Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» A Word Once Given [Helia]
Today at 12:22 am by Byron

» It's quite beautiful, don't you think? [Fortidsemne]
Yesterday at 10:02 pm by Alycia

» If you never try, you never win - Elijah
Yesterday at 6:48 pm by Alycia

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 5:17 pm by Elijah

» A promise to the future - Aaron
Yesterday at 5:04 pm by Alycia

» Welcome to fright night (Possbly gore, read on own risk)
Yesterday at 2:37 pm by Katherine

» Om politisk spil [ADMIN-NYHED]
Yesterday at 2:07 pm by Elanor

» A Lions Den
Yesterday at 1:26 pm by Christopher

» Coming here was a mistake - Valian
Yesterday at 1:08 pm by Elanor

Top posting users this month
Keeva
 
Helia
 
Luna
 
Alycia
 
Charles
 
Dylan
 
Lucius
 
Byron
 
Loki
 
Hydra
 
Statistics
Der er i alt 95 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bellatrix

Vores brugere har i alt skrevet 1865 indlæg in 254 subjects

Share | 
 

 We’ll be fine - Aaron

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: We’ll be fine - Aaron   Tors dec 15, 2016 10:18 pm

S: Evergreen Park
O: Parkens smukke natur - samt unikke plante og dyreliv
V: Solrigt, lunt
T: Formiddag
P: klik
@Aaron <3


Der var sket mange ting på det seneste. Aaron havde fået sin søster tilbage, og selvom Dylan var umådelig lykkelig på hans vegne. Så kunne hun ikke undgå at være en smule jaloux også. Ikke at det gjorde hun tog afstand eller noget, Dylan var bedre end det. Hvis hun kunne leve med at Samuel ikke følte for hende, hvad hun følte for ham - så kunne hun også klare dette. De skulle mødes ved Evergreen parken. Det var et af deres steder, en hemmelig genvej i en lille labyrint - som kun de kendte til. Perfekt sted at snakke privat og komme ud af huset på samme tid. Ikke at Dylan havde meget brug for at komme væk, for hun havde frihed ved Bellamy - men hun havde også nogle gange brug for at mødes med Aaron for blot at mødes med Aaron.
"Jeez. Come on! Why did I take you so long? I have been waiting for what 2 hours!" Det var ikke ligefrem sandt, men overdrivelse fremmede forståelsen for de 2 minutter hun måske havde siddet og ventet. Let rullede hun overdramatisk med øjnene, hvorefter hun tog imod ham med at dejligt varmt kram. "How is everything?" Spurgte hun så meget direkte ud med. Det var ikke fordi de ikke havde set hinanden længe. Dog vidste hun hans fokus havde lagt meget på at catche op med den livlige Malia - så hun havde ladet ham få den tid. Hun skulle ikke gå og brase ind imens de fandt hinanden. Så kunne hun sidde håbløst og sukke over Samuel i sine egne tanker imellem tiden. Modsat at Bell og Aaron havde været meget ærlige omkring deres følelser på den plan, havde Dylan bildt sig selv ind af hendes følelser for Samuel ikke var noget der skulle diskuteres - for der var ikke en fremtid for dem. Så hun lod dem være, og så måtte de vel forsvinde på et eller andet tidspunkt?
"So how is it? To have hope on your side for a change?" Spurgte hun med et skvæt smil og lavede tegn til, at han skulle sætte sig ned ved hendes side. Dylan var glad for tingene bare gik okay godt for Aaron.

/Min korte emnestart.. fordi folk i chatten tvang mig til at gå i seng xD <3
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aaron



Titel : Leder af The Crawfords
Antal indlæg : 67
Reputation : 1
Bosted : Wildemill District

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Ons dec 21, 2016 8:31 am

Outfit

Dagen var næsten først startet, og den var allerede meget spændende for ham.
Han havde lige været til møde, med de forskellige overhoveder af Crawford. De havde diskuteret om hvorvidt de skulle have en repræsentant, da den anden havde været dræbt imens krigen rasede, det var dog ikke første gang at de drøftede det, men det var første gang at de kom til enighed om hvem der skulle havde pladsen, hvem der var egnet og hvem der var værdig til at have titlen.
Et smil hvilede på Aarons læber, da han var på vej hen til Dellie, for at have noget tid med hende, samtidig med at han havde en stor nyhed til hende.
Det var nemlig hende de havde valgt frem for alle andre, til at være Crawfords repræsentant. Aaron synes at hun var mere en værdig og det tog ikke meget til at overbevise de andre om det også.
Aaron mente bestemt at hun kunne klare den titel uden problemer, nu var det så bare om hun ville have titlen, ellers faldt ideen ligesom lidt til jorden, hvis hun sådan takkede nej, men det kunne han næsten ikke tro at hun ville, det ville i hvert fald komme meget bag på ham, hvis hun valgte at takke nej til det tilbud.
Han gik ind i Evergreen parken og fandt frem til Aaron og Dellies lille labyrint, som kun de kendte til. Han smilede da han hørte Dellies stemme og kunne ikke lade være med at grine sådan, som hun begyndte at beklage sig over at han var forsinket, han ville dog tro at hun ville blive glad, når han fortalte hvorfor han var forsinket i de få minutter.
Hello to you too, Dellie sagde han og blinkede, inden han gengældte det varme og velkendte kram, som han ikke kunne få nok af, især når han havde dårlige dage. Han smilede stort, da hun spurgte til hvordan alt gik og kunne ikke vente med at fortælle hende, den store nyhed. Han tog sin jakke af og lagde den på jorden, inden han satte sig på den, han vidste at den ville blive beskidt, men det var ikke noget, som ikke kunne vaskes.
Everything is good, it's finally falling together sagde han, som en lille warm up, inden han valgte at fortælle hende den store nyhed, skjult i den næste sætning. How is my new representative? Everything going good? spurgte ham med et skævt smil, som om intet var hændt, at det var helt normalt det han sagde, han ville dog håbe at hun catchede det han sagde.
Han smilede dog ekstra af det andet hun sagde. At have håbet på hans side, endelig, han havde lige hvad han ville. I'm kinda scared, that hope will soon abandon me sagde han og kløede sig lidt i håret. På et eller andet tidspunkt, ville håbet nok forsvinde, men han ville nyde det indtil det ikke var der længere, og så søge efter det atter igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Ons dec 21, 2016 10:17 am

Det var ikke fordi, at de havde brug for at skjule sig. Men der var noget over det, som mindede hende om da de var lidt yngre - og det var spændende at have små hemmeligheder med hinanden. At have sit eget lille fort i form af et gemmested, gik vel aldrig rigtig af mode. Den eneste der kaldte hende Dellie var Aaron, så var hun også altid sikker på det var ham. Let satte hun sig ned faktisk på hans jakke, for der skete jo ikke noget ved at dele? Naturligt faldt den drillende grimasse frem på hendes ansigt imens hun huggede et hjørne af hans jakke. Dylan lyttede til ham, og hendes smil blev større da han sagde, at alt var ved at falde på plads. Det gjorde hende glad at hører, men hun svarede ikke på det - for hun kunne hører der var flere ting han havde tænkt sig at sige til hende. Den næste sætning; How is my new representative? Everything going good? Fik hende til at trække på et undrende bryn, dog ikke negativt.
"Representative? W..what are you saying?"
Spurgte hun overrasket, dog ikke noget som kunne tolkes som negativt. Faktisk var hun beæret, men hun skulle være helt sikker på at have det helt på plads i sit hoved først.
Håbet var svært at beholde i for langtid af gangen, men Dylan ønskede Aaron skulle beholde det lidt endnu.
"I won't let it abandon you." Sagde hun uden at tøve, og puffede let til ham. Dylan tog en dyb indånding og lagde hovedet imod hans skulder. "Not anytime soon anyway." Tilføjede hun med et smil på læben.
"So representative huh? How did you get that idea?" Spurgte hun og løftede atter hovedet fra hans skulder. Dylan nød sine små samtaler med Aaron, de var dejlige - der ingenting at skjule. Med alt hun ville gøre for ham, var der simpelt intet at skjule.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aaron



Titel : Leder af The Crawfords
Antal indlæg : 67
Reputation : 1
Bosted : Wildemill District

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Lør dec 24, 2016 12:38 am

Han smilede og kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun fangede den med det samme, hun så ret overrasket ud, som han også havde forventet at hun ville gøre. Det var ikke hver dag at man blev gjort til repræsentant. Han kiggede på hende med et drillende glimt i øjet. Han elskede at se Dellie glad, især når det var ham som gjorde hende glad. Hvad skulle man dog med en bedste veninde som var ked af det, det kunne han ikke have, så lige meget hvad, var hans mission altid at gøre hende glad, lige meget hvad.
Han så på hende, da hun satte sig ned ved siden af ham, på hans jakke også, det havde han dog ikke det store problem med, hvad skulle han da sige, at hun kunne finde sit eget sted at side, hvad for en bedste ven ville han dog være?
What I'm saying is, you are the Crawfords new representative sagde han med et smil på læben, som ikke så ud til at ville forsvinde lige med det samme i hvert fald.
Han sukkede tungt, selvom han vidste at hun ikke kunne styre håbet på nogen måde, så troede han stadig på at hun ville kunne holde det tilbage, så det ikke forsvandt fra ham. Han lagde sin ene arm om hende, da hun lagde sit hoved på hans skulder. Der var en tryghed omkring hende, hver gang han var sammen med hende, følte han sig tryg, som kunne hun beskytte ham mod alt.
Han grinte lidt da hun spurgte indtil hendes nye stilling. Han trak lidt på skulderne og kiggede på hende, som hun løftede hovedet fra hans skulder.
Well, you know we have been looking for one, since the other one died, but we never agreed with one. So today, there was a meeting again, where I suggested you, and they all agreed sagde han og smilede glad til hende. Han var super glad for hendes vejne. Hun skulle være med til de samme møder som han var med til, hvor hun skulle være med at til træffe nogen beslutninger, selvfølgelig ville han ikke ligge alt pres som en leder havde, over på hende, det ville han aldrig gøre mod hende, men hun ville være med til at høre alt hvad der forgik, gennem lås og slå.
Han håbede selvfølgelig at det var noget hun ville, så han ikke stod tomhændet tilbage og havde endnu en tom stilling, fordi han ikke havde skudt rigtigt, men han ville da ikke tro andet, end at hun gerne ville have stilling, eftersom hun viste interesse for den.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Lør dec 24, 2016 3:06 pm

Da han direkte gav hende nyheden, blev hendes øjne store - og hun blev ganske kort mundlam. Repræsentant, virkelig. Det var ikke ligefrem noget hun havde regnet med. Det var ikke hver eneste dag, at man fik sådan en titel smidt over sig. Men hun var glad for at Aaron faktisk havde givet hende den.
"For the love of nature.. are you serious?" Hun havde fanget den, men hun kunne ikke andet end faktisk at være glad for det. Det var rart at kunne slappe af i Aarons selskab. Sommetider havde hun tænkt på, hvad hun skulle have gjort uden Aaron i sit liv. Det ville i hvert fald have været det mere kedeligt. Dylan ville sikkert også have været det mere trist i det - det var kun på grund af sine relationer, at hun faktisk ikke gik rundt og var et tegn på krigstraumaer. Hendes fortid havde hun aldrig talt om i dybten, jo hendes forældre døde under krigen og det samme gjorde hendes bror - men det var ikke ligefrem andet end grundlaget for hvad der var sket. Måske ønskede hun ikke at Aaron dømmede hende for hvad hun havde været nød til at gøre før. Eller for sin families historie.
"Well I will be happy to take over." Svarede hun med et skævt smil.

Selvom det var en god samtale, og hun vidste at Aaron bare ønskede hun skulle smile. Så kunne hun ikke undgå at se igennem, at han påtvang sig mere glæde end han faktisk burde. Der var noget der gik ham på, det var en eller anden måde hun kunne se det. Måden hans hjerte sprang en takt over, hvilket gjorde det hele ikke stemmede ens. Dylan vidste han havde skændtes med Bellamy, og med Malia. Men naturligvis kendte hun ham nok til, at han ikke ønskede at trække det over hendes hoved. Let løftede Dylan sit hoved op fra hans skulder og så ham i øjnene.
"What is wrong Aaron?" Spurgte hun lidt stille og så op på ham med sine grønne øjne. Hun blev tæt på ham, stadigvæk med hovedet mod hans skulder - men blikket imod hans ansigt. Den ene ting var hun ikke brød sig om gnidningerne imellem Bellamy og Aaron - men hun havde ikke tænkt sig at vælge side - og vidste de ikke ønskede hun skulle heller. Men hun ville ikke presse Aaron til at sige noget til hende, hvis han ikke var klar. Men det var rart at blive set, at blive spurgt om sine følelser.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aaron



Titel : Leder af The Crawfords
Antal indlæg : 67
Reputation : 1
Bosted : Wildemill District

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Fre jan 06, 2017 10:11 am

Han smilede stort og nikkede til hende, han var skam helt seriøs. Crawford havde brug for en repræsentant og Aaron kunne se nogen bedre end Dylan, at tilbringe tiden med. I hvert fald ikke på det seneste, med skænderiet mellem ham og Bell og skænderiet mellem ham og Malia, han følte ikke han kunne gøre noget rigtigt for tiden, han havde gjort to af de mennesker han holdt mest af, sure på ham. Hvad var det dog han gjorde galt? Lige nu ville han bare gøre alt for at Dylan ikke blev sur på ham og råbte af ham og forlod ham.
I am always serious sagde han drillende, det var nu ikke helt rigtigt, siden at han for det meste var meget fjollet sammen med Dylan, de havde været venner i lang tid, bedste venner, så han viste hende de sider, som ingen andre så, hun kendte mere til ham end nogen anden, mest fordi han stolede fuldt ud på hende.
Han var meget glad for at hun tog imod tilbudet, han havde nu heller ikke regnet med andet, men det gjorde ham dog glad, at han havde ramt plet. I am very happy about that, can't wait to work together with you sagde han smilende.

Han sukkede tungt af hendes spørgsmål, og vidste ikke hvordan han skulle svare hende, han havde ikke lyst til at påtvinge hende hans egne problemer, men hun var den eneste han havde at tale med, og var det ikke meningen at man skulle kunne tale om problemer med sin venner.. især sin bedste veninde?
Han kiggede ned på hende og hans læber lå i en tynd linje, som han tænkte på hvordan han skulle starte. I feel like... Im doing something wrong Dellie. I fight with both Bell, my boyfriend i love so much, and I fight with my sister, and she just came few days ago? I don't know what to do, what am i doing wrong here? spurgte han tøvende og vidste ikke hvad han ellers skulle sige til hende. Det var det som det handlede om. Han havde virkelig brug for hendes hjælp.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Fre jan 06, 2017 5:09 pm

"Us working together.. That is gonna be amazing." Sagde hun med et stort smil på læben. Tanken var underlig, men en hun kunne forholde sig til. Dog havde hun allerede valgt at ødelægge stemningen, og mest af alt - fordi hun ikke ønskede Aaron skulle gå og dække over at han var trist. Hun vidste han måtte være trist, desuden boede hun sammen med Bellamy. Han så ligeså ud. Trist og på kanten til at bryde sammen hvis den rigtige prikkede til ham. Og naturligvis prikkede Dylan altid rigtigt når hun vidste de behøvede hende. Det gjorde ondt på hende at se ham i den smerte, og den strålede ud af øjnene på ham. Let løftede hun hovedet fra ham så hun bedre kunne se ham i øjnene. Let grab hun fast i hans hænder og gav dem et let klemt imens han fortalte. Dylan lyttede og lod ham tale ud. Skænderiet med Bellamy kendte hun til, men også at han havde haft et med Malia også. Dylan havde mødt Malia en enkelt gang, faktisk for mindre end en dag siden. Let sank hun en klump.
"You are not doing anything wrong Aaron." Startede hun oprigtigt ud, og tog ikke blikket fra hans øjne.
"Around Bell. You know I'm on both sides there. And I just think he needs time to breath a little. It's hard for him to go in secret, and with all the drama. I will talk to him, I promise you that... you need to talk together." Sagde hun med et skævt smil. Bellamy og Aaron var hendes tætteste, og når de var uvenner - så frygtede hun ofte at miste dem. Generelt frygtede hun trods alt at miste.
"And about Malia. You said to me she is a former slave right?" Det var sagt meget forsigtigt, men også direkte. Hun vil ikke have han skulle have det værre, men også blot at tænke over hvordan de forskellige oplevelser ofte kunne påvirke folk. "A life of a slave is like no one cares. Everything you do, walk, talk even breath - can be seen as wrong. 21 years where no one cares and everything you do or say is wrong.. its hard to let go.. when you find people you care about." Tilføjede hun og lød som om, at hun vidste hvad hun talte om. Det gjorde hun også, men det var en side historie hun aldrig havde fået fortalt nogle. Det var for smertefuldt og minder hun ikke ønskede at blive dømt på. "All these emotions is new. She feels things she never thought she would feel. Taking something from her, or making something so hard to get.. might have made her feel angry and pushed back.. she just needs a second to breath. If she got angry at you.. it might be because she feels save around you.. save enough to let you know, that she is angry.. I guess she never had that before.. the right to get angry.." Let sank hun en klump. "You are family, you will figure it out." En sur søster der pludselig smuttede, tjek, endnu en ting hun kunne relatere til.

Let rømmede hun sig og kiggede på Aaron.
"I know it seems like you are the one to blame for all of it. But don't give yourself that credit. If you want me to. I can try talk to her?" Tilbød hun. Dylan ville gøre alt for Aaron, og det burde han ikke være i tvivl om. Let åndede hun let ud, hun havde allerede hentydet for meget til sin fortid - og det handlede ikke om hende lige nu. Men hun kunne relatere det skete så sjældent. Det skete med Samuel og selvom han var en af hendes gode venner, vil hun altid se ham som mere end det. Dog vidste Dylan også at Aaron kunne misforstå hendes ord til at hun blandede det sammen med episoden med Jackson, hendes eks kæreste. Måske skulle hun en eller anden dag bare fortælle om sin fortid.
"And I'm here for you. You know that. You don't have to hide from me.. next time, come and find me.. I will be there in a heartbeat." Tilføjede hun og trak svagt skævt på smilebåndet.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: We’ll be fine - Aaron   Today at 12:39 am

Tilbage til toppen Go down
 
We’ll be fine - Aaron
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Highview City :: Wildemill District :: Evergreen Park-
Gå til: