Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Elena's Plottråd! <3
Yesterday at 11:15 pm by Elena

» ♢ Emnesøgning for Cassius ♢
Yesterday at 10:25 pm by Jessica

» You're a Redwood and I can't trust you-Remus
Yesterday at 9:35 pm by Semira

» Undisclosed Desires - Alexei
Yesterday at 3:55 pm by Elena

» Friends or Strangers? - Zachariah
Yesterday at 2:02 pm by Elena

» Life or Death ~ Elena
Yesterday at 12:08 pm by Elena

» Maybe today... (Hayley)
Søn okt 22, 2017 8:35 pm by Hayley

» Maybe I'm foolish...(Alexei)
Søn okt 22, 2017 1:02 am by Alexei

» Emnesøgning!
Lør okt 21, 2017 9:02 am by Zachariah

Top posting users this month
Zachariah
 
Elena
 
Alexei
 
Hayley
 
Semira
 
Lucius
 
Remus
 
Look J
 
Emma
 
Charles
 
Statistics
Der er i alt 121 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Jessica

Vores brugere har i alt skrevet 4007 indlæg in 466 subjects

Share | 
 

 I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 3:28 am

Sted ⚔ Det Gyldne Teater
Tid ⚔ Hen på aftenen - år 1174
Omgivelser ⚔ Velhavende folk, basically
Vejr ⚔ Det er halvkøligt, men ellers fint
Påklædning ⚔ Det lækre udseende


Alexei Redwood, krigsgeneral for The Redwoods, var iført et fuldt jakkesæt i mørkeblåt, komplet med slips og det hele. Grunden til dette, var hans omgivelser. Han var blevet inviteret i Det Gyldne Teater af lederen af The Redwoods, Charles Redwood. Eller, det var måske for meget at sige. Charles havde anbefalet ham at tage af sted, hvilket han så havde gjort. Han havde faktisk aftalt at mødes med en kvinde der, som havde skrevet at hun ville mødes med ham. Denne kvindes navn var Kassandra Titus og hun var næstkommanderende for The Oikans, samt højre hånd og tæt veninde til The Oikans’ leder, Cayden Oikan. Kassandra og Alexei havde haft et intimt forhold, eller hvad end man kunne kalde det, i nogle uger - måske endda måneder. Og med dette mentes der, at de havde sex en gang imellem, når det passede dem begge. Sex, og intet andet. De kunne sagtens have samtaler, men de handlede sjældent om noget af reel værdi. Deres forhold byggede ikke på noget andet end det fysiske, hvilket umiddelbart også passede dem begge bedst. Det var i hvert fald tydeligt fra Alexeis side af, at han ikke var interesseret i andet end det fysiske aspekt af deres lille arrangement. Han regnede heller ikke med mere fra Kassandras side af, da hun virkede til at have andet i tankerne. Eller, måske nærmere en anden, end andet. Alexei var endda ikke helt uden idéer om hvem dette kunne være, men han var ærligt talt lidt ligeglad med hvad hun lavede i tiden, hvor hun ikke var sammen med ham. Selvfølgelig skulle hun da være velkommen til at tale med ham om disse ting, men hun skulle være ligeså velkommen til at lade være. Og Kassandra var mere typen, der ville lade være. Hvilket også passede ham helt fint. Selvfølgelig var han ikke komplet ligeglad med hende, men han havde ikke stærkere følelser for hende, end han havde for enhver anden smuk kvinde, som han eventuelt kunne rende ind i på gaden. Han nærede ingen dybe følelser for hende, og var ikke interesseret i hende på et følelsesmæssigt eller psykisk niveau. Hvilket kunne lyde hårdt, men det var bare sådan landet lå. Han var ikke interesseret i noget som helst, der mindede om et forhold, og han mindedes ikke nogensinde at have haft reelle følelser for en kvinde - eller mand - som gik udover rent fysisk interesse. Dette var også noget han var godt tilfreds med, da han anså den slags følelser for at være komplicerede og rodede.
Han vidste ikke, hvad Kassandras årsag for at bede om at møde ham var, men det ville han jo nok finde ud af snarest muligt. Det hastede heller ikke. I mellemtiden, så han blot teater-stykket, selvom han ikke var en alt for stor fan af den slags. I hvert fald ikke de fleste teater-stykker. Normalt fangede den slags ham ikke, fordi han ikke var interesseret eller blev fanget af det drama, som det altid omhandlede. Han følte sig vel egentlig på en måde hævet over den slags drama, og ville så sandelig ikke have det i sit liv, udover i teatret, hvis overhovedet dér. I hvert fald, ventede han blot på, at Kassandra skulle finde ham og sige noget til ham. Han ville møde hende efter stykket, da han ikke havde været i stand til at finde hende inden, og så kunne de snakke.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 4:53 am


Kassandra var mødt op til den prestige fyldte aften alene. Det var ikke ofte, at hun tog i teatret, men når hun gjorde, så var det oftest med Cayden. Man kunne vel kalde det deres tilflugtssted. Deres forældre ville oftest tage dem derhen, da de var små, og da de blev ældre forsatte de traditionen. Dog var hun denne gang taget alene i stedet, da hun havde en aftale med en person.
Hun satte sig til rette i hendes sæde ved balkonen og forberedte sig på at slappe af for nu og nyde showet, inden hun skulle mostre sig sammen til hendes samtale med vedkommende.
Teatret sluttede langt tidligere end hun havde regnet med, hvilket kun var ærgerligt for hende, da det betød, at det nu var hendes tur til at være på; hun skulle mødes med Alexei.
Hun begav sig mod deres mødested; en gang, som lå afsides fra de andre. Den førte til rekvisitrummene og var derfor øde for andre mennesker, hvilket gjorde det perfekt for de to unge mennesker til at have en samtale.
På trods af, at deres forhold til hinanden ikke gik ud på andet end fysisk tiltrækkelse af hinanden, så var Kassandra stadigvæk ikke specielt glad for at skulle afslutte netop det forhold. Hun nød hans selskab, når de altså faktisk sad og snakkede med hinanden, men det ændrede ikke på, at det var nød til at stoppe nu. Det var på tide.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 5:22 am

Teaterstykket sluttede, og Alexei deltog i klapsalven, ligesom alle andre tilskuere til stykket. Da folk begyndte at strømme ud, sneg Alexei sig elegant forbi mængden af folk, og bevægede sig mod det mødested, Alexei havde aftalt med Kassandra. Han vidste af gode grunde ikke, hvad Kassandra havde på hjertet, men han kunne dog alligevel ikke lade være med at spekulere. Han syntes bestemt, at hun havde virket mere tilbageholdende og fraværende ved deres seneste møder, end hun normalt gjorde - hvilket hun heller ikke normalt gjorde. Hun var ikke ligefrem tilbageholdende, når de var alene, det var i hvert fald helt sikkert. Men det var han nu heller ikke selv, så det var jo bare hvad det var. Han holdt egentlig af Kassandra, men ikke på nogen romantisk måde. Mere på en platonisk måde, men alligevel ikke platonisk nok til, at han ikke kunne se sig selv have sex med hende. Hvilket selvfølgelig også ville være meget underligt, når nu dette var præcis hvad han som regel lavede med hende. Han betragtede hende dog alligevel som en af hans veninder, hvilket ikke ligefrem var en titel han smed om sig. Han nød hendes selskab, selvom han ikke ønskede mere fra hende på et romantisk plan.
Han fandt den tomme gang og spottede med det samme Kassandra, der allerede befandt sig dér. Han gik hen til hende, og bøjede sig fremad, for at plante et kys på hendes kind, som en hilsen. Så stillede han sig overfor hende og lænede sig op af væggen, som han krydsede både ben og arme. Han hævede det ene øjenbryn og gav hende et lille smil, så han ikke så alt for formel og uhøflig ud. "Hey smukke. Du ville snakke?" Han så ingen grund til at han skulle føre ordet, når nu det var på hendes opfordring, at de befandt sig netop dér, på nuværende tidspunkt. Han så heller ingen grund til at tale udenom eller udskyde det uundgåelige. Hun havde bedt om et møde af en grund, så han kunne ligeså godt finde ud af hvad denne grund var, hurtigst muligt. Dette betød dog ikke, at han ikke kunne være lidt charmerende, mens han snakkede. Charme havde altid været Alexeis stærke side, og han gjorde meget ud af at charmere sig ind på det modsatte køn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 5:57 am

Hendes blik faldt ned på hendes venstre håndled, og et smil spredte sig på hendes læber. Hun havde fået øje på hendes tatovering; to røde linjer, som snoede om hinanden. Det var en tatovering, som hun havde fået i en meget ung alder af 17 år, som symboliserede hende og Cayden. Et stik kunne mærkes i hendes hjerte, da hun kom i tanke om ham. Hendes følelser og loyalitet til den mand var ubeskrivelig. De havde delt så mange minder sammen, kæmpet sammen, grædt sammen. De var så tætte, som man nogensinde kunne blive, og alligevel havde hun ikke kunnet holde sig væk fra fandens Charles Redwood. Hun forstod slet ikke hvorfor. Hun vidste selv, at han ikke havde følelser for hende, at han sikkert heller aldrig ville få det, men der var alligevel noget over ham, der havde draget hende til ham, og nu var det for sent. Hun havde fået følelser for den unge konge. Hun var sunket så dybt, at hun endda havde brugt Alexei til at gøre ham jaloux. Kun fordi hun manglede hans opmærksomhed. Det var fuldstændig ude af karakter for hende og på trods af, at stemmerne i hendes hoved tiggede hende om at lade vær, så kunne hun ikke stoppe sig selv. Hun var som besat.
Kassandra spottede Alexei for enden af gangen og sendte ham et imødekommende smil. Hun gengældte hans kys på kinden ved at give ham et lige sådan, hvorefter hun fulgte ham med blikket og lænede sig op af den modsatte væg, så de stod over for hinanden.
"Ja, det gjorde jeg," startede hun ud, "det er angående vores... Forhold. Til hinanden" afsluttede hun tørt. Hendes smil falmede og hun så på ham med næsten tomt blik. Hun havde ikke forberedt sig nok.
"Det har vidst nået sin ende nu."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 6:33 am

Alexei selv havde hele ryggen pryddet af tatoveringer, der symboliserede de andre slægter. Dette var en påmindelse fra Alexei til ham selv, om aldrig at glemme resten af verden. Aldrig glemme de trusler man kan ende med at stå overfor, og aldrig glemme hvordan folk ikke nødvendigvis var hvad de virkede til at være. Dette var en påmindelse om altid at være på vagt, og aldrig bare tage ting for gode varer. Dette kunne meget vel ende med at komme tilbage og bide én i røven. Iblandt tatoveringerne på hans ryg var der dog ikke én der repræsenterede The Redwoods, da han ikke kunne glemme disse, om han så prøvede. Det var hans slægt, det var hans identitet. Hans slægt var hvem han var, og dette betød alt for ham. Han ville risikere sit liv for at bevare sin slægts ære, og dette var også netop hvad der gjorde ham en formidabel krigsgeneral. Han satte alt ind for at beskytte sin slægt, som enhver general burde.
Hun hilste tilbage på ham og gav ham også et kys på kinden. Så stod de overfor hinanden, og Alexei kneb øjnene lidt i, som han lyttede til hendes ord. Han nikkede, som hun startede ud. Allerede inden hun kom med sin tilføjelse, havde han regnet ud hvor hun ville hen med sine ord. Det var ikke svært at regne ud, når først hun nævnte deres forhold - eller hvad fanden man end kunne kalde det. Han kunne aldrig i sine vildeste drømme forestille sig, at hun ville foreslå at de indledte noget mere seriøst, og der var ingen grund til at tage en snak om noget, hvis man mente at det gik som det skulle. Derfor var der kun én grund til at tage denne snak. Afslutning. Det var nu heller ikke så underligt, med de fornemmelser han havde fået fra hende henover den seneste tid. Han kunne ikke lade være med at le en smule.
"Misforstå mig ikke, jeg er med på at dette ikke kan blive ved. Men som et venskabeligt råd, vil jeg minde dig om at vores kære konge ikke kan blive set med hvem som helst, og sandsynligvis heller ikke har tid til at give dig hvad du ønsker. Så sæt nu ikke næsen op efter noget, du ikke kan få." Dette var måske nok mere end han burde have sagt, men af en eller anden grund ville han gerne gøre hende opmærksom på, at han ikke var blind, og at hun ikke var så god til at skjule sine begravede følelser, som hun nok troede. Måske det endda kunne hjælpe hende i fremtiden, og det ville han da ikke være imod. På et personligt plan, kunne han jo trods alt egentlig meget godt lide hende. Hun var ligetid og spildte ikke sin tid på alt for meget nonsens. Dette kunne han sagtens beundre, da han var en mand af samme støbning.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 7:36 am

Hvem som helst. Ordende gav genlyd inde i Kassandras hoved og absolut raseri blev pludseligt pumpet i gennem hendes åre. Hun var en stolt kvinde. Nogle ville ane denne del af hendes personlighed som arrogant, men disse mennesker må have misforstået definitionen af ordet. Hun var ikke ligeglad med andre mennesker, og hun var heller ikke nedladende, medmindre folk fremprovokerede det. Hun var bare, meget simpelt, stolt. Hun var stolt over at være datteren af Kasper Titus, generalen for hendes slægt, en af de mest højt stillede mænd. Det gjorde hende netop ikke til nogen hvem som helst. Hun blev opdraget med en masse gode værdier, et af dem var, at hun aldrig skulle føle skam over hendes handlinger eller gørelser. Hun skulle rette ryggen, holde hagen højt og aldrig lade noget komme under huden på hende. Se, endnu engang var der forskel på at lade ting og ord kommer under huden på én og blive provokeret eller fornærmet. Hvad Alexei havde sagt, havde pisset hende af, men det havde ikke påvirket hendes selvtillid eller velvære. Det var ikke kommet under hendes hud. Derfor trak hun heller ikke en mine, da han var færdig med at snakke. Dog var hans ord var fyldt med ren respektløshed, og det kunne hun ikke tolererer.
Noget andet var, at han havde nævnt Charles. Hvordan i al verden han var kommet på den tanke, vidste hun ikke. Det kom bag på hende, men endnu engang lod hun det ikke ses. Dog bed hun tænderne sammen og hendes blik gik fra tomt til faretruende koldt.
"Hvad snakker du om?" hendes ord var som ren gift og hendes tone var kynisk.
Havde Charles mon sladret? Han vidste lige så vel som hende, at hvad end der var var mellem de to ikke kunne snakkes højt om. Hverken til hans slægt eller hendes. Det skulle holdes mellem dem, da det kunne ødelægge dem begge.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Søn sep 10, 2017 5:04 pm

Da Alexei var et meget detaljeorienteret og opmærksomt menneske, lagde han naturligvis mærke til det ændrede glimt i hendes øjne. Hun virkede utilfreds med noget han havde sagt, og dette undrede ham såmænd ikke. Det kunne være adskillige ting, da han godt kendte til hendes stolte side, og den var ikke diskret. Dette gjaldt nu også for ham selv, så det var ikke fordi han havde noget imod den. Men generelt var han nu heller ikke typen der lagde så meget vægt på folk omkring ham, at han direkte havde noget imod dem og deres personlighedstræk. Folk var forskellige, og så længe de ikke krydsede ham eller hans slægt, kunne de være præcis som de var, uden at det generede ham det mindste.
Da Kassandra talte igen, var hendes tonefald ændret. Før havde der ikke været meget følelse at spotte i det, men nu var det straks mere livligt. Og dog, var dette på en gennemført kold måde, så måske var livligt det forkerte ord at bruge. Hun smilte skævt, som han mærkede sine øjne knibe sig lidt sammen igen. Han rystede langsomt på hovedet, som om hun var fuldkommen latterlig i sin udtalelse, i sit spørgsmål. "I virker begge til at tro, at der ikke er nogle som helst tegn på jeres lille... affære, eller hvad det end er." Han trak på skuldrene. Han kunne naturligvis ikke vide hvad de havde gang i med hinanden, men det var tydeligt for ham, at det ikke var ingenting. Dette havde han fornemmet fra begge deres sider af, når den anden part var blevet bragt op. "Men hvis I ikke vil opdages af jeres slægter, er det ganske enkelt ikke godt nok. Intet vil være godt nok, så længe I ser hinanden. Hemmeligheder kommer altid ud." Hans ansigt var nu fuldkommen neutralt, og han fortrak ikke en mine. Det var ikke en trussel, selvom det måske kunne opfanges sådan. Det var blot en advarsel.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 12:22 am

Hans sidste kommentar havde lydt som en decideret trussel. Han måtte tydeligvis havde glemt, hvem hun var, for hun tog ikke sådan noget let til hjerte. Hun var en højtstillet kvinde, så han skulle vare sin mund omkring hende, da det ikke var alle, der undslap hendes vrede, når de først havde udtalt sådan noget.
Hun tog to hurtige skridt i mod ham, og før hun vidste af det, havde hun givet ham en syngende lussing. Hvad hun dog ikke havde lagt mærke til, var at hendes håndflade var glohed, og at hun derfor havde brændt ham ved en fejl. Hun opdagede det, da hun så omridset af hendes håndflade, som lyste op på hans venstre kind. Hun fortrød ikke, at hun havde slået ham, men hun havde brugt sin evne. De havde en pagt; de ville aldrig bruge deres evner på hinanden. Han ville aldrig manipulere med hendes følelser, og hun ville aldrig brænde ham. Men hun havde netop brudt denne pagt, og det ville give hende konsekvenser. Alexei var en kontrolleret mand. Han ville næsten kunne havde set igennem fingre med hendes udbrud, men der var ingen chancer for det nu. De var begge loyale mennesker, men de forventede også loyaliteten gengældt. Løfter, pagter og ord skulle holdes, det var en ren selvfølge. Men når de blev brudt, så var konsekvenserne store.
Kassandra stirrede på ham med fugede bryn og et rasende blik. Hendes allerede mørke røde øjne var blevet endnu mørkere, og hun kunne mærke, at hendes indre ild kunne brænde hende op indefra, hvis hun blev provokeret bare den mindste smule mere.
"Hvor vover du at true mig på sådan en respektløs måde?! Har du nogen idé om, hvem du har med at gøre?!" skreg hun af ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 12:53 am

Alexei spilede øjnene op i chok, da han pludselig mærkede et brændende slag mod sin kind. Og dette var ikke kun fordi slaget i sig selv gav en brændende smerte, som lussinger som regel gjorde, men fordi der netop var mere bag denne lussing. Det var tydeligt for ham, at hun havde brugt sine evner, hvilket pissede ham fuldkommen af. En lussing i sig selv, ville han ganske rigtigt have kunne se igennem fingrene med, da han var ganske tolerant, på de fleste områder. Men at hun valgte at bruge sine evner på ham, var noget han ikke kunne ignorere, ej heller tilgive. De havde lovet hinanden én enkelt ting. Faktisk havde de decideret lavet en pagt, hvilket måske virkede dumt og barnligt på en måde, men den havde været veltænkt og en nødvendighed for deres venskab. Denne pagt gik ud på, at de aldrig måtte bruge deres evner på hinanden, da dette ville være fejt og svinagtigt. Og denne pagt, havde Kassandra netop brudt, hvilket fik Alexeis øjne til at blusse op i en endnu mere gylden farve, som hans pupiller også udvidede sig af ren og skær chok blandet med vrede. Han kunne næsten ikke tro, på hvad der lige var sket. Havde hun virkelig sunket så lavt? Så havde han tydeligvis haft for høje tanker om hende, hvis hun ville ty til den slags. Og han var ærligt talt i tvivl om, hvorfor hun dog havde slået ham til at starte med, da han på ingen måde havde kommet med nogle trusler. I hvert fald ikke endnu. Men han var egentlig også for irriteret til at bekymre sig om det, på nuværende tidspunkt.
"Hvor vover jeg?! Hvor vover du?!" Han prøvede at holde stemmen og sig selv bare nogenlunde i ro, men han kunne mærke hvordan han også blev påvirket af Kassandras stærke følelser, som følge af hans evne. Ubevidst, tappede han ind i hendes følelser og trak på disse, som han mærkede energien blive tilført ham, og vreden med. Han tog fat i hendes hånd, og holdt et stramt greb om den, i tilfælde af at hun skulle forsøge sig med at slå ham igen.
"Jeg troede godt nok at jeg vidste hvem jeg havde med at gøre, men det viser sig at jeg ikke havde den fjerneste idé. Du er en sølle undskyldning af et menneske, når du ikke engang kan overholde dine løfter, din skændsel!"
Han måtte minde sig selv om at tage nogle dybe indåndinger, og prøvede inderligt at koncentrere sig om at fjerne deres begges vrede, i stedet for at lade hende køre ham op, såvel som hende selv. Med det udbrud han netop var kommet med, kunne det dog meget vel være for sent allerede.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 1:18 am

Hans greb om hendes håndled var umådeligt stramt, og hun var ikke et sekund i tvivl om, at det ville efterlade blå mærker, når han endelig valgte at slippe hende. Han ord sårede hende. For selvom deres såkaldte forhold ikke bestod af andet end fysisk tiltrækkelse af hinanden, så var han stadig en af hendes gode venner, som hun bekymrede sig for og ønskede det bedste. Derfor var hun også selv blevet forfærdet, da hun så efterfølgelsen af hendes slag på hans kind. Mærket forsvandt ikke, hvilket kun kunne betyde, at hun virkelig havde brændt ham. Hun kunne mærke et stik af skyldfølelse i hendes hjerte, men hun lod ham ikke se det. Hun gjorde hurtigt op med sig selv, at hun var ked af hendes handling, men det behøvede han ikke at vide. Ikke lige nu.
Hun kunne mærke, at han prøvede at fjerne hendes vrede. Dette betød, at han også brugte sin evne på hende nu. Et eller andet sted var det ekstrem forkert af hende at tænke, at han var umådeligt dobbeltmoralsk, men hun kunne ikke lade vær. Han brød pagten lige så meget som hun gjorde, hvilket kun pissede hende af endnu mere. Hun kunne tydeligt se på ham, at han heller ikke var i det bedste humør, hvilket kun frydede hende.
Kassandra prøvede i hærdigt at vride sig løs af hans greb om hendes håndled, da det gjorde hende ondt. Da det endelig lykkedes kiggede hun på håndleddet, og hun havde ret i hendes tidligere teori; der var kommer et tydeligt omrids af hans stramme greb, og det havde efterladt blå mærker. Hun stirrede op på ham igen med vilde øjne. Hun løftede sine arme og skubbede ham voldsomt ind i væggen ved at lægge sine hænder på hans brystkasse. Det var normalt ikke en sådan gestus, hun havde i tankerne, når hun normalt rørte ved hans brystkasse.
"Sådan taler du ikke til mig!" råbte hun af ham med al hendes lungers kræft. Hun gav ham endnu et skub, og det hidsede hende blot mere op, hvilket næsten var umuligt.
"Du skal ikke prøve at tage min vrede, Alex! Du har ingen ret til at kontrollere mig på den måde!" tilføjede hun og gav ham endnu et skub ind mod den hårde væg.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 1:42 am

Det var tydeligt, at hans greb om hendes håndled ikke ligefrem var let og kærligt. Tværtimod. Men han havde ikke engang tænkt over præcis hvor meget kraft han faktisk lagde i sit greb, da han havde glemt at tage sin egen styrke med i beregningerne, der egentlig ikke engang havde fundet sted. Og dette sagde altså en hel del om situationen og Alexeis sindstilstand, når han glemte at beregne og gøre rede for detaljer. Han var en ekstremt detaljeorienteret og årvågen mand, og dette gjorde det endnu mere forbløffende, at han ikke tænkte over den skade han vel egentlig måtte volde hende, med sit stærke greb. For selvom han tydeligvis var yderst rasende på hende - mere og mere, for hvert øjeblik der gik, og hvert ord der kom ud af hende mund - ville han teknisk set stadig ikke ønske noget ondt for hende. Han holdt sådan set mere af Kassandra, end han holdt af langt de fleste, selvom deres forhold aldrig havde været, og aldrig ville blive, mere end en fysisk, gensidigt gavnende affære, der kun gik ud på at tilfredsstille deres begges seksuelle behov. Hun var stadig hans veninde, selvom de måske ikke på noget tidspunkt havde været så tætte, som man ellers kunne være - eller i hvert fald ikke på andet end et fysisk plan, hvor de til gengæld ofte havde været ganske tætte. Men dette skulle også være slut nu, og selvom han i dette øjeblik var indædt rasende på denne kvinde foran ham, ville han alligevel komme til at savne hendes selskab en smule. Nok mest i sengen, for i teorien kunne de jo stadig ses, selvom de ikke havde sex længere. The Oikans og The Redwoods var jo allierede, så det ville ikke være fuldkommen utænkeligt, at de to kunne blive platoniske venner, der så hinanden af andre årsager, end for at have sex. Det ville være en omvæltning, klart, men det ville bestemt være en mulighed.
Han mærkede stadig den brændende fornemmelse på sin kind, og var overbevist om, at han faktisk nok ville være efterladt med en forbrænding. Måske kun en førstegradsforbrænding, men en forbrænding, ikke desto mindre. Hvilket var meget mere end han burde have, og dette var hele grunden til hans vrede. Og som om hun ikke havde ydet nok vold imod ham, skubbede hun ham voldsomt op ad væggen, hvor hun så stod foran ham med sit allermest intimiderende ansigtsudtryk. Hun fik sådan et vildt udseende, når hun blev vred. Bogstaveligt talt, vildt. Hun blev næsten dyrisk kold at se på. Men han lod ikke dette påvirke ham, som han ignorerede hendes første kommentar, og gik direkte til at svare på den anden.
'Pagten er brudt. Da du har brudt den ved at bruge dine kræfter på mig, er det kun retfærdigt, at jeg må bruge mine på dig.' Eller, det var i hvert fald hvad han ville have haft svaret, hvis ikke hans vrede havde taget overhånd, efter endnu et skub fra hendes side af. Han greb fat om begge hendes håndled denne gang, selvom hun så ihærdigt havde kæmpet sig fri en gang, allerede. Så trak hende tættere ind til sig, så han stod så tæt på hende, at han kunne mærke hendes ånde på sit eget ansigt. Han lænede sig ned med nakken, så hans ansigt var direkte ud for hendes. "Det var sidste gang du skubbede til mig, Kass. Jeg advarer dig."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 2:12 am

Der var absolut ingen logik tilbage i hende. Hun kunne kun tænke impulsivt og med hendes følelser. Hendes indre ild havde blusset over for længst, og hendes kropsvarme var højere end normalt, men hun prøvede ihærdigt på at kontrollere det, så hun ikke brændte ham endnu en gang. Igen, hun holdte trods alt af ham, selvom hun ikke kunne tænke på andet end at brænde ham til intet mere end aske og pulver i dette øjeblik. Det var ikke for sjov, at hendes far havde givet hende kaldenavnet little fire. Hendes ild var blå og varmere end nogen anden Oikans. Ingen var immun overfor hendes hede, hvilket var en ekstrem fordel, når hun trods alt var i en mindre farezone, da hun var generalens datter. Hun var hans største svaghed, og han var hendes, så hvis nogen ville ramme ham, hvor det virkelig gjaldt, så ville de gå efter hende. Hun var derfor varsom og var blevet trænet i kampkundskab, så snart hun kunne stå alene på sine to ben. De første mange år af hendes liv var blevet spenderet i The Oikans militærbase blandt andre soldater, så hun kunne sit kram. Hun var ingen svækling, selvom Alexei havde det med at gøre hende blød i knæene, men det var af helt andre årsager.
Hun var sikker på, at han ikke var klar over, hvor ærgerlig hun faktisk var over at skulle gøre en ende på deres fornøjeligheder. Det var nok også derfor, at hun var blevet ekstra vred, da han virkede så ligeglad. Det viste bare over for hende, at han tydeligvis ikke havde nydt det på samme måde, som hende, selvom det i den grad ikke havde virket sådan.
Da han atter tog fat om hendes håndled, begge denne gang, gav hun et gisp fra sig. Hendes højre håndled havde han trods alt allerede skadet.
"Alex, slip mi-!" hun nåede ikke at sige mere, før han træk hende tæt op mod sig og afbrød hende. Hun stirrede ham ind i øjnene, hendes mørkerøde mod hans gyldne, og bed tænderne sammen. Hun kunne ikke lade vær med at bide mærke i, at hans krop op mod hendes ophidsede hende på en lidt anerledes måde end hans ord. Alligevel lænede hun sit ansigt ind mod hans, så deres næser var sølle millimeter fra hinanden.
"Ellers hvad, huh? Du har ikke tænkt dig at gøre en skid" hvæsede hun af ham med en provokerende og udfordrende tone.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tirs sep 12, 2017 2:36 am

Selvfølgelig kendte Alexei alt til Kassandras evner. Dette havde de snakket om mellem deres lagengymnastik, og derfor kendte Kassandra også alt til Alexeis evner. Dette ville normalt være en farlig information at videregive til et medlem af en anden slægt, men Alexei havde faktisk ikke noget problem med at stole på Kassandra. Hun betød en hel del for ham, og han var overbevist om at det samme gjaldt den anden vej rundt. Derfor vidste den rationelle del af ham også godt, at hun ikke havde brugt sine evner med vilje. Én ting var at give ham en lussing, for hun kunne være yderst aggressiv til tider - både indenfor og udenfor sengens grænser - så dette var ikke den helt store overraskelse, egentlig. Men den irationelle side af ham var pisseligeglad med rationel tænkning, og var bare helt tændt af, over hendes dumdristige brug af sine evner. Han ønskede ikke at bruge sine evner på hende, da han altid havde haft planer om at ære deres pagt, men han havde alligevel ikke kunne lade være med at tage dem i brug, da han begyndte at gå hende for meget på nerverne. Derfor havde han heller ikke dårlig samvittighed over at bruge sine evner, mens han evner var selvfølgelig også af en helt anden natur, end Kassandras var. Hans evner kunne aldrig volde hende direkte smerte, men kun andre slags følelser. Dog havde han dårlig samvittighed over den fysiske styrke han havde benyttet overfor hende. Specielt da hun gispede under hans tag, som han allerede havde haft godt fat i hendes højre håndled. Han løsnede sit greb lidt, så han ikke ville volde hende ligeså stor skade denne gang, men gav ikke slip. Hun skulle forstå alvoren i situationen, alvoren i hvad han sagde og gjorde.
Da hun lænede sig endnu tættere ind mod ham, kunne han ikke lade være med at trække vejret lidt dybere, da han pludselig kunne mærke den fysiske effekt hun havde på ham, udover den psykiske effekt hun havde på ham i dette øjeblik. Det var som om hans krop vidste hvad der plejede at ske, når hun kom så tæt på ham, og krævede denne handling, endnu en gang. Hun hvæsede af ham, og han hørte hende knap nok. Han kunne mærke vreden blive skubbet lidt i baggrunden af tiltrækkelsen, og i en blanding af disse to, lukkede han den sidste, minimale afstand der var imellem dem, og satte tænderne i hendes læbe. Hvis han kun havde mærket tiltrækkelsen, ville han blot have sat sine læber på hendes, men da vreden stadig lå under overfladen, fik denne ham til at bide hende i stedet. Ikke alt for hårdt, men heller ikke så blidt at hun knap ville kunne mærke det. Da han først mærkede hendes underlæbe mod sin egen, kunne han dog ikke lade være med at indlede et hedt og passioneret kys, der kun var forstærket af deres vrede sindstilstande. Vrede var trods alt stadig passion.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Kassandra

avatar

Titel : Lederen af The Oikans højre hånd og næstkommanderende
Antal indlæg : 33
Reputation : 2
Bosted : Springheat City, Ildpaladset

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Ons okt 11, 2017 7:27 am

Et højt og forskrækket gisp forlod Kassandras læber, da han satte tænderne i hendes underlæbe. Hun kneb øjnene sammen og spændte i mod hans stramme og fast greb om hende. Det var ikke fordi, at hans bid gjorde ondt, men det havde overrasket hende. Det kom så pludseligt, og hun havde ikke kunnet nå at reagere ordentligt på det. Da hans læber begyndte at bevæge sig mod hendes gik hun også kort i stå, men det sædvanlige kendskab til handlingen hev hende ud af hendes korte, uforstående forstand, og hun begyndte at bevæge sine egne læber i takt med hans. Et dybt suk kom fra hende, og hun slappede langsomt af i kroppen. Dog havde hendes vrede ikke fundet sin ende endnu, så hun gengældte hans passion med en ivrighed, der kæmpede for dominans. Hun lod sin ryg hvile mod væggen, men jog sine hofter frem for at møde hans for så at gnide sig op af ham, så en form for friktion kunne tirre ham nok til, at hun kunne få overhånden. Grundet deres forhold til hinanden, som var baseret på én meget simpel handling, så vidste Kassandra præcis, hvad hun skulle gøre. Hvad der skulle til for, at Alexei bukkede under for hende.
Hendes bevægelser mod hans nedre kropsdele var langsomme og sensuelle i et stabilt og pirrende tempo. Han havde trods alt stadigvæk begge hendes hænder fanget i et stramt greb gennem hendes håndled, så mulighederne for, hvad hun kunne gøre ved ham var ikke de største. Hun kunne mærke de velkendte sommerfugle tage form i den nederste del af hendes mave. Det kildede på en yderst genkendelig måde, som oftest hændte, når Alexei var tilstede. Denne gang var der dog noget anerledes over det. Hendes tanker ledte hende kort til sandheden om, at det nok ville være sidste gang, at de to ville dele et sådant øjeblik sammen. Dog blev hun også mindet om hvorfor; hun havde fået, hvad hun ville ud af deres forhold. En bekræftelse af kongens gengældende følelser for hende. Dog ville hun lyve for sig selv, hvis hun ikke indrømmede, at hun ville komme til at savne Alexeis selskab, for på trods af fysisk tiltrækning til hinanden, så satte hun også pris på det venskab, der havde taget form af det. Det var nok noget, som hun ville savne aller mest.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Alexei

avatar

Titel : Krigsgeneral for The Redwoods
Antal indlæg : 75
Reputation : 2
Bosted : Amber Eye District, Redhawk City

IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   Tors okt 12, 2017 4:40 pm

Det ville være en løgn, hvis Alexei påstod, at han ikke følte en hvis tilfredshed ved lyden af det høje, forskrækkede gisp, som Kassandra udbrød, da hans tænder fandt vej til hendes underlæbe. Han nød at være i kontrol over hende, fordi han vidste at hun selv elskede at have kontrollen, og specielt i dette tilfælde, ville han ikke give hende sin vilje. Til at starte med, kyssede hun ham ikke tilbage, men dette ændrede sig ganske hurtigt. Som hun begyndte at kysse ham tilbage, lod hun også et dybt suk slippe ud af sin mund, og han mærkede hendes krop begynde at løsne op og være mindre anspændt. Grundet sin evne, havde han dog altid stærke fornemmelser af folks vrede, og det var tydeligt for ham, at hun ikke havde sluppet denne endnu - hvilket han sådan set heller ikke havde regnet med. Hun var alt andet end nem, i hvert fald at have med at gøre, og hun var alt for stædig til at give op så let, det vidste han udmærket godt. Han mærkede hende kæmpe for dominans, som ikke var usædvanligt for hende. Deres seksuelle møder havde også været en uendelig kamp om dominans, og den eneste grund til, at de havde fundet ud af det, var nok fordi han ofte lod hende få følelsen af at dominere. Så var hun tilfreds, og det fik hende i et humør, der kun kunne gavne ham. Han så heller ikke noget galt i at lade hende styre showet en gang imellem, når han stadig fik, hvad han ville have fra hende.
Han havde dog ikke intentioner om at lade hende dominere denne gang, så selvom hendes underlivs bevægelser mod hans eget var yderst pirrende, kæmpede han for ikke at lade sig påvirke. Han slap ikke hendes håndled, fordi dette kun ville give hende mere kontrol. Og hvis dette blev sidste gang de nogensinde skulle have en kamp om dominans, var det en kamp han ville vinde. Han brugte sin krop til at skubbe hende længere ind mod væggen, som han også selv lod sine hofter bevæge sig mod hendes. Han kyssede hende stadig intenst og insisterende, som han førte sin tunge ind i hendes mund. Så løftede han begge hendes arme op over hendes hoved, for derefter at samle begge håndled i grebet af hans ene hånd kun. Den anden lod han glide ned mod slidsen i hendes kjole, som gjorde det nemt for ham at finde hendes trusser med hænderne. Han fik dem hevet ned med lethed, så de kun blev stoppet fra at falde til gulvet af hendes stillet-beklædte fødder, og lod sine fingre glide ind mod hendes inderlår, hvor han beholdt dem i nogle sekunder, før han fjernede hånden helt, og i stedet lod den finde hendes ene bryst, som han begyndte at massere. Hans mål var at drille hende og frustrere hende, så hun ikke fejlagtigt troede, at det var hende, der havde kontrollen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://daemonernes-by.danskforum.net
Sponsored content




IndlægEmne: Re: I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne   

Tilbage til toppen Go down
 
I'm Not Blind ⚔ Kassandra | fortidsemne
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: Amber Eye District :: Det Gyldne Teater-
Gå til: