Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Tidsplan

Årstal | 1176

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
» Masks & Mirrors - Alexei
Today at 2:07 am by Alexei

» Sikke et fint besøg hvad skyldes æren (Zachariah)
Yesterday at 9:04 pm by Semira

» A special request- Zachariah.
Yesterday at 2:21 pm by Margnus

» ♢ Emnesøgning for Cassius ♢
Yesterday at 10:13 am by Margnus

» A small trade- Ria
Yesterday at 10:11 am by Margnus

» Maybe I'm foolish...(Alexei)
Yesterday at 9:54 am by Zachariah

» Fancy meeting you here! (Elena)
Yesterday at 9:41 am by Zachariah

» The Conspiracy! (Ria)
Yesterday at 9:33 am by Zachariah

» Partytime! ~ Fællesemne
Man nov 13, 2017 7:25 pm by Alexei

Top posting users this month
Zachariah
 
Margnus
 
Elena
 
Alexei
 
Ria
 
Madeline
 
Hydra
 
Lucius
 
Semira
 
Audra
 
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Anders

Vores brugere har i alt skrevet 4148 indlæg in 476 subjects

Share | 
 

 Is the lights going to fade away again?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Clara

avatar

Antal indlæg : 9
Reputation : 0

IndlægEmne: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 6:47 pm

Tid Det er sent om aftenen
Sted En sindssyg anstalt i Groundstone District
Omgivelser Clara's værelse ligner dette, fryserummet er stort og der kommer kulde ind fra alle vægge, endda loftet. Dog ikke gulvet.
Vejr Der er koldt over det hele
Påklædning Hun har dette på, en kjole. Derudover ingen sokker

Emnet er tilegnet @Jayden

I et lille rum på anstalten, befandt en ung pige sig. Siddende i hjørnet, rev hun sig med mellemrum i håret og ansigtet. Hun havde rifter på sine arme og kinder, alle sammen grundet hendes indre turmult. Omkring hende var alle de stemmer "Freak! loser! you're never gonna get out! you will die in here" de var overalt, og synes kun at blive højere og højere. Lægerne fandt det altid morsomt at torturere hende, dette var som regel i forskellige former. I dag var det den manglende medicin. Medicinen hjalp med ar holde stemmerne væk, det holde hendes evner i ro, men når hun så ikke fik medicinen, kom det altid hårdt tilbage, mere smertefuldt end sidste gang. Et skrig forlod hendes læber, og med et begyndte tingene på hendes værelse at bevæge sig. Først var det i det små, de rystede og dernæst blev de alle hamret imod samme sted. Hendes næse begyndte at bløde, som tingene blev værre.
Det var dog også omkring dette tidspunkt, en af de mandelige læger åbnede døren og her trådte ind. Med et irriterende blik, et der nærmest kunne dræbe, gik han direkte imod hende, og her trak han hende op. Hun kæmpede ikke imod, men hun pev derimod af smerte som han trak hende ud af rummet. Hendes hoved gjorde så ondt, alle de stemmer. Tårerne gled ned af hendes kinder, og de var nærmest to om at trække hende imod frysekammeret, et sted hun efterhånden kendte ret så godt. Hun havde tilbragt fattelig mange timer der, alle hvor hun var låst inde og somme tider var hun alene. Andre gange var hun sammen med Jayden, Jayden gjorde det hele bedre, han fik alt til at føles bedre. Hun håbede halvt om halvt han var der, så hun ikke ville være alene. Dog var der ikke nogen i det kolde rum. Hun blev ikke advaret, før de smed hende hårdt imod gulvet. Kulden ramte hende sekundet hun ramte gulvet.

I et forsøg på at komme ud, forsøgte hun at kravle imod døren, dog hamrede de den lige i hovedet på hende. Den havde været åben, men sekundet hun kom for tæt på, blev den lukket hårdt. Hun skreg og slog sig imod døren, dog synes intet at virke. Minutter blev til flere, og efter en halv time, havde hun mistet styrken og hun sad i det ene hjørne, helt sammenklemt, blot for at vedligeholde sin evne. Hele hendes krop rystede, og det gjorde ondt i alle hendes led. Hun kunne ikke længere græde, fordi alt var koldt i hende. Dog var det omkring dette tidspunkt, hun hørte døren blive åbnet og ind kom Jayden. Hun betragtede ham i stilhed, som han selv blev låst inde med hende. På trods af alt i hende frøs, og alt var koldt, kravlede hun hen til ham og her puttede hun sig ind imod hans varme krop "I'm sorry, i eished you were here so that I wouldn't be alone...it was bad of me" hpev hun, samtidig med hun så op på ham med sine røde øjne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jayden

avatar

Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Mental asylum.

IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 8:52 pm

Der var ikke meget at lave på anstalten. Når ikke Jayden var på hans værelse, blev han som regel tortureret. Han foretrak rummet. På trods af, han ikke kunne se Clara. Det var den eneste negative ting vil værelset. Men han så ind imellem i sine drømme. Han elskede at drømme om hende. Han har ikke mange gode drømme. De om Clara er de bedste. Han lå ned og stirrede op i loftet. Han kedede sig noget så gevaldigt, han spekulerede tit over om Clara nu var i sikkerhed, om hun blev tortureret. Han forsøgte at tage hendes plads når han kunne. Men det var ikke altid muligt for ham. Han rejste sig op, da han hørte fodtrin uden for hans dør.

Det måtte være Clara de tog med. Rummet ved siden af ham var tomt. Jayden havde en god fornemmelse af, hvor mange skridt det tog at komme fra hans værelse til Claras, så hvis de forsatte længere ned, ville han vide det. Det gjorde de ikke. Han begyndte at banke på døren indefra og fare frem og tilbage i rummet, indtil nogen endelig åbnede døren til hans rum. Det havde taget omtrent en halv time, før de endelig fik nok at høre på hans råb. ”Is she freezing?” Vagterne kiggede på hinanden, og gav ham svaret. ”I asked you to put me in first.” De greb fat I hver sin arm og gik ved hans side. Han gjorde ikke meget modstand, da han endelig gjorde det frivilligt. Det var på ingen måde behageligt, men han var sammen med Clara, og det var der han ønskede at være. ”We don’t take orders.” Han fnøs da de stoppede op foran frysekammeret. ”It was a request, not an order.” De åbnede døren og skubbede ham derind.

Han satte sig ned ved siden af hende. ”It’s fine, don’t worry about it.” Han lagde armene om hende og aede hende roligt over håret. ”I’m here now. Let’s just enjoy being together.” Han havde ikke fortalt Clara, at han frivilligt tilbragte tid sammen med hende i kammeret. Det havde ikke altid været sådan. I starten ville han helst bare ud derfra, men som de blev tætte, ønskede han ikke at hun skulle sidde der alene. Hun havde brug for ham, og han havde brug for hende. Men hvis hun vidste det, frygtede han hun fik dårlig samvittighed, og det ønskede hun ikke. ”Do you remember when we first met in here? You helped me through it. I should thank you for that sometime.” Han så rundt i rummet. ”What do you want to do? Dance, or dream?” Jayden elskede at forstille sig, at de ikke var der. At de var frie, langt væk fra anstalten. At de kunne gøre hvad der passede dem.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clara

avatar

Antal indlæg : 9
Reputation : 0

IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 10:19 pm

Hun lagde sin hånd imod hans kind. Hendes bryn samlede sig, et bekymret og måske endda uskyldigt udtryk formede sig i hendes ansigt "did they turn of your light?" efter godt over 17 år, hvor hun har været spærret inde og udsat for alt hvad de læger ønskede, havde det efterladt vise resultater. Der var blandt andet vist i hendes til tider barnlige væremåde, men også hendes ustabile adfærd. En adfærd der havde vist sig meget farlig, en kvindelig læge mistede næsten et øje, da hun gik amok på hende. Hun var dog altid rolig i hans selskab. Da hun spurgte om hans lys var slukket, mente hun om de havde givet ham hans medicin. De havde ikke give hende sin, mest fordi de elskede at torturere hende, få hende til at skrige i smerte. Alt i alt havde deres behandling haft slemme konsekvenser imod hende, og hendes mentale tilstand.
Did they hurt you? spurgte hun bekymret. Da hun første gang mødte Jayden, havde hun været tilbagetrukkene, lægerne havde endda advaret ham om han skulle passe på. Dog gik der ikke længe, før hun rent faktisk slap sin adfærd og deres venskab formede sig. Den dag i dag var de tætte, hun ville nok ikke havde overlevet, havde det ikke været for ham. Blidt strøg hun ham hen over kinden, mens hendes røde øjne forsøgte finde mærke, mærker som ikke burde være der.


Hans spørgsmål fik et smil til at forme sig på hendes læber, hvilket nok ville være det første i løbet af dagen. På trods af hendes hjerne før havde været fuld af tankerne fra andre, så var der helt stille nu. I hans selskab, kunne hun slappe af og hun fokuserede udelukkende kun på ham "I remember it, sometimes I play it in my head, and i see it on the walls" et kort øjeblik blev hun nærmest helt tom i øjnene, men følelserne kom dog tilbage få sekunder efter. Hun grinede "ohh dancing, like old people in the books. Yet it's so cold" hun gysede, og puttede sig ind imod ham. En ide dukkede op, og hun lagde begge sine hæder imod hans ansigt. Hun formede et rum i hans hovedet, hvor de begge ville dukke op. Der var ingen kulde, men glæde. Hun var iklædt en smuk sort kjole. Hun havde set en kvinde udenfor have den på og hun ville gerne se smuk ud for ham. Han ville dukke op som han selv ønskede. Hun smilede blidt, som hun trådte imod ham

//kjolen hun har på
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jayden

avatar

Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Mental asylum.

IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 10:38 pm

Jayden havde ikke vist hvad hun mente i starten. Hvad hun mente med lys. Men som tiden gik fandt han ud af det var et andet ord for medicin. Han var endnu ikke sikker på, hvad han faktisk fik medicin for. Han havde været vred før, men han havde ikke minder om at lide af en sindssygdom. ”Yes, they did it earlier.” Jayden vidste ikke hvorfor han følte sådan en beskyttertrang for hende. Den var kommet næsten det øjeblik han så hende første gang. Det var måske fordi han savnede Jennifer, og Clara var som en søster for ham. En person han altid ville tage vare for, men også en ven. En han vidste ville hjælpe ham, hvis det var nødvendigt. Han stolede mere på hende end nogen anden. Jayden havde før forsøgt at få lægerne til at stoppe med at torturere hende, men de lyttede aldrig til ham. I stedet måtte han dække sine ører til når hun skreg.

”No, I’m fine.” Jayden havde været lidt forsigtig med Clara først. Ud fra hvad hun var blevet fortalt, var hun en af de sygeste på anstalten. Men de havde overdrevet, synes han. Hun var ikke så slem som de fik det til at lyde. Han smilede svagt, da hun strøg ham over kinden. Han lod hende lede efter mærker. Hun ville ikke kunne finde noget nyt. Han havde en del fra tidligere tortur, men ikke nogen hun ikke allerede kendte til. Jayden så ind i hendes røde øjne med hans grønne, og aede hendes over kinden med hans fingerspidser.

”Good. Always remember the good times we had together. The ones we will have.” Han ville bare gerne gøre hende glad, så hvad end hun valgte, ville han være tilfreds med. Det var selvfølgelig ikke det mest optimale sted at danse, men de fik sjældent chancen for det. Han lukkede øjnene i, da hun lagde sine hænder om hans hoved. Hans arm lå omkring hende, og hans tommelfinger bevægede sig i blide strøg på hendes side. Det føltes som om han var et helt andet sted. I et andet rum, hvor de ikke frøs, hvor de kunne danse. Hun var flot i den sorte kjole. Han førte sin hånd frem imod hende, klar til at tage hendes hånd. ”May I have this dance?” Han smilede venligt til hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Clara

avatar

Antal indlæg : 9
Reputation : 0

IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 11:07 pm

Hun lagde hovedet på skrå "I can see, it's almost like little stars, all shinning in your head" Hun havde en anden måde at se tingene på, hvilket oftest kunne høres i hendes ordvalg. Hun havde en interessant tankegang, noget som få kunne forstå. Som regel opfandt alle hende som underlig, men hos Jayden behøvede hun ikke ligge skjul på sig selv, hun kunne være den hun ville. Hun behøvede ikke føle sig mærkelig, hvilket hun ofte gjorde ved de daglige samtaler. De kaldte altid hendes ord mærkelige, hendes ord valg og andet lig dette. Hun fik et bekymret udtrykke frem igen "Are you sure, they should not harm you" hun havde taget skade fra dem, det havde hun gjort i godt 18 år, men hun ville ikke have han skulle tage skaden, hun hadet når hun så mærker og ville altid ønske hun kunne fjerne dem.
Hun nikkede "I always do, in my head. It's like a movie and it makes my smile" et lille smil formede sig på hendes læber, som hun sagde disse ord. Dog modsat så mange andre, så kunne hendes ord have en bogstavelig betydning. Hun kunne trods alt vise ting i hovedet på folk, så hvorfor ikke at dette skulle være virkeligt? men så igen, så var hun hvad andre kaldte sindssyg, så man kunne vel ikke altid tro hendes ord. I den anden verden var alt godt, det var deres lille verden, en de sammen havde skabt. Hver gang han var bange, trak hun ham altid tilbage til dette rum, til denne verden. Da han spurgte om en dans, smilede hun og nikkede. Blidt lagde hun sin hånd i hans og her trådte hun tæt på. Hun lod sin kind hvile imod hans bryst. I den virkelige verden, ville de blot side i hinandens arme, måske endda med et smil på læberne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jayden

avatar

Antal indlæg : 8
Reputation : 0
Bosted : Mental asylum.

IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   Tirs dec 13, 2016 11:22 pm

Jayden var klar over, Clara bekymrede sig om ham. Det gik ikke kun den ene vej. Det var sådan deres venskab var. De gav altid lige meget, måske ikke altid i samme periode, men på et eller andet tidspunkt, gav de hinanden hvad de havde brug for. Det var som om han bare vidste hvad hun havde brug for. Han følte også det gældte for hende. Han havde vænnet sig til hendes sjove formuleringer, selvom han ikke altid forstod hvad hun mente, lod han hende bare være hvem hun var. ”Stars are pretty, are they not?” Han ville ligesom hende, gerne stoppe dem fra at skade hende. Men det var lettere sagt end gjort. Han gjorde sit bedste for at beskytte hende. ”I’m tough. Like you. We can handle it.” Han kyssede blidt hendes pande. Han vidste hun havde været der længe, og det gjorde ham utilpas at tænke på. Alt det hun havde gennemgået før han ankom. Det var forfærdeligt, at de havde behandlet et barn sådan. ”As it should.” På det punkt, ønskede han at have hendes evne. Den del af det i hvert fald. At kunne gense gamle minder som hun gjorde det.
Jayden lagde hans hånd på hendes lænd, og havde hendes hånd i den anden. Han begyndte at danse henover gulvet, førte hende rundt. Han var ikke nær så elegant i den anden virkeligheden, men i denne kunne de hvad hun ønskede. Han smilede som de bevægede sig rundt i yndefulde bevægelser. Han elskede disse stunder med hende, hvor de kunne lave lige den virkelighed de ønskede.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Is the lights going to fade away again?   

Tilbage til toppen Go down
 
Is the lights going to fade away again?
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: Groundstone District-
Gå til: