Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Trust is earned not forced, even if you are the same- Helia
Yesterday at 10:14 am by Helia

» The line between lust and more xxx - Delilah
Ons mar 22, 2017 9:52 pm by Roderick

» I really don't know how I ended up here- Kora
Tirs mar 21, 2017 11:33 pm by Angelique

» What is consent, but a toll xxx- Arden
Tirs mar 21, 2017 10:55 pm by Arden

» this is not what it looks like- Kora
Tirs mar 21, 2017 5:02 pm by Kora

» I am the nightsky, you are the stars that fill my soul - Argos
Man mar 20, 2017 8:49 pm by Argos

» I might be....a bit lost (Lorenzo)
Søn mar 19, 2017 1:38 pm by Lorenzo

» I have been looking for so long
Lør mar 18, 2017 8:41 am by Echo

» I can explain - Bell
Tors mar 16, 2017 9:27 pm by Aaron

Top posting users this month
Delilah
 
Angelique
 
Avacyn
 
Arden
 
Kora
 
Herry
 
Malia
 
Hazel
 
Håkon
 
Helia
 
Statistics
Der er i alt 105 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Margot

Vores brugere har i alt skrevet 2781 indlæg in 333 subjects

Share | 
 

 Charms and compliments | Imania |

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Clarke

avatar

Antal indlæg : 24
Reputation : 0
Bosted : Hun opholder sig mest i De Hviskende Træers Dal.

IndlægEmne: Charms and compliments | Imania |    Ons dec 14, 2016 3:29 am

Sted: Først skoven, senere Imanias hjem.
Omgivelser: Beskrevet i indlæg.
Tid: 19.08.
Vejr: Det er køligt, solen har forladt himlen, og varmer ikke længere jorden.
Påklædning + en sort hætte.

Til @Imania

Clarke havde erfaret, at hun lettest kunne bevæge sig rundt efter mørket havde lagt sig. Hun kunne ikke vide hvem der kendte til hende og hendes fortid. Ikke alle var glade for hende. Men hun var vant til det efterhånden, så hun prøvede ikke at lade det genere hende længere. Hun bevægede sig igennem skoven med hætten slået op. Hun var på udkig efter andre semi slægter eller slægtløse. Hun var træt af, at blive handlet som mindreværdig. Så hvis hun samlede en gruppe, kunne de i hvert fald have et sammenhold. Hvad der skete på længere sigt, kunne hun umuligt forudsige. Hun var bare træt af, at føle sig alene.

Clarke stoppede op ved et træ. Gik hun længere ind i skoven, ville hun træde ind på Naalias territorium. Historien om Imania Naalia og hendes dræbende blik, var velkendt for Clarke efterhånden. Det var også en af grundene til hun var der. Hun var nysgerrig. Var Imania så farlig som historierne fortalte om. Det var historier, de blev ofte pustet op til mere end de var. Clarke håbede at få hende at se under hendes besøg, men det ville næppe ske. Clarke trådte videre ind i skoven, stadig med hendes hætte slået op. Hun turde ikke risikere, at nogen så hendes øjne. ”Miss? Turn around.” Clarke løftede afvigende hænderne og gjorde som de sagde. Den ene af mændene trak hætten af hende, og da de så hendes øjne, blev de hurtigt fjendtlige i adfærd. Typisk. Den ene greb fat om hendes arm og førte hende af sted, mens den anden gik bagved dem. Sandsynligvis for at sikre, hun ikke stak af. ”Let’s see what the commander will do with you.” Så hun fik lov at se Imania, tæt på endda.

Mændene skubbede Clarke ned på knæ. Hun havde hørt nogle kalde Imania smuk med dødbringende. Nu fik hun af se om det var sandt. Den dødbringende del troede hun på. Da Imania kom ind i rummet, drejede Clarke hovedet og fulgte hende med blikket. Så folk var ikke helt ved siden af. Hun var virkelig smuk. Rigtig smuk endda. Clarke følte sig naturligt tiltrukket af hende. Der var bare noget over en kvinde der havde kontrol. Det tiltrak hende mere end andre gjorde. ”The stories do not do you justice. You are not just beautiful, you are gorgeous.” Clarke havde tænkt sig at kæmpe for sit liv. Men der var sandhed I hendes ord. Hun kunne sagtens finde andre metoder at overleve på, men Imania bragte noget frem i hende. Hun fortalte det første der faldt hende ind. Mere end sædvanligt. Hvordan Imania ville tage imod hendes ord, kunne betyde en del for Clarkes overlevelse.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Imania

avatar

Titel : Leder af The Naailas
Antal indlæg : 14
Reputation : 0

IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    Ons dec 14, 2016 4:25 am

Tronesalen Den ser således ud.
Påklædning Hun er iført dette, dog uden sværdet

Tronesalen var ufattelig smuk, specielt taget i betragtning slægten Naaila, var kendt som et folk af giftige evner. Dog havde de stil, og det var noget hun havde vedligeholdt fra sine forældre. Selve tronesalen lignede noget taget ud af en eventyrhistorie. Selve tronen var smuk, graciøs og overraskende nok lavet af træ. Derudover skulle man op af nogle trapper, blot for at komme op til tronen, og trådte man forkert, kunne man risikere et langt fald. Dog var det kun hende som kom derop, alle andre blev holdt væk, de var derimod tilladt at være ved punktet før trappen, måske endda selve trappen hvis de var heldige. Rundt omkring var der vagter, alle som sikrede deres leders sikkerhed og velstand. Intet kunne røre hende, uden de havde været igennem ufattelig mange vagter. Nok havde folket være slaver, men det var de ikke længere, nu var de farlige og udviste ingen nåde imod fremmede.
Imania selv, var ude og træne. Det var vigtigt hun holde sig i form, men samtidig også sørgede for, hun konstant var parat til kamp. Med sig havde hun sin private træner, og i øjeblikket kæmpede de med sværd. At sige hun nød de tider med ham, ville være en underdrivelse, for her behøvede hun ikke bekymre sig om andre end sig selv, også det faktum hun skulle gøre tingene ordenligt. Hun behøvede ikke bekymre sig om sit folk, eller deres sikkerhed, om hun sagde de forkerte ting eller andet lig dette. Det handlede derimod kun om hende, og hvad hendes næste træk skulle være. De havde efterhånden trænet længe, måske to timer, da en vagt kom ind og her meddelte de havde fundet en fremmede. Denne person havde øjne som havet. Som regel havde de aldrig problemer med Takumara folket, de holde sig for sig selv. De frygtede halvt om halvt hendes folk, så derfor var der ingen konfrontation.


Hun smilede blidt til sin træner, som bukkede for hende og herpå pakkede sammen. Sammen med sin vagt, gik de imod tronesalen, for at møde denne fremmede. Indtil videre havde hun intet sagt, hendes blik talte nærmest for hende. Det var hun kendt for, et blik der kunne tale i stedet for hendes, det var kendt som elektrisk, måske endda farlig. Hun sagde intet, som de gik forbi kvinden, som hun ikke engang gav et eneste blik imod. Det var først da hun havde sat sig på tronen, og her mødte hun endelig den fremmedes blik "What ar..." Mere nåede hun ikke at sige, før kvinden snakkede. En underlig kompliment forlod hendes læber, en der var kommet så pludselig og egentlig kunne beskrives som meget upassende. Forvirringen var tydelig at se på hende. Hun kneb øjnene sammen, hvilket hendes vagter opdagede og de skyndte sig frem, om ikke andet så for at gribe den ukendte kvinde. Dog holde hun sin hånd op "Leave...now!" sagde hun hårdt, det var første gang hun havde sagt noget. Det første der slog folk, var hendes stemme. Den var hæs, men alligevel charmerende. Hendes accent ukendt, og ingen ville nogensinde kunne ane, præcis hvor den kom fra. Den fik hvert enkel r til at strække ud, hvert enkel bogstav fik en ny form i hendes mund.
Om ikke andet forlod alle rummet, hvilket efterlod de to tilbage. Hun vidste endnu ikke hvad hun skulle gøre af komplimenten, det var spå underligt. Ikke hun ikke kendte til sin egen skønhed, for hun vidste hun bar en unik skønhed, mest af alt fordi hun lignede sin mor. Hun lagde hovedet på skrå, betragtede kvinden foran hende. En køn kvinde, hvis blå øjne kun gjorde det hele mere unikt. Uden at sige noget, rejste hun sig fra tronen og gik imod hende "Is this the way you say hello to people?" spurgte hun, med hvad man kunne antage for et lille smil. Det kunne ses svagt i mundvigen. Hun var ikke irriteret af komplimenten, men mere overrasket og det var en særhed.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clarke

avatar

Antal indlæg : 24
Reputation : 0
Bosted : Hun opholder sig mest i De Hviskende Træers Dal.

IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    Ons dec 14, 2016 4:46 am

Clarke havde hørt om Naalia slægten som barn. Når de børn hun boede med, skulle fortælle uhyggelige historier, handlede mange om dem og deres giftige øjne. Men Clarke havde været ude i verden, hun havde mødt mennesker. Folk fra slægter hun kun havde hørt fordomme omkring. Meget få af de fordomme viste sig at være sande, så hun ville heller ikke dømme Naalia på det hun havde hørt. Hun så rundt i rummet. Hun sad et stykke fra trappen men hun kunne nemt nyde alle aspekter af tronerummet. Clarke var muligvis vokset op omkring vand, men hun havde en forkærlighed for natur. Dette var utroligt. Det måtte have taget lang tid at skabe, og hun turde gætte på, mange tog det forgivet. Men ikke Clarke. Hun tog det hele ind, nød alt hun kunne.

Clarke blev siddende, ventende. Hun var ikke det mest tålmodige menneske på denne jord, og det kunne man godt fornemme på hende. Hun begyndte at blive urolig efter en tid, hvor hun sad ned. Hvis hun prøvede at rejse sig, blev hun blot skubbet ned at sidde igen. Så hun opgav hurtigt at rejse sig. Endelig blev dørene åbnet, og lederen kom ind. Hendes tøj sad perfekt skulpteret til hendes krop. Clarke kunne næsten ikke holde blikket fra hende. Hun kunne se sveddråber på hendes hud som hun passerede hende. Hun sagde ingenting, så ikke engang på Clarke. Måske var det sværere at overleve dette, end hun først havde regnet med. Ordene fløj ud af munden på hende. Det var ikke meningen at afbryde hende, eller sige det for den sags skyld. Hun forventede at blive revet op at stå, da vagterne kom frem imod hende, men hun stoppede dem og bad dem gå. Det var ikke hvad Clarke havde forventet. Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere. Hvad der var årsagen til det, havde hun endnu ikke besluttet. Imania havde en særlig stemme, en man ville huske. Hendes accent var ukendt for Clarke, men hun syntes om det. Det var anderledes, og anderledes var godt i hendes øjne.

Vagterne gik og Imania kom tættere på hende. Hun så op i hendes lilla øjne da hun kom tæt nok på. Clarke var overrasket over hendes respons. Men positivt overrasket. En del af hende, troede stadig på de historier hun havde hørt. Hun prøvede rigtig hårdt ikke at dømme nogen på det, men det var rigtig svært. Men hendes holdning til Naalia kunne meget snart ændre sig, alt efter hvordan dette møde forløste sig. ”Not usually. I prefer the classic ’hello’.” Clarke kunne være ganske charmerende, men i hendes liv var der sjældent lejlighed for det. ”You are a leader. I thought you would like a unique greeting.” Hun blev siddende på knæ, da hun var usikker på om det var okay at rejse sig. Hun ville nødig udfordre skæbnen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Imania

avatar

Titel : Leder af The Naailas
Antal indlæg : 14
Reputation : 0

IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    Ons dec 14, 2016 5:13 am

Hun holde skarpt øje med hende, som forventede hun halvt om halvt Clarke ville gå amok. Dog skete det ikke, om ikke andet, så var hun altid på vagt. Det var en gammel vane, hun havde trods alt kæmpet, og kæmpede stadigvæk for sit folk. Når først man havde nået det punkt, hvor man altid var på vagt, altid var klar på at skulle kæmpe, så kunne man ikke slippe det igen. Det ville altid være hos en, altid følge en. Om ikke andet, så lignede hun ikke en der ville myrde kvinden foran hende. Hun bevægede sig stille imod Clarke, og hun stoppede op da de var få cm fra hinanden. Her knælede hun ned foran hende, og hurtigt greb hun fat om hendes hage. De lilla øjne skinnede nærmest, det kunne være helt uhyggeligt at se på, hvis man da slet ikke vænnede sig til det.
Hun holde dog hendes blik længe "Don't make me regret this young one, we should not have this beautiful face of yours damaged" hun blinkede til hende, samtidig med hun gav slip og her fandt en kniv frem. I en nærmest flydende bevægelse, skar hun rebet op. med dette fjernede hun sig "Interesting perspektive, be carefull with that. You might think something, which an get you killed" hun trak på skulderne. Nu hvor Clarke var fri, kunne hun rejste sig, ville hun dog angribe, ville hun føle den smerte der kom, ved at få alt sin energi revet ud af kroppen. Dette ville dog ikke ske, medmindre Clarke angreb "What are you doing in my lands young one?" hun kaldte hende young one, fordi hun stadigvæk ikke kendte til hendes navn, og derfor skulle finde på noget. Hun gik stille imod trappen, dog stadigvæk med sine lillae øjne rettet direkte imod hende
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clarke

avatar

Antal indlæg : 24
Reputation : 0
Bosted : Hun opholder sig mest i De Hviskende Træers Dal.

IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    Ons dec 14, 2016 12:25 pm

Clarke kunne ikke finde ud af, om hun skulle frygte Imania eller ej. Det var ikke fordi Clarke havde tænkt sig at stole på hende, men frygt var en helt anden sag end tillid. Der var få ting Clarke rent faktisk frygtede efterhånden. Hun sank en klump da hun kom tættere på. Det var ikke frygt hun følte. Ikke for Imania. Det var fordi Clarke var tiltrukket af hende. Det var det hun frygtede. Sidst hun havde følt sådan, var hun blevet smidt ud af byen, blot for at forelske sig. Hun turde ikke risikere det skete igen, så bare et hint af tiltrækning gjorde hende bange. Mere end hun havde været for noget andet hun var stødt på. Men når Clarke så ind i de lilla øjne, så hun ikke noget uhyggeligt eller farligt. Hun så noget smukt. For øjnene var det der gjorde en person unik, og Clarke havde aldrig set øjne ligesom Imanias.

”Thank you.” Det gik op for Clarke, Imania måske kunne misforstå hvad hun takkede for. ”… For letting me loose… And for calling me beautiful… I suppose…” Hun slog blikket ned og gned sig i nakken. Hun var nervøs, usikker på hendes ord. Det var ikke noget man så hver dag. Men det var heller ikke hver dag, hun rent faktisk følte tiltrækning. Clarke rejste sig op og så rundt, på alt andet end Imania, i frygt for hun ville sige noget dumt igen. ”You may be right. Your eyes are your poison, for me it is my tongue.” Clarkes tunge var ikke lige så giftig som Imanias øjne, men det lød godt I hendes hoved. Hvordan det lød med talte ord, måtte juryen afgøre. ”My name is Clarke.” Hun så efter Imania da hun gik mod trappen. Hun havde en vanvittig styrke, bare ved at gå kunne Clarke mærke det. Det var sådan hun ønskede at være en dag. Men først ville hun bare leve i fred. Det måtte være hendes første skridt. ”I heard stories of the infamous Imania Naalia. I was hoping to make my own judgment.” Det var ikke kun derfor hun var der, men at fortælle hun var semislægt, kunne umuligt være et fornuftigt træk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Imania

avatar

Titel : Leder af The Naailas
Antal indlæg : 14
Reputation : 0

IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    Søn jan 29, 2017 1:50 pm

Hun smilede "You welcome" hun hævede øjenbrynet og betragtede pigen foran sig "When you see something beautiful, why not tell it, it's seems to be your own policy or am I wrong" spurgte hun drillende. Hun var en kvinde af magt, men på trods af dette så kunne hun godt værdsætte skønhed. Denne kvinde besad i sandhed dette "And we can't quite have a conversation, with you being tied up can we?" hun lagde armene over kors "We all have poison somewhere in our body" medgjorde hun smilende. Selvom hun stod der med et smil på læberne, så var der stadigvæk hintet af magt over hende. Som kunne hun brække en midt over, uden så meget besvær. Selvfølgelig kunne hun fysisk ikke brække en person midt over, men hun kunne sætte folk gennem en stor mængde smerte.
"Pleasure to meet you Clarke" hun bed sig i læben, og lod sine øjne glide hen over Clarkes unge krop, en krop som sikkert stadigvæk bar ungdommen af en på hendes alder "I assume you don't need me to present myself?" spurgte hun med et hævede øjenbryn. Hun gik imod hende igen, og stoppede denne gang op få cm'er fra hende "Everyone has heard stories, but I suppose it's a legit reason to come and possibly either stupid or brave" hun trak på skulderne "what about standing up Clarke, so that I can look you in the eyes when we speak?" forslog hun med et hævede øjenbryn "And tell my about yourself, what is such a beauty like you doing? Not just here, but generally" hun havde altid været ligefrem, hvilket var set mange gange. Hvis hun ville have sex med nogen, så lagde hun altid kortene på bordet, således der ikke var lagt skjul på noget
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Charms and compliments | Imania |    

Tilbage til toppen Go down
 
Charms and compliments | Imania |
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Omegnen rundt om Highview City :: Dark Daphne Forest-
Gå til: