Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» A Word Once Given [Helia]
Today at 12:22 am by Byron

» It's quite beautiful, don't you think? [Fortidsemne]
Yesterday at 10:02 pm by Alycia

» If you never try, you never win - Elijah
Yesterday at 6:48 pm by Alycia

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 5:17 pm by Elijah

» A promise to the future - Aaron
Yesterday at 5:04 pm by Alycia

» Welcome to fright night (Possbly gore, read on own risk)
Yesterday at 2:37 pm by Katherine

» Om politisk spil [ADMIN-NYHED]
Yesterday at 2:07 pm by Elanor

» A Lions Den
Yesterday at 1:26 pm by Christopher

» Coming here was a mistake - Valian
Yesterday at 1:08 pm by Elanor

Top posting users this month
Keeva
 
Helia
 
Luna
 
Alycia
 
Charles
 
Dylan
 
Lucius
 
Byron
 
Loki
 
Hydra
 
Statistics
Der er i alt 95 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bellatrix

Vores brugere har i alt skrevet 1865 indlæg in 254 subjects

Share | 
 

 What the heck?! - Cayden

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: What the heck?! - Cayden   Ons dec 07, 2016 11:52 pm

@Cayden
Påklædning


Dylan sad og brummede lidt for sig selv. Okay måske skulle hun ikke have angrebet de vagter? Det havde været en dum ide, og nu sad hun her - ventede på at hun skulle tale med den højre hånd af denne slægt. Oikans og Crawfords var alligevel lidt specielle mod hinanden åbenbart. Nu sad hun i denne her celle og stirrede ind i muren. De slag hun havde fået var ikke specielt slemme, også fordi hendes krop satte sig selv hurtigere sammen end et normalt menneske. Og de slag hun var kommet med,var heller ikke lige frem blide. Let lukkede hun øjnene og fokuserede på sin hørelse - sanserne havde hun da lært at sætte fokus på.
"Hun ligner ham." Hviskede den ene til den anden. Hvilket gjorde Dylan mere nysgerrig.
"Det er ligemeget, det er noget vi bilder os ind. " Prøvede den anden at fiske udenom. En lidt ældre vagt rystede på hovedet.
"Det siges at Cayden havde en tvilling, der døde." Den sætning satte pludselig en ild op i de andre vagter - der var som to nysgerrige børn. Dylan sukkede håbløst.
"Jeg kan udmærket hører jer." Hendes stemme var opgivende, mens hun lukkede de grønne øjne op. Let rejste hun sig ganske elegant op fra bænken imens hun gik hen til tremmerne. Ryggen blev placeret op ad, imens hun vendte hovedet imod deres stemmer. "Jeg har en ide. Hent ham Cayden. Jeg vil bare hjem igen." Tilføjede hun. Hun havde lige set Eliza og mistet hende igen, nu ville hun blot hjem og stene ud i luften et par dage  - eller en uge. Ikke at hun ikke kunne gøre det her, men at starte en krig ønskede hun næppe.

Lyden af en af vagterne der tydeligvis gik for at hente Cayden var tydelig. Dylan blev stående. Så snart hun hørte nogle komme kiggede hun over imod lyden. Så snart den køre højre hånd kom ind så hun ham i øjnene. Blikket ændrede sig i et splitsekund fra koldt til undrende over hun syntes at have set de øjne før. Dog ændrede hun hurtigt facaden på sin plads igen. Det var lidt som at se sig selv som en mand, eller hvordan man skulle forklare det. Dog rystede hun det hurtigt ud af sit system.
"Så kan vi klare den her hurtigt? For det var virkelig ikke meningen at de skulle komme noget til, men de skulle virkelig ikke have prøvet på at slå ud efter min søster." Sagde hun hurtigt til sit forsvar. Hvis noget alle slægterne havde tilfælles, var det deres kærlighed for deres folk og ikke mindst familie - hvis de havde noget tilbage der var noget værd. Dylan kunne mærke hendes læber skælve blot en smule.. han lignede hendes far. Så meget af hendes far hun i hvert fald kunne huske. Hun sank en klump før hun rystede det af sig igen.
"Jeg mener altså ikke jeg dræbte nogle. Og hvis jeg gjorde havde han fortjent det. Men seriøst, bare lad os komme videre i livet, ikke sandt? Jeg er sikker på du har meget vigtigere ting at tænke på end mig."

//Ikke min længste start, men håber det er noget du kan bruge <3
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Tors dec 08, 2016 2:06 pm

Cayden havde siddet midt i sin frokost – Midt-I-Sin-Frokost – da de to vagter forsigtigt bankede på døren ind til hans kamre. Han var i forvejen i smådårligt humør, lige hjemvendt efter at have været i Redhawk City til et møde, der absolut ikke var gået som han havde forventet, og nu vovede folk at forstyrre ham midt i hans frokost. Derfor var det måske heller ikke det smarteste træk for vagten, at åbne døren før Cayden havde bedt ham om det.
”Sir, der er et pro-” Vagten måtte lukke sin mund og dukke sig, da en kugle af ild med høj fart skød få centimeter over hans hoved, og slammede ind i væggen bag ham. Et af de mange, dyre billeder, der prydede ildpaladsets vægge, gik i flammer. Vagten rejste sig varsomt op, kastede et enkelt blik på væggen bag sig, og sendte så et vredt blik mod Cayden. ”Remo, det er vigtigt!”
Cayden sukkede meget, meget højlydt, og sendte et opgivende blik op imod loftet. Man kunne da heller ikke få lov til at være sig selv i nogle få minutter; det var åbenbart for meget at forlange efter en lang rejse igennem Den Sorte Ørken. Han mumlede hidsigt for sig selv, hvor sætningen 'ikke engang få lov at nyde ordentlig mad' indgik, og rejste sig så meget langsomt fra sin stol. Vagten stod stadig i døråbningen og betragtede ham varsomt. Cayden vendte sig mod ham, og sendte ham et smil, der ikke nåede de flammende øjne.
"Jeg håber det er vigtigt, Kallai, Det håber jeg virkelig."

På vej ned i fangekældrene, fik han en hurtig briefing om hvad der var sket. Og han forstod stadig ikke, hvorfor han skulle gå med. Han havde jo folk til at ordne sådan nogle småtterier for ham! En eller anden Crawford-pige, der havde angrebet nogle vagter, var da godt nok det mindste af hans problemer lige i øjeblikket. Men det er ikke fordi hun angreb vagterne, du skal se hende, havde vagten sagt – det er mere hende der er speciel. Så Cayden gik ud fra at hun måske havde en evne, der overskyggede de andre bladøjne. Crawfords havde altid været svage i hans øjne, og han havde egentlig ingen interesse i deres slægt overhovedet – de var trods alt blevet jaget ind i skoven, og han ville egentlig fortrække at de blev der inde. Måske byttede plads med The Naailas.  
Og så så han hende. Crawford-pigen.
Cayden betragtede den vrede pige med rynkede øjenbryn, før han løftede blikket mod vagten igen. Hans øjne spurgte tydeligvist om det hele var en joke. Kallai slog ud med armene, som for at sige 'hvad sagde jeg', og Cayden sukkede højlydt endnu engang.
"Tak, Kallai, det var alt," mumlede han, og viftede vagten væk. Tydeligvist havde han ikke hørt et ord at hvad pigen havde sagt til ham, og det havde han heller ingen interesse i. Han tog en primitiv skammel, og slæbte den hen over det kolde gulv, så han kunne sætte sig foran pigen, der sad bag ved tremmerne. Han betragtede hende tavst i et godt stykke tid. Hun lignede... Hun lignede. Well, hun lignede vel Cayden i en mere feminin udgave. Med grønne øjne. Øjnene passede ikke til hende, tænkte han undrende, men alligevel virkede de bekendte.
"Så, hvad er dit navn?" Spurgte han ud af ingenting, og lænede sig fremover, så hans albuer støttede sig på hans lår. "Og hvorfor går du og laver problemer i min by?"
//Det er smukt! <3
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Tors dec 08, 2016 5:15 pm

Denne Cayden og en af vagterne kiggede underligt på hinanden. Dylan var ved at overveje, hvad fanden de havde gang i - men hun lod det ligge og alligevel ikke.
"Hello.. Jeg er her stadigvæk." Mumlede hun lettere opgivende. Det tog alligevel lidt tid før Cayden viftede vagten væk, og hendes ansigt skreg 'endelig'. Så kiggede hun et par ekstra gange på ham. Noget virkede bekendt, og hun hadede den følelse. For det skulle ikke føles bekendt, det gjorde det svære for hende at fokuserer. Han satte sig på en skammel foran tremmerne, hvilket fik hende til at fjerne ryggen derfra og stille sig lidt på afstand fra ham. Dylan ville ikke risikerer at han skulle lege lidt med ild. De grønne øjne så varsomt på Cayden, for hun kendte ham ikke - vidste ej heller hvad han kunne og ikke kunne finde på. Pludselig ud af ingenting spurgte han efter hendes navn. Hvilket fik hende til at hæve på et undrende bryn.
"Mit navn?" Spurgte hun undrende og gik et skridt frem. Det næste spørgsmål undrede hende så overhovedet ikke. Et smørret grin strøg henover hendes læber, imens hun himlede let med øjnene.
"Jeg laver ikke problemer i din by. Jeg ledte efter nogen. Jeg fandt personen, og dine.. eller hvem fandes vagter det var.. behandlede ikke min søster specielt godt.. så jeg tog mig af den." Hendes ansigt blev anelse mere koldt, og hvis et blik kunne dræbe- så kunne hun have dræbt ham med sit. "Jeg har forsøgt ikke at skabe problemer? Men hvad ville du selv have gjort? Reageret på instinktet til at passe på din familie, eller ladet det være?" Spurgte hun undrende, og med en anelse dramatik i undertonen. Dylan havde et temperament som ilden selv, og hvis man ikke skulle tro bedre var hun født ind i den forkerte slægt sommetider. Let sank hun en klump. Hjertet bankede voldsomt i hendes brystkasse, for hun vidste ærligtalt ikke om Eliza var okay nu eller ej.
"Stop med det der udtryk i dit ansigt.. du ligner bare.." Let sank hun en klump og rystede på hovedet.. "Ikke noget." Mumlede hun imens hun slog blikket væk. Det var mange år siden hun havde set et ansigt minde så meget om, og det bragte hendes minder i en helt anden boltgade end hun havde lyst til.
"Jeg er Dylan." Hun kunne fornemme at sige sit navn ville være en god start i stedet for at undgå det.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Tors dec 15, 2016 9:39 am

Cayden lod sit eget højenbryn hæve sig, som svar på hendes, og lagde hovedet på skrå. Han studerede de grønne øjne, og sendte hende så et fast nik. "Dit navn," svarede han konstaterende, før han rettede sig op på skamlen. "Hvis du altså har et. Jeg kan også sagtens kalde dig 'lille pige' eller 'bladøje', men du ligner én der ville synes var en smule irriterende." Normalt var hans tilgang til fanger meget mere fjendtlig og knapt så munter og sarkastisk i det end lige nu. For det første havde hun ikke ligefrem dræbt nogen, så han havde svært ved at være sur på hende, og for det andet var han nysgerrig. Hun lignede en stor hemmelighed, som han gerne ville kende til.
Cayden sendte hende et koldt smil, der ikke nåede ilden i hans øjne. "Min soldater må så absolut have haft en grund til at behandle din søster, som hun er blevet behandlet," svarede han tørt. Infernosoldaterne, de normale soldater og vagtkorpset i Springheat lå tæt på hans hjerte, da han selv havde været en del af både den generelle militære træning, soldaterne og infernosoldaterne, før han fik sig sin forholdsvis nye titel som Højre Hånd eller Second in Command. Hans ansigt hærdede sig ved hendes dræbende blik, og han hævede endnu engang et øjenbryn mod hende. "Faktisk tror jeg, at jeg ville have ladet vagterne tage den familie, jeg har tilbage," svarede han ærligt, og klukkede let for sig selv, som om han lige havde fortalt hende en morsom joke. Han tog sig selvfølgelig kun friheden til at nævne det, fordi han havde sendt vagterne væk. Selvom det havde lydt som en joke, havde der været en masse sandhed i det. Han ville gerne have sin Onkel af tronen hurtigst muligt. Det stak alligevel lidt i ham, for hans Onkel var jo nemlig den eneste familie han havde og kendte til. Hvis han nu for eksempel skulle være helt ærlig med sig selv, hvilket han ikke så ofte var, bestod hans rigtige familie af to piger, han havde kendt siden sin barndom. Imania og Hazel. Og han vidste, at hvis der nogensinde var nogen, der truede dem eller bragte dem i fare, ville han uden en tøven forvandle dem til levende fakler. Ikke at han selvfølgelig ville indrømme det overfor nogen - og da slet ikke pigen foran ham.
Caydens hoved snappede op, og han lænede sig automatisk lidt fremover igen. Du ligner bare. Og det var jo netop dét. Hun lignede bare én eller anden, han ikke helt kunne sætte fingeren på. Ud over at hun selvfølgelig faktisk lignede ham selv overraskende meget, på trods af de grønne øjne og manglen på skæg - ikke at han klagede over manglen på skæg selvfølgelig; det havde bare været et skræmmende syn.
"Hvem?" Spurgte han, og spændte i kæben. "Jeg ligner bare hvem?" Hans tone havde ændret sig drastisk og var blevet langt mere kantet og seriøs end før. Hun irriterede ham lidt, sådan at sidde der, og ikke bare fortælle hvorfor hun virkede så hjemlig for ham. Ilden i hans øjne blødte lidt op, og han nikkede, som en form for hilsen.
"Jeg er Cayden," svarede han, "Oikan, hvis du skulle være i tvivl, og jeg synes, vi skal få dig ud herfra hurtigst muligt. Jeg har en dårlig fornemmelse af, at du kan blive farlig for mig." Bare tanken om hvordan vagten havde kigget på ham, gav ham kuldegysninger. Der var et eller andet ved Dylan, som kunne få Caydens planer om at overtage Oikans trone til at vakle en smule. Og han brød sig ikke om det.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Tors dec 15, 2016 2:49 pm

Hvem?Han virkede nærmest som om, at det kunne være liv eller død svaret. Let sank hun en klump, hvad havde hun dog ved at miste ved det. Han kunne ikke gå hen og slå hendes far ihjel jo? Han var allerede død. Hun sukkede opgivende.
"Du lignede blot lige min far, med det der..." Hun lavede en håndbevægelse imod hans ansigt. "seriøse ansigts ting." Tilføjede hun og trak lidt på den ene skulder. For hende var han en mand der lignede hendes far på nogle punkter - men også hendes lillebror. De røde øjne mindede hende om den lille dreng der aldrig havde fået lov til at leve livet. Cayden præsenterede han sig som, men det vidste hun selvfølgelig allerede han hed. Men det gjorde noget andet at han selv sagde det.
"Jeg har set Oikans før. Jeg er vokset op blandt nogle, min far og lillebror var Oikans." Svarede hun uden egentlig at tænke over sin sætning - og da den var sagt, var det forsent at trække den tilbage. Dog hans lille kommentar om at hun kunne blive farlig for ham, fik hende til at le en anelse.
"Yeah right. Udover jeg godt kan give dig et par slag eller to - så har jeg bedre ting at tage mig til - end at skulle forklare dine vagter, hvorfor du græder." Dylan var flabet, specielt i sådanne situationer her. Nogle reagerede ved frygt, andre blev overmodige eller grinede - Dylan blev ekstremt sarkastisk og flabet. Lettere ubehøvlet faktisk. Dylan forstod hvorfor folk hadede hende når hun var sådan her, men det var yderst sjældent hunvar sådan her. Men han skulle ikke komme her og sige hun kunne være farlig for ham på andre måder end fysisk. Dylan var en dræber, og en kriger - så selvfølgelig kunne hun slå fra sig - men at slå Cayden ud var måske at overdrive, dog var det ikke ligefrem noget hun kunne trække tilbage.

Let rystede hun på hovedet af sig selv.
"Undskyld. Jeg mente ikke at få sådan et udbrud. Dårlige minder bringer ofte det værste frem i folk." Det var en latterlig undskyldning for de fleste, men for hende var det ikke let at snakke om familie - også selvom det var så længe siden hun havde mistet den. Let rystede hun på hovedet og vendte ryggen til ham for at få bare få sekunder til at samle sit ansigt sammen igen - for hun ønskede ikke at tabe masken. Let lagde hun armene omkring sig selv imens hun kiggede ind i væggen.
"Hvad skal der til før du lukker mig ud herfra?" Spurgte hun mere neutral i stemmen, hun var faldet til ro igen. Let sank hun en klump og drejede sig rundt. "Men hvis du vil have nogle fornuftige svar ud af mig, så snak væk fra fortiden. Det er et kapitel jeg ikke har lyst til at se i øjnene med dig."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayden



Titel : The Oikans højre hånd
Antal indlæg : 21
Reputation : 0
Bosted : I Ildpaladset i Searing Well District, Springheat City.

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Lør jan 07, 2017 12:35 pm

Cayden spændte i kæben. Du lignede blot min far, sagde Dylan med de lysegrønne øjne. Han havde aldrig brudt sig synderligt om Crawfords. Hans slægt var generelt ikke gode venner med deres, men det havde altid gået lidt dybere end det, gik det op for ham. Han stolede ikke på dem. Uden at have socialiseret sig med eller brugt meget tid med Crawfords, var der bare noget ved dem, der fik ham til at føle sig... Skuffet. Og alene. Og han kunne ikke forklare hvorfor. Så mens han betragtede Dylans grønne øjne, spænde han endnu engang i kæberne, og blev nødt til at slå blikket ned - noget der ikke lignede ham. Han var trods alt vokset op med militær træning, og med finpussede sociale færdigheder, vidste han at øjenkontakt trak linjer til dominans og autoritet.
Cayden smilede skævt, og rettede blikket mod hende igen. Selvfølgelig havde hun set Oikans før, han var jo ikke dum. "Ikke bare en Oikan, men en Oikan," rettede han hende, med tryk på sit faktiske efternavn. Derfor missede han næsten hendes slutning på sætningen. Det fik ham til at rynke sine øjenbryn sammen. Han havde aldrig brudt sig om at blande slægterne. Det kom vel i grunden også ved at vokse op iblandt folk med den holdning, men han kunne ikke se hvorfor man havde behov for at blande det hele - det føltes urent. Han trak sin læbe lidt tilbage ved den frastødende tanke, og de røde øjne mistede deres lune glød. "Tydeligvist ikke en rigtig Oikan," mumlede han bestemt. Hendes lillebror kunne selvfølgelig ikke gøre for sine forældre, så ham, kunne Cayden ikke sige noget ham, men hendes far var uden tvivl blevet udstødt af slægten for at være sammen med en Crawford. Så gik ordet 'var' op for ham, og han fortrød lidt sine hårde ord. Han kendte jo selv alt til at miste sin familie. For få sekunder siden havde hun sagt, at han lignede hendes far. Måske hendes far havde været langt ude af Caydens familie, og det var derfor?
"Var?" Hans mumlende ord virkede overraskende følelsesladet, og han rystede let på hovedet af sig selv. Han skulle ikke til at gå ind i hendes fortid. Fortid var noget man ikke snakkede om, gentog han i sit hoved. Fortiden var ikke noget der havde kræft længere.
Caydens hoved vippede op, og den drilske glød kom tilbage. Han klukkede let. "Ikke tale om," svarede han, med selvtilliden tilbage i stemmen. "Du ville aldrig komme i nærheden af mig." Og han mente det. Hans militære træning var ikke kun for sjov. Han smilede overbærende. Hendes undskyldning fløj over hovedet på ham. Det vredesudbrud hun lige havde haft, var det rene vand i forhold til generelt alt og alle fra hans egen slægt. Oikans og deres evige temperamentfulde handlinger. Måden hun holdt om sig selv på, fik det til at stikke lidt i hans side, og han betragtede hende nysgerrigt med hovedet på skrå. Hendes humør skiftede åbenbart som vinden.
"En undskyldning og lidt guld alt efter hvor meget skade du har gjort," svarede han prompte. Det skete dagligt at folk betalte sig vej ud fra fængslet, og Dylan var tydeligvist kun blevet taget med her ind, fordi vagterne havde fundet hende interessant. Og så måske fordi hun var en Crawford. "Men jeg er villig til at lade dig gå på baggrund af en undskyldning, hvis du ikke nævner det her overfor nogen som helst. Ikke en levende sjæl."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Titel : Repræsentant for the Crawfords - "The face of the bloodline"
Antal indlæg : 53
Reputation : 1
Bosted : Oakstrong City (Family house)- Wildemill District(With Bellamy)

IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Lør jan 07, 2017 9:36 pm

"Oh jeg er da ked af jeg ikke taler i mere formel toneleje så. Deres flammelighed." Det var sagt i et yderst flabet toneleje. For om han så var kongen af verden, var hun ikke i det bedste humør lige nu. Og han var af høj rang eller ej, så skulle han ikke bare sidde og stirre på hende - som en abe der ville lave numre for ham? Hun var i et bur og han sad blot og kiggede på hende. Pludselig mistede hun den okay tråd hun havde tilbage af sin tålmodighed, og det var ved at sige noget om hendes familie, han ikke skulle have sagt; Tydeligvist ikke en rigtig Oikan. Ilden blomstrede op i hendes øjne af vrede og hjertet bankede hurtigere for hvert sekund der gik. Hun knyttede sine næver sammen, og lod neglene bore sig ind i håndfladen for ikke at gå agurk. Var? Let rullede hun irriteret med øjnene.
"Ja var? Du ved brutal dræbt uden nogen grund end for hvad andre synes var sjovt. Så ja var." Vrissede hun irriteret og vreden blev triggered mere af hendes sorg. Det var første gang siden det var sket, at hun faktisk havde nævnt situationen - og hun fortrød allerede at have delt sin hemmelighed med en fremmed i ren og skær vrede.
"Desuden, hvis at være en rigtig Oikan gør man skal være en forbanded idiot. Så er jeg glad for min far valgte at træde af sin rang for familiens skyld." Det var i hvert fald hvad hendes mor havde sagt, men det var naturligvis blevet pyntet med et godt lag sukker.

Dylan havde hørt om Cayden, igennem det lidt hun havde hørt af andre. Når det kom til andre af høj rang, så lyttede hun voldsomt godt efter. Så at han skulle være godt trænet, ja det troede hun på - men han skulle heller ikke lade sig undervurdere af hendes udseende - hun var langt stærkere end man først troede.
"Hvorfor har du så de tremmer for? Hvis ikke egen beskyttelse." Spurgte hun lettere drillende, men stadigvæk yderst irriteret. Det var ikke til at finde ud af om, hun var tilpas eller anspændt. For hun virkede uhyggelig rolig som om, hun havde skudt ham flere gange i sit hoved - hvilket hun nok også havde. Et fnøs kom fra hendes læber kort efter da han snakkede om hun kunne komme fri. Let fugtede hun sine læber og satte hænderne på hver side af sine hofter - fik nærmere tremmerne.
"Okay. Undskyld for at jeg så nogle af dine mænd overfalde min søster. Undskyld jeg bankede den ene med den anden for deres gerninger. Men jeg undskylder ikke for at passe på det sidste familie jeg har tilbage. Så til helved med det." Vrissede hun. Dylan brød sig ikke om at undskylde for at have reddet sin søster, måske skulle hun ikke have brutal skadet den ene, så han sikkert ikke overlevede, der var bedre måder at forsvare sig på uden at forvolde død. Men det var lidt det mest effektive. Hendes humør var svært at finde ud af, for hun følte sig underligt forbundet til ham - som om hun kendte Cayden, men hun havde aldrig set ham før - og det gjorde hende en smule blød. Men oplevelserne hun lige havde været igennem og mistet sin søster igen på grund af disse dumme vagter tog hende. Det var ikke ligefrem glædes ting.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: What the heck?! - Cayden   Today at 12:36 am

Tilbage til toppen Go down
 
What the heck?! - Cayden
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Springheat City :: Searing Well District :: Ildpaladset-
Gå til: