Terms of action - Luna

Tid - Om aften
Sted - I et undergrunds værelse, under Aarons hus.
Vejr - Blæsende og koldt.
Omgivelser - Fire cementvægge, ingen vinduer og små sterinlyse over det hele.
Påklædning - outfit

@Luna

Det havde været om aften, at Aaron og hans hold af to fyre, havde fortaget en kidnapning af deres værste fjendes leder. Luna, den der skulle overtage titlen som leder af Takumara. Han havde fået de to fyre til at snige sig bag Luna, mens Aaron havde stået foran hende og distraheret hende, mens de kunne komme til og putte noget bedøvelse over hendes næse, så det hele var lige til og hun ikke skulle skrige, så de blev opdaget. Hans mål ved denne kidnapning? Han havde en tro om at Takumara var igang med at planlægge et angreb mod Crawfords. Og det var ikke umuligt og ekstremt farligt, når de boede så tæt op af hinanden. Det var fuldstændig grotekst at to slægte som var så fjendtlige overfor hinanden, skulle sættes lige overfor hinanden. Som når mødre satte to børn overfor hinanden så de kunne tale ud, efter at være oppe og slås, men Aaron havde på fornemmelsen at Crawford og Takumara aldrig nogensinde ville kunne tale ud, efter at Takumara havde forrådt dem så groft som de nu havde.

Nu havde Aaron, Luna nede i et lille kælder værelse, som ingen kendte til udover Aaron. Ikke engang hans mor og søster Lynie skulle vide noget til det, for det skulle helst ikke blive afsløret på nogen måde.
Aaron havde spændt Luna fast til en stol, som han stod lige foran. Han havde spændt hende fast med lænker, så der var ingen mulighed for at flygte. Samtidig havde han også cuttede hendes connection med vand af, da han havde fjernet alt hvad der kunne indholde vand som var muligt at bruge for hende, væk.
Aaron stod nu bare og kiggede ned på Luna, ventende på at hun skulle vågne snart.
Han havde sine hænder i sine formle grå bukser, han havde taget sin grå blazer jakke af og stod nu kun i sin grå vest og blå skjorte. Aaron var for det meste altid klædt godt på, især når det kom til at han stod foran fjendens kommende leder.
Hans hår var redt tilbage med noget creme, ikke noget han gjorde tit, medmindre han havde en dag, hvor han bare ikke vidste hvad han skulle gøre med sit hår.

outfit

---

Hun havde blot tænkt sig at gå en tur. Gå en stille og rolig aften tur, imens hun kunne se på stjernerne - og før hun vidste af det, var hun blevet overfaldt af to store aber! Det var blevet sort for hendes øjne før hun kunne nå at gøre noget, og kroppen let som en fjer. Luna blev taget med, efter hendes mors død var hun godt klar over - at hun var en skydeskive. Som datter og første fødte til lederen af hendes slægt.. så stod hun som den der skulle tage over næst. Mange vidste Luna ikke var klar til at lede endnu, at hun bar et for ungt hjerte - eller nærmere et for rent hjerte. Tiderne ændrede sig vel en dag.

Luna syntes pludselig at kunne mærke hun vågnede op. Musklerne prøvede hurtigt at komme fri, for hun kunne mærke hun ikke var tilpas - og kvik var hun da. Luna vrissede let inden hun slog de krystalblå øjne op. De gennemborede Aaron før hun hævede på et opgivende bryn. Hun var spændt til en stol. Følte sig dehydreret og ærligtalt ikke særlig behageligt til mode.
"Du burde da vide bedre end bare sådan at kidnappe folk midt om natten.." Startede hun ud stille og rolig. Hendes stemme var lige ved at vågne op og var måske en anelse tør i det - ikke at det var hendes mening, men hvem kunne lide sådan en omgang? "Hvis du ville tale, kunne du da bare sende et brev eller kontakte mig - som normale folk." Tilføjede hun og kvikkede lidt mere op.
"Ingen vand? Jeg troede altid man tilbød sine gæster lidt at drikke?" Det var tydeligt på hende at hun faktisk var tørstig, og som en pige der altid brugte tid ved vandet - modsat andre fra hendes slægt der var mindre afhængig af elementet omkring sig... så havde Luna brug for det for at forholde sig rolig.. uden det - blev hun mere irritabel end hun ønskede. Let rømmede hun sig og åndede tungt ud.
"Jeg var ikke engang på jeres område.. var det ikke nok i brutalt slog min mor ihjel under krigen? Behøver i at fortsætte.. hvis i virkelig gerne vil i krig igen.. så kan vi da finde ud af noget." Hendes stemme begyndte at blive mere vred i det og øjnene var ikke ligefrem blide som et dådyrs mere.

Et kækt smil krøb frem på Aarons lyserøde læber, da han kunne se Luna var ved at vågne op efter at havde været taget ud. Da hun rettede sine blåøjne mod ham, kunne han ikke lade vær med at more sig over at se hende i den sitaution hun var i, mens hun gav ham det dræbende blik som ikke hjalp hende meget. Han trak på skulderne af det første hun sagde, ærligtalt havde han ikke forventet andet af hende. That was the only way to get you here svarede han ærligt, inden han hev endnu en stol frem og stillede den foran hende med ryglænet rettet mod hendes front. Han satte sig så, så hans front var mod ryglænet og sad så plot og kiggede på hende, mens han tænkte over hvordan han skulle tage sig af denne suppedas. Han grinede dog lidt af hendes bemærkning, kontakte hende som noramle folk, den tid var vist ovre for Crawford og Takumara efter deres forræderiske valg.
We both know that, that was not an option svarede han bare igen mens han betragtede hende. Han smilede et skævt smil, de vidst vist begge to, hvorfor hun intet vand fik, og hun var da specielt ikke nogen gæst, på hverken den ene eller anden måde, hun var langt fra en gæst, for hun var ikke engang velkommen på dette teritorium.
Aaron kunne se på hende, at hun ikke var just komfortable i denne situation, og det var lige hvad han ville have. Han ville have så mange svar ud af hende, og han tænkte at hvis hun var ukomfortable nok, så ville hun give ham alle de svar som han ville have, så hun kunne komme afsted.
Han himlede lidt med øjne af hendes udbrud og rystede på hovedet. Han ville skam ingen krig have, de havde fået nok, Aaron ville bare have fred, men han måtte altså vide om Takumara havde noget i gære, for hvis de havde, så skulle han hurtigt samle nogen allierede, for bare at være en smule beskyttet.
Now, this is how it's going down, Luna, you are going to tell me anything I need, and then I will let you go home, no one has to know about this sagde han smilende og så afventende på hende, med sine grønne øjne.

We both know that, that was not an option Luna trak let på skulderen.
"I tried." Svarede hun med et svagt skævt smil på læben. Let vippede hun elegant hovedet på skrå imens hun betragtede ham. Fanget af fjenden, det kunne næsten ikke blive mere ydmygende. Dog var Luna ikke ligefrem den der lod diverse situationer gå hende på. Det var værre til træning når hun blev hånet for sin forsigtighed. Dette, det var ingenting.
"If you want to know about my fathers plans.. you should have taken him." Svarede hun kort og præcist. Let sank hun en klump imens hun vippede hovedet til den anden side. Luna tog en dyb indånding imens hun så ham i øjnene.
"Now, one thing at the time. First things first. I don't play by your rules, Aaron. But if you ask very nice, I might say a thing or two." Sagde hun så og kneb øjnene lidt. Luna prøvede at finde ud af, hvad Aaron ønskede. Hvad hun selv ønskede var fred, og hvis Aaron blot var lidt klog - så ønskede han det samme.
"And what would you do If I don't talk? Torture me? If you want war - sure go ahead.. torture me. If not. Talk." Tilføjede hun og så afventende på ham. Liv eller død. Ville han virkelig risikere en krig? Ingen vidste hun var her, men alle de angreb ville lede hendes familie direkte til hans hoveddør.

Luna slap ikke hans blik. Ikke et eneste sekund, og hun sørgede for at forholde sig rolig. Hun ventede helt tålmodigt på hvad han ville sige, og ikke mindst gøre. Ledere var gjort af noget anderledes stof, og hendes første møde med Aaron ville vise dem begge to - hvilke ledere de ville være i fremtiden. Han var allerede leder, men Luna havde stadigvæk en lille rejse i vente først.
"And honey? Don't underestimate the power of water.. its here. Even though you think you cut it away. You have not." Sagde hun og blinkede næsten uskyldigt. Var det noget hun bare sagde, for at han skulle passe ekstra på  - eller kendte hun en metode ikke mange andre kendte til? Luna havde tilbragt mere tid på at lære at bruge vandet i form af forsvar end angreb. Ville det være nødvendigt, eller var det blot en fredlig snak de skulle have?