Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Elena's Plottråd! <3
Yesterday at 11:15 pm by Elena

» ♢ Emnesøgning for Cassius ♢
Yesterday at 10:25 pm by Jessica

» You're a Redwood and I can't trust you-Remus
Yesterday at 9:35 pm by Semira

» Undisclosed Desires - Alexei
Yesterday at 3:55 pm by Elena

» Friends or Strangers? - Zachariah
Yesterday at 2:02 pm by Elena

» Life or Death ~ Elena
Yesterday at 12:08 pm by Elena

» Maybe today... (Hayley)
Søn okt 22, 2017 8:35 pm by Hayley

» Maybe I'm foolish...(Alexei)
Søn okt 22, 2017 1:02 am by Alexei

» Emnesøgning!
Lør okt 21, 2017 9:02 am by Zachariah

Top posting users this month
Zachariah
 
Elena
 
Alexei
 
Hayley
 
Semira
 
Lucius
 
Remus
 
Look J
 
Emma
 
Charles
 
Statistics
Der er i alt 121 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Jessica

Vores brugere har i alt skrevet 4007 indlæg in 466 subjects

Share | 
 

 Save me! - Raven

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Marceline

avatar

Antal indlæg : 8
Reputation : 1

IndlægEmne: Save me! - Raven   Søn sep 17, 2017 10:06 pm

Sted: Vestlig del af Middle Bridge District, ved starten af skoven.
Vejr: Skyet med en lettere kold vind fra nord.
Tid: På vej mod aften, solen er blevet orange og på vej ned.
Omgivelser: Skov men den er tyndet ud da de er lige i starten af den. Stien er større og huse titter frem hist og her.
Påklædning: Her
Emne til: @Raven <3


Hendes fødder trak heftigt hen af jorden som hun løb. Hun var ikke specielt bange, ikke over at nogle konservative takumara-folk kedede sig og derfor valgte at jagte hende. Hendes udtryk var dog ikke just glad. Bag hende kunne hun høre råbene højt og tydeligt:" Craaaawfoooord. Vi vil seee om du kan flyde! Det er harmløst. Så stop nu med at løbe! " råbte de af hende, men det lød ikke særligt betryggende i hendes hoved. Hun havde hørt om Crawfords der var blevet snuppet af sådanne Takumaras. De var hjerteløse. De ville slå dem ihjel eller holde dem fanget i evigheder - Og mellem de to muligheder foretrak hun alligevel sin frihed.
Hun havde løbet i et stykke tid før hun begyndte at bemærke at skoven var ved at tynde ud, måske var hun ved at være ved vejs ende? Hun kiggede sig tilbage for at se hvor de var og undrede sig over at hun havde tabt dem. Hun sank ned i fart før hun stoppede helt og hev efter vejret. Det havde virket så let at løbe, men nu kunne hun godt mærke at hendes krop var ved at sige stop. Det var dog ikke just hvad hun havde brug for, for hvad hvis de ikke var langt herfra?
Hendes umiddelbare tanke var så at gemme sig. Gemme sig værende at kravle op i det nærmeste træ hun kunne. Hun kravlede op på en tyk gren og bad til at den var lige så stærk som den så ud. For at være sikker lagde hun en hånd mod den og som hendes slægtsevner gik igang, lyste hendes øjne i en let grøn og roligt blev grenen forstærket.
Der gik ikke lang tid før hun kunne høre dem igen. De havde ikke opgivet at finde hende. Den ene råbte høj og tydeligt:" Kom nu frem Crawford! Vi er snart ved at løbe tør for skov! Og det ville være ærgerligt at skulle hive dig hele vejen til en sø... Men vi vil gøre det om nødvendigt! Tro ikke at du slipper!" hvilket fik det til at gyse ned af Marcelines ryg. Hun lænte sig op mod træet og lukkede sine øjne i. Hun bad indvendigt til at de ikke ville finde hende. Hvorfor skulle de også finde hende? Hvor uheldig skulle hun lige være? Måske havde hun en skytsengel, nogen derude som kunne redde hende fra dette.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Raven

avatar

Antal indlæg : 38
Reputation : 1
Bosted : Middle Bridge District ~ Hvor hun har sin egen smedje.

IndlægEmne: Re: Save me! - Raven   Man sep 18, 2017 11:51 pm

Raven have haft en træls dag. Hun var ikke sikker på hvad det var der havde gjort den træls. Men det var den om hun så kunne lide den eller ej.  Derfor gik hun rundt i skoven for at finde metal, noget der kunne holde hende væk fra andre mennesker og gøre deres dag lige så dårlig som hendes og hun kunne få lov til at gå og råbe vis det var hav hun ville. Hun var enlig på vej tilbage da hun hørte det første råb gennem skoven og det irriterede hende selv om hun ikke kunne høre hvad de råbte. Hun forsatte mod byen vis det enlig var hende de havde råbt af ville de fortryde det når de kun tæt nok på. Der gik noget tid før hun stoppede op. Der var en lidt længer fremme som var ved at kravle op i et træ. Raven studerede hende og var næsten sikker på hun havde set hende før men ikke hvor henne. Nu var der en anden som råbte hvilken bare bekræftede hende i at hun nok have mødt hende i træet før. Det måtte være godt nok til at hun kunne blande sig i hvad der skete. Hun gik hen til træet uden at kigge op i det satte sin taske og lænede sig op af det mens hun ventede på at dem der råbte skulle ville komme tætter på så hun kunne råbe af dem.
I det de kom frem kunne hun se de var 3 alle fra samme slægt. Hun begynde at undre sig ”Det er en sjov måde i behandler jeres allierede på ” det var ikke et spørgsmål men bare en konstatering fra hendes side af Hun så ikke på dem hun ville holde sin slægt for sig selv så længe hun kunne det gjorde det så meget nemmere at skræmme dem bagefter.

Det var da ikke hende vi var ude efter?

Nej men vis Crawford ikke er her må vi nøjes med hende der

De fik det til at lyde som om hun var dum og ikke kunne høre dem eller bare ikke var der. Hun bed sig i inder siden af kinden mens hun holdt øje med dem ud af øjenkrogen, i det mindste så det ud til at de ikke mente hun var en trussel. Ham der lød som lederen af den lille gruppe kom hen mod hende. Hun ventede til han var tæt nok på også kiggede hun på ham. Han var ved at vælte bagover af forskrækkelse. Hvilket gjorde det nemmer for hende at gribe fat i ham og holde ham mod træet samme så hun kunne stirre på ham. ” Jeg tro i burde gå tilbage og hoppe i jeres vandpyt i stedet for at jagt andre ” hun flyttede blikket mens hun talte til de to andre der var på vej hen mod hende men de stoppede og hun næsten smed ham hun havde fat i efter dem. Det var den ene gode ting ved at være smed, man kunne være stærkere ind man så ud til og det var det i hendes tilfælde. I sted for at begynde at slås, løb de, de var tydeligvis ikke vant til at få modstand men det var vel helle ikke så nemt vis de valgt at gå efter dem de forventede var svage og ikke gjorde ondt at se i øjnene.

Forbandede giftøjne!

Løb nu forhelvede!

Raven så op i træet hvor hun forventede der stadig sad en, dog kunne hun ikke se nogen så i stedet sagde hun. ” Du kan godt komme ned nu, de er væk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Marceline

avatar

Antal indlæg : 8
Reputation : 1

IndlægEmne: Re: Save me! - Raven   Man okt 02, 2017 9:32 pm

Hun holdt godt fast i grenen og lyttede på hvad der skete. Alt hvad hun nåede at se var de 3 Takumaras som forsvandt ude af syne. Hun lagde sit hoved på skrå da den kvindelige stemme virkede velkendt. Havde de mødt hinanden før? Hun nåede ikke at finde ud af hvad der skete da de forsvandt ude af syne, før hun hørte deres afskedende råb. Hun hoppede roligt ned fra grenen som hun havde sat på som et smil var over hendes læber, "Woooh! Girl power!" råbte hun med armene i vejret, for endelig at kunne se hvem hendes redningskvinde var. Da hendes øjne faldt på kvinden foran hende, åbnede hun overrasket sine øjne som hendes kæbe faldt en anelse.
"Raven!" udbrød hun så i en lettere overrasket men glad tone som hun stormede frem og omfavnede hende. Hvor var hun dog glad for at se hende igen! Hun kunne faktisk ikke huske hvor længe siden det var at de så hinanden sidst. Efter et kort stykke tid slap hun hende igen men holdt fast om hendes skuldre som hun så på hende med et stort smil. "Hvor er du dog blevet stærk!" komplimenterede hun som hendes hænder let klemte om Ravens skuldre. Hun valgte dog at slippe hende, for hun ville helst ikke ende med at gøre noget akavet.
Hun kunne dog ikke tørre sit glade smil af ansigtet og rystede let på hovedet af sig selv:" Men nu hvor du har reddet mig fra en pinefuld omgang med nogle Takumara konservatister, må jeg vel byde dig på en middag! Det er det mindste jeg kan tilbyde for din heroiske akt," tilbød hun med hovedet let på skrå og afventede svar. Alt imens kunne hun ikke undgå at lade sine øjne tjekke hende ud. Hun huskede trods alt at hun engang havde det her enorme crush på hende... Var det derfor hendes mave stadig kildede en anelse da hun rørte hende?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Save me! - Raven   

Tilbage til toppen Go down
 
Save me! - Raven
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Highview City :: Middle Bridge District-
Gå til: