❂ Running in circles won't get us to where we need to be(Herry)

Alting var som det plejede derhjemme, kun småting som et eller andet sted altid manglede at komme på plads. Hvilket også var en grundene til at Kubo var taget afsted derfra. Egentlig var han bare på udkig efter ting han kunne dekorere det indvendige af lægehuset med - og vidste at hvor han var på vej hen, gemte på en speciel type sten som helt sikkert ville passe perfekt ind. Dog havde hans søgen efter den været en smule forgæves - mørket var ved at falde på og sulten havde for alvor meldt sig efter en hel dag på farten. Det var vel egentlig lidt ligegyldigt hvor man valgte at slå lejr. Her eller hundrede meter længere henne af stien. Så længe han ikke bevægede sig for langt væk fra den sti han skulle videre ned af efter et hvil. Kubos stedsans var så forfærdelig at han kunne fare vild i sin egen bukselomme. Det var sket før at han var endt op i en hel anden del af landet. Måske han burde få styr på sit hoved. Men på den anden side var det spild af tid - han oplevede jo en masse når han sådan forsvandt ud over hjemmelige grænser. Måske spiste han de forkerte ting når han var på tur? Og endte med at spise noget som slog hans hjerne af fokus. Mange grunde kunne være den egentlige. Så længe han ikke endte med at få sig selv slået ihjel på farten var det vel egentlig helt okay.

Han slog sig ned på en stamme fra et væltet træ. Han havde været i overvejelser omkring at lave et bål. Men eftersom han alligevel ikke havde noget mad at lave over bålet - eller for den sags skyld madlavningsevner til det, så havde han valgt at lade være. I stedet greb han ned i sin rygsæk og fandt et brød frem som han knækkede et lille stykke af og stoppede i munden. Han sad med blikket rettet lidt mod skovbunden før han skævede lidt rundt. Man kunne stadig se, men mørket indhentede hurtigt lyset og der ville sikkert ikke gå længe før det blev helt mørkt. Han frygtede ikke mørket - mere kulden det i mange tilfælde bragte med sig. Måske var et bål alligevel ikke en så dårlig idé.
Han vippede kort lidt med sin ene fod men lod så blikket strejfe rundt igen og lod det til sidst falde mod nogle små stykker træ der lå i skovbunden. Han forsøgte så bare at sætte ild til dem ved hjælp af sin evne. Det havde han gjort før - hvis han ramte rigtigt med de små lyn kunne der sagtens komme ild, det tog en del forsøg bare overhovedet at komme i nærheden af noget der lignede ild. Sikkert fordi Kubo ikke rigtig havde så meget kontrol over sin evne så de fleste forsøgte endte med at der løb små elektriske strømme hen over jorden i alle retninger. " Serioulsy Kubo - get your shit together.." mumlede han så bare for sig selv og gjorde endnu et par forsøg. Stadig uden held.

påklædning

Herry havde slået lejer i skove efter en hel dag på farten, pfff han kunne sagtens passe på sig selv, hvad tænkte han far dog på da han sagde at ikke kunne klare en time og i hvert fald ikke en hel dag væk hjemme fra.  Han kunne mærke noget i det fjerene, en føles af ensomhed, frygt og uduelighed, han grinede til sig selv, denne person måtte være ung. Han gik over til sin hest og mærkede hvor træt hun var ”easy lass, ei need ye to elp’ me find dis young child, then ye ken sleep” hun vrinskede surt af ham i protest, han kiggede på hende og lagde hånde på hende og sendte følelser af adrenalin gennem hende, ”sorry ol’ girl, bu there is a child out ere’ and we kent ave tha”. Han satte sig op på hende og travde langsomt gennem skoven, mens han fulgte de stærke følelser der kom for ude. Efter noget tid kunne han se en skikkelse i det fjerne som sad på hug mens små lyn kørte over jorden. Han red tættere på og stoppede op da han så drenge han var ung, spinkel, men smuk, han kunne ikke kigge væk fra den unge dreng. Han grinede af han mislykkede forsøg på at skabe lid til et bål. ”ye know it aint safe out ere’ kid, non when ye look like tha” han smilede et tandfyldt smil til drengen, ”eim Herry bu ye ken call me Hal, do ye ave’ any food? Shelter for thee night laddie?” .Da drengen ikke svarede ham, steg han ned fra hesten med sine hænder oppe, i et tegn af han ikke ville gøre ham noget. Han gik langsomt over til han og gav ham et ømt smil ”ye ken stay thee night with me…ei mean in me camp! Ei ave’ food fire and a tent, ye ken trust me laddie”

//sorry det blev lidt kort <3

Kubo havde slet ikke regnet med at støde på andre herude. Ikke fordi han troede han var helt alene - slet ikke, det var vel meget normalt at der rendte folk rundt i skoven. Men han havde så på den anden side ikke set nogle de sidste mange timer og nu var tidspunktet folk normalt var søgt hjem i trykke rammer. Medmindre selvfølgelig man var ligeså skør som Kubo selv - der valgte at sove under åben himmel alene midt ude i en skov.
Han lod sit blik ramme manden der kom med sin hest. En hest - det var altid fascinerende når folk sådan uden videre kunne mingalere omkring med så stort et dyr, som i princippet kunne kvase en uden problemer. Det tog ham lige et øjeblik at tyde at de faktisk snakkede samme sprog, men manden bare havde en gennemskærende accent.

" Thanks? " Sagde han kort lidt skeptisk og kneb øjnene lidt sammen. Om det helt var en god ting ikke at være sikker herude eller ej - Tja. Det kunne alligevel have været en fin kompliment så det var hvad han tog det for.
" ..That is for sure! One hell of an accent.. " Sagde Kubo så endelig dog med et smil om læben. Endnu engang tog det ham et par sekunder at komme til den egentlige sag. Manden havde tilbudt ham at overnatte i hans camp? Det var vel i princippet ikke noget dårligt tilbud. Hvert fald ikke taget i betragtninger af alternativerne - og selvfølgelig Kubos allerede mislykkes forsøg på at lave ild.
" Mmmh. Your camp - Sure! " Sagde han så og lod kort blikke glide hen over hesten, men så videre hen over manden. " I trust you - I would even let you spoon me if it got to cold.. " Sagde han så bare, dog i en drillende og halv ironisk tone. Han rystede så bare kort lidt på hovedet før han rejste sig fra sin ellers rimelig rare plads. Hvem ville ikke gå med en fremmed mand i en mørk skov til hans 'teltplads' - Når man tænke sådan over det virkede det pludselig som en knap så god idé. Men Kubos fornuft var lagt på hylden. Desuden virkede det som en spændende mand, hans accent talte for sig selv. Det kunne man da umuligt ikke ville undersøge nærmere.
" I guess no mather what would going with you make everything just a little less pathetic.. " Sagde han så og trak kort på den ene skulder. " I mean, you have a horse - thats bloody impressive. " Tilføjede han med et skævt smil smil om læberne. Ikke fordi heste var et sjældent syn - hvert fald ikke når man rendte rundt udenfor The Underground, men det var der Kubo levede og det skete altså ikke ofte at der heste slæbt med derned.

Han grinede da han så hvordan drengen ikke kunne stoppe med at plapre når han åbnede sin mund.
" ..That is for sure! One hell of an accent.. "" Mmmh. Your camp - Sure! " " I trust you - I would even let you spoon me if it got to cold..  " I guess no mather what would going with you make everything just a little less pathetic.. " " I mean, you have a horse - thats bloody impressive.
Han kunne ikke stoppe med at grine og smile af drengen, og den måde hansansigt lyste op da han talte om hans hest. ”easy laddie take a breath”  han lagde hånden på hans skulder og betragtede ham, han var ung han kunne ikke være mere end 20, hvad lavede han her i skoven helt alene? ”her name is Armenita, shes an ol’ lass an has a temper like me ol man, so ken ye tell me laddie whit yer doing out ere’ all alone it aint safe at night”  han kiggede mistænksomt på ham hvad ville en ung dreng et barn lave her ude i skoven om natten.
”ye ken tell me over tea, an yer non pathetic for commen with me, its cold an night, it aint all to fun, ehehe an ei wont minde the spooning laddie”.Han gik tilbage til Armenita og smiled til hende “yer ken sleep soon lassie” , han steg op på hende og rakte sin hånd ned til drengen for at hjælpe ham op for an ham, han smilede venligt til drengen og kiggede på hans ansigt *he’s so young an bonnie* han kiggede ned på sine hænder og opdagede at han ikke havde sine handsker på, panikken sprede sig i ham i et skudt inden han mærkede dem i sine lommer, han tog dem i en fart før han atter en gang ud strakte sin hånd til drengen.
”don ye want a ride back to me camp, or shall we walk, if ye say yes ye ken sit in front of me”

Kubo lod blikket glide over manden, kort mod hans hånd men så mod hans ansigt. Der gik ikke mange sekunder før vejrtrækningen kom pr automatik. Kubo havde tendens til at snakke langt mere end nødvendigt, men sådan var han vel bare. Det var op til folk selv at snuppe de ting de nu lige fandt brugbare. Det der med at sortere sine tanker før de kom ud på tale var noget der tog for lang tid. Han lod hovedet glide en smule på skrå, med et kort lidt skeptisk blik.
" Old? Well.. Maybe your dear Armenita - but you my friend, you don't look that old.. At all actually. " Sagde han så bare lidt med en rysten på hovedet.
Han skulle lige til at svare på spørgsmålet omkring hvorfor han var her - men i sidste ende ville det oprigtige svar faktisk være helt igennem åndssvagt.

Han lod blikket glide over hesten men overvejede det så kort et øjeblik. Ligesom han skulle til at tage mandens hånd blev den trukket væk og han rynkede kort panden lidt, dog med et smil om læberne. " Sure! I can ride - Or.. I think, maybe just sit and be.. on a horse - I mean.. as long as you make sure she's going the right way and not jumping around like a mental - then.. yea. " Sagde han så. Hvor skræmmende en hest så end kunne virke var det ikke nok til at skubbe Kubo ud af tanken omkring at prøve at sidde på en. Han kom op ved hjælp fra manden hvis hånd han havde snuppet da den endnu engang blev tilbudt - nu med handske.
" Laddie.. " mumlede han så bare lidt med et skævt smil.
" Tea, Spooning and conversations about wandering around in the wood at night. Seems like a plan. " Han sendte manden et halv kækt smil men rettede sig så kort lidt op.
" I'm Kubo by the way.. " Tilføjede han så lidt med et kort trak på den ene skulder. Om det havde en betydning eller ej, men i de fleste tilfælde var det egentlig meget rart sådan lige at vide hvem det var man snakkede med - eller var i selskab med.

" Old? Well.. Maybe your dear Armenita - but you my friend, you don't look that old.. At all actually. " Sagde drengen og rysten på hovedet. Herry ginede den her dreng var et vandfald uden et filter det gjord ham glad og afslappet at han kunne tale med en der ikke viste hvem han var. Han kunne mærke de overvældende følelser der kom fra drengen det var en blanding af frygt og nysgerrighed, han smilede af ham han var så ung og uvidene om verden det sagde hans følelser for ham.  " Sure! I can ride - Or.. I think, maybe just sit and be.. on a horse - I mean.. as long as you make sure she's going the right way and not jumping around like a mental - then.. yea. " Sagde han så. Han var modig han viste at drengen aldrig havde redet før…i hvert fald ikke på en hest… eehehe.. da han hev ham op foran sig på hesten kom hans areme rundt om livet på drengen…. han var så lille og spenkel…" Tea, Spooning and conversations about wandering around in the wood at night. Seems like a plan. " drengen sendte ham et halv kækt smil men rettede sig så kort lidt op og satte sig til rette foran ham, hans røv pressede lidt for tæt op ad Herrys ædlere dele.

" I'm Kubo by the way.. “ han smilede til drenge og satte Armenita I gallop “Kubo…”  han smagte navnet i sin mund næsten som han ville smage mad ”nice to meet ye Kubo, me dear Armenita is thee ol’ one, me eim just an ol’ soul, whit made ye come all thee way out ere’?” spurgte ham mens de red mod han telt plads, han satte farten op da han så sin plads I det fjerne. ”hold on laddie!” han grinde mens trænerende og skoven susede forbi dem. Da de nået lejren steg Herry af og bar Kubo ned han så lidt forskræmt ud og hans føleser var alle steder og det var ved at give Herry lidt ondt i hovet, han bar ham over til bålet og tændte for det og lage gryden med suppe over det.
”so where were we?”  

Kubo kunne vidst ikke blive mere klar end han var. Med en smule nerver på så at sige. Det at der sad en forhåbentlig rutineret rytter bag ham og holdt om ham hjalp nok lidt på både nervøsiteten, men også for det ikke at falde af. Dog var det nok mest frygten for sin ukontrollerbare evne der lå lige under overfladen, han vidste at andre følelser i hans krop kunne sætte den i gang når som helst og dette var måske lige sådan et tilfælde - medmindre han kunne holde koncentrationen mod dét og kun det.
" Well then, does this Old lad have a name? Or do you prefer something else th.. " han blev slået lidt ud af kurs af sin sætning da han et øjeblik måtte koncentrere sig lidt mere om ikke at falde til jorden heroppe fra. Det var alligevel lidt af en fart og hesten bevægede sig ikke ligefrem roligt under dem - måske, men ikke for en person der aldrig havde redet før. Folk fik det til at se så meget nemmere ud end det egentlig var. Og alligevel gik der ikke længe før man ligesom faldt lidt i et med bevægelsen og det gjorde det nemmere at holde sig fast, nemmere faktisk at nyde turen afsted.

Det var et smuk syn og en fed følelse med - farten. Han bed sig kort i læben før han skævede lidt mod manden. Men valgte så bare at se frem igen uden at sige mere. Kubo var skam i stand til at tie stille - når han ville eller fandt det nødvendigt, lige nu passede det bare bedst at være stille. Det var skræmmende men sjovt, flere gange måtte han knytte sin ene hånd for ikke at lade sin evne springe ud mellem fingrene, det kunne være et kønt syn. Angsten nagede og fratog ham retten til at nyde rideturen til fulde.

" Wauw well this is quite nice.. Being carried and everything. " Sagde han så bare lidt med et grin da de endelig nåede frem. Det gjorde ham ingenting, men at gå selv havde nok heller ikke været en videnskab for ham. Kubo satte sig til rette ved bålet og fulgte et øjeblik bare manden lidt med blikket.
" Well you asked me what I was doing out here? - Collecting stones. I'm boring like that. How cool if I was out on some sort of crazy adventure, hunting down dragons or something like. But I'm terrified of dragons. There beautiful - but I think if I one day met one - I would shit myself and get eaten before I would have the chance to run. " Sagde han så bare og vippede kort lidt med sin ene fod.
" Oh and by the way! You have all of my respect - riding a horse is... some scary shit. I don't I'll ever do that again. Maybe if I turn into some weird adrenalin junkie. Then its a possibility - but nah. " Han rodede sig kort lidt op i det mørke hår, før blikket fra de selsamme mørke øjne tog sig en rundte rundt på omgivelserne. " Why are you out here? Alone? " Spurgte han så bare med et skævt smil om læberne. Den uendelige plabren var vendt tilbage, i takt med de forhenværende følelser var lagt på hylden og han kunne slappe mere af.


//Undskyld forsinkelsen! oooo:

“Well you asked me what I was doing out here? - Collecting stones. I'm boring like that. How cool if I was out on some sort of crazy adventure, hunting down dragons or something like. But I'm terrified of dragons. There beautiful - but I think if I one day met one - I would shit myself and get eaten before I would have the chance to run. " Sagde han så bare og vippede kort lidt med sin ene fod. Herry grinede ad den unge mand, han smilede af ham og den måde han levede sig ind i sin fortælling og begyndte at plapre som et vandfald…et meget smukt, ungt, næsten uskyldigt vandfald som var alt for godtroende og  ustabil i forhold til hans evner. Herry kiggede ømt på Kubo han var så ung…han minded Herry om sine små brødre, der også var alle vejene og soms evner var lige så ustabile som drengen for an ham.

Han kunne ikke stoppe med at grine over drengens begejstring over Armenita hun var bare en hest, en meget gammel og trofast hest.

" Oh and by the way! You have all of my respect - riding a horse is... some scary shit. I don't I'll ever do that again. Maybe if I turn into some weird adrenalin junkie. Then its a possibility - but nah. " Herry kunne ikke stoppe med at grine, han savnede sine brødre når han kiggede på drengen.  " Why are you out here? Alone? " Spurgte han så bare med et skævt smil om læberne. Herry smil blev støre da han så drengen smile ”god ye remind me of me lil brother’s….ehhehe they ramble just like ye self….riding aint all bad ye just need a good horse an good teacher…me ol man was mine an dis ol girl was me first ”. Han strøj hendes manke mens han talte “ei on me way to Thunderville buu ei got a wee bit lost laddie… so ei set up me camp in hope tha in thee morning ei ken find me way out of here... oh an ye ken call me Herry”


//det helt fint <3 undskyld det så kort O.o

Kubo rynkede kort panden lidt og lod blikket glide over manden. " Your brothers? Is that a good or bad thing? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. " How old are they? " tilføjede han så lige hurtigt - det var måske egentlig lidt der der afgjorde hvorvidt det var en god eller dårlig ting. Hvis det var små bitte brødre var det måske ikke ligefrem en kompliment at få.
" Well - no mather what. People who ride horses - makes it look alot easier than it is. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort rystede lidt på hovedet. Han lod kort blikket glide over mod hesten, men det landede så på Herry kort efter og et skævt smil bredte sig over hans læber. Okay selskab var allerede nu meget bedre end at sidde alene og kæmpe for at lave ild. Kubo burde overveje sine overlevelses evner på egen hånd hvis han ville gøre det til en hobby at rejse rundt og samle sten, urter - evner. Han lod kort blikket flakke mod bålet mens han lyttede til hvad Herry sagde.

" Thunderville.. " Sagde han så bare kort før han rettede blikket mod Herry igen. " I get lost alot too. All the time actually. Shit happens you know. " Sagde han lidt og rodede sig kort i det mørke hår før han så bare rystede lidt på hovedet. Han farede vild hele tiden, inden tvivl om det - selv når han virkelig tog sig sammen endte han med at fare vild. Om det var fordi han ikke rigtig kunne finde ud af at koncentrere sig om at finde vej, eller om han bare var virkelig dårlig til at finde vej - det var lidt et halvtreds halvtreds.
" But! I know where it is. I can show you - in the morning. You see - we're not that far from it, and I think we just need to go north. " Sagde han så med et smil. Han var ikke hundrede procent sikker - men det virkede meget logisk når han nu var gået syd det meste af den tid hvor han havde tullet rundt - og mere eller mindre kommet fra Thunderville.

" Thats my way home anyway.. " Han nikkede kort lidt men rettede sig så kort lidt op før han skubbede sine fødder lidt længere frem foran sig og holdt hænderne op mod ilden et par sekunder.
" Soooo are you from Fairlake? Or do you crash out anywhere you want? " Spurgte han så lidt og rettede blikket mod Herry - mandens øjne afslørende hvor han var fra. Men det betød jo ikke altid at man holdt til samme sted som det meste af den slægt man stammede fra. Kubo selv levede godt blandt slægtløse i The Underground, men ikke fordi han havde et problem med slægterne - kun hvis de havde et problem med ham.

Herry grine ad drengen han var virkelig en ung sjæl" But! I know where it is. I can show you - in the morning. You see - we're not that far from it, and I think we just need to go north. " Sagde han så med et smil han så så uksyldelig ud når han smilede. "dont ye worry laddie its a good thing, i luv them an feel very protective of them... uhh thats a hard one ei have so  many to many one might say.... but ye remide me of the twins Alec an Alex dont ask me ol man has to many children to be creative with names... but the are 18 "

Han spisede øre da han hørte drengen var fra  The Underground….drenge var slægtløse…. Det forklarede en del… og også han smukke øjne… " Thats my way home anyway.. " Han nikkede kort til drengen og gav ham et klem på skulderen og  satte sig i tætter på ilden han skubbede sine fødder lidt længere frem foran sig og holdt hænderne op mod ilden et par sekunder.  Han smilede da drenge gjord det samme, han rejste sig op og gik hen til sit telt og hentede et tæppe "ye must be frezzing" smumlede han. Et smil kom over hans ansigt da drenge spurgte indtil hvor han var fra " Soooo are you from Fairlake? Or do you crash out anywhere you want? " Spurgte han så lidt og rettede blikket mod Herry – han vidste godt hans øjne afslørende hvor han var fra. "yes ei am" han skubbede lidt til ilden med en pin "ei liv with me ol man ind a mansion.... " han sukkede "he works for thee leader of ore clan Luna... as the minister of coin" han vetede på drenges reaktion det var ikke alle der var glade for hvad hans far lavede

Kubo kunne ikke helt lade være med at grine. " Eighteen huh - I guess I can deal with that. Six would have been just a tiny bit embarrasing.. " Sagde han så og rystede på hovedet. " Sooo how many are you? " Spurgte han så alligevel - nysgerrigt. Herry fik det hvert fald til at lyde som om der var en stor flok af søskende. Kubo havde selv søskende, men det var ikke nogle han havde specielt meget kontakt til. Det havde han egentlig ikke haft de sidste år - ikke fordi han ikke ville, men der havde bare foregået så meget andet i hans liv som havde taget alt den tid han havde. Som det at bygge sin læge praksis i the Underground. Om han savnede dem? - Tja vel lidt, men ikke så meget at det gik ham på - hvis han ville kunne han jo altid lede efter dem og håbe på at finde dem.

Han fulgte Herry lidt med blikket før han trak kort lidt på den ene skulder. " Maybe a little.. Can't wait for summer.." Sagde han så bare med et kort ryst på hovedet. Det kunne han sige fordi han kom fra den del af landet som ikke altid havde det varmt, det var der andre steder der var præget af så det savn på varme havde de vel ikke - han vidste ikke helt med Herry, det kunne være han var glad for kulde - eller bare var lidt vandt til det.

" Sounds like hell of a job - I mean, working for the leader and stuff. " Sagde han lidt og rodede sig kort i håret. Vigtige roller i samfundet var der selvfølgelig mange af - gode og dårlige. Kubo måtte nok indrømme han ikke holdt helt styr over det, lyttede til hvad folk sagde og forsøgte at huske det.
" Anyhow! - Why are you on your way to Thunderville? It's not like anything cool ever happens there.. " Sagde han så bare med et lille grin. Det var måske ikke helt tilfældet - måske var Thunderville faktisk lige præcis et sted hvor der skete en del ting. Fairlake havde Kubo været i et par gange, men det var ikke meget - med den vandskræk han havde holdt han sig faktisk helst langt derfra - hvilket også var grunden til at han ikke var voldsomt meget inde i hvad der skete og ikke skete i en by som den. For den sags skyld om hvad der foregik i slægten generelt. Han holdt bare blikket mod Herry - selv udseenet på sit selskab var ikke til at klage over.

" Anyhow! - Why are you on your way to Thunderville? It's not like anything cool ever happens there.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han kiggede på drenge og så hvordan han blev betragtede af ham. eim running an errand for me ol man hans sukkede kunne han stole på denne her dreng ville han sige til nogen at han så Herry søn af Roderick på vej mod thunderville eller ville han tie stille han kiggede på ham igen he needs me to deliver some papers to a man in redhawk city, this was the fastest way to get there, or so ei was told by him han rodet i ilden så længe drenge ikke stillede flere spørgsmål ville alt være okay. as for how many siblings ei have more than thee number of toes an fingers ei have, and ei also have five sones and one lovely little girl... we are a big family

Han stirrede ud i natten og tænkte på sin familie der hjemme , han savende dem og den larm de lavede i huset og det spektakel der var hver morgen og hvor lang tid det tog før alle havde spist og hvordan hans far ville beklage sig over alle børnene selv om det var hans egen skyld der var så mange af dem. Han kiggede over på kubo ye look like me little brother thats why i wanted to help ye...