Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Trust is earned not forced, even if you are the same- Helia
Yesterday at 10:14 am by Helia

» The line between lust and more xxx - Delilah
Ons mar 22, 2017 9:52 pm by Roderick

» I really don't know how I ended up here- Kora
Tirs mar 21, 2017 11:33 pm by Angelique

» What is consent, but a toll xxx- Arden
Tirs mar 21, 2017 10:55 pm by Arden

» this is not what it looks like- Kora
Tirs mar 21, 2017 5:02 pm by Kora

» I am the nightsky, you are the stars that fill my soul - Argos
Man mar 20, 2017 8:49 pm by Argos

» I might be....a bit lost (Lorenzo)
Søn mar 19, 2017 1:38 pm by Lorenzo

» I have been looking for so long
Lør mar 18, 2017 8:41 am by Echo

» I can explain - Bell
Tors mar 16, 2017 9:27 pm by Aaron

Top posting users this month
Delilah
 
Angelique
 
Avacyn
 
Arden
 
Kora
 
Herry
 
Malia
 
Hazel
 
Håkon
 
Helia
 
Statistics
Der er i alt 105 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Margot

Vores brugere har i alt skrevet 2781 indlæg in 333 subjects

Share | 
 

 ✽ Am I even allowed... To be this pathetic? (Cayden)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Milo

avatar

Antal indlæg : 9
Reputation : 0
Bosted : Firemouth District

IndlægEmne: ✽ Am I even allowed... To be this pathetic? (Cayden)   Tirs jan 10, 2017 6:05 pm




Sted: Militært træningsområde
Tid: Middagstid
Vejr: Solrigt og varmt.
Tag: @Cayden


Træning - hvad bildte han sig ind? Som om han nogensinde ville kunne præstere hvad han havde set andre gøre på disse trænings områder. Han kunne få selv det at svinge et sværd til at se mere kompliceret ud end at blinke med øjnene. Det var tungt og slet ikke særlig handy. Måske havde han valgt det forkerte våben? Men hvordan skulle han kunne beskytte sig selv eller nogen anden med en simpelt kniv? Bue og pil? Enormt feminint, eller det havde han hvert fald lade andre bilde ham ind det var. Og hvis Milo selv skulle vælge, så skulle han ikke udstråle mere femininitet end han allerede gjorde. Det kunne også være han skulle overveje en økse? - En økse var et ret fedt våben.

Der havde efterhånden dannet sig en del små perler af sved over den lille fyrs pande - og for den sags skyld også på resten af hans krop. Selvom han kun var iført t-shirt og et par shorts der gik til lige omkring knæene, så var det ikke let nok en påklædning til at skåne ham for varmen den bagende solen bragte med sig. Klart, han var vandt til varmen her og man var vel ikke af Oikans slægten for ingenting, men det betød altså ikke at hård fysisk aktivitet ikke tog på kræfterne en smule mere sådan en dag som i dag.
Efter at have fejlet i sin kontrol over det sværd han ellers havde bragt med, havde han valgt at finde bare en smule kontrol med noget lidt lettere - en stav. Eller kæp, eller hvad man nu valgte at kalde det. Det gik en smule bedre, ikke at han nogensinde havde forstået meningen med at slå mod en pæl med en kæp, det var jo ikke fordi den havde planer om at slå igen.

Dog kastede han den fra sig i en irriteret bevægelse da slaget gav ubehagelige rystelser op i hans hænder, næsten som at få stød. Hvad i alverden var meningen med det? Han mumlede kort et eller andet utydeligt før han så bare færdig gjorde sin irritation ved at sparke til kæppen på jorden. " What is the point anyway! I'm breakable, wouldn't stand a chance against anyone, not even with a stupid gigantic non-magical wand..! " bed han så bare af kæppen, før han lænede sig mod den pæl han før havde slået på og lod armene glide over kors. Hvad lavede han overhovedet her? Måtte han overhovedet være her? Han blev pludselig i tvivl. Han burde gå hjem igen, der var ingen måde han kunne lære noget som helst af det her og selv hvis han gjorde - ville han så turde bruge det udenfor træningsbanen? Pfft. Dumt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden

avatar

Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 24
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: ✽ Am I even allowed... To be this pathetic? (Cayden)   Fre feb 10, 2017 6:23 pm

Det havde været en af de morgener hvor alt gik galt. Han havde startet ud med at vælte sit glas, og havde formået at skære sig på det, og hvis der da var noget, han så absolut ikke gad bruge sin frie morgen på, så var det da, at skulle smutte mod infirmeriet bare fordi hans hånd ikke ville stoppe med at bløde. Det gjorde ikke engang ondt, men var mere sådan en dulm, konstant irritation. En af vagterne havde klukkende hjulpet ham med at forbinde hånden, bare for at stoppe blodet, og den klukkende, medfølende latter, havde ikke hjulpet på Caydens humør det mindste.
Den dårlige morgen var fortsat, da han havde fundet ud af, at hans onkel, Oikans leder, var i bedring. Han havde ligget syg i over en måned, hvilket ville have givet Cayden god tid til at overtage, men nu havde healeren givet ham en besked der hed 'din onkel vil være god igen om nogle uger', så Cayden ville blive nødt til at reevaluere sine planer. Altså havde han sendt bud efter Imania og Hazel, men dem ville han ikke kunne få svar fra før om nogle dage, så han var blevet efterladt til sig selv, og havde brugt mindst en halv time på at trave frem og tilbage på sit værelse, før han i frustration havde slået sin i forvejen skadede hånd ind i muren.
Den agressive reaktion, havde fået ham til at indse, at han burde få noget af sin negative energi ud af kroppen, og han havde med sammenbidt mine begivet sig mod træningsområderne i Firemouth. Bare synet af militærbasen havde fået ham i bedre humør. Han savnede den konstante fysiske og mentale træning han havde haft, mens han boede der - det var en stor kontrast til de lange, kedelige dage med diplomatiske diskussioner og formelle papir-ting, som han en gang imellem blev sat til at lave.

Cayden havde iklædt sig løstsiddende, lyst tøj med en trøje som havde en hætte, han kunne slå op for at skærme lidt for solen. Ingen modsatte sig den unge mand, der med bestemte skridt krydsede den støvede plads - han lignede en der hørte til i militærbasen, han vidste hvor han skulle hen, og med sådan en attitude, var der ingen, der ville sætte sætte spørgsmål. Normalt brugte han træningsområdet, der var på slottet, men han havde haft brug for at komme væk, og en let nostalgi måtte have været kommet over ham, for at søge her ned.
Med en skødesløs lethed, greb han en af træstavene, og svang den prøvende tilbage over sin håndryk. Et skævt smil sneg sig op på hans læber, før han med indøvet præcision svang den i cirkler omkring sig, og hakkede ud efter en større træpæl foran sig. Lyden af de små dunk var meditation for Caydens ører. Indtil noget forstyrrede hans rytme.

En træstav lavede klikkende lyde, mens den trillede hen over pladsen. Cayden placerede sin fod på den rullende stav, og sendte den et hævet øjenbryn, før han vippede blikket opad, i sin søgen efter stavens ejermand. Med overraskende lethed lokaliserede han den unge fyr, der irritabelt vrissede af sig selv, før han tilsyneladende gav op, og lænede sig op af pælen i stedet for. Han rynkede øjenbrynene, og lænede sig op af sin egen pæl, mens han betragtede den spinkle, unge fyr, der så absolut ikke passede ind i omgivelserne. De røde øjne var i Caydens hoved det eneste, der fortalte at denne fyr var en Oikan. 
"Oye!" Kaldte han, og hævede sin arm med en af stavene for at vifte lidt med den. "Think you dropped something - and no, I'm not talking about your dignity or your ambition." Caydens stemme var overraskende varm, på trods af ordene, der nok kunne lyde lidt hårde. Han sendte et venligt smil mod den lille knægt, og skubbede sig væk fra pælen han lænede sig op ad, for at gå de få meter mod ham. Han brød sig ikke om folk der gav op. Måske var det en del af hans militære træning, men opgivelse var en ting han ikke kunne acceptere - og specielt ikke ved unge drenge, der havde hele livet foran sig. What's the point anyway? Knægtens ord rungede i Caydens hoved. "The point of the gigantic non-magical wand, as you so nicely put it, is mainly to train your focus you know," svarede han, og lagde hovedet på skrå. "Which I do admit is easier, when you try to hit people and not wooden poles."
Han strakte sin arm ud, og lod staven være ud for knægtens hoved, som en invitation til at han skulle tage den. Et legesygt smil formede sig på hans læber. "Come on then. Hit me! Get your anger out."

//Sååååå det blev super langt, undskyld for dét og for den lange ventetid Wink
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
✽ Am I even allowed... To be this pathetic? (Cayden)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Springheat City :: Firemouth District-
Gå til: