tænke på meget andet end hende, og hvilken rolle hun kunne spille i hans fremtid. "Jeg prøver bare at bevare min position og forblive på Kong Charles' gode side, så jeg forhåbentlig kan være med til at forme en bedre verden. Hvilket lyder ekstremt naivt, når det bliver formuleret sådan." Han lo lidt, mens han rystede svagt på hovedet over sig selv. Hun var tilsyneladende så distraherende, at han ikke engang kunne formulere sig ordentligt længere.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Elena

avatar

Antal indlæg : 104
Reputation : 0
Bosted : Groundstone, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Lør sep 08, 2018 3:09 pm

Kjolens bløde materiale blev vedvarende viklet lidt flygtigt mellem de blege fingre. Fingre hvis spidser var ru efter en opvækst i slavearbejde, og kyndige efter deres årevis af behændighed i den lægelige verden. Kjolen var ikke hendes; det samme galt den smukt udførte maske, skoene, vinen i hendes hånd, og den verden hun følte at hun nu befandt sig i. Alligevel følte hun sig ikke blot som en ligegyldig flue på væggen når hun var nær Alexei. For nok var denne verden ikke dén hun var født i eller ment til, men hun var inkluderet i hans fortid og nutid, selv hvis det blot var som en ligegyldig snor i et større væveri. Hvor fremtiden bragte dem hen, anede hun ikke. For når han omtalte den, følte hun alligevel at hans del i det store spil, fangede hende i skyggerne, som én af dem der blot var dømt til at vente på at resten af verden var klar til at de trådte frem i lyset. - Formodentlig uden at være nødsaget til at sende blikkene nedad i skam over hvad-de-var.

Øjnene fangede hans igen, som han forklarede sig. Hun rystede en smule på hovedet, som han syntes at tale lidt nedsættende om sin egen 'naivitet'. I Elena's øjne var naiviteten hendes, mens Alexei havde evnen til både at virke overbevisende, samt redskaberne til muligvis at gøre en forskel.
"Jeg har tit anklaget min håbefuldhed for at være naiv, men der er intet naivt over dine mål. Ikke i mine øjne." Sagde hun dernæst blidt og opfordrende, trods en mere flov mine viste sig over hendes ansigt, som blikket blev tvunget nedad mod den røde væske i hendes glas. Hun tilføjede:"Ja, selvom de er slægtsløse." Hun vidste at Alexei lyttede til hendes ord, men der var så mange der ikke tog dem for gode varer.

Hun vædede læberne en smule og fortsatte så, "At gode mænd bare bærer et ønske om at kæmpe for en retfærdig verden, eller blot én der er lidt bedre end den de blev født ind i, så giver det mig håb."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Konge af Redhawk City og the Redwoods
Antal indlæg : 130
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Lør sep 15, 2018 4:31 pm

Der var intet ligegyldigt over Elenas betydning for Alexeis liv. Hun var kommet ind i hans liv på et tidspunkt, hvor han var umådelig ensom og efterladt alene med sin far, som rimelig meget var det værste selskab man overhovedet kunne have. Hendes tilstedeværelse i hans liv havde givet ham noget at glæde sig over. Ved sit blotte selskab havde hun lært ham værdien i at holde af en anden person; at elske en anden person. Han havde lært at sætte en anden persons behov højere end sine egne; højere end nogen andres egentlig. Og selv efter hun var blevet trukket ud af hans liv, var hun det lyseste punkt i hans liv. Som hans liv fortsatte, tyede han til tanken om hende, når alt virkede allermest mørkt og dystert. Når hans far gjorde hans tilværelse til et levende mareridt, var det tanken om at Elena forhåbentligt havde det godt og, at han måske ville møde hende igen en dag, der fik ham til at klare sig igennem det. Så nej, hun var bestemt ikke ligegyldig. Hun havde haft den største betydning i hans liv, af alle han nogensinde havde mødt før eller siden.

Han rystede svagt på hovedet over sig selv, mens han lo lidt. Han bemærkede dog samtidig, hvordan hans ord om sin egen naivitet også havde fået hende til at ryste en smule på hovedet, blot uden grinet, der prydede hans læber. Og så begyndte hun at svare på hans udtalelse. Hans korte latter var hørt op igen og han betragtede hende blot indgående. Hun fik et lidt flovt udtryk i ansigtet, hvilket fik ham til at rynke på øjenbrynene. Han hadede at se tegn på flovhed og skam fra hende. Specielt fordi han vidste, at man næppe kunne komme udenom dette. Ikke når verden var bygget op, som den nu engang var. Hvor meget han end ville ønske, at hun kunne glæde sig og være stolt over sine unikke, smukke øjne.

Han ville kommentere på det, men ventede blot tålmodigt, da hun ikke syntes at have talt ud. Han betragtede blot den smukke kvinde, der havde sænket sit blik i flovhed. Da hun havde talt ud, rykkede han sig en smule tættere på hende, så han kunne række ud og føre en blid hånd til hendes kæbe og kind. Han løftede blidt hendes ansigt, så han kunne se hende ind i øjnene igen. "Hvis jeg kan se håb i dine smukke øjne, er jeg en lykkelig mand." Han sende hende et blidt smil, mens han holdt øjenkontakt med hende, til trods for sin indre uro og tøven, grundet sin unægtelige tiltrækning til hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Elena

avatar

Antal indlæg : 104
Reputation : 0
Bosted : Groundstone, Redhawk City

IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   Søn sep 16, 2018 4:52 pm

Sommetider føltes det som om hendes liv var hugget ind i sten: Evigt fastlagt og ude af stand til at blive tildækket af ny skrift, fordi de gamle indhugninger var så dybe. Dog var Elena tilfreds med sin stillestand, hvis det betød at hun var sikker. Alt var bedre end slaveriet og de mange forfærdelige drejninger hendes liv havde taget, som syntes at tilsmudse visse af de gode. Livet i Groundstone; et område fyldt med utaknemmelighed og elendigheder, havde været det perfekte område til at leve et statisk, frem for dynamisk, liv. Det var nemt at skjule sig i skyggerne, selvom ens sikkerhed utvivlsomt måtte komme på bekostning af ens personlige fremgang.
Det var nemmere for hende at se på sine hænder, der vedvarende omfavnede kjolens materiale, end at møde Alexei’s øjne med en usikkerhed i sine egne. Gennem årene havde hun lært at skjule mange af sine følelser og usikkerheder i sit blik, men med ham, var de som åbne vinduer. Han havde kendt hende da hun var svagest og, i hans selskab, mindede det hende grueligt om at hun måske ikke var kommet meget videre fra den pige hun havde været dengang. Hun havde ikke kæmpet sig væk. Hun var blevet hjulpet.
Blidheden fra hans berøring var dét der, ultimativt, fik hende til at se op mod ham igen. Trods hun måtte tvinge sig selv en smule i begyndelsen, var det som om magneter drev hendes øjne da hun endelig tillod sig selv at give slip. Åndedrættet syntes at stoppe i et sekund, som hun dvælede ved varmen i hans fingre. Underbevidst fik hun bidt sig en smule i underlæben; som i et forsøg på at håndtere sin nervøsitet. ’Smukke øjne’, havde han sagt. Måske virkede det som en normal kompliment for mange kvinder, men den betød alverden for hende. Den var så fremmet… Men så fantastisk, at hun mærkede varmen blusse en smule op i kinderne igen. Det krævede en del for hende ikke at trække øjnene væk fra ham i endnu et glimt af forlegenhed.

"Så vil jeg håbe, for alt i verden, at du får det at se." Hendes stemme var blid da hun endelig kunne forme ord over de buttede læber. Ærligheden i de slægtsløse øjne var markant: Hun ønskede hans lykke mere end hun kunne sige. Underbevidst flakkede blikket kortvarig mod hans læber, da hun blev opmærksom på den lukkede distance mellem deres skikkelser. Hun fangede dog sig selv i det så hurtigt hun kunne formå, men vristede ikke blikket fri fra hans.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Masks & Mirrors - Alexei   

Tilbage til toppen Go down
 
Masks & Mirrors - Alexei
Tilbage til toppen 
Side 2 af 2Gå til side : Previous  1, 2

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Springheat City :: Arabis :: Centrum-
Gå til: