Familie er hvem du er med, slægt er hvem du er.
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation
Reglerne
Latest topics
» Creatures and Travelers [Alycia]
Today at 6:52 am by Alycia

» The Painted Girl [Keeva]
Yesterday at 11:29 pm by Keeva

» What are you doing here - Keeva
Yesterday at 10:46 pm by Helia

» Oh crap - Lucius
Yesterday at 10:14 pm by Lucius

» A Word Once Given [Helia]
Yesterday at 9:31 pm by Helia

» Emnesøgning for Lucius.
Yesterday at 6:16 pm by Alycia

» Nature calls me home - Aaron
Yesterday at 4:37 pm by Malia

» Not all Redwoods is, like the same.
Yesterday at 3:03 pm by Lynie

» The Great Escape (Kubo)
Yesterday at 9:12 am by Kubo

Top posting users this month
Keeva
 
Luna
 
Helia
 
Charles
 
Dylan
 
Alycia
 
Lucius
 
Loki
 
Hydra
 
Caleb
 
Statistics
Der er i alt 93 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Issac

Vores brugere har i alt skrevet 1790 indlæg in 248 subjects

Share | 
 

 Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Helia



Antal indlæg : 93
Reputation : 3
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Tirs dec 06, 2016 8:47 pm

Tid: 15:30
sted: The Underground
Omgivelser: ikke andre end hende og Nellie butikken er smule stille stående
påklædning: hendes kjole,hendes kappe og
hendes maske

Helia stod i en gruppe af slægts løse, hun bar selv en grøn kappe som var trukket godt ned omkring hendes hoved, hun havde travlt med at hjælpe hun følte sig godt tilpas med lave det hun gjorde. selvom hun var Redwood følte hun sig mere hjemme her end hun nogensinde havde gjort i Redhawk. Hun elskede at kunne hjælpe dem også selvom at de ikke stole på hende og mange ikke ville have hendes hjælp, fortsatte hun med dem som ville. Hun havde alligevel fået en smule respekt, men man hun kunne ikke stoppe der alt for stor en risiko ved at give op. Hun fortsatte ned imod hendes hytte som hun delte med et par slægtløse, men hun fortsatte alligevel ikke helt. Hun stoppede hun og fik øje på en mor som ikke kunne få sit barn til at tie stille. Hun fortsatte derhen med lette skridt gik hen til den slægts løse kvinde. Kvinden var yngre end hende og barnet var tydeligvis været en overraskelse hun vuggede svagt barnet i sine arme og nynnede. Barnet blev stille og Helia smilede stille.

Hun forsatte hen imod den lille hytte " Ciara where are you?"spurgte hun og skulle have hendes søster til at aflevere nogle urter til en som boede oppe i Redhawk City. Ciara var en Adaras som var blevet forladt af sine forældre, man hørte aldrig fra dem igen. Ciara havde rødt hår og bleg hud, men hun god til ikke at blive set og det var til Helias fordel. Da hun gik trak hun kappens hætte ned og man kunne se hendes gyldne øjne. Hun smilede svagt til Nellie som var den ældre kvinde som først hvade stolet på hende. Hun kiggede sig over skulderen da Bernard kom. Han var en ældre herre, men selvom han var det så hjalp hende med at holde hendes sværdkamp ved lige . De skulle dog ikke træne, idag handlede det om hjælpe hvor hun kunne som regel kom folk til hende.
Hun fandt sin maske frem og puttede den på, hun gjorde alt for at holde sig skjult hun vidste at folk oppe i byen ledte efter hende. Hun havde engang været adelig hvilket man også kunne se på hendes tøj. Noget af det var beskidt andet var ret rent, men det var alligevel fine kjoler og af noget stof en slægts løs aldrig ville kunne købe. Hun gik ikke så meget op idet mere, men det var det eneste tøj hun havde haft med hjemmefra. Hun satte sig på en slidt stol, som kunne minde om en trone fordi den havde så høj en ryg. Hun kiggede en enkelt gang på Nellie nikkede og idet hun gjorde det trak hun kappens hætte om omkring knolden så intet andet end masken var synlig. Frygten for at blive opdaget var stor det vidste hun, men hun bar ikke kun maske fordi hun var bange for sig selv hun bar også masken fordi hun var bange for at det ville gå ud over dem hun holdte af. Da var ikke mange hun kunne stole på eller ville stole på af den simple grund at hun ikke ville sætte for mange i  fare.
Hun havde opgivet alt for at hjælpe dem som havde mest brug for det, hun nåede da ikke at tænke mere over det, før den første kom ind. Her nede var hun ikke den Adelige Ophelia Rightwood her var hun Helia Rosebloom. Hende som gjorde alt for at de skulle kunne lide hende. Hun gik meget op i at vise dem at hun var til at stole på.

Den første som kom ind var en kvinde, hun havde brug for hjælp til at få hendes mand hjem fra en kro, det var ikke bare hende som hjalp. Faktisk gjorde de andre også deres del og det varede ikke længe før Bernard som var en høj gråskægget mand tog det på hans skulder at hente ham imens blev kvinden bedt om at vente. Hans matte øjne ramte hendes de gyldne som kunne ses igennem masken. Hun lavede alle mulige ting så længe at det betød at mindst en mere stolede på hende. Hun rejste sig kvinden lignede ikke en som havde meget. Hun fandt nogle få mønter og rakte dem imod kvinden "here you go" sagde hun, selv om hendes stemme lød varm og kærlig var der stadig form for autoritet i den. Hun var ikke født en leder og var heller ikke lært i at lede, men efter hun var kommet her ned havde hun ændret rolle og hjalp ved lede dem som de havde brug for det. Helia vidste at de ikke havde brug for en tyran til hjælpe dem, så ville de bare havne hvor de allerede var og det var ikke det hun ville. Hun ville sørge for at alle var lige og at det ikke kun var en som havde magten, men det var svært når hun ikke rigtigt havde nogen som stod ved hendes side. Hun satte sig på stolen og igen var det blevet stille. Der var ikke så travlt som der ellers plejede at være og det gav hende tid til tænke. Hun gjorde sig mange tanker hvordan skulle hun nogen sinde få slægter til tro hende når de slægtløse havde så svært ved det. måske var det fordi hun blev nød til at skjule sig. Hun kiggede op på et spejl som fik rummet til se smule større ud. Det der stirrede på hende var en som gemte sig, men hun vidste at hun var nød til det. Hytten var oplyst af fakler som gav den et mere dunkel skær.
Hun følte sig hjemme dette var hendes med Nellie, Bernard og Ciara og det var dem som gjorde det til et  hjem, uden dem ville hun ikke kunne føle sig hjemme. Nellie var i gang med at feje og var i sin egen verden måske hun skulle droppe masken, men kunne hun stole på at ingen ville forråde hende. Der kunne sikkert være mange hernede som gerne ville sende hende op igen. Mærkelig nok gav det mer kampgejst og gav hende lyst til arbejde endnu hårde for at vinde deres tillid.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 49
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Tors dec 08, 2016 12:06 pm

Efter næsten lige at være ankommet til byen, havde det hurtigt stået klart at byen ikke var noget for ham og han måtte kæmpe langt mere for overlevelse end før. I Dark Daphne eller Springheat var der i det mindste varmt - og det i sig selv gjorde tøj og sovested mere overskueligt. Men her i Redhawk var der jo dødkoldt! Han havde slet ikke nok varmt tøj. Faktisk havde han ikke mere, end det han gik og stod i. Nogle lette sko, der efterhånden var lettere gennemblødte. Vejret i Redhawk virkede som et, hvor det sagtens kunne regn. Han var van til regn, men ikke til at den skulle være kold. Hans bukser gik kun til lige under knæet og hans trøje var af et stof, der normalt tillod huden af ånde og ikke var for varmt. Alt i alt, frøs han helt vildt nu. Rygsækken hvilede på hans skuldre, i nogle stropper, og indeholdt ikke mere end et tæppe til at sove i, lidt mad og lidt vand. En dolk var fæstnet om hans ene yderlår, ved noget læderremme. Hans bedste forsvar, når han nu rejste alene.
Han havde været nød til at opsøge Redhawk. Ikke bare fordi han ønskede at lære yderligere kamp af en Redwood - hvis nogen var villig til at lære ham det, uden at gøre ham til slave igen - men fordi han ønskede at se stedet. Hans forældre havde boet her, mens de var slaver og inden de måtte flygte. Selv havde han nogle minder herfra, en del faktisk. Han ønskede at opsøge de steder, som han huskede. Men kulden havde han lykkelig glemt og han havde kun en svag erindring om sne.
Nej, for at overleve måtte han nok finde sig et job. Han måtte hele tiden holde sig i gang, for ikke at fryse fast. Specielt om natten var der bidende koldt. Men for nu havde han søgt tilflugt i undergrunden. Her var lidt lå for vind og vejr, faktisk en smule lunere end ude i den friske luft. Også selv om selskabet var lurvet og tvivlsomt. Mon hans slægt var endt hernede, hvis de ikke havde flygtet, så frem nogen havde overlevet?

Hans ene arm bar stadig såret fra Springheat. Det var begyndt at vokse godt sammen, selv om forbindingen snart ikke kunne holde mere. Forbindingen, der gjorde hans højre overarm lidt mere buttet at se på, under den langærmede trøje. Der ud over manglede han mere tøj. Intet af det havde han som sådan råd til og han nægtede at stjæle. Det gode ved at være her i undergrunden, var at folk var mere åbne over hans lilla øjne. Selv om nogen stadig virkede til at frygte ham eller hade ham, var der flere der ignorerede ham. Der havde endda været en hyggelig, ældre dame der havde foreslået ham at opsøge Nellies butik - Ja, den lige derovre - hvor han måske kunne finde lidt til billigere penge. Eller måske ville de endda tage imod hans hjælp til noget. Åh ja, de hjalp skam alle derovre!
Med de ord, havde han bevæget sig derover. Eller...Det var noget af det. En anden ting var nogle af rygterne. Han havde hørt om en Redwood kvinde, der gemte sig hernede. Han havde ikke fået fat i detaljerne, men når han været fræk nok til at spørge sig for, havde nogen nævn der var en kvinde i maske i Nellies butik. Med de gule øjne!
Det var nok hans bedste mulighed. Han måtte simpelthen vide mere. Hvis der var en Redwood...Måske ville denne svare på nogle spørgsmål?
Han åbnede døren og trådte ind i den mere dunkle og varme butik. Et svag kuldegys gled op langs hans rygrad ved varmen der pludselig omgav ham. Det gik op for ham at han faktisk var ret udmattet efterhånden og sagtens kunne sove i denne varme...Selv om det ville være yderst upassende. Hans blik gled over butikken. Hvad solgte de overhoved her? Hvem skulle han snakke med? Der. En kvinde i en maske. Her virkede ikke forfærdeligt travlt...Hans ene hånd gled igennem det korte, strittende hår mens han overvejede situationen. Well, de havde da i hvert fald bemærket ham nu.
"Hei...Jeg søger lidt hjælp...Og har nok også nogle spørgsmål?" sagde han forsigtigt og sendte dem alle et stort smil, i håb om en person ville fortælle ham præcis hvem, han burde henvende sig til.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 93
Reputation : 3
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Tors dec 08, 2016 5:59 pm

Helia kiggede op idet døren åbende, dog sagde hun ikke noget lige med det samme fordi Nellie allerede var på vej hen imod den fremmede, det var ikke en hun kendte, men alle var velkommende så længe de var imod The Redswoods. Han lignede ikke en som var vant til det koldere vejr. Det var  nu ikke fordi hun lagde mærke til det her nede. Hun lagde hovedet lettere på skrå og rejste sig. Han var af Naalias slægt. Nellie trak ham indenfor lukkede døren "you look cold" sagde Nellie. Helia var ganske hurtigt gået op for at finde noget tøj da hun regnede med at han godt kunne bruge det, for det lignede det ihvertfald. Hun havde længe villet snakke med en af dem, måske han kunne være hende behjælplig med tage kontrakt til hans slægt. Hun ville gerne hjælpe. Efter hun havde været oppe ovenpå bevægede hun sig imod dem og nikkede ganske kort til Nellie " I will take over now" sagde hun vendte sin opmærksomhed imod den fremmede. Hun kiggede ganske kort ned af ham og fik øje på hans arm, selvom han havde tøj på kunne hun se at han havde noget inden under ærmet sikkert en forbinding " you´re are at the right place, you just name it" sagde hun og holdte ganske kort en pause imens hun rakte det tøj hun havde imod ham "you can call me Helia" sagde hun og gik hen til nogle hylder og fandt en forbinding. Hun vidste ikke om han havde brug for den, men for en sikkerheds skyld tog hun den med inden hun igen rakte tøjet imod ham. Hendes gule øjne kiggede ganske kort på hans, havde han kunne se hendes ansigt havde hun smilet opmuntrende.

Det tøj hun rakte ham var en smule slidt, men det var stadig varmt og tørt, han virkede ikke fjendtlig imod hende og derfor var hendes stemme rar og varm " you don´t look like you come here very often, but you can stay so long as you wish" sagde hun og hun ville gerne svare på hans spørgsmål. Hun kiggede ham dog stadig ikke i øjnene, men det var ikke fordi hun var r bange for at han ville bruge hans slægts evne imod hende, men mere fordi hun gerne ville vise ham respekt. Hun vidste ikke helt hvorfor han var kommet, men måske han kunne give hende nogle oplysninger. Han vidste vel at hun var en Redwood. Selvom hun var det havde fortudt deres valg, hun vidste at det krævede handling at vinde folks tillid. Hun selv havde planer, men det var ikke noget hun havde travlt med, men derfor kunne man vel godt samle nogen til hendes planer  når hendes planer skulle sættes i værk, eller hvis han havde noget som skulle ud i verden. Hun ville gerne hjælpe og stå på nogens side som ikke kunne lide The Redwoods. Hun havde allerede forrådt dem. Desuden havde hun aldrig passet ind i deres verden. Hun så sig mere som dem her nede, ikke sagt at hun ikke havde nydt at være oppe i byen. Dog var det blevet for svært at skjule sine meninger. Efter krigen fandt hun ud af der var mange som havde mistet nogen, ja endda deres frihed. Det var gået op for hende hvor forkert det var og hun havde besluttet sig for at hun ville kæmpe for en bedre verden. Det havde bare taget noget tid før det var gået op for hende at det hun hjalp dem som Redwoods hadede, havde hun også forrådt dem. Hun måtte skjule sig ikke fordi hun havde lyst, men fordi det var en nødvendighed "before you talk" sagde hun og tav en smule "I´am a Redwood if you didn't know" sagde hun fordi hun ville advare ham, men havde han set hendes øjne vidste han det " you have questions so ask them and I will answer them so good I can" sagde hun.
Helia kunne lige så godt vise ham at hun ikke var en trussel, desuden hvis det var spørgsmål om hendes slægt kunne hun vel være den eneste som måske ikke ville have noget imod at fortælle ham det. Hun lavede en hånd bevægelse imod rummet. Han skulle da bare komme ind hun havde alligevel ikke noget at lave lige nu.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zachariah



Titel : General af The Naailas
Antal indlæg : 49
Reputation : 1
Bosted : Dark Daphne Forest, i et hus i træerne.

IndlægEmne: Re: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Søn dec 18, 2016 9:04 am

Han sendte kvinden, der kom ham i møde, et smil. Også selv om kvinden, med masken, trak i hans nysgerrighed. Han var efterhånden van til at folk ikke ville møde hans øjne, så helt naturligt så han væk fra den venlige kvindes ansigt. Hvis han endelig havde fundet nogen, der ikke smækkede døren i hovedet på ham, ville han på ingen måde virke som en trussel. Da kvinden med masken kom over til ham, kunne han ikke lade være med at lade blikket glide over et øjeblik. Bemærke at hun heller ikke ville møde hans øjne. Men hvad havde han forventet? Høflighed var ikke det samme som at være uforsigtig. I et øjeblik overvejede han om de var venlige, netop fordi de måske frygtede ham. Men det virkede ikke som frygt. Ingen vimsende bevægelser eller øjne, der gled rundt. Så han skulle helt op til Redwood, samme slægt der havde gjort dem til slaver, for at finde venlighed igen?
"Tak" han tog imod tøjet og forbindingen. Uvillig til at skifte tøj foran hele forsamlingen, tog han sin rygsæk af og lagde tingene ned i den. Alligevel sendte han dem et smil.
"Jeg vil gerne betale, hvis det er..." bemærkede han så, velvidende han ikke havde så mange penge. Men måske kunne han være behjælpelig på en anden måde? Han var skam fascineret af, at man bare kunne træde ind og de straks så nogle af de ting, som han havde brug for.

Da kvinden med masken gik, fulgte hans øjne hende. Og lidt efter, fulgte han hende også selv.
"Det ved jeg" lød svaret. De gule øjne var noget af det første han havde bemærket. Faktisk var der et par ting han godt ville spørge om...Hvorfor de var så venlige mod fremmede, som et eksempel.
"Tillad mig at være så direkte. Hvad laver en Redwood hernede?"
Han havde ingen forestillinger: Hun kunne lige så vel være en spion for familien. En der havde øjne og ører i undergrunden og kunne give familien nyttige informationer. Og selv hvis hun nægtede det, var han ikke sikker på han bare kunne stole på det. Også selv om hun havde været så venlig. Sådan en kynisk verden...Folk var venlige og dem mistroede man endnu mere på, end dem der helt ignorerede en. I denne verden var det ikke unormalt at man prøvede at opnå noget.
"Du har vel også opdaget jeg er Naaila. Jeg vil ikke trænge mig på og skal nok gå snart" bemærkede han og så sig sigende rundt i den lille butik. Selv hvis de intet selv havde imod det, endte han sikkert bare med at skræmme folk væk. Kunder væk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Helia



Antal indlæg : 93
Reputation : 3
Bosted : Somewhere in The Underground far away from the people I share blood with

IndlægEmne: Re: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Søn dec 18, 2016 11:00 am

Hun smilede ikke at nogen kunne se det, men selvfølgelig ville han vide hvad hun lavede her, faktisk hjalp hun dem som ville have hendes hjælp. Hun havde gjort det længe, men var stadig ikke rigtigt kommet nogen vejene. Folk her nede hadede hende eller også frygtede de hende, men det fik hende ikke til at give op. Hun kæmpede hårde end nogensinde før og selvom vejen var lang forsætte hun. Hun ville ikke være som dem oppe i Redhawk Hun havde prøvet, men hun kunne ikke være ligeglad, hun så ingen grund til at gemme hendes ansigt hvis han skulle vide hvad hun lavede, men der var også en anden ting grunden til at hun prøvede så hårdt. Hun ville gerne selv have med hjælp fra andre til måske at starte et oprør imod kongen. Dog var hun langt fra i mål de eneste som fuldstændigt stolede  på hende var Nellie og Bernard, men det var nu ikke fordi hun havde lukket så mange ind, fordi hun også ville beskytte dem. Hun kunne ikke leve med sig selv hvis dem som hun havde tættest på hende  blev indblandet og derfor virkede hun måske på nogen som smule resaveret og køllig, men sådan var hun overhovedet ikke når først man lærte hende at kende. Det var tydeligt at hun tænke over hvad skulle svare, for hun kendte ikke denne fremmede ret godt, men hun var sikker på at de på en måde kunne få gavn af hianden. Hendes blik søgte hans og hun holdte det i stykke tid. Hun løftede sin ene hånd op til masken og tog den af. Derefter tog hun indånding "I wanted to do something and I did, I'm not like those Redwoods up in the city, but I can´t let myself be known yet. I have plans but there is a long way before I can do something." sagde hun uden at nævne hendes planer til ham.  Det var ikke fordi hun ikke ville, men hun skulle være sikker på at hun kunne stole på ham

Da han sagde at han ville betale for de ting hun havde givet ham, rystede hun bare på hovedet " No it´s a gift keep them" sagde hun smilede hun lagde hovedet en anelse på skrå hun var ikke bange for ham og en del af hende håbede så inderligt at hun kunne stole på ham. Hun nikkede ganske kort da han han fortalte hende hvilken slægt han  var fra, hans øjne havde afsløret ham ligesom hendes øjne havde afsløret hende "I'm sorry for the things my bloodline did in the war, I know not all of us share same opinions with the king, but most of them are afraid to tell" sagde hun og skjulte ikke sine mening omkring hendes slægt og deres konge, hun så ingen gang sig selv som en Redwood mere, den del af hendes liv var forlængst væk hun kunne ingen gang vende tilbage selv ikke hvis hun ville, men det gjorde hende ikke noget, dette her sted var hendes hjem endda mere end Redhawk nogensinde havde været. Hendes familie var hernede hun var ikke en Redwood mere, men hendes øjne sagde at hun var.  Dog indebar den ikke en masse andre Redwoods, men to slægtløse og en Adaras pige when I lived in the city I had to hide who I become you know the woman who was ashamed of the bloodline she was born in and wish she was born in an another" sagde hun, hendes stemme var blevet trist og hun vendte sit blik i jorden "I did what I thought was right, now I´m a tratior to my own bloodline" sagde hun og gik endnu gang hen til nogle hylder ikke så langt fra ildsted og fandt noget brød og tørret kød frem. Hun var sulten tog et stykke af brødet vendte sig imod ham smilede svagt "are you hungry?" spurgte hun rakte resten af brødet og det tørret kød imod ham.Hun gjorde byd ham brødet og kødet af venlighed og fordi hun selv havde været sulten, hun kunne ikke bare spise foran ham sådan var hun ikke. Desuden kunne de snakke mere sammen imens de spiste.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah   Today at 11:48 am

Tilbage til toppen Go down
 
Why are you here but now that you came maybe we can talk - Zachariah
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Red Hawk :: Redhawk City :: The Underground-
Gå til: