A old friend - Dylan

Tid: Sen eftermiddag.
Sted: Dylan og Bellamy's lejlighed.
Vejr: En let brise men ellers fint vejr.
Omgivelser: Hvad end der befinder sig i lejligheden.
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten.
Emnepartner: @Dylan

Det var lang tid siden den lille Crawford, men alligevel en del af Blake familien, havde formået at få sig selv ud af døren. Dagene var lange og humøret i bund. Tanken om forældrene lå stadig bundet dybt ind i hendes sjæl og tanker. Det havde været svært pludseligt at skulle bo for sig selv, men hun havde alligevel lært et par tips af folk der stod hende nær.
Netop denne dag stod på noget specielt. Hun havde planer om at besøge en gammel barnepige og rollemodel for hende. Malou havde aldrig været den typiske pige med drama og massere af veninder. Hun havde altid været meget indelukkede og sin egen person. Tingene havde været gået ned af bakke for hendes liv, da storebroderen Bellamy havde valgt at gå sin egen vej efter uenigheder med forældrene. Forståelsen havde været der for Malou, men både hende, Jayden og Jennifer havde haft svært ved tanken om det. Senere var Jayden blev indlagt, hvilket Malou aldrig havde forstået begrundelsen for. Jennifer havde hun ingen ide om hvad der egentlig var blevet af, andet end hun ikke havde set mere til sin søster. Som lille havde hun allerede der måtte leve alene med sine forældre. Selvom der ingen problemer havde været for hende, med hendes forældre, havde hun stadig en snært af had til dem. Hun havde mistet sin søskende pga. dem.
Hun rystede hurtigt tankerne væk, da hun stod foran døren til Bellamy og Dylans lejlighed. Nervøsiteten begyndte hurtigt at stige i den unge piges krop. Det var ikke hverdag at hun tog sig mod til denne slags. Roligt og stille fik hun formandet sine hænder imod døren med 3 lette bank. Forhåbentligt kunne de høre hende, men inderst inde håbet hun på hun igen kunne forlade stedet.
Var det overhovedet klar til at se hende igen? Eller ville de smide hende ud af deres liv for altid, fordi hun aldrig havde besøgt dem i sine senere år? Hun rystede kort på hovedet. Selvfølgelig ikke, familie ville altid holde sammen.
Den bløde stemme fik roligt talt. '' Ha..Ha..loo? '' Hun kunne ikke vente på at de åbnede døren. Hun savnede dem for meget.
Overraskelsen kom hende hurtigt til hovedet, da Dylan stod foran hende i døren. Det var længe siden hun havde set noget til netop denne kvinde.

((Beklager den korte start... ))

Malou havde netop lige lagt mærke til døren egentlig var gået op foran hende. Det var stadig en overraskelse for hende at det var Dylan der stod foran hende. Det var længe siden hun havde set noget til netop hende.
Malou's eget tøj bestod blot af et par sorte jeans, en blå passende trøje og nogle hvide sko. Jakken var selvfølgelig blå også.
'' Dylan.. '' Selvom det måske aldrig havde været planen at besøge Bellamy, valgte hun blot ikke at fortælle om det. '' Oh. I did'nt knew.. '' Malou havde som sagt ingen ide om at hendes bror egentlig ikke var hjemme. Hun havde heller ingen ide om hvad han brugte sin tid med. '' Thanks. '' Malou bevægede sig roligt ind af døren. Selvom hun var nervøs for at være et sted hun aldrig havde været før, gjorde det hende stadig rolig at hun vidste Dylan var her. Hun havde tillid til hende. '' If i may. '' Malou fulgte roligt efter Dylan ind på værelset. Det var Dylan der havde hjulpet en smule med at finde netop Malou's egen stil. '' Oh... Uhm.. I have been living here for a year.. Mom and dad died, so i had to move. '' Malou smilede roligt. Hun havde det egentlig ikke så godt med at tale om sine forældre, men hun blev nød til det engang imellem. '' What about you and Bell? How is life now? '' Malou fik hurtigt sat sig ned i Dylans seng. Egentlig savnede hun sin familie mere end noget andet, men det var svært at finde dem igen. Forældrene havde skilt dem af. Jayden på sygehuset, Bell var flyttet pga uenigheder imellem ham og forældrene og Jennifer anede hun ikke selv hvor var. '' I really miss them.. ''

(Sorry mit svar, dit var godt! )