Taking This One to the Grave - Clara

S: Anstalten hvor Clara er
T: Henover eftermiddag i starten af emnet
P: Beskrives
V: Let regn, lidt kølligt
O: Hvordan der nu engang ser ud.
Emne til: ma babe aka @Clara <3

---

Normalt kom hun ikke på disse kanter, og ville ikke opsøge disse kanter - medmindre der var to gode grunde, hun skulle se Jayden - eller at hun havde hørt om Eliza. Denne gang var det grund nummer et. Jayden. Let gik hun igennem denne mindre kønne by, med en kappe over hovedet for at skjule sine øjne. Dog var det ikke ligefrem fordi, hun lod nogle blive i live hvis de så hendes øjenfarve. Det ville få folk til at se ned på Crawfords at se hende her, og det ønskede hun trods alt ikke. Aaron stolede kraftigt på hende, og hun ville ikke svigte ham. Dog forstod han at hun ville se til Jayden. Bell og hele hans familie var næsten som hendes egen - hvis ikke hendes egen mere end den biologiske. Der kappen var hun klædt i sort, meget klassisk Dylan på en mission. De mørke lokker krøllede let henover hendes skuldre, og over kappens kant - så man rigtig kunne se det silkebløde hår. Let var der en som så hendes øjne og angreb. Folk var kriminelle her også, heldigvis var Dylan ikke skrækslagen for kamp eller for at få blod på sine hænder. Så i løbet af mindre af et par angreb, havde hun knækket nakken på sin angriber, og gik elegant videre.

Der gik ikke længe før hun nåede frem til indgangen.
"I'm here to see Jayden Blake." Let løftede hun blikket op, og lod de grønne øjne stirre ind i sjælen på han der sad i receptionen.
"Sorry ms. I have seen his family.. and you are not on that list." Let nikkede Dylan som om hun forstod, men så lænede hun sig ind tættere på ham. Placerede sine hænder på disken, imens hun smilede stort falsk til ham.
"You will make my name on that list. I'm not blood related, but Jayden is my brother. So let me in, or I walk in." Ikke at han troede på at Dylan bare ville gå ind - men han tog fejl. Så snart han nægtede Dylan adgang gik hun hen og sparkede døren op.  Gik igennem gangene imens hun kiggede efter Jaydens rum.
"MS GET BACK HERE!" Blev der råbt efter den stædige Dylan. Alarmen gik og chokket ramte de skarpe sanser og skar lige igennem hendes gode hørrelse.. derved sendte hende på knæ.

To muskelmænd greb hende i hver sin arm, og trak hende afsted.
"You will see him soon then.. First we will put you somewhere.. so you don't to any harm." Sagde de og smed hende ind i en celle. Døren blev lukket, og Dylan rejste sig op fra jorden. Let gik hun over til døren og hamrede løs på den. Til sidst trak hun sig dog da hun hørte et hjerteslag ikke langtfra sig. Let kiggede hun til siden og fik et lettere chok. Det var en kvinde. Havde de seriøst smidt hende i en celle med en fremmed i behandling herinde? Ikke fordi Dylan var den som dømmede folk, men hun skulle se Jayden. Hendes tanker var lige nu kun på at se Jayden. Dylan var klog nok til at vide at visse stærke følelser kunne påvirke nogle mennsker i forskellige behandlinger, så hun stoppede sin vrede- nærmest slukkede for den. Dylans grønne øjne fangede en seng i modsatte side af kvinden, og satte sig der.
"I'm Dylan." Præsenterede hun sig som det første. Dylan havde da selv været bag tremmer før engang, og dette sendte hende tilbage - tilbage til ting hun ikke engang havde fået sig selv til at snakke om med Aaron eller Bellamy. Dylan vidste det var bedst at kende dem man sad med, man vidste aldrig hvad andre havde været igennem. Hvorfor så behandle dem dårligt? Medmindre de direkte angreb en. Så tog hun ingen tøven i brug.