Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Creatures and Travelers [Alycia]
Today at 6:52 by Alycia

» The Painted Girl [Keeva]
Yesterday at 23:29 by Keeva

» What are you doing here - Keeva
Yesterday at 22:46 by Helia

» Oh crap - Lucius
Yesterday at 22:14 by Lucius

» A Word Once Given [Helia]
Yesterday at 21:31 by Helia

» Emnesøgning for Lucius.
Yesterday at 18:16 by Alycia

» Nature calls me home - Aaron
Yesterday at 16:37 by Malia

» Not all Redwoods is, like the same.
Yesterday at 15:03 by Lynie

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 9:12 by Kubo

Top posting users this month
Keeva
 
Luna
 
Helia
 
Charles
 
Dylan
 
Alycia
 
Lucius
 
Loki
 
Hydra
 
Caleb
 
Statistics
Der er i alt 93 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Issac

Vores brugere har i alt skrevet 1790 indlæg in 248 subjects

Share | 
 

 Home at last ~ Hazel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Home at last ~ Hazel   Tors 10 nov 2016 - 1:16

Sted: Ildpaladset, Searing Well District, Springheat City.
Tid: Nogle år tilbage. Sen eftermiddag.
Vejr: Klart vejr med påbegyndende solnedgang.
Omgivelser: Folk hist og her. Et palads er trods alt aldrig helt tomt.
Påklædning: Grønt jakkesæt ala (x)
Emnepartner: @Hazel

Cayden rettede automatisk på sit jakkesæt. Han sank en gang, mens han betragtede sceneriet foran sig. Jo, han havde skam set paladset før. Mange gange før. Men det var alligevel godt og vel 12 år siden, han sidst havde været inden for dets store, rødlige mure, og gået i dets gange, og mærket dets atmosfære. 12 år siden han sidst havde været hjemme. Paladset var så sandeligt ikke blevet mindre at se på, bemærkede han overrasket for sig selv. Mange ting syntes at blive mindre i takt med at man selv voksede sig større, men Ildpaladset stod stadig i sin majestætiske pragt. I lyset fra den lavthængende sol, så paladsets mure ud til at være lavet af glødende kul; et syn, der fik Caydens mundvige til at vippe let opad. Ildpaladset havde vel fået sit navn af samme grund.
Med et bestemt udtryk i de unge øjne, rettede han sig op, og begyndte at gå op af de store trapper. Inderst inde følte han sig mere nervøs end han havde været i lang tid, men en hård militær træning havde lært ham at skærme sine følelser, så dét gjorde han til nær-perfektion. Facaden røg prompte, da de store døre blev slået op, og han så sit barndomshjem igen. Det hårde, beslutsomme blik blev erstattet af en blid varme, som han nikkede til de to vagter. Han tog sig ikke tid til at hilse yderligere på dem, selvom han uden tvivl måtte kende dem fra Inferno-Basen, og fortsatte ivrigt ind midt i entréen, hvor han endnu engang måtte stoppe op og tage det hele til sig. Hjem. Selv duften gjorde ham nostalgisk. Med et skævt smil gik det op for ham hvor meget han egentlig havde savnet det. De høje mure. De smukke møbler. De lange, røde gardiner. Han nikkede tilfreds for sig selv.
"Sir?" En stemme bag ham, trak ham ud af de tusinder af tanker og indtryk, der fløj rundt i hans hoved og gjorde ham helt rundtosset, og med en god portion viljestyrke, skubbede han det hele fra sig igen. Han rettede sig op, samlede sine følelser sammen og vendte sig mod stemmen. Det lidt blide udtryk i hans øjne var dog ikke forsvundet, da han nikkede til den spinkle mand, der stod i døren. "Sir, velkommen hjem, sir!" Entusiasmen i mandens stemme, fik ham til at smile en smule forlegent. Han nåede ikke at takke, før manden fortsatte sine energiske ord. "Der er mad i den store hal klokken 17, sir, hvor De vil blive bedt om at møde op. Det er lige her nede af gangen, og så til højre. Deres værelse er placeret i ydrefløjen oppe af den store trappe -" herefter stoppede Cayden med at lytte, og lod i stedet sit blik vandre rundt i rummet. Han kendte trods alt stadig paladset som sin egen inderlomme, men havde ikke hjertet til at stoppe mandens strøm af ord. Han tog tydeligvist sit job seriøst, og det var noget som Cayden kunne respektere. Da manden stoppede med at snakke, nikkede han som tak. "Tak for dét," svarede han, og klappede anerkendende den spinkle mand på skulderen. "Jeg tror jeg fik det hele med, tak."


Sidst rettet af Cayden Tors 8 dec 2016 - 12:15, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Hazel



Titel : Diplomat for The Oikans
Antal indlæg : 63
Reputation : 3
Bosted : Paladset i Amber Eye District i Redhawk City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Tors 10 nov 2016 - 1:44

Påklædning: Kjole + Et par hvide høje hæle.


Hazel havde boet i paladset de sidste par år, hendes mor var rykket med hende derop efter hendes træning som diplomat virkelig var begyndt at tage fart. Oveni diplomat træningen havde de også noget så travlt med at lære hende hvordan en rigtig dame skulle opfører sig, kun tale når hun blev talt til, sidde pænt med fødderne krydset under stolen, ryggen rank og hovedet højt og vigtigst af alt så skulle hun give manden ret.... Sikke en omgang vås men det var ikke noget hun ligefrem kunne sige højt til hendes lærer..
Hun var sytten år, hun var ikke engang en dem endnu så hvorfor havde de så så travlt med at lære hende hvordan en dame var og desuden var det så forældet... En kvinde kunne være hvad hun ville nu, medmindre der var forventninger til hende og i det her tilfælde var der massere af forventninger til Hazel.
Let lod hun de blodrøde øjne glide over hendes spejlbillede, den grønne kjole der fremhævede hendes bløde feminine former frem for de slanke muskler hun havde efter mange års træning, bare fordi hendes mor havde forbudt hende at blive soldat stoppede det hende ikke i at træne... De hvide høje hæle som hun var overbevist om at hvis hun faldt i dem ville hun brække nakken.
Øjnene bevægede sig op fra kroppen og op til ansigtet, de fyldige læber der var malet en blod rød, vipperne der var gjort fyldige og lange af mascara, porcelæns huden der ikke længere havde et eneste blåt mærke og til sidst det lange røde hår der hang i flydige krøller omkrign hendes ansigt.... Tjo hun var jo smuk men normalt ville hun aldrig have valgt sådan en kjole og da slet ikke skoene! Hendes mors stemme rev hende ud af tankerne og hun vendte sig mod hende, "Hazel... Hvis du ikke skynder dig kommer du forsent til dine timer...", sagde hun let med et smil på læben. Hazel gengældte det lette smil, hun vidste jo godt at hendes mor kun ville hende det bedste.. "Tak mor..", svarede hun efter en kort pause inden hun gik forbi hendes mor som stod i dørkarmen til hendes værelse, hun lukkede døren og gik så ned af den lange gang.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Tors 10 nov 2016 - 10:02

Manden, der stadig ikke havde præsenteret sig selv, men som Cayden gik ud fra havde været på posten i mange år, smilede lidt usikkert over den fysiske kontakt. Det var noget han også havde lært af militæret. På trods af sin unge alder, kun 22 år gammel, havde han formået at få sig en rank som strategisk general, og med den titel tilhørte der sig et stort ansvar overfor specielt de yngre rekrutter. Han kendte derfor betydningen af ros, og et skulderklap kom man langt med, hvis man søgte at få andres respekt. Manden nikkede som tegn på, at der ikke var flere formaliteter at skulle igennem lige nu - det ville der uden tvivl være om morgenen efter, men for i aften ville Cayden gerne nyde sin nye frihed. Han ville tit skulle befinde sig på Inferno-Basen, men officielt var Ildpaladset nu hans hjem. Igen. Som havde den spinkle herre foran ham læst hans tanker, lagde manden blidt en hånd på hans skulder og sagde: "Velkommen hjem, Sir." Han vendte sig for at gå ned af en af de lange korridorer, mens han lod Cayden stå med en klump i halsen og et varmt smil.
Stedet havde ikke forandret sig en millimeter, tænkte han, og følte en god form for stolthed boble op i sit bryst. Han havde lyst til at snurre rundt på stedet, for at tage alle indtrykkene til sig, men valgte at beholde sin værdighed, og i stedet gå fra én ende af rummet til den anden, med hænderne foldet bag sin ryg. Han fangede et blik af sig selv, i et af de små spejle, han gik forbi, og smilede varmt for sig selv. Sidst han havde set sig selv i paladset havde han været 10 år gammel, og havde ikke været høj nok til at kunne se sig selv i spejlet. Nu var han 12 år ældre - og 12 år højere, havde fået skægstubbe, lidt mørkere hår og krøller. Øjnene havde dog stadig lidt af den drengede eventyrlyst i sig.
Måske var det noget af den drengede eventyrlyst, der fyldte hans hoved, så han ikke så sig ordenligt for, da han drejede ned af en af sidegangene - uden at tænke nærmere over det var han vidst på vej mod køkkenet, hvor han havde brugt størstedelen af sin barndom med at lege med tjenerene. Han kiggede op på et af malerierne, og i de få sekunder uden opmærksomhed mod gangen foran sig, stødte han ind i en anden person. Rødt, der var rødt hår over det hele, og Cayden formåede på en eller anden måde ikke at blive viklet ind i det massive hav af krøller, selvom han støttende lagde en hånd på pigens skulder for at sikre sig at hendes balance ikke var blevet slået helt ud af hende. "Det må du undskylde," udbrød han, selv en smule overrasket over den pludselige kontakt. "Jeg så mig vidst ikke for."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Hazel



Titel : Diplomat for The Oikans
Antal indlæg : 63
Reputation : 3
Bosted : Paladset i Amber Eye District i Redhawk City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Man 21 nov 2016 - 14:18

Bøgerne og papirene tumlede til gulvet, papirerne en anelse mere yndefyldt end bøgerne der bare landede med et tungt dunk. Et forskrækket gisp forlod de fyldige læber som hun kunne mærke hun var ved at tumle bagover og ved rent instinkt greb hun ud efter noget, bare et eller andet!
Hun kunne mærke hendes fingre lukke sig om en skjorte ville hun skyde på cirka på samme tidspunkt som hun mærkede en hånd lukke sig om hendes skulder, sikkert for at holde hende oprejst. Da hun var sikker på hun ikke længere ville falde lige durk på snuden lod hun blikket glide op af personen, dog hvilede øjnene en anelse længere tid på hendes egne hænder som stadig knugede sig fast om personens skjorte og i en hurtig bevægelse slap hun og kiggede op.
Hendes dybe røde øjne søgte hans og der gik ikke længe før hun genkendte den unge mand foran hende til trods for det var lang tid siden de sidst havde set hinanden..... Cayden...
"Ingen skade sket så det går nok denne ene gang", sagde hun med et let smil på de fyldige læber og en drillende glød i de dybe røde øjne. Det virkede ikke umiddelbart til at han kunne kende hende hvilket hvis hun var ærlig overfor sig selv gjorde en anelse ondt, havde hun virkelig forandret sig så meget?
Men på den anden side gav det hende rig mulighed for at drille ham... Hvilket altid var en bonus. Let sank hun ned på knæ foran ham for at begynde at samle de mange papirer og de få bøger hun havde tabt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Man 21 nov 2016 - 23:30

Cayden stivnede, da han mærkede hendes hånd på sin brystkasse. Hans øjne søgte kort de feminine hænder, før han vippede blikket op til hendes lidt forvildede ansigt. Mildt sagt var pigen foran ham... Overvældende. Det bølgende hav af røde krøller, der fik hendes røde øjne til at se mørkere og dybere ud stod i så stærk kontrast med hendes grønne kjole - der ikke ligefrem skjulte at det ikke kun var hendes ansigt, der var smukt - komplimenterede hinanden i en skønhed, som han nok aldrig havde set før. Alligevel mindede hun ham om en eller anden.  Han betragtede hende et sekund for længe end hvad der havde været passende, og slog hurtigt øjnene ned og fjernede den støttende hånd, pinligt berørt over sig selv. Han rynkede kort på næsen over sine dårlige manerer.
Og så slog det hele klik.
Hendes stemme havde ikke ændret sig særlig meget. Hvornår havde han også sidst set krøller der lignede dansende flammer? Kunne det virkelig være hende?
Han åbnede munden, men fik aldrig chancen for at spørge, før pigen sank på knæ - en imponerende bevægelse, de høje sko og den fine kjole taget i betragtning - for at samle sine bøger og papirer op fra gulvet. Cayden bandede tavst for sig selv, himlede med øjnene endnu engang over manglen på manerer, og satte sig på hug for at hjælpe hende. Tankerne hvirvlede rundt i hans hoved. Det kunne næsten ikke være Hazel. Hazel havde ikke haft bløde feminine former. Hazel havde aldrig nogensinde ville klemme sig ned i sådan en kjole og da slet ikke spankulerer rundt i 30 meter høje hæle, man kunne brække anklerne af. Han spidsede tænksomt munden, og rystede så fraværende på hovedet. Det gik op for ham, at han ikke havde svaret hende, og trangen til at sukke, var næsten for meget for ham. I stedet sendte han hende et smil, og rakte hende de par ting, han havde nået at samle sammen. Det går nok denne ene gang, havde hun sagt i en drillende tone. Cayden matchede det varme, kække blik, og nikkede til hende. "Så må vi håbe, det ikke sker en anden gang - Jeg vil nødig ende under dine hæle," svarede han med et skævt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Hazel



Titel : Diplomat for The Oikans
Antal indlæg : 63
Reputation : 3
Bosted : Paladset i Amber Eye District i Redhawk City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Tors 1 dec 2016 - 12:29

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv da hun nærmest kunne mærke varmen fra de flammende røde øjne der hvilede på hendes krop. Hazel løftede blikket fra tingene på gulvet foran dem og løftede et enkelt rødt fint øjenbryn af ham med et skævt smil på læberne, han var tydeligvis opdaget i sin knap så snu måde han havde kigget på hende men hun virkede ikke fornærmet.
Hazel kunne nærmest så de små tandhjul dreje i hovedet på ham men det virkede ikke helt som om han kunne placere hende, hun havde vel også ændret sig meget når det gjaldt stil og i sin tidligere dage havde hun nok nærmere givet ham en lammer havde han stødt ind i hende og fået hende til at tabe alle sine ting men det var nye tider. Slagene og militærtøsen var skiftet ud med ordets magt og hvad der nok best kunne beskrives som en femme fatale fordi trods alt havde hun ikke mistet den dødelighed og gnisten i sig.
Let fik hun skubbet bøgerne sammen og samlet papirene i en fin bunke, han var selv sunket på knæ foran hende og havde samlet en del af hendes papirer sammen som han nu rakte ud mod hende. I en flydende bevægelse der sikkert krævede meget ekspertise i de hæle tog hun papirene fra hans hænder og samlede sine andre ting op hvorefter hun så rejste sig til sin fulde højde. Hælene gjorde en del for hendes højde, hun havde aldrig været den højeste af tøserne men det havde aldrig generet hende!
"Det er vidst heller ikke verdens bedste sted at være... De er fantastiske våben hvis man ved hvordan man skal bruge dem", drillede hun med et skævt smil på hendes læber som hun kiggede ham i øjnene. Hazel lod en hånd glide gennem de røde krøller for at tæmme dem en anelse mere.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Tors 8 dec 2016 - 17:37

Cayden rejste sig i samme bevægelse som hende. På trods af de høje hæle hun havde på, var han stadig højere end hende, men alligevel lignede hun hvad han normalt beskrev som 'en rose'. En smuk person, der så lille og delikat ud, men som sagtens kunne slå fra sig, og som havde skjulte torne. Og han havde ikke lyst til at stikke sig. Han klukkede let for sig selv over hendes svar, og nikkede sigende til hende.
"Det kunne jeg forstille mig de var," svarede han med et bredt smil, og sendte endnu et blik mod de høje hæle. Han havde altid være fascineret over elegancen og styrken man måtte have, for at kunne bevæge sig rundt på sådan et par nåle-sko. "Hvem har brug for ild, når man kan træde på sine fjender i stedet?" Jokede han med et let smil, før stilheden lagde sig over dem. Han mimerede hendes bevægelse, og kørte selv en hånd igennem sit eget hår.
"Hør, ikke for at være ubehøvlet, og jeg håber ikke du tager det her som en billig kommentar, men..." Han tøvede, og kiggede på hende op igennem det krøllede hår, der var faldet ned foran hans øjne. "Har vi mødt hinanden før?"
Cayden følte måske at det var den blideste måde at spørge hende på. Han havde ikke lyst til at fornærme hende ved 'ikke at huske hende', men han havde heller ikke lyst til at stå i den pinlige situation at være helt forkert på den, og at det så ikke var Hazel. Han havde trods alt ikke set hende i et godt stykke tid, og han havde faktisk savnet hendes selvskab noget så grueligt på basen. Der havde ikke været mange piger, og Hazel havde været en specielt dejlig person at have rendende. For ikke at tale om dygtig.
Han bed sig lidt smågenert i læben. Hvor var hans selvtillid dog blevet af? Måske havde han brugt alt for lang tid i militæret til at huske hvordan man opførte sig overfor folk, der ikke havde i sinde at slå ham eller råbe af ham, så han følte sig helt forlegen og totalt på udebane.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Hazel



Titel : Diplomat for The Oikans
Antal indlæg : 63
Reputation : 3
Bosted : Paladset i Amber Eye District i Redhawk City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Tors 8 dec 2016 - 22:21

Let lage hun atter engang bøgerne og papirene tilbage i den orden de havde været i før de var røget til gulvs.
Hazel løftede kort de røde øjne og sendte ham et charmerende smil inden hun kiggede tilbage på bøgerne for at færdiggøre det, hun var så sent på den men det var det værd! Det var jo Cayden for guds skyld... Hun havde sådan savnet ham men hun kunne heller ikke lade være med at more sig en anelse over det her, det slog savnet for nu...
"Og ingen ville rigtig forvente det hvilket kun gør det bedre", svarede hun som en rigtig Oikan, selvom hun var klædt i den smukkeste kjole og de fineste sko betød det ikke at hun havde vendt sine rødder ryggen.
"Begge dele kan være yderst nyttigt men skoen vækker selvfølgelig mindst opsigt..", hun sendte ham et skævt smil og et lille diskret blink.
Hun måtte bide sig selv i læben for at holde det lille smil tilbage men for ham ville det sikkert ligne at hun bed sig i læben grundet hun var forlegen, at hun var helt betaget med hans charme.
"Måske, måske ikke... Men er det ikke det der er spændende? Vi kunne være fremmede... Men vi kunne også være de -....", mere nåede hun ikke at sige da en ældre dame kom ned af gangen, hendes høje sko klikkede højlydt og hendes ansigt var fortrukket i en arrig mening, "Der er du! En dame kommer ikke forsent! Følg så med!", sagde hun i en streng tone og greb så fast omkring Hazels overam og begyndte at trække hende med ned af gangen. Hazel kiggede sig over skulderen og kiggede Cayden i øjnene, "Mød mig i haven i aften efter midnat og så skal jeg fortælle hvem jeg er!", kaldte hun efter ham som hun forsvandt rundt om et hjørne med kvinden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Ons 14 dec 2016 - 23:03

Cayden sendte hende et bredt smil. Selvom han følte at have en samtalende kørende med denne unge pige var lidt ligesom at lege med ild, nød han det i fulde drag. Måske netop derfor, nød han det i fulde drag, tænkte han med et skævt smil. Han slog ud med en hånd, og nikkede med et teatralsk, tænksomt blik, som om han virkelig stod og overvejede, hvad der ville være mest diskret - at dræbe folk med ild eller højhælede sko.
"Selvfølgelig," istemte han, og slog en varm latter op. Hans blik blev kort distraheret af hendes læber, og han spændte let i kæben, før han tvang sine øjne op til hendes igen. Det var belastende konstant at skulle fortælle sig selv at holde på manerene, når hun var så smuk. Han betragtede nysgerrigt, mens hun snakkede. Han åbnede munden for at protestere over hendes hemmelighedsfuldhed, men stivnede ved lyden af den vrede dame. Han spærrede kort øjnene op, før han samlede sig selv sammen, rettede rykken, foldede hænderne bag ryggen, og nikkede som hilsen til den arrige kvinde foran ham. Det charmerende smil han sendte hende, så ud til at prelle af, og kvinden sendte ham et koldt blik, før hun hev afsted med det røde hav af krøller.
Han hævede klukkende et øjenbryn mod den rødhårede pige, og nikkede som svar til hendes forslag.  
Og hvor blev det en lang aften.
Aftensmad med Lederen af The Oikans var lige så kedeligt, som han havde troet. Hans Onkel var en kedelig karakter personligt, selvom han var en leder, som havde ambitioner og ild helt ind i sjælen. Måske var han bare ved at blive gammel, havde Cayden tænkt, mens han sad ved bordet. Det eneste gode var maden. Maden på Ildpaladset var altid udsøgt, og meget, meget, meget lækkert, og selvom det brændte i ham for at komme ud i Sommerhaverne, nød han et ordenligt måltid.
Som aftenen skred frem følte han sig mere og mere restløs. Han havde siddet på sit nye værelse og stirret ud i intetheden, da det pludselig var gået op for ham, at mørket havde lagt sig, og han kunne endelig tillade sig, at begive sig ud mod haverne, som han ikke havde set siden han var barn. Og han glædede sig af mange grunde til at nå der ned.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Hazel



Titel : Diplomat for The Oikans
Antal indlæg : 63
Reputation : 3
Bosted : Paladset i Amber Eye District i Redhawk City.

IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Fre 23 dec 2016 - 1:06

Hun havde skiftet efter hendes timer havde været slut, eller nærmere efter maden da en dame selvfølgelig skulle have en pæn kjole på til middag... Dog bestod hendes skab kun af kjoler så det var blevet en mere afslappet sort kjole og så havde hun samlet de røde krøller i en høj rodet hestehale samt hun havde droppet de høje hæle til fordel for at kunne mærke det varme græs mod sine bare fødder som hun trådte ud i haven, skoene hun havde haft på lå tilbage ved døren der førte ud til haven.
Efter hun havde gået rundt i haven et lille stykke tid, bare nydt stilheden og det faktum at der var ingen der til at minde hende om hvad der var forventet af hende og hvordan hun skulle opfører dig.
Ved tanken om hvorfor hun var i haven kunne hun ikke lade være med at smile for sig selv, tænk at Cayden ikke havde kunne kende hende...
Let lænede hun sig op af gelænderet der var på det plateau ved paladsets udgang som så førte ned til resten af haven, hun havde lagt armene mod gelænderet og kiggede ud over haven som hun ventede på Cayden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Home at last ~ Hazel   Today at 11:45

Tilbage til toppen Go down
 
Home at last ~ Hazel
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Springheat City :: Searing Well District :: Ildpaladset-
Gå til: